Arkiv 2016

Sidste nyt 2016

7. november

 

Udstilling og vandrepokaler

 

I weekenden afholdt DKK’s årets sidste udstilling – og som sædvanlig var den placeret i Herning.

 

Der var tilmeldt 6.200 hunde om lørdagen og 6.000 om søndagen. Jeg havde aftalt at mødes med Helle derinde om lørdagen. Der var 60 tollere til bedømmelse, og det er jo altid dejligt at se på nogle fine tollere. Men…….der er jo også en hel masse boder, hvor man kan købe al verdens ting. Når jeg kommer sådan et sted hen, så opstår der behov, som jeg slet ikke vidste, at jeg havde. Mange års erfaring har lært mig, at man ligeså godt kan overgive sig til disse behov; de forsvinde ikke. Og ofte fortryder jeg bagefter, hvis der er noget, jeg ikke fik købt, som jeg egentlig gerne ville have. Så jeg købte ind i stride strømme. Bl.a. fik jeg endnu en fin hundeseng. Den, jeg købte sidste år, har været en stor succes, så jeg tænkte, at vi skulle have en mere.

 

Jeg fik også købt et pænt vetbed til at ligge i stuen. Så købte jeg lidt ting, jeg skal bruge ifm. hvalpene. Og så fik jeg det smukkeste tæppe/underlag af Helle og Kim. Jeg har været lun på disse tæpper i laaang tid, men jeg har haft lidt svært ved at give efter for mit behov – og så var det jo herligt, at Helle og Kim trådte til. Jeg har bl.a. tænkt at bruge tæppet som underlag til hvalpene til fotoshoots. Det bliver så fint. Dagen blev sluttet af på Bones, hvor Kim og Leif stødte til os. En rigtig hyggelig dag med en rigtig hyggelig afslutning.

 

Lørdag fik jeg sørme også overrakt en pokal af Helle - ”Superhundens Vandrepokal”. Begrundelsen var, at Vixen i år er blevet Årets Jagttoller i Tollerklubben (med samme antal point som Annette og Cana).

 

Historien bag pokalen kan man læse om på Superhundens blog, men kort fortalt bragte Helle pokalen i spil i 2009, da hun gerne ville fremme interessen for at deltage i klubbens jagtprøver. Med pokalen fulgte et sæt regler om, hvordan man kunne vinde pokalen. Der skete så det, at det daværende jagtudvalg fandt, at uerfarne hunde blev tilgodeset i forhold til de erfarne hunde i højere klasser (hvilket vist også var Helles mening med pokalen!). Nå, men de ændrede så reglerne for, hvordan man kunne vinde pokalen. De fik dem bare ikke lige lagt på hjemmesiden, så det var reelt kun ganske få af klubbens medlemmer, der vidste, at der eksisterede en pokal, og hvordan man kunne vinde den. Det fik Helle til at trække pokalen tilbage, og siden har den bare stået på hendes hylde derhjemme.

 

Klubben har siden selv indstiftet en årstitel, men indtil denne sommer var der stadig ingen menige medlemmer, der kendte kriterierne for, hvordan man vinder titlen.

 

Nå, men Helle ville ikke længere have pokalen stående, og hun benyttede lejligheden til at overdrage den til mig pga. Vixens resultater på tollerjagtprøverne. Jeg tror aldrig, at jeg har vundet en pokal i noget som helst, så den var jeg da glad for at modtage. Jeg har så tænkt lidt over, at det jo er en vandrepokal, og at den burde vandre. Så derfor har jeg – med Helles accept i ryggen – besluttet, at den stadig skal vandre – men under lidt andre forudsætninger. Reglerne fremover bliver, at den, der pt. ”ejer” pokalen, alene beslutter, hvem der næste gang skal have pokalen.

 

Beslutningen skal tages ud fra folks deltagelse i tollerjagtprøver gennem året. Man kan vælge at uddele pokalen til ”årets bedste knaldapportering”, ”årets dårligste tolling” eller måske til en, der har kæmpet med en disciplin og fået det til at lykkes, eller måske til den med flest 0’er gennem året etc. Kun fantasien sætter grænser.

 

Jeg har kontaktet en håndfuld tollerfolk, som jeg tænkte kunne se det sjove i dette. Og de er heldigvis med på den. Så nu skal jeg lige have lavet en fin mappe, der skal følge pokalen, og så skal jeg have øjne og ører åbne på næste års tollerjagtprøver, så jeg kan finde en værdig modtager af vandrepokalen. Det bliver så godt :-) 

4. november 20116

 

En trist meddelelse

 

Malou (WT She's My Baby) er rejst over regnbuebroen i onsdags. Malou havde en kort periode, hvor hun har været skidt. Hun har ikke rigtig ville spise, kastede op og var ikke så aktiv, som hun plejer at være. Desværre viste det sig, at hun havde akut leukæmi, som var meget aggressiv - og hun fik lov til at sove ind. Malou er efter Daisy (Redreynard's Daisy Duck) og Oskar (Andelokkeren's Røde Oskar). Hun var et højt elsket medlem af Maria og Sørens familie. Malou fyldte 9 år i juni i år. Hun er den tredje af de otte hvalpe i dette kuld, som vi har måttet sige farvel til.

29. september 2016

 

Tillykke til Star Wars-kuldet

 

For 10 år siden blev de dejligste udltotter født hos Kennel Wildmountain. Det var vores første kuld, og vi var både spændte og nervøse. Der kom fire dejlige hvalpe (3 hanner og 1 tæve). Det var en god størrelse for et 1. gangs kuld; det var til at overskue - både for os og for Chili.

 

Vi havde otte fantastiske uger med disse hvalpe - og med de dejlige hvalpekøbere, der var flittige til at besøge os. Det var hårdt at tage afsked med dem, men vi havde jo fundet nogle gode hjem til dem, og det hjalp lidt.

 

Desværre gik der ikke så lang tid, før der begyndte at komme besked fra Sofus' (WT Han Solo) ejere, at han ikke havde det godt. Han kastede op og blev dehydreret. Han kom naturligvis til dyrlægen, som ikke kunne finde ud af, hvad der var galt med ham. Alt muligt blev undersøgt, og vi bidrog med de sygdomme, som vi kender til i racen. Alt sammen uden held. Mønstret var det samme hver gang: Sofus fik væske, kvikkede op og blev sendt hjem. Så gik der lidt tid, Sofus fik det dårligt og kom igen til dyrlægen. Sådan gik en god måneds tid, og det blev ikke bedre. Så den 2. januar 2007 - tidligt om morgenen - fik vi en opringning fra Sofus' ejer: Sofus var død i løbet af natten. Han havde igen fået det rigtig dårligt og blev bragt til dyrlægen. Her blev han igen undersøgt og fik væske. I løbet af aftenen kikkede dyrlægen til ham. Her havde han det så godt, så han overvejede at sende ham hjem. Han besluttede dog at vente til næste morgen. Da han så til Sofus næste morgen, var han død. Det var et stort chok for hans ejere - og selvfølgelig også for os. Vi betalte for en obduktion, da vi gerne ville vide, hvad han fejlede. Obduktionen afslørede intet. Nogle fra klubben havde nævnt, at det kunne være noget med hans nyrer. Vi fik derfor sendt vævsprøver af hans nyrer til et laboratorium i England. Heller ikke her kunne de kaste mere lys over, hvorfor Sofus døde. Jeg talte flere gange efterfølgende med den dyrlæge, der obducerede ham. Hun var ligeså uforstående overfor det, som vi var. Enden blev, at vi alle måtte leve med, at vi ikke ville få at vide, hvad der var sket med Sofus.

 

For nylig læste jeg så en artikel i Hunden om en ejer, de havde mistet to små hvalpe. Sygdomsforløbet var præcis det samme som hos Sofus. Hvalpen kastede op og blev dehydreret. Dyrlægen kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, og det endte med at hvalpen døde. Familien købte en ny hvalp, og præcis det samme skete! Efterfølgende fandt de så ud af, at de havde vasket gulve med ren Rodalon i stedet for fortyndet Rodalon (man kan købe begge dele i butikkerne). Hvalpene havde slikket på gulvet og havde på den måde fået giftstofferne i sig. Så tænker man jo, om det samme kan være sket med Sofus. Jeg overvejede at tage kontakt til dem. Men det er efterhånden så mange år siden, og det var et hårdt slag for familien at miste deres hvalp - så jeg lod være. Fremadrettet vil jeg dog lægge en kopi af artiklen fra Hunden i den hvalpebog, jeg sender med vores hvalpe hjem.

 

En anden af hvalpene, Simba (WT Luke Skywalker) blev aflivet i september 2010, da han desværre udviklede et dårligt temperement. Ejerne havde udvidet familen med et lille barn, og de var forståeligt nok bange for, at Simba skulle bide barnet.

 

Heldigvis lever de to sidste hvalpe fra kuldet endnu. Kettu (WT Obi Wan-Kenobi) lever et godt liv sammen med John og Natasha i København. John har gennem alle årene trænet med Kettu - med varierende succes. Det vigtige er dog, at de to har det skønt sammen - også selv om de ikke altid er enige om træningens forløb.

 

Leia (WT Princess Leia) lever også i bedste velgående. Hun skiftede familie undervejs, da hendes oprindelige familie blev skilt. Heldigvis havnede hun hos Majbrit og hendes familie, hvor hun har et skønt liv. Vi kendte Majbrit i forvejen, da hun har haft en toller før, og vi har trænet lidt sammen. Så da vi blev spurgt, om vi var OK med, at Leia fik en ny familie hos Majbrit, så kunne vi kun sige "absolut". Leia bliver trænet i DcH. Jeg er ikke sikker på, at de er så aktive mere i DcH-regi, men de er i hvert fald aktive med Leia på andre måder.

 

 

 

Et stort tillykke til Star Wars-kuldet, der både viste os højderne og lavpunkterne ved at være opdrættere.

4. september 2016

 

Vixens første jagt

 

For omkring et år tid siden lærte jeg Per Rasmussen at kende via Facebook. Jeg have hørt, at han skulle have en hvalp efter Bella, som jo er mor til Vixen. Jeg tænkte derfor, at jeg ville skrive til ham for at fortælle, at det er det helt rigtige valg :-) Senere mødte jeg så Per til en tollerjagtprøve på Sjælland, og han havde mulighed for at se både Vixen og Cookie arbejde.

 

Da Pers hundeliv i høj grad handler om at bruge sine hunde på jagt og opsamlinger, er han interesseret i, hvordan tolleren arbejder som jagthund. Det er jo ikke dem, man ser flest af på jagter rundt omkring, så Per inviterede Vixen og mig mange opsamlinger, han går på i jagtsæsonen. Jeg var meget glad for tilbuddet men også lidt betænkelig, for Vixen er en hot hund, og jeg var ikke sikker på, om hun simpelthen ville brænde sammen i hovedet. Per lovede mig, at der ikke ville være hverken krav eller forventninger til mig, og at Vixen til enhver tid kunne komme retur i bilen til afkøling. Jeg har længe gerne villet se, hvordan Vixen ville gøre sig på en jagt. Vile hun kunne bevare overblikket, hvordan vil hun reagere på varmt eller anskudt vildt? Så jeg endte med at takke ja til at deltage i en andejagt på Sparresholm Gods den 2. september.

 

Med lidt over tre timers kørsel til Sparresholm og en mødetid, der hed kl. 8.00, så måtte jeg slippe dynen kl. 3.30! Da klokken var 8.00 kørte jeg ind på parkeringspladsen, hvor Per allerede ventede. Han havde inviteret endnu en toller til jagten - Anette Björgell fra Kennel Vildandens i Sverige. Hun havde taget dejlige Pixel med.

 

Der var fem såter på jagten, og jeg var lidt nervøs, da vi kørte ud på den første såt, som var en pæn stor sø med masser af ænder. Skytterne stod rundt om søen, og inden længe begyndte ænderne at falde ned fra himlen. De faldt på vandet, på et engstykke mellem os og søen og i tæt gran bag os - og der var mange ænder. Vixen blev sendt ud på engstykket mod søen, og hun fik hentet en del ænder ind. Jeg sendte hende også ind i granerne. Her så jeg, at hun ikke er vant til at søge med andre hunde. De mange labber fræsede rundt omkring hende, og det trykkede hende lidt. Hun var ikke så selvstændig, som hun normalt er, og hun bevægede sig ikke så langt ud i søget. Men hun fik da et par ænder med hjem derfra. Vi var også nede og søge området ved søen igennem. Her fandt hun en and, der var temmelig meget mere levende end død. Den var hun ikke så pjattet med, så det endte med, at jeg måtte samle den op :-) Under det hele bevarede hun roen. Hun var naturligvis tændt og var meget opmærksom, men hun var hele tiden lydhør overfor mine kommandoer. Jeg startede med at have hende i snor, når hun ikke skulle arbejde. Men jeg fandt ud af, at hun faktisk var mere afslappet, når hun ikke havde snor på. Verden er helt af lave :-)

 

Allerede på næste såt var der sket en udvikling med hende. Hun blev mere sikker i søget, og hun havde fået et overblik over, hvad det hele gik ud på. Og så var de der halvdøde ænder heller ikke længere så farlige :-)

 

I tredje såt kørte hun bare. Der faldt ænder både foran og bagved os. Hun sad bare så flot ved min side, og reagerede så snart jeg sendte hende. Der var bare fart på, og hun brugte næsen så godt. Og så var hun helt cool med de andre hunde, der søgte rundt omkring hende. Der kom en hel del ænder hjem på denne såt.

 

I fjerde såt faldt der ikke så mange ænder i nærheden af os, men der skulle alligevel arbejdes. På et tidspunkt beder Per mig sende hende et sted hen, hvor han mente, at der lå en and. Jeg sendte hende derud, og hun markerede også et sted - men det var en tom fært. Måske var den blevet hentet af en anden hund. Hun fortsætte med at søge derude og pludselig fik hun fært af noget. Hun vendte næsten på en tallerken, sprang over et stengærde, løb op af en skrænt og lettede en and, der havde gemt sig deroppe. Den tog naturligvis flugten, men jeg var noget imponeret af min lille ræveunge og hendes gode næse.

 

Ved femte og sidste såt var batterierne ved at løbe tørre, men det forhindrede hende ikke i at gøre et godt stykke arbejde. Det blev kun til få ænder for Vixen på denne såt.

 

Vi blev kørt fra såt til såt i en vogn. Der var ikke så meget plads, så både mennesker og hunde sad tæt. Det var så djeligt at se, at dette ikke gav problemer hundene imellem. Vixen var i starten lidt betænkelig ved at blive klemt inde mellem andre hunde, som hun ikke kender. Men også her voksede hun i løbet af dagen.

 

Alt i alt blev der skudt lidt mere end 450 ænder. Jeg har ikke tal på, hvor mange Vixen hentede, men jeg vil skyde på mellem 20 og 30. Det er dog heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, at hun totalt tog røven på mig. Jeg havde forventet en totalt stresset hund uden overblik og måske med lidt lyd på. I stedet så jeg en hund, der gik fra at være en smule overrumplet over alt det, der skete, til at få et overblik - som gik fra at være trykket af de andre hunde, når hun søgte, til at være ligeglad og søge vidt, bredt og længe - som var cool, tændt men lydig og lydhør, og som elskede det. Faktisk hviskede hun mig i øret, at hun meget gerne vil afsted igen. Det vil jeg også gerne, men med en løbetid i meget nær fremtid, som gerne skulle resultere i et kuld hvalpe, så bliver det nok ikke i år.

 

Pixel arbejdede også så flot hele dagen, og jeg er sikker på, at tollerne gjorde en god figur den dag. Jeg håber også, at Per fik set, at det ikke er en fejl at udvide labrador-flokken med en lille rød toller.

 

 

28. august 2016

 

Trippelarrangement i Kulsø

 

Sidste søndag havde Vixen og jeg lokket Helle og Cookie med til trippelarrangemnet i Kulsø – arrangeret af DRK Region Centrum. Et trippelarrangement består af en C-prøve (uofficiel prøve på koldt vildt), et skue (uofficiel udstilling) og en brugsprøve.

 

C-prøver er en god måde at øve det at gå til prøve på. Som regel er dommerne meget interesseret i at hjælpe én til at få succes, og man kan ofte få en masse gode tips, hvis man tumler med et eller andet træningsproblem.

 

Både Cookie og Vixen skulle stilles i begynderklassen. Vi var med ude og se den første hund i klassen, og det så ud til at være en god, lille prøve – men……der var et retningsbestemt frit søg med to krikænder samt et søg med tre fasaner og tre agerhøns! Vixen har tidligere været lidt tøvende overfor krikænder, og agerhøns har hun aldrig prøvet før. Så jeg var lidt bekymret. Det skulle senere vise dig, at der ikke var grund til at være bekymret for den del af prøven; hvorimod der var god grund til at være bekymret over en anden del af prøven: Den sædvanlige!

 

Cookie skulle starte som 4. hund. Hun gjorde det rigtig godt, men der var en due på jorden, og hun gik fra noget af vildtet, så det endte med en 3. præmie. Helle har skrevet om sin oplevelse på sin blog, og der er også en film af prøven.

 

Vixen skulle starte som nr. 22, så der var masser af ventetid. Det betød, at vi nåede i udstillingsringen, inden vi kom på prøven. Der var ikke ret mange hunde meldt til skuet – og af tollere var der kun Cookie og Vixen. Vi havde af strategiske årsager fordelt os på to klasser: Cookie i brugshundeklassen og Vixen i åben klasse. Dommeren var Jens Martin Hansen, som faktisk er officiel dommer for tollerne. Han gav begge tøserne et excellent (Vixens var et lille excellent), og da det kom til at vælge den bedste toller, så var det Cookie, der løb med æren. Selv om det er sjovt at vinde, så er det faktisk endnu bedre at se, at ens opdræt bedømmes bedre end det mødrene ophav. Det er vel det, der er meningen. Cookie blev BIS 4 af de fire retrieverarter, der var repræsenteret.

 

Endelig blev det Vixens tur til at komme på prøve. Første post var en kort enkeltmarkering med due, som landende i noget krat. Vixen var rolig og stabil, og røg afsted som en raket, da jeg sendte hende. Hun fandt hurtigt duen og kom retur.

 

Så var der en længere passage med fri ved fod ned til post 2, som var en vandmarkering. Her gik det knap så godt. Vixen var tændt, og et par gange undervejs smuttede hun fra mig, og som sædvanlig råbte jeg temmelig højlydt.

 

Nå, med møje og besvær kom vi hen til post 2, som jo var vandmarkeringen. Igen var hun bare bomstille og gik ikke, før jeg sendte hende. Igen var hun hurtigt tilbage med den druknede due.

 

Igen lidt fri ved fod hen til post 3. Heldigvis var der ikke så langt, men det forhindrede ikke Vixen i at smutte fra mig igen igen. Nå, post 3 var en fremadsendelse til en kanin, som hunden så føreren ligge ud. Igen satte den lille røde satan ikke en pote forkert.

 

Til min store glæde måtte man lægge snor på vilddyret hen til post 4. Så turen fra post 3 til post 4 foregik nogenlunde fornuftigt.

 

Post 4 var et retningsbestemt frit søg med to krikænder, hvoraf én skulle bringes hjem. Jeg sendte Vixen, fløjtede, da hun nåede ud, og i løbet af kort tid var hun på vej tilbage med en krikand. Jeg havde frygtet, at hun ville tøve lidt med at samle krikanden op, så jeg var superglad, da hun bare tog den spontant.

 

Igen et stykke med fri ved fod fra post 4 til post 5. Heldigvis kun et meget kort stykke, og det lykkedes mig nogenlunde at holde vildkatten i ave.

 

Post 5 var et frit søg med 3 fasaner og 3 agerhøns. Jeg var noget bekymret over de agerhøns, for dem har vi ikke stiftet bekendtskab med før. Så jeg krydsede fingrene og sendte Vixen afsted. Hun kom først hjem med en fasan, så endnu en fasan, så en agerhøne og så endnu en agerhøne. Jeg troede, at hun tøvede ved en agerhøne – og det troede dommeren også, for han gik ud i søget for at kikke. Men han konkluderede, at der ikke var en agerhøne, der hvor hun havde tøvet. Til gengæld havde han set, at hun gik fra en fasan, som hun dog hurtigt kom tilbage til og samlede op. Det havde jeg ikke set. Til gengæld måtte jeg råbe/fløjte lidt af hende på vej hjem med den første agerhøne, da det virkede som om, at hun havde tænkt sig at bytte den til en fasan.

 

Dommeren belønnede vore præstation med en 2. præmie. Det var muligvis temmelig gavmildt fra hans side. Men på den anden side, så var de eneste kritikpunkter jo fri ved fod og det, at hun gik fra en fasan, som hun så af sig selv samlede op, så præmieringen afhænger jo af, hvor hårdt dommeren mener, at vores fri ved fod skal dømmes. Men stadig …….. han var nok lidt flink :-)

 

Jeg er ved at være grundig træt af at falde på vores elendige fri ved fod. Hun arbejder jo oftest kanongodt, men det bliver totalt overskygget af, at jeg ikke kan styre hende uden line. Det er helt klart værst ifm. prøver med hele prøve-setup’et, men jeg må jo være ærlig og sige, at det heller ikke er for kønt i hverdagen til træning. Så nu har jeg tænkt at gøre noget seriøst ved det. Jeg har bestilt tid til noget genopdragelse hos Sanne Ammitzbøl. Hun har tidligere hjulpet mig med andre ting, og hun har bare et øje for, hvad der sker, og hvordan det evt. kan rettes.

 

Næste prøve er en tollerjagtprøve den 17. september. Jeg vil arbejde hårdt på, at vi har forbedre os inden da.

 

Video af prøven

 

Video af kritikken

9. august 2016

 

Tollerspecialen 2016

 

Den svenske Tollerklub afholder hvert år Tollerspecialen - et kæmpearrangement, som afholdes forskellige steder i Sverige. Der afholdes jagtprøver, working tests, lydighedsprøver, agility og udstilling. Det er kun jagtprøverne og lydighedsprøverne, der er officielle. Deltagerantallet ligger som regel på 4-500 tollere!

 

Vixen og jeg har været afsted to gange tidligere. Første gang deltog vi på working testen og udstillingen. Begge dele med begrænset succes. Sidste år prøvede vi så kræfter med jagtprøven. Det startede rigtig godt men sluttede mindre godt.

 

I år var både Vixen og Cookie tilmeldt Tollerspecialen, som denne gang var placeret i området omkring Forsvik. Begge hunde skulle deltage i begynderklassen på tollerjagtprøven samt på udstillingen. Cookie skulle derudover deltage i jagten på titlen "Junior Toller Master 2016". Det er en titel, der kan vindes af hunde, der er født i løbet af de sidste to år inden årets speciale.

 

Desværre gik Cookie i løbetid en uges tid inden specialen, så hun måtte blive hjemme. Øv!

 

Heldigvis havde Helle lyst til at tage med alligevel. Vi udskød dog afgangen med et døgn. Helle og Cookie skulle have startet om fredagen, mens Vixen og jeg skulle starte om lørdagen. Så vi pakkede bilen og kørte mod Sverige torsdag morgen. Turen til Forsvik ville tage ca. 7 timer, hvis vi ellers havde kørt den lige vej og uden stop undervejs. Men......det gjorde vi ikke. Dels skulle Vixen ud og strække benene en gang i mellem, og dels besluttede vi at køre forbi TEBA, nu da vi var på de kanter. Vi holdt os dog stort set i skindet og købte kun ganske få ting.

 

Inden vi kørte til den hytte, vi havde lejet i Stenkällegården i Tiveden Nationalpark, kørte vi forbi Tollerspeialens sekretariat for at få Vixen registreret. Lige da vi ankom til Stenkällagården, begyndte det at regne voldsomt, så vi fik bagagen ind i rekordfart.

 

Fredag morgen pakkede vi bilen og kørte ud i prøveområdet. Vi havde nogle hunde, vi meget gerne vill se arbejde, men det er godt nok svært at få det til at gå op i en højrere enhed, når f.eks. begnderklassen er fordelt på 3-4 forskelige områder, og åben klasse og eliteklassen også ligger i deres egne områder. Vi fik dog set en del af de hunde, som vi gerne ville have set. Desuden var vi lige forbi rute C, som var den, Vixen og jeg skulle starte på næste dag, så vi var lidt forberedt på, hvad vi kunne blive udsat for.

 

Normalt plejer vi at være en del danskere, der deltager i Tollerspecialen. Men i år var vi kun tre: Mig med Vixen i begynderklassen og Maria med Hali og Hanne med Cia i åben klasse. Helle og jeg hyggede med Maria alle dagene, da hun var alene afsted.

 

Lørdag morgen var det afsted igen. Denne gang med sommerfugle i maven, da Vixen og jeg jo skulle i ilden. Vi gik ud i området for at se den første hund på prøven. Jeg var nr. 4, så jeg gik ned og hentede Vixen og gjorde mig klar. Og pludselig var det min tur.

 

Første øvelse var jo at snige sig ned til skjulet og selve tollingen. Vixen var - som vanligt - lidt fri ved fod, men det var dog bedre, end det plejer at være. Lige da vi startede, kom hun 1-1½ meter foran mig, og jeg måtte hvæse hendes navn ud mellem mine hårdt sammenbidte tænder. Helle sagde godt nok bagefter, at det var et noget højlydt hvæs :-)

 

Pga. mit nye knæ sad jeg på en jagtstol og tollede. Jeg havde øvet det med Vixen inden, og det gik rigtig godt. Hun røg afsted som en raket, når hun skulle, og hun var fuldstændig stille og lydløs, når hun pausede.

 

Dernæst kom to enkeltmarkeringer på vand. Ænderne blev kastet fra en båd ude i vandet. Det var nyt for os, men det havde ingen effekt på Vixen. Hun sad begge gange fuldstændig roligt, indtil hun blev sendt. Begge ænder blev afleveret til hånd. Det var dog ikke jordens bedste afleveringer, da jeg ikke turde satse på, at hun ikke smed dem, hvis jeg forlangte en siddende aflevering af hende.

 

Så var det tid til det frie søg. Der var fem ænder i søget, og de skulle alle bringes ind. Søgeområdet var meget dybt og forholdsvis bredt. Det var tæt bevokset, så det var svært for hundene at bevæge sig på tværs i området. Man skulle derfor sende dem ind via en af de tre "stier", der gik ind i området. Dommeren fortalte, at der også lå ænder ude i vandet i en bred bræmme af siv. Ups, jeg havde ikke lige tænkt over, at det er meget normalt i Sverige at lægge en del af søget i vand. Og det havde vi ikke lige trænet. Jeg sendte Vixen langs søbredden, da jeg kunne se en af markeringerne. Hun fik ikke færten - eller hun reagerede ikke på den. Så blev jeg godt nok lige nervøs. Ville hun måske ignorere ænderne i vand, da et søg for hende altid har været på land? Heldigvis kom hun derud og fik hentet begge ænder på vand for mig. De tre øvrige kom også hjem. Hun kom tom hjem nogle gange, men hendes intensitet fejlede ikke noget, og det var intet problem at sende hende igen.

 

Så var der kun landmarkeringen tilbage. Den var ikke så lang, og Vixen kom ca. 1 meter forbi den, da færten ramte hendes næse. Hun nærmest vendte i luften, samlede anden op og afleverede den.

 

Bortset fra at hendes fri ved fod kunne være bedre, så havde dommeren kun meget pæne ting at sige om Vixens arbejde. Hans afsluttende bemærkning var, at Vixen er en "effektiv arbejdende jagthund". Og det er jo ikke så ringe at få at vide. Jeg fik ikke nogen præmiering af vide; det måtte vente til sidst på dagen, hvor alle præmieringer ville blive offentliggjort.

 

Vi valgte at køre hjem til hytten for at slappe lidt af inden præmieoverrækkelsen. På vej til hytten kørte vi forbi sekretariatet for at få Vixen målt. Den svenske tollerklub er ved at undersøge højden på tollerne og bad derfor om, at man kikkede forbi for at få målt sin hund. Det benyttede jeg mig af. Jeg har aldrig fået Vixen målt på officiel vis, så jeg benyttede mig af tilbudet. Hun blev målt til 47 cm, så hun er en lille smule højere, end jeg havde regnet med.

 

Kl. 17.30 var vi tilbage på sportspladsen ved sekretariaet for at overvære præmieoverækkelsen. Det var en meget lang aften, da der var mange præmier, der skulle overrækkes. Vixen blev træt, lagde sig ned og faldt i søvn.

 

Efter flere timers venten blev det endelig tid til at offentliggøre præmieringerne for begynderklassen om lørdagen. Der var 44 starter. Der blev givet ti 3. præmier, fire 2. præmier, seks 1. præmier og to 1. præmier med HP (hæderspris). De startede med at nævne dem, der havde fået 3. præmier. Dem var jeg ikke i blandt, men det havde jeg nu heller ikke regnet med. Så var det 2. præmierne. Her kunne jeg godt være havnet, hvis dommeren mente, at min fri ved fod var dårlig nok. Da de så nævnte den første, der havde fået en 1. præmie, faldt der en sten fra mit hjerte, og jeg blev simpelthen så glad. Nu var 1. præmien hjemme! Helt vildt dejligt. Den ene af de to, der fik hæderspris var i øvrigt Vixens opdrætter, Doris, med en halvsøster til Vixen, Katniss :-)

 

Maria og Hali fik en flot 2. præmie i åben klassse.

 

1. præmien betyder, at jeg nu ikke længere må starte i begynderklassen på tollerjagtprøver i Sverige. I Danmark, derimod, kræver det 2 x 1. præmie at rykke op i åben klasse.

Næste dag var det tid til udstilllingen. Det er en uofficiel udstilling. Vixen var tilmeldt i jagtklassen (brugshundeklassen). Der var 40 tilmeldt i denne klasse, men inden vi kunne komme i gang, skulle 42 tæver i juniorklassen bedømmes i samme ring. Så vi nærmede os frokosttid, inden det blev vores tur. Og det tog lang tid at bedømme de 40 hunde.

 

Vixen er blevet mere kompakt efter hvalpene, men hendes vinkler etc. er jo ikke ændrede. Og.....hun har i den grad taget sommertøjet på, så pels var der ikke så meget af. Hun fik en pæn kritik men gik ikke videre blandt de hunde, dommeren ville se i anden runde.

 

Igen var Vixen totalt afslappet omkring det hele - men hun var nu godt nok også træt.

 

Så var det tid til at pakke bilen og køre de knap 7 timer retur til Middelfart, hvor Cookie, Troja og Kim var glade for at se os (eller måske mest Helle). Jeg fik pakket mine ting i min egen bil og kørte de resterende knap 1 time hjem til Vildbjerg.

 

Det var en skøn tur til Sverige, og det var rigtig hyggeligt at være på tøsetur med Helle. På trods af mange timer i bilen og en masse tid sammen, så tror jeg stadig ikke helt, at vi fik talt færdig :-)

5. juli 2016

 

Lidt træning og knæoperation

 

Der har været lidt stille på træningsfronten de sidste par uger. Efter C-prøven den 12. juni, nåede vi lige en omgang træning hos Potepower. Som sædvanlig en rigtig dejlig aften med god opvarmning og gode poster. En god måde at slutte træningen på, inden knæ nr. 2 skulle skiftes.

 

Det blev det den 20. juni. Vixen var ikke tilfreds med, at jeg tilbragte så meget tid på sofaen efterfølgende. Leif havde jævnligt hundene med i Haunstrup på nogle lange ture, men det kan i Vixens verden ikke erstatte træning. Heldigvis fik vi en mail fra Martin og C, om vi ikke havde lyst til at træne lørdag den 2. juli. Samtidig fik vi en tilsvarende opfordring fra Helle og Cookie, som også trængte til at komme ud og lave noget fornuftigt. Jeg var lidt usikker på, hvad mit knæ kunne være med til, men det måtte jo komme an på en prøve - og jeg kunne jo bare stoppe, når det blev for slemt.

 

Jeg har været heldig at få fingre i et par gæs. Jeg tog en med, da hverken Vixen eller Cookie tidligere har været præsenteret for gæs. Derudover havde vi et par ænder, en kanin, en fasan og en due.

 

Vi lavede et frit søg til Vixen og Cookie. Chinook er ikke klar til et søg på vildt, så hun fik lov til stifte bekendtskab med vildtet i stedet.

 

Inden det frie søg, ville jeg lige tjekke, om Vixen overhovedet ville samle den op. Det ville hun! Ganske spontant. Det var en lille bramgås - en rigtig god begynderstørrelse til en hund, der ikke har prøvet gås før. Cookie tog den også i første hug. Og så var vi klar til det frie søg.

 

Helle og Leif havde lagt søget op ad en skrænt med så tæt bevoksning, så vi ikke kunne se, hvad hundene lavede.

 

Vixen klarede søget uden problemer. Alt blev samlet spontant op og afleveret til hånd - også gåsen. Da det var Cookies tur, stillede Leif og Martin sig ud i søget, for at holde øje med hende. De kunne melde tilbage, at Cookie havde arbejdet rigtigt flot. Hun havde samlet spontant op og havde søgt flot. Da hun havde tømt første række, brugte hun lige lidt tid på at finde ud af, at hun skulle længere op ad skrænten for at finde mere vildt. Ikke på noget tidspunkt gik hun i stå eller spurgte om hjælp.

 

Efter lidt velfortjent kage og en kop te, tog vi ned til vandet og lavede nogle tilbagesendinger. Vi har jo brugt stedet ofte, så vi prøvede uden at lave en markering først. Det gik OK med Vixen. Hun kunne være mere sikker, men det skal nok komme. Det gik ikke helt så let med Cookie, men da Leif havde kastet en dummy over, så gik det over stok og sten. Hun mangler bare lidt rutine og lidt tro på projektet.

 

Martin havde været ved vandet med Chinook inden kaffepausen. Han var ikke glad, da han kom tilbage, fordi Chinook havde lavet nogle rigtig dårlige afleveringer. Jeg gik med derned efter kaffepausen. De første vandmarkeringer blev afleveret så flot - intet at udsætte her. Så kastede Leif en dummy lige ud i vandet, hvilket fik Chinook til at springe højt og falde dybt. Og så kom den dårlige aflevering. For mig at se, var der ingen tvivl om, at når hun springer i vandet og kommer helt under, så får hun vand i ørerne, og kan ikke vente med at ryste sig, til efter hun har afleveret. Vi prøvede nogle gange - både med skæve kast, der fik hende til at gå stille i vandet, og med lige-ud-kast, der fik hende til at springe i. Hver gang hun sprang i, rystede hun inden afleveringen. Det gjorde hun ikke, når hun gik forsigtigt i vandet. Så nu er spørgsmålet, hvordan Martin får hende til altid at gå forsigtigt i vandet?

 

 

12. juni 2016

 

C-prøve i Ulfborg Kjærgaard

 

Så har Vixen og jeg været til C-prøve i Ulfborg Kjærgaard. Samme område som B-prøven for nogen tid siden, men posterne lå andre steder og var anderledes.

 

Vores dommer var Lars Guldhammer fra Nordjylland. En meget flink mand :-)

 

Første post: Fri ved fod 10-15 meter, og så en kort enkeltmarkering med due. Fri ved fod var egentlig OK. Der skulle dog nogle fingerknips til, for at holde hende hos mig :-) Vixen løb direkte ud, samlede op og kom direkte hjem.

 

Anden post: Yderligere 10 meter fri ved fod hen til kanten af en sø. Her var det lidt svært at holde Vixens begejstring nede, så hendes fri ved fod var lidt mere fri, end jeg brød mig om. Markeringen på vand tog hun fint. Det var en lille krikand, som hun uden slinger i valsen svømmede ud og hentede. Dog blev den lagt på jorden, inden den blev afleveret til mig.

 

Turen hen til post 3 var med line på. Posten var en enkeltmarkering med due (tror jeg nok). Igen var der ingen slinger i valsen. Hun løb direkte ud, samlede op og direkte hjem og aflevere til hånd.

 

Post 4 var en tilbagesending på kanin. Vi måtte selv bestemme, om vi ville tage hunden med ud, eller om den skulle blive siddende. Jeg valgte det sidste. Afstanden var omkring 30 meter. Der var ingen slinger i valsen, og kaninen kom fint hjem.

 

Sidste post var et frit søg i en skov. Da jeg sender Vixen, kommer hun lidt for langt over mod højre side af søget. På vej tilbage kommer hun bag ved søget, og så får hun færten af kassen med overskydende vildt! Efter et meget bestemt NEJ, kom hun videre ud i søget. Her ”falder” hun over en fasan. Hun tøver med at samle den op – og kikker i stedet hen på mig. Måske skyldes det, at jeg lige har sagt nej til hende. Så jeg opfordrer hende til at tage den, og det gør hun. Ved næste stykke vildt er der igen en lille tøven, men hun samler op uden opfordring. De sidste kommer ind uden tøven og opfordringer fra min side. Hun henter to fasaner, to ænder og en due.

 

Og vupti, så er prøven slut.

 

Vi fik en rigtig fin kritik af dommeren, som rigtig godt kunne lidt Vixen. Han var så tilfreds med os, at han gav os en 1. præmie. Under helhedsindtrykket skrev han, at vi er et rigtig godt par, som arbejder for hinanden, godt ført og imponerede energi i sådan en lille hund :-)

 

En rigtig dejlig dag i Ulfborg Kjærgaard – og som sædvanligt udløste 1. præmien en cheeseburger fra McDonalds.

 

31. maj 2016

 

B-prøve i Midtjylland

 

Lørdag den 28. maj var Vixen og jeg til vores første B-prøve i DRK-regi. Den blev afholdt i det skønne område ved Ulfborg Kjærgaard - et område, vi har været i flere gange.

 

I ugen op til prøven har jeg trænet lidt vandafleveringer med Vixen. Hun har fået en dum vane med at smide fuglen på jorden, første gang hun apporterer den. Dernæst er der ingen problemer, og hun kan snildt løbe 50-60 meter for at alevere. Og....det er jo lidt svært at træne. Når hun én gang har været i vandet, så kan vi jo ligesom ikke træne det mere. Så jeg havde ikke den bedste følelse i maven, da prøven startede. Jeg ville egentlig have smidt hende i vandet inden prøven, man da vi skulle starte som nr. 10 - og der var to dommere - så ville det blive for stresset at finde noget vand, inden det blev vores tur. Så der var ikke andet at gøre end at håbe på et mirakel :-)

 

Dommeren, Jan Laursen, startede med at fortælle mig, at dette var første gang, han skulle dømme en toller. Så havde han ligesom lagt racens omdømme på mine skuldre :-)

 

Første opgave var en landmarkering med due. Området var langs en mindre sø. Vixen var helt i ro og gik først, da hun blev sendt. Due blev hentet og afleveret flot til hånd. Ikke noget at klage over der. Men.....da jeg havde afleveret duen og ville lægge linen på hende, smuttede hun en tur ned til søen. Så måtte jeg lige råbe lidt op!

 

Lineføring hen til næste post, som også var en enkeltmarkering på land. Lineføringen kunne være bedre - surprise, surprise :-). Igen var der ingen slinger i valsen: Ro, lige ud og hjem og aflevere til hånd.

 

Lineføring til næste post, som var et retningsbestemt søg på kanin. Der blev skudt ind i området, inden vi kom derhen. Jeg rettede Vixen ind. Det var ikke så let, for hun havde set den sø, der lå lige op af området, og den kaster, der stod ved næste post 10-15 meter væk. Det lykkedes mig dog at få hende til at fokuseret ind i området - det kostede dog et pib - og det var da heller ikke noget problem for hende at finde kaninen.

 

Så var det fri ved fod hen til vandmarkeringen. Vixen måtte åbenbart have ment, et det gik for langsomt, for hun smuttede fra mig. Igen måtte jeg op på bremsen og råbe lidt op. Men vi kom da samtidig hen til pinden, der markerede hvor vi skulle stå. Duen blev smidt på vandet, og jeg sendte Vixen. På turen tilbage kunne hun have valgt at "gå i land" ved kasteren - det ville være en kortere svømmetur. Men hun valgte at svømme hele vejen tilbage, og minsandten om hun ikke kom hele vejen og op afleverede til hånd! Jeg var målløs!

 

Så var det på med linen igen og hen til dagens sidste post, som var et frit søg. Jeg var egentlig ret afslappet omkring søget, for Vixen har virkelig forbedret sig mht. udholdenhed, og vinden var helt perfekt. Området var et forholdsvis åbent område med en masse gyvel. Det gik da også rigtig godt til at starte med, og de første fire fugle kom ind ret hurtigt. Dog var der lige en enkelt gang, hvor hun på vej hjem stoppede op ved en fugl, der lå i området. Jeg havde fløjten i munden, så der blev fløjtet med det samme, og hun skyndte sig hjem. Det fik dommeren til at sige "godt ført" :-)

 

Efter fjerde fugl begyndte det at blive lidt hårdt for damen. Hun søgte og søgte. Efterhånden som hun ikke fandt noget, begyndte hun at ""spørge". Jeg ignorerede hende og hun gik selv i gang igen. Der var dog én gang, hvor hun kom retur og jeg måtte sende hende igen. Desværre kom hun aldrig ud i bunden af søget, og fik derfor aldrig bragt en fugl hjem derfra, så dommeren bad mig stoppe hende.

 

Den manglende fugl fra sidste række samt ulydighederne igennem prøven kostede to præmieringer, så vi endte med en 3. præmie. Lidt træls! Det hjalp dog på humøret, at dommeren rigtig godt kunne lide hende og den måde, hun arbejder på. Han skriver ved helhedsindtrykket, at hun er en lækker hund, der arbejder med super fart og stil. Det er jeg rigtig glad for at få at vide.

 

Hendes trang til at smutte fra mig, når jeg fumler med linen samt den dårlige lineføring og fri ved fod, arbejder vi på. Det faktum, at hun ikke kom ud i bunden af søget, er i mine øjne en af de ting, der bare kan ske. Hun søger normalt flot og både dybt og bredt, så hvad det lige var, der skete til prøven, ved jeg ikke.

 

Næste prøve er en C-prøve samme sted i midten af juni. Så må vi se, om jeg har fået mere styr på frk. Vixen, så vi ikke bliver trukket for dårlig fri ved fod og lineføring.

 

 

 

 

26. maj 2016

 

Kursus med Trond Gjøtterud og Aase Ramsrud

 

I weekenden var Vixen og jeg på kursus med nordmændene Trond Gjøtterud og Aase Ramsrud. Det var Pernille Lillevang fra Potepower, der havde arrangeret det. Hun og Tommy har gennem flere år arrangeret workshops med spændende instruktører. Jeg var selv heldig for nogle år siden at deltage på en med Philippa Williams fra England. I år havde hun så inviteret Birgitta Stafflund-Wiberg i marts og Trond og Aase i maj. Jeg havde ikke mulighed for at deltage på Birgitta workshop men håber, at det lykkes en anden gang. Men.....workshoppen med Trond meldte jeg mig til, så snart tilmeldingen blev åbnet i januar, og jeg har glædet mig lige siden.

 

Det er jo altid lidt spændende med instruktører udefra. Også mht. om de overhovedet træner på en måde, som passer til mig og min hund. Her er Pernille dog i mine øjne lidt en garant for, at det nok ikke er "helt galt" :-) Og det var det bestemt heller ikke denne gang.

 

June og Odd havde taget turen fra Norge til Danmark for at træne hos en norsk træner :-) Det var så dejligt at se dem og deres hunde igen. Og det var dejligt at se Foxy arbejde. Hun gør det rigtig godt, og det var en fornøjelse at se på.

 

Der var udbudt pladser på to niveauer: Begynder og åben klasse. Jeg havde meldt Vixen til på begynder. Det er altid svært at forudse, hvad en workshop indeholder, og jeg vil ikke stå i den situation, at jeg - og Vixen - er ude, hvor vi ikke kan bunde. Så kan sådan en weekend ødelægge mere, end den gavner. Og jeg har aldrig oplevet ikke at kunne få noget med fra kurser/træninger, som jeg ikke har kunnet bruge efterfølgende.

 

Trond arbejder meget ro og kontrol, og han viste os de ritualer, han bruger, så hans hunde altid er klar over, hvornår det er tid til at arbejde. Han nævnte, at man kunne sammenligne træning/jagt/prøve med f.eks. en 100 meter, hvor man så får at vide, at starten vil gå i løbet af formiddagen. Det er ikke svært at forestille sig, hvor meget stress, der kan bygges op, mens man venter på at starten skal gå. For at undgå det, har han et ritual, som han altid bruger. På den måde ved hans hunde, hvornår det er tid til at være klar. Vi brugte første dags formiddag på at lære at få dette ritual ind i kroppen. Da kroppen er involveret - og da man måske gør noget andet, end man plejer - så er ens krop den største forhindring for at lykkes. Det tager tid, før kroppen bare reagerer, uden at ens hjerne kører på højtryk for at huske hvad man gør hvornår. Det kom der mange sjove episoder ud af.

 

Vi arbejdede også meget med lydighedstræning, klare signaler, ro og træning af vendinger. Og der var mange kastede dummyer, som hundene IKKE skulle hente.

 

Mht. Vixen tænker jeg, at det giver rigtig god mening. Hun kører jo lidt højt, så det er godt for hende at have en fører, der klart viser hende, hvornår hun skal være klar til at arbejde, og hvornår hun kan slappe af og skrue ned for stresshormonerne :-)

 

Næste dag arbejdede vi videre med det, vi havde lært dagen før. Og hundene blev temmelig provokerede, da Trond var meget gavmild med både dummyer og gule tennisbolde - de blev både kastet hen over hundene og hen foran hundene. Det krævede vilje for hundene at blive siddende. Men til sidst lykkedes det faktisk for hundene at holde ro og blive siddende.

 

Åben klasse-holdet var på om eftermiddagen. Det var rigtig spændende at se, hvordan han arbejder videre med de ting, som vi var igennem. På dag 2 kom åben klasse-hunden virkelig på prøve. Der blev arbejdet på linje, og hver placering på linjen havde en opgave. Der skulle sendes til kendte områder, der skulle sendes på markeringer, der skulle laves nærsøg, og der skulle sendes igennem nærsøgområdet. Hund og fører skulle virkelig være oppe på dupperne og vende på linjen flere gange for at nå at se de markeringer, der blev kastet. Uha uha. Men de klarede det flot, og det var temmelig imponerede at se på.

 

På dag 1 var Jan Jørgensen hyret som fotograf. Her er nogle af de billeder, han tog af Vixen og mig samt et par af Trond og Aase.

 

Helle tog også lidt video af nogle af øvelserne. De kan ses her.

 

Vixen og jeg var trætte, da vi kom hjem. Men hold da op, hvor bliver man boostet af energi og lyst til at træne, når man har tilbragt en weekend med en dygtig og inspirerende instruktør og fantastiske hundefolk, der er lige så tossede som en selv :-)

 

 

 

 

Fotograf: Jan Jørgensen

16. maj 2016

 

Tollerjagtprøve

 

Søndag deltog Vixen og jeg i Tollerklubbens jagtprøve ved Mossø i nærheden af Skørping. Det var næsten et famiietræf, for Cookie og Scottie fra Vixens kuld deltog også.

 

Første hund "i ilden" var Scottie. Han var tilmeldt i working testen, da Karin prmært arbejder med dummyer med Scottie. I Tyskland, hvor Scottie bor, kan man kun deltage på prøver med vildt, hvis man har jagttegn. Og det har Karin ikke - endnu :-) Karin har først den seneste uge trænet en lille smule tolling. I hendes træning med Scottie har hun lagt meget stor vægt på ro og ingen lyd, og en hel række "knaldapporteringer" - som en tolling jo ret beset er - er ikke noget, hun havde overvejet at introducere Scottie for. Vi havde hvalpetræf om lørdagen, og her benyttede vi muligheden for at træne en lille smule tolling. Scottie var ikke helt klar over, hvad der foregik. Han er vant til at blive sendt på kommando. Og tollingen gik da heller ikke så godt til prøven. Han var meget ufokuseret, og Karin måtte frem fra skjulet og hente ham flere gange. I det hele taget var prøven præget af, at han var ufokuseret og påvirket af omgivelserne. Det var rigtig synd, for derhjemme kan han arbejde fokuseret. Karin og Scottie endte med et 0. Karin var naturligvis skuffet. Hun må så bare huske på, at hun har en fantastisk hund, der kan arbejde, og som hun træner på den helt rigtige måde. Jeg er sikker på, at når de om kort tid skal forsøge sig på en Dummy A test i Tyskland, så bliver det en succes for dem.

 

Næste WT-hund på prøven var Cookie med Helle som i den anden ende af linen. jeg så ikke deres prøve, da Vixen og jeg skulle op umiddelbart efter, så jeg stod klar ved ventelinjen. Men bortset fra en enkelt knallert eller to, så lavede Cookie et rigtig flot stykke arbejde. Helle kan sikkert finde flere ting, der skal arbejdes med. Men prøveleder Fin, der er labradorejer, var meget imponeret over hendes arbejde. Pga. den lidt for hurtige afgang, fik Helle en flot 2. præmie.

 

Så var det Viltre Vixen Karen Blixen med mig ved roret. Vi startede med tollingen 4 x 5 tollinger med meget lange pauser imellem (hhv. 40 sekunder, 50 sekunder, 54 sekunder og 35 sekunder). Vixen tollede fint, men i første pause var hun noget urolig, og der var lidt lyd på hende. Det blev bedre i anden pause, og i de to sidste pauser var hun helt afslappet. Jeg er ved at lære hende, at når jeg står/sidder med armene over kors, så sker der ikke en skid, og hun kan lige så godt lade være med at have en masse forventninger. Det ser ud til, at hun er ved at have fattet det.

 

Så kom første vandmarkering. Fin ro, og hun gik først, da hun blev sendt. Da hun har taget fat i anden og er på vej hjem, kan jeg se, at hun virrer med hovedet. Det betyder vand i øret, og det betyder så igen, at hun vil lægge anden, når hun kommer op for at ryste sig. Der er intet, jeg kan gøre ved det. Og sådan gik det. Øv bøv.

 

Derefter var der 10-15 meter fri ved fod hen til en landmarkering og efterfølgende en vandmarkering fra samme sted. Begge dele gjorde hun rigtig fint, og denne vandmarkering et til hånd.

 

Dernæst var der en længere tur fri ved fod hen til fremsendelsen. Fri ved fod er blevet bedre, men det er stadig langt fra godt nok, hvilket dommeren også bemærkede :-) Her var der også en smule lyd på hende.

 

Fremsendelsen var ganske kort og let. Alligevel sad den ikke helt i skabet. Vixen trak ud til venstre og jeg måtte stoppe hende og korrigere. Så løb hun direkte hen over anden. Igen måtte jeg stoppe hende og kalde hende tilbage. Hun fik et områdesøg, da hun kom hen til anden, fandt den og returnerede den fint.

 

Så var det - heldigvis - på med linen hele vejen hen til søget. Den øvelse var jeg ret afslappet omkring, da hun har en god næse, god fart og hverken bytter eller søger videre med vildt i munden. Jeg skulle blive klogere! På vej hjem med and nr. 2, byttede hun satme! Det havde jeg ikke lige set komme, og jeg var derfor heller ikke klar med fløjten. Sådan noget lort!

 

Alle disse ting medførte, at det blev til en 3. præmie denne gang.

 

Helle optog lidt video med sin mobil - indtil den løb tør for strøm.

 

Alt i alt var der 13 deltagende hunde på prøven fordelt på kvalifikationsprøve, wt i begynder og åben og jagtprøve i begynder, åben og vinder. Der blev uddelt én 1. præmie, to 2. præmier og to 3. præmier, så med det i tankerne, er det da helt hæderligt med en 3. præmie :-)

4. maj 2016

 

Hvalpetræf

 

Lørdag holdt vi hvalpetræf for alle tre kuld. Desværre var vi ikke så mange. Sandsynligvis fordi vi havde indkaldt med temmelig kort varsel. Foråret har været pakket med arrangementer, og sommeren kommer til at gå med sygemeldig og genoptræning efter min knæoperation. Men da vi så pludselig opdagede, at vi havde en ledig lørdag, skyndte vi os at indkalde.

 

Dem, der deltog, var Kettu (med Natasha og John) fra Startwars-kuldet, Mangus (med Lene) og Silla (med Jette og Kim) fra B.B. King-kuldet og Vigger (med Vibeke), Scottie (med Karin, Henrik,Kiara og Till) samt Cody (med Camilla, Brian og Vitus (toller)) fra Ben & Jerry-kuldet.

 

Vi mødtes ude i Haunstrup, og vi havde en dejlig dag. Vi gik en tur i området derude og fik lidt at spise. Og der blev tid til at træne lidt med Scottie og Karin, der skulle deltage i en toller working test dagen efter.

Kettu

Silla

Vigger

Mangus

Cody

Scottie

11. maj 2016

 

På besøg kennel-mutti og kennel-pappi i Gersthofen

 

I forbindelse med fridagene omkring Kr. Himmelfartsdag tog vi en tur ned til Lech-Toller Nest (Vixens opdrættere) i Gersthofen. Det er altid så skønt at komme derned. Doris og Thomas er utrolig gæstfrie.

 

Vi kørte onsdag eftermiddag og valgte at overnatte i Hannover. Næste morgen gik turen videre. Da Ute Nagl (kennel Hunter's Moonlight) bor lige i nærheden, smuttede vi lige forbi hende for at hilse på hendes hunde – og måske især Vixens halvbror TJ (Bella x Harvey). Jeg havde kun set ham på fotos men var blevet så forelsket i ham, at jeg bare måtte se ham live. Han er virkelig en lækker sag, og jeg er sikker på, at han blive en eftertragtet avlshan, når han bliver gammel nok. Afstamningen er der intet galt med, og med Bellas gode gener, så vil der heller ikke være noget galt med arbejdsegenskaberne. Han er nu blevet 1 år, og det er først nu, at træningen så småt er begyndt. Det forgangne år er gået med at lære gode manerer og basistræning. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan han udvikler sig. I det hele taget er det en dejlig flok hunde, Ute og Joachim har. Vixen fik lige en lille træningstur sammen med Gunnar. Jeg har altid været vild med Gunnar, og det var dejligt at se, at han er præcis som jeg forestillede mig. Leif fik taget nogle billeder både af Gunnar og Vixen og TJ og Vixen. Den kan ses her.

 

Så gik turen videre til Lech-Toller Nest, og det var dejligt at se Doris, Thomas og hundene igen. Ares bor nu hos deres datter, så de eneste ”hjemmeboende” hunde er Bella og Katniss.

 

Fredag morgen var det på med ”arbejdstøjet”, hundene i bilen og så ud i terrænet. Doris havde fundet et sted, hvor vi kunne lave tilbagesendinger og så bygge området op, så vi senere kunne lave blinde dirigeringer. Vixen arbejdede godt, men der var en del uro – og fri ved fod var jo som sædvanlig ikke for god. Noget af uroen kom fra mig. Man vil jo gerne vise ens opdrætter, at hendes talentfulde hvalp er havnet det rigitge sted, og det lægger et vist pres på mig - som går direkte ned i Vixen. Men en del skyldtes også, at Vixen blev presset ved at arbejde tæt op af en anden hund, ved at arbejde på en anden måde. Jeg fik nogle gode råd til, hvordan jeg kunne arbejde med det, og da vi tog hjem dernede fra, synes jeg selv, at der var sket fremskridt.

 

Efter at have arbejdet i dette område et stykke tid, kørte vi ud til et område med en bred å for at træne vandarbejde. Jeg ville gerne træne afleveringer, da vi ikke rigtig har fået taget hul på vandarbejdet endnu (pga. løbetid). Men vi kom til at træne flere ting, for Vixen var noget oppe og køre over, at vi arbejdede to hunde sammen. Så der blev i den grad trænet ro på post. Afleveringer fik jeg ret hurtigt på plads, men jeg havde store problemer med at sende hende over åen efter huskedummyer. Hun skulle virkelig skubbes over. 

 

Dagen efter kom Siggi og Brigitta på besøg. De har hundene Numa og Nayeli, der begge er Lech-Toller-hunde. Vi tog ud til åen og arbejdede lidt mere med vand. Siggi og Thomas arbejdede med meget lange dirigeringer over åen med Bella, Numa og Nayeli. Doris og jeg var knap så avancerede i forhold til Katniss og Vixen. Men vi arbejdede mindst lige så hårdt :-)

 

Så kørte vi ud i et område, vi har været i under et andet besøg hos dem. Her trampede vi med Vixen og Katniss. Thomas og Siggi kastede foran os. Uha, stakkels Vixen var lige ved at eksplodere. Bagefter fik hun lov til at kikke på, da Thomas og Siggi trampede med Bella, Numa og Nayeli. Hun var simpelthen blevet for træt til at reagere på det :-)

 

Så gik turen hjem til Doris og Thomas for at få eftermiddagskaffe (og der var vist også lige noget fodbold i TV). Bagefter gik turen tilbage til det første område, som Doris og jeg arbejdede i. Vi arbejdede lidt med de områder, vi havde været ude i dagen før, hvor vi nu kunne lave "blinde" dirigeringer. Bagefter arbejdede vi på linjen. Vixen fik kun lov til at gå på linje - ikke hente noget. Hun skal lære at gå på linjen og se de andre arbejde. Det var hårdt for hende :-)

 

Tidlig næste morgen satte vi kursen mod Danmark. Endnu et par fantastiske og lærerige dage hos Lech-Toller Nest. Det er helt fantastisk at have opdrættere, der er så gæstfrie og vil ofre så meget tid på os. Jeg tog meget med mig hjem, og jeg håber, jeg vil kunne vise fremskridt, når vi ses næste gang.

 

Leif tog jo som sædvanlig en masse billeder. De kan ses i dette album, hvor der også ligger en fim af en af Bellas lange dirigeringer.

 

24. april 2016

 

Årets første tollerjagtprøve

 

Årets første tollerjgtprøve blev afholdt i Sorø i går. Det var også første prøve efter vedtagelsen af det nye reglement, hvilket betød en verdenspræmiere på den nyindførte kvalifikationsprøve.

 

Klubben har besluttet at fjerne brugsprøven som adgangsgivende til det øvrige prøvesystem. I stedet er der indført en kvalifikationsprøve på vildt bestående af tolling, vand- og landmarkering, frit søg og fri ved fod. Denne kvalifikationsprøve giver adgang til jagtprøvesystemet (og til at stille i brugshundeklassen på udstillinge), mens deltaglese i working test-systemet (på dummyer) ikke kræver en adgangsprøve.

 

Dommer på prøven var Kresten Henriksen, mens Hanne Sønderbroe var aspirantdommer.

 

Helle havde meldt Cookie til kvalifikationsprøven, og hun var den eneste tilmeldte. I den senere tid har Cookie haft en idé om, at hun ikke vil samle vildt op, som hun ikke tidligere har "hilst" på. Helle har arbejdet meget med dette, men det var alligevel med bankende hjerte at hun startede prøven. Da anden i landmarkeringen blev samlet spontant op, tænkte jeg, at den var hjemme. Og det var den. De lavede simpelthen sådan en pæn prøve. Dommerne var enige, så det blev til bestået og efterfølgende dagens bedste hund. Så nu er Cookie verdens første og - indtil videre - eneste hund, der har bestået den danske tollerkvalifikationsprøve! De, der har lyst, kan se Cookies prøve på hendes blog: Clever Cookies Corner.

 

Vejret havde været fantastisk hele formiddagen: Smukt solskin og forholdsvis varmt. Da jeg stod ved ventelinjen, begyndte det at sne! Gad vide, om det var et fingerpeg om, hvad der ventede mig?

 

Helle var så sød og optage elementerne i prøven.

 

Vi lagde ud med tolling, vandmarkering og dirigering: Vixen var lidt urolig i pauserne. Jeg kom desværre til at kaste en tollingbold i vandet, så hun måtte ud efter den. Det hjalp ikke på hendes ro i pauserne at hun var våd, kold og lidt oppe og køre efter badeturen. Vi kom dog igennem tollingdelen og nåede til vandmarkeringen. Den klarede hun fint. En kort svømmetur og aflevering til hånd.

 

Så kom det nye element i prøven - en blind fremsendelse/blind dirigering, som er max 25 meter. I dette tilfælde var den nok nærmere 15-20 meter. Objektet var en and, som lå ved foden af et lille birketræ. Der blev skudt til den. Min tanke var, at dette ville være piece of cake. Vixen er vant til blinde dirigeringer - også meget lange. Hun kom da også fint derud, men.....så nægtede hun at samle op! Det havde jeg så ikke lige oplevet før. Hun markerede den fint, men valgte at gå fra den. Jeg dirigerede lidt rundt med hende, og efter nogle forsøg fik jeg hende til at tage den og aflever den til hånd. Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men alle hundene i begynderklassen på nær én, nægtede også at samle den op.

 

Video af tolling, vandmarkering og dirigering.

 

Næste del var yderligere en vandmarkering og en landmarkering. Hun sidder pænt og venter, går pænt i vandet og apporterer pænt. Dommeren siger, at det er ret flot, for det var ikke en let markering pga. et dårligt kast. Men.....så kommer hun op, lægger anden og ryster sig. Hun samlerop igen og smider den igen. Jeg går så selv hen og samler den op. Landmarkeringen klarer hun derimod til UG.

 

Video af vandmarkering og landmarkering.

 

Sidste del af prøven var det frie søg. Det er ifølge regementet på 40 x 40 meter, og der skal ligge 6 stykker vildt. 4-5 af disse skal hentes.

 

Vixen har som altid rigtig god fart på. Hun bruger næsen fint, og hun kommer over hele området. Der går ikke længe, så er der hentet de ænder, som dommeren beder om.

 

Så mangler der kun en fri ved fod. Den ligger fra søget og retur til området med vand- og landmarkeringen.

 

Video af frit søg og fri ved fod.

 

Dommerens kritik:

 

Tolling: Pæn tolling

Vandarbejde: Går villigt i vand

Markeringsevne: Alle 3 markeres og bringes. 2. vandmarkering lægges på vejen hjem.

Frit søg: Meget flot søg, trækker gode færter, kommer over hel søget.

Dirigering land/vand (fremsendelse): Opfordres til opsamling.

Vildtbehandling: Generelt pæn. Lidt mere spontanitet ønskes.

Skudfasthed: OK

Ro på post: Pænt

Fri ved fod: Ok for klassen

Helhedsindtryk: Pænt og solidt arbejde, god kontakt med føreren, løser de stillede opgaver men belastes af vandmarkeringen og ligeudsendelsen.

 

Min egen opfattelse af Vixen's og min indsats: Jeg er sikker på, at der var et eller andet ved anden i dirigeringen eller i området, da Vixen ikke var den eneste, der ikke spontant samlede op. Så det lever jeg fint med. At hun lægger anden efter nr. 2 vandmarkering lever jeg også med. Det er tidligt på sæsonen, og da Vixen lige er færdig med løbetiden, startede vi med at træne aflevering fra vand 3 dage før prøven, og vi nåede at træne det to gange. Jeg er rigtig glad for hendes vandmarkering og hendes frit søg. Masser af fart, spontane opsamlinger og god næse. Og så er jeg da glad for, at hun er stoplydig og dirigerbar, for ellers havde jeg ikke fået anden hjem fra dirigeringen. Dommerne var måske ikke imponerede, men jeg var glad for at det lykkedes at få den hjem.

 

Jeg er derimod ikke så tilfreds med hendes manglende ro i tollingerne. Dette er noget, vi skal i gang med at træne meget mere. Og så er hun begyndt med de små afstikkere efter øvelserne igen. Det skal vi have styr på. Og så vores evindelige smertensbarn: Fri ved fod. Det var bestemt til vores fordel, at den del af prøven lå til allersidst, og at der ikke gik en skyttte foran os. Men det er vel også OK at være heldig.

 

Dommeren var flink, og vi fik en 2. præmie for vores indsats. Der var fem hunde i klassen, og der blev uddelt to 2. præmier. Resten blev ikke præmieret.

 

 

 

17. april 2016

 

Træning og løbetid

 

Jeg har haft armene over hovedet siden C-prøven i begyndelsen af marts. Jeg synes virkelig, at træningen med Vixen går den rigtige vej.

 

Vi træner stadig én gang om ugen hos Pernille Lillevang (Potepower). Det er fantastisk træning. Vi er et lille hold, og Pernille er rigtig god til at sørge for, at den enkelte hund får øvelser, der passer til dens niveau. Helle og Cookie er kommet med på "vores" hold, og det er bare så fantastisk at følge den lille småkage i hendes udvikling. Cookie har ting, der skal arbejdes med. Som sin mor er hun en smule utålmodig, og hvis hun stresser, kan det medføre lidt piberi. Men det er nu meget begrænset. Og Helle er jo en fantastisk fører, der tænker over tingene og har en plan. En plan, som dog ikke er mere fast, end den kan ændres, hvis det viser sig, at den ikke holder stik.

 

Derudover arrangerer Pernille tematræninger. Vi har været afsted på to trampekurser "på den sunde måde". Man kan aldrig trampe for meget, når man har en lidt hot hund. Når Pernille arrangerer disse "tramp på den sunde måde"-kurser, så handler det om, at hunden skal kunne være i det set-up, hun laver. Derfor bliver der stort set ikke kastet. I stedet er der masser af tilbagesendinger samt blinde dirigeringer. Og det i sig selv kan være svært at håndtere, når man er Vixen :-)

 

Ovenpå succesen på C-prøven var jeg så kåd, at jeg meldte os til en B-prøve på Brahetrolleborg den 2. april (som også er Vixens fødselsdag!). Om torsdagen gik hun desværre i løbetid (ca. 14 dage tidligere end forventet), så jeg måtte pænt skrive til prøvelederen, at vi desværre ikke kunne deltage.

 

Fredag var vi tilmeldt et frit søg-kursus hos Pernille. Det skulle foregå i det fantastiske terræn, hun brugte sidst. Vixen kunne deltage, da der kun var tæver tilmeldt. Igen gik hun nogle fantastiske søg med spontane opsamlinger og hurtige returløb. Der var ingen problemer med at få hende ud i området og over diverse terrænskift. Jeg havde lokket fotografen med, og resultatet kan se her. Han var lidt handicappet af, at der ikke var så meget lys. Vi startede kl. 18.00, og det foregik jo - som man kan se - inde i en skov.

 

Helle og Cookie deltog også på frit søg-kurset. Cookie var noget tøvende i sine opsamlinger; flere gange skulle hun opfordres kraftigt til at samle op. Helle var noget træt af det, da hun kørte hjem. Men....vi ved jo, at hun kan samle spontant op. Hun er stadig en ung hund, der måske lige skal prøve at samle vildtet op under mere kontrollerede former, inden hun sendes i et frit søg. Efterfølgende har Helle trænet netop det, og det går bare rigtig godt.

 

Den lidt for tidlige løbetid har dog også en positiv side. Nu kan vi nemlig deltage i årets første tollerjagtprøve, som foregår i Kokkedal den 23. april. Helle og Cookie er tilmeldt kvalifikationsprøven. Det bliver spændende. Det er Kresten Henriksen, der skal dømme. Jeg havde jo lovet ham at have styr på fri ved fod, når vil sås næste gang. Det kommer jeg så ikke helt til at leve op til. Jeg håber dog, han kan se en lille forbedring.

 

Den 9. og 10. marts var der tollerjagtprøver i Syd-Sverige. Jeg ville rigtig gerne have deltaget, men det blev ikke til noget - bl.a. pga. løbetiden.

 

Mht. løbetid, så betyder det, at hvis Vixen holder "kadancen", så bliver næste løbetid i september. Det passer ikke så godt ind i prøveplanerne, da tanken pt. er, at hun skal parres. Der er dog stadig en masse "hvis'er" i den forbindelse: 1) jeg mangler røntgenresultater på de to tyske hvalpe, 2) jeg vil gerne se røntgenresultater på hvalpene efter Vixens søster i Norge og bror i Sverige, og - det vigtigste 3) jeg skal have fundet den den helt rigtige hanhund. Jeg har nogle i tankerne, men jeg skal have kikket nærmere på dem.

 

 

29. marts 2016

 

En dejlig påskeferie

 

Nu da en dejlig påskeferie er slut, er det tid for en opdatering.

 

Træningen hos Pernille Lillevang / Potepower fortsætter. Vi er startet på et nyt hold, hvor bl.a. Helle og Cookie går. Det er så dejligt at kunne følge hende så tæt. Træningen starter med fælles lydighed med indlagte apporteringer i form af tilbagesendinger og enkelte markeringer. Derefter har Pernille forberedt nogle øvelser til os. Det er ofte nogle dirigeringsøvelser, hvor vi sender ud, back, højre og venstre. Ofte er der også en et stop involveret. Ved tilbagesendinger træner vi dem også i at vende højreom eller venstreom. Og så har vi haft en enkelt gang, hvor de fik lov til at prøve at springe over et hegn.

 

Den 13. marts havde jeg meldt os til et trampekursus hos Pernille. Tramp er noget, der kan få frk. Vixen til at komme i stødet – nogle gange lidt for meget. Men heldigvis hedder kurset ”Tramp – safe and sound” og er tilrettelagt for de lidt mere hotte hunde. Dvs. at der ikke bliver kastet noget, hvis det viser sig, at hundene ikke kan kapere det. I stedet har Pernille lagt dummyer ud flere steder i terrænet, og vi lægger også selv nogle ud. Og så bliver der ellers trænet i at gå på linje – og det er ikke så let, som det lyder. Vixen var temmelig hot, og der var flere gange, hvor hun ikke blev sendt, fordi hun ikke kunne finde ro, og fordi der enkelte gange var lidt lyd på hende. Jeg fik lokket Leif med for at tage lidt billeder. De kan ses her.

 

Fredag i Påsken var vi i Haunstrup og træne med Martin og Frida/Chinook. Vi havde taget alle tre hunde med. Vi lagde ud med at give de gamle hunde nogle dobbeltmarkeringer (som vi byggede op). De tre gamle hunde (Chili, Daisy og Frida) var rigtig skarpe på markeringerne. Martin tog noget film af Leif/Daisy, som kan ses her: Link til Daisys dobbeltmarkering. Vixen fik også lov til at prøve, og hun gjorde det også virkelig fint. Leif optog lidt film, som kan ses her:

 

Dobbeltmarkering, der var bygget op via to enkeltmarkeringer: Link.

 

Tilbagesending, som blev lagt ud, da hun var på vej tilbage fra dobbeltmarkeringen (en 2½'er): Link.

 

Jeg fik også øvet nogle afleveringer fra vand med Vixen. Der er stadig noget at arbejde på. Jeg må nok trække klikkeren frem fra gemmerne for at få styr på det.

 

Dagen efter havde Pernille Potepower lavet endnu et ”Tramp – safe and sound”-kursus – og endnu engang deltog jeg. Jeg er ikke helt klar over, om det skyldtes træningen dagen før, men Vixen var meget afslappet; faktisk så afslappet, så jeg var lidt bange for, at hun var utilpas. Jeg tror dog, at hun bare var træt :-) Hun gik rigtig flot på trampen, og hun lavede nogle flotte dirigeringer/tilbagesendinger. Og hvor var det rart, at hun var så – forholdsvis – afslappet.

 

På vej hen til Pernille, var jeg lige forbi en dame, der havde broderet navn på min vest, gamebag og to dækkener. Det er bare SÅ flot, synes jeg.

 

 

 

Søndag var jeg lige en lille smut i Haunstrup for at træne afleveringer fra vand. De sidder godt nok ikke i skabet endnu, så det bliver til nogle ture til Haunstrup i løbet af ugen. Jeg har tilmeldt Vixen til en B-prøve på lørdag, og jeg vil gerne have, at vi har styr på det inden.

 

6. marts 2016

 

En god dag på C-prøve

 

Så har Vixen og jeg været til vores første C-prøve - i begynderklassen. Den foregik lige syd for Herning - på Sandfeld Vestergård - så vi var næsten på hjemmebane.

 

Jeg havde startnr. 18, men da jeg skulle hjælpe i Åben klasse, fik jeg lov til at møve mig foran de andre, så jeg startede reelt som 2. hund. På den ene side er det rart at få det overstået. På den anden side bryder jeg mig ikke om at starte som en af de første, da jeg godt kan lide at se andre på posterne, inden det er min tur - og man kan jo også forestille sig, at hvis man er en af de første af en lang række hunde, så kan dommeren ikke huske én, når han/hun skal finde dagens bedste hund. Ikke at jeg regner med at komme i nærheden af den titel, men alligevel......

 

Begynderklassen var opdelt i to med to forskellige dommere, da det var den klasse, hvor der var flest tilmeldte. Helle Engelsen var dommer for den ene halvdel, mens Lars Lynggaard Jensen var dommer for den anden halvdel. Da Helles poster lå en del længere ude end Lars', valgte jeg at gå op hos Lars.

 

De 20-30 meter hen till første post foregik fri ved fod. Det er jo ikke vores spidskompentence, og det var det heller ikke i dag, men det gik faktisk OK. Der skulle lige et par "hmm" til, for at holde hende tilbage.

 

Første post var en kort enkeltmarkering, som landede i noget kvas og væltede træer. Vixen løb direkte ud, samlede op, kom tilbage og afleverede til hånd. Jeg valgte at hun ikke skulle lave siddende aflevering, da jeg lige inden prøven havde kastet et par dummyer til hende, som hun var lidt hårdmundet med. Jeg tænkte, at der ikke var grund til at risikere, at hun tog lidt for godt fat på dem. Og det holdt jeg fast i hele prøven.

 

Anden post var en tilbagesendelse til der, hvor markeringen var blevet hentet. Føreren skulle selv lægge ud. Vixen sad en smule skævt, da jeg sendte hende, men jeg valgte ikke at rette hende, da jeg var bange for, at det kunne medføre lidt lyd. Og jeg vidste, at selv om hun havde siddet med ryggen til, så var hun løbet direkte derud. Og det gjorde hun også. Og igen - haps og hjem og aflevere.

 

Så gik vi nogle få meter til næste post, som også var en kort enkeltmarkering. Denne gang blev den kastet på linje imod os. Den landede på en sti, men bag ved et væltet grantæ, så nedfaldsstedet ikke kunne ses derfra, hvor vi stod. Igen var der ingen vaklen: Ud, samle op og hjem og aflevere.

 

Så var vi nået til sidste post, som var det frie søg. Der lå 8-9 stykker vildt derude, og der skulle hentes 4 hjem - og gerne én af hver af de tre vildtarter. Vixen blæste bare derud, og i løbet af kort tid, lå der to duer, en and og en kanin bag ved mig. Og det var så den prøve.

 

Efter lidt ventetid kom dommen: 1. præmie. Hold da fast, hvor var jeg lettet og glad.

 

Martin Degn har filmet vores prøve:

 

Post 1 - enkeltmarkering

Post 2 - tilbagesendelse

Post 3 - enkeltmarkering

Post 4 - frit søg - del 1

Post 4 - frit søg - del 2

 

Da de sidste hunde havde været igennem de forskellige klasser var det tid til parole og præmieoverrækkelse. Ud af de 14-16 hunde i min del af begynderklassen, var der blevet uddelt otte 1. præmier. Vi blev kaldt op for at blive hyldet. Da jeg havde det højeste startnummer, blev jeg kaldt op til sidst. Dommeren bad mig blive, da han havde valgt os til dagens bedste hund i begynderklassen. Wow, det har jeg ikke prøvet før, men det er en skøn fornemmelse :-)

 

Da jeg - mens jeg hjalp i åben klasse - tænkte lidt over min prøve, var jeg god til at finde fejl og prøve at overbevise mig selv om, at vi ikke havde fortjent en 1. præmie. Det er jeg slem til i stedet for bare at være glad for, at der er nogen, der kan se nogle kvaliteter i min lille hund. Jeg ville jo aldrig stille spørgsmålstegn ved en dommer, der dømmer mig ned for noget, så hvorfor ikke også bare tage imod det positive og være glad? Jeg ved jo ikke, hvilke tanker og vurderinger, der ligger bag dommerens beslutning. Der er helt sikkert noget, der kunne være bedre, og som der skal arbejdes på, men de gode og positive ting, har jo åbenbart vægtet højere end det, der kunne være bedre. Og det er da dejligt :-)

 

Vi har jo hugget den tradion fra Helle, at hvis man som hund her i huset vinder et eller andet, så udløser det en cheeseburger fra McDonald's. Så på vej hjem, måtte jeg lige forbi og købe én, så hun kunne få sin velfortjente burger :-)

 

Alle hunde med 1. præmie i begynderklassen

Foto: Marlene Birkebæk

Dommernes to bedste hunde i begyndeklassen

Foto: Marlene Birkebæk

 

 

28. februar 2016

 

Endnu et røntgenresultat

 

I mandags var det frk. Luccas (WT Cookie Dough) tur til at blive røntgenfotograferet. Og så var der ellres dømt ventetid. Helt til fredag måtte vi vente for at få den meget gode nyhed, at Lucca har fine hofter (A), fine albuer (0) og er fri for OCD. En sten faldt fra mit hjerte. Nu mangler vi så bare de to tyske drenge.

 

Tirsdag tog vi som vanligt turen til Hedensted for at træne hos Pernille Potepower. Og som sædvanligt var det en fornøjelse. Pernille har bare et godt blik for den enkelte hund, og hun forstår at "lirke" lidt ved en øvelse, så den passer til den hund, der skal løse den.

 

Lørdag tog jeg en tur til Haunstrup for at arbejde med linjer via en trekant. Jeg valgte et sted, hvor jeg kunne lave nogle meget lange linjer, og hvor terrænet var en smule bakket. Jeg tog vist munden for fuld. Så længe jeg lavede bagudsendelser, gik det fint - også der, hvor vi ikke kunne se fra det ene punkt til det andet pga. en bakke. Men.....da jeg så begyndte med fremadsendelserne, gik det mindre godt. Den første gik fint, men da vi kom hen til det ben i trekanten, hvor man ikke kunne se fra det ene punkt til det andet, så troede hun ikke på mig. Læringen må være, at vi skal arbejde med lidt kortere afstande. Jeg brugte også punkterne til at lave højre- og venstredirgeringer, og det gik rigtig fint.

 

Søndag havde vi en aftale med Martin, Lonni og Kurt i Karup. Lonni og Kurt er to meget dygtige DcH-folk, der har fået lyst til at prøve kræfter med en DRK working test. Vi havde vores førstetræning i november, hvor de fandt ud af, at der ligger en del arbejde foran dem. I den mellemliggende periode har de så smugtrænet, hvilket absolut kunne ses. Der blev arbejdet med markeringer med forskellige afstande, frit søg og walk-up med skud. Deres hunde arbejdede så flot, så det varer ikke længe, før de kan få deres debut på en working test.

 

Chinook fik nogle markeringer, som hun klarede fint. Hun knaldapporterede på et tidspunkt, hvilket fik kasteren til at samle dummyen op, før Chinook kom derud. Det påvirkede hende så meget, så hun blev lidt utryg ved at løbe ud og samle op. Vi fik dog løst problemet.

 

Vixen fik også nogle markeringer, som hun klarede fint. Senere lavede jeg linjer via trekanten - denne gang i en version med noget kortere afstande. Det gjorde hun bare perfekt. Vi fik også lavet lidt højre-/venstre dirigeringer, som også lykkedes perfekt. Til sidst fik hun et frit søg i et pænt svært terræn - også det gjorde hun rigtig flot.

 

De to gamle damer - Chili og Daisy - var også med i dag. Daisy fik nogle markeringer. Hun var rigtig skarp og arbejdede i det hele taget flot. Der var en del lyd på hende før og efter, hun arbejdede. Men under arbejdet hørte vi kke en lyd. Chili fik også nogle markering, men hun lallede bare rundt. På et tidspunkt var jeg faktisk usikker på, om hun vidste, hvad hun egentlig lavede. Men....jeg er sikker på, at hun havde det sjovt, så det er vel OK.

 

 

21. februar 2016

 

Lucca på sin første C-prøve

 

Lørdag morgen stod jeg meget tidligt op og kørte de ca. 140 km nordpå for at se Keld og Lucca (WT Cookie Dough) på deres første C-prøve. En C-prøve er en uofficiel prøve på koldt vildt. Det er lidt ligesom at øve sig i at gå på prøve, og som regel er dommerne søde til at give gode råd til de ting, der ikke går så godt.

 

Jeg ankom lige til parolen og efter at have hilst på andre prøvedeltagere, som jeg kendte, fandt jeg Keld. Vi gik ud til bilen for at hilse på Lucca. Jeg var så spændt, for jeg havde ikke set hende siden juni, hvor vi havde hvalpetræf. Hold da fast, hvor er hun smuk og lækker, og det er tydeligt, at Keld er meget glad for hende.

 

Vejret var ikke det bedste; faktisk var det ret dårligt. Det var koldt, blæsende og vådt. Ikke lige det bedste vejr, og det var svært at holde varmen, selv om jeg havde taget godt med tøj på.

 

Der var to dommere til at bedømme begynderklassen. Kelds dommer var Louise Rasmussen.

 

Efter at have set en del hunde i begynderklassen var det endelig Luccas tur. Første øvelse var en enkeltmarkering, som faldt oppe i bevokset terræn. Lucca sad bomstille og var meget opmærksom - og hun sagde en lyd! Keld sendte hende, hun gik direkte til duen, samlede op og kom direkte tilbage. Desværre lagde hun duen på jorden i stedet for i Kelds hånd. Bortset fra det var dommeren vist godt tilfreds. Hun bemærkede dog, at Keld skulle huske ikke at sende hunden, inden han fik lov. Da Lucca ikke knaldede, var det dog ikke noget, hun ville lægge hunden til last.

 

Duen blev lagt på jorden på stien, og Keld, Lucca og dommeren gik 30-40 meter ned ad stien. Her var anden post, at Lucca skulle sendes tilbage efter duen. Også dette gjorde hun så flot - bortset fra, at hun igen lagde duen på jorden.

 

Næste post var også en enkeltmarkering. Igen smed hun duen på jorden, men resten af øvelsen udførte hun så flot. Hun gik ikke direkte på duen, men hun brugte sin næse godt og fandt hurtigt frem til den. Fin opsamling og direkte hjem til far!

 

Fjerde post var et retningsbestemt søg. Der lå to kaniner ca. 15-20 meter ude i området ved er par lærketræer. Hunden skulle hente én af dem hjem. Keld sender Lucca, og hun har bare fart på derudaf. Hun søger ganske kort, kommer så frem mod Keld og "spørger". Han reagerer dog ikke, så hun fortsætter sin søgning. Hun søger dog alt for bredt, så Keld kalder hende tilbage. Det var for øvrigt dejligt se, at hun reagerer lynhurtigt på hjemkaldsfløjtet. Da Keld så sender hende igen, fanger hun færten af en kanin, som udlæggeren havde lagt til højre bag ved dommeren. Ups! Lucca samler den op og afleverer til Keld. Keld sender hende igen, og denne gang hjælper han hende med et områdefløjt, og hun finder straks den ene kanin, som hun bringer hjem. Jeg var ikke klar over, at hun havde lært områdefløjt. Hvis Keld havde brugt det første gang, han sendte hende ud, så havde hun snuppet den kanin i løbet af få minutter. At hun samler den kanin op, som udlæggeren havde glemt at fjerne, bliver ikke lagt hunden til last. Hun gør jo bare det, som hun forventes at gøre. Men igen.... vildtet bliver smidt på jorden.

 

Sidste post var et frit søg. Det var et bredt men ikke særlig dybt frit søg. Det første, hun kommer hjem med er en and. På vej hjem lagde hun den et par gange for at få et bedre greb. Det næste, hun støder på, er en fasan. Den er åbenbart godt brugt, for Lucca er ikke så pjattet med at tage den. Hun lægger den på vej hjem og nipper lidt til den. Keld har fortalt mig, at hun ikke er så glad for vildt, der ikke er helt frisk. Hun er jo fars jagthund og er vant til frisk, varm vildt. Efter lidt arbejde får Keld hende hjem med fansanen. Herefter apporterer hun yderligere 3-4 stykker vildt. Igen bliver det hele afleveret på jorden foran Keld. Så her er der noget at arbejde på. Men hun søger godt, er god til at opsøge færter og slipper også let tomme færter.

 

Mens dommerne får renskrevet sine notater, får Keld nogle rigtig gode råd fra Lars Nørgaard om, hvordan han får styr på afleveringerne. Heldigvis er Keld en person, der er åben overfor gode råd, så jeg er sikker på, at han går hjem og arbejder med de råd, som Lars har givet ham. Lars synes i øvrigt rigtig godt om Lucca - hendes måde at arbejde på, hendes ivrighed og ikke mindst at hun ikke piber. Det tager jeg som et skulderklap til både opdrætterne og til en dygtig fører, der har formået at få det bedste ud af sin hund.

 

Keld og Lucca får en 3. præmie for deres arbejde. Der bliver primært trukket ned for de dårlige afleveringer, og det er helt forståeligt.

 

Efter en skål varm - og tiltrængt - suppe, gik turen igen sydpå. Jeg var så glad for at se Lucca. Hun er blevet en skøn hund - lige præcis så rolig og dejlig, som jeg havde håbet på - og Keld har fået det bedste ud af hende. Det er så tydeligt, at Keld elsker hende højt - og hun elsker ham.

 

Lucca er jo købt som Kelds jagthund, menhun er naturligvis også en højt elsket familiehund. Men.....med de godt takter, som de to udviste på prøven, så håber jeg, at Keld har lyst til at kaste sig over flere af DRK's prøver.

 

 

19. februar 2016

 

Vinterferie = hundetræning

 

Jeg havde besluttet, at denne vinterferie skulle handle om hundetræning. Leif havde ikke fri, og Kristian skulle tilbringe ferien i København sammen med Julie. Så jeg kunne rigtig være egoistisk og hygge mig med hundene.

 

Lørdag handlede det jo om udstilling. Så søndag trængte vi så til at lave noget, der var sjovere, så jeg havde lavet en aftale med Martin og Chinook om et par timers træning i Haunstrup. Martin benyttede lejligheden til at få andre til at kaste markeringer, så han kunne koncentrere sig om Chinook - og hun kunne vænne sig til, at der står folk ude i terrænet, der kaster med ting. Det gik rigtig flot. Hun startede med en enkelt knaldapportering, men fandt så ud af, at det ikke kunne betale sig, for hende damen ude i terrænet samlede dummyen op.

 

Vixen fik også en række markeringer, men inden hun blev sendt på dem, skulle hun hente en tilbagesendelse eller en dummy i et nærsøg. Hun har det lidt svært ved at skulle vendes væk fra markeringen. Det er desværre noget, jeg ikke har arbejdet med i længere tid - og det er vist en fejl!

 

Efter lidt frokost blev der tid til lidt mere træning. Denne gang trænede vi ærlighed med Chinook (ikke bytte dummy på vej hjem), og dobbeltmarkeringer med Vixen.

 

Begge hunde gjorde det rigtig godt, og jeg tror, at Martin mener, at Chinook er ved at være klar til en brugsprøve.

 

Mandag gik turen til Middelfart. Helle og jeg havde aftalt at træne lidt frit søg på vildt med mor og datter. Vi tog ud til Føns strand og lavede et frit søg på omkring 30-40 meter. Vi havde to duer, tre ænder, en fasan og en kanin. Cookie fik lige lov til at samle de forskellige vildtarter op under mere kontrollerede forhold. Det havde hun ikke de store problemer med :-). Så fik hun lov til at gå søget. Hun stødte først på en kanin, som hun lige skulle opfordres til at tage. men derefter gik det bare over stok og sten. Det er en fornøjelse at se hende og Helle samarbejde. jeg ville ønske, at jeg havde en bedre plan - eller måske en plan i det hele taget - da jeg fik Vixen hjem. Jeg har gjort mange ting forkerte til at starte med. Heldigvis synes jeg nu, at vi er på rette vej, men det har taget et stykke tid, og vi har nok taget nogle uhensigtsmæssige ting med, som vi måske aldrig kommer af med.

 

Jeg var meget imponeret af Vixens arbejde i det første søg. Interesserede kan se en film her.

 

I anden omgang udvidede vi søget udover et hegn. Vi havde talt lidt om at få lidt mere fart på Vixen på vej hjem. Efter at hun havde hentet de to første stykker vildt, fik hun derfor bolden som belønning. Dårlig idé! Resultatet var nemlig, at da jeg sendte hende igen, løb hun ud, standsede op og vendte sig om mod mig - sikkert for at se, om der kom en bold hendes vej. Jeg sendte hende igen, og hun hentede en kanin til mig. Da hun blev sendt igen, stoppede hun igen op og kom tilbage. Det gjorde hun et par gange. Så tog vi en time-out (hvor vi kunne drøfte situationen over et stykke chokolade).

 

Da vi gik i gang igen, hentede hun først en fasan til mig og så en due - begge lå bagerst i søget. Efter endnu et stop, hvor jeg måtte sende hende igen, kom hun så med en and. Nu var der kun en enkelt due tilbage i søget. Den lå helt ude bagved. Det lykkedes hende først at finde duen, efter jeg var gået med ud i søget. Inden da havde hun opsøgt gamle færter flre gange og var vendt tilbage til mig flere gange. Jeg er ikke helt klar over, hvad der sker; om hun opgiver, hvis hun skal lede for længe, om hun er i for dårlig form eller hvad. Forhåbentlig er det noget, vi får styr på på et tidspunkt.

 

Alt i alt gjorde hun det dog rigtig godt. Jeg var egentlig mest interesseret i, om hun ville være så spontan, som hun var, da vi var på frit søg-kursus ved Pernille Lillevang - og det var hun. Jeg tænker ikke, at jeg behøver at frygte, at hun ikke vil samle almindelige vildtarter op.

 

Tirsdag tog jeg alle hunde med en tur i skoven. Vi gik en længere tur, hvor de fik lov til at løbe rundt, som det passede dem. Da vi kom tilbage til bilen, fandt jeg vildtet frem og lavede et frit søg, som de fik én efter én. Vixen var først, og igen var der ingen tøven ifm. opsamlingerne. Hun arbejdede stabilt og hurtigt, og hentede alt hjem. Chili og Daisy arbejdede også bare godt. Det kan mærkes, at vi ikke rigtig træner med dem mere. De har bestemt ikke glemt, hvad det handler om, og glæden ved at arbejde er lige så stor, som den plejer at være. Men afleveringerne var lidt sjuskede, og farten kunne være bedre.

 

Om aftenen var der træning hos Pernille. Som sædvanlig startede vi med lydighed med indlagte tilbagesendinger og back for nogle af hundene. Det er svært for den iltre dame at sidde stille, når andre skal arbejde, og hun havde en enkelt knaldapporterng eller to. Jeg havde taget vildtet med, og Pernille brugte fuglene et til lat lave nogle markeringer og nogle fremadsendelser. Kaninen blev brugt til dirigeringer oppe i haven.

 

Efter træningen var der kage, som jeg havde bagt for at fejret Vixens og "børnenes" gode resultater på udstillingen om lørdagen. Pernille hentede ZigZag's hvalpe, så vi brugte også en del tid på at nusse med dem, og der blev i den gra uddelt hvalpekys. Skønt!

 

Onsdag havde jeg lavet en aftale med Majbrit og Michael om træning i Seest grusgrav. Temaet var linjer. Michael og Majbrit arbejder med trekanter. Jeg har jo arbejdet meget med linjer sammen med Iben Pytlich og ville se, hvordan Michael arbejder med dem, og om der var nogle tips, jeg kunne bruge. Det var der, og trekanten er også en rigtig god måde at arbejde med linjer på og giver nogle andre muligheder. Den megen træning med Iben gav pote, for Vixen var faktisk ret skarp på at løbe linjer.

 

Til gengæld blev det for meget for hende at trampe, og da vi sluttede af med markeringer med skud, hvor vi stod på linje, var hun så godt som brændt sammen i hovedet. Så det startede godt, men endte rigtig dumt, og det er desværre den sidste del, der bider sig fast i min erindring. Måske er fire dages intens træning også for meget at forlange af hende. Så torsdag var der dømt afslapning, og det gælder også for fredag og lørdag.

 

Lørdag kører jeg en tur til Nordjylland for at se Lucca på hendes første C-prøve. Hun og Keld skal prøve kræfter med begynderklassen, og jeg glæder mig rigtig meget til at se hende og se hende arbejde.

 

Søndag står der sikkert lidt mere træning på programmet.

13. februar 2016

 

En dag i udstillingsringen

 

Tollerklubben afholdt årets første udstilling den 13. februar. Jeg tænkte, at det ville være en god udstilling for Ben & Jerry-hvalpene til at få deres udstillingsdebut. Så jeg fik lokket tre af de fem danske hvalpe til at deltage: Cookie, Cody og Vigger. Lucca er jo dømt ude af udstillingsverdene pga. for meget hvidt, og Luckys forældre syntes ikke, at han var helt klar til den stress, der også er forbundet med at være til udstilling.

 

Vi mødtes i Vonge-hallen ved 9-tiden, så vi havde god til at til finde en plads, få ro på, sørge for den sidste trim og snakke lidt om, hvad man kunne forvente.

 

Dagens dommer var Gisela Werner fra Tyskland. En meget sød og grundig dommer.

 

De første Ben & Jerry-hvalpe i ringen var Cody og Vigger, der begge stillede i juniorklassen. Begge hunde opførte sig pænt - på trods af en temmelig aggressiv og provokerende han, der endte med at blive diskvalificeret og sendt ud af hallen. Vigger klarede sig bedst, idet han fik Excellent og blev 2. vinder. Cody var lige i hælene på ham med Very Good og 3. vinder!

 

Viggers kritik lød således: "Very typical young male dog, nice temp. exc. bone and correct coat. expressive head, well set ears, good length of neck, correct angulation, strong back but slooping croup, sound mover, well handled. Shown in very good condition."

 

Codys kritik: "Good size, well developed for age, good coat with correct markings, would prefer more undercoat, very typical head, well shaped nice expression. weel set ears of good size. good topline, tailset could be better, well angulated, forchest must develop, feet slightly open, movement needs a bit more training. well handled."

 

Næste iskage i ringen var Cookie. Helle har jo en del erfaring i at udstille, så der var blevet øvet "stå" med Cokie, og hold da fast, hvor kunne hun stå. Også hende kunne dommeren lide. Hun fik Very Good og blev 2. vinder af klassen. Hendes kritik lød såleds: "Typical young bitch, good size, expressive fem. head, almond shaped eyes of good colour, back slightly soft, slightly slooping croup, a bit short in upperarm, slightly loose in elbow while moving, needs time to develop. nicely shown."

 

Da jeg nu havde lokket hvalpene afsted til udstilling, var jeg næsgten nødt til at tage Vixen med. Jeg stillede hende i åbe klasse uden den store forhåbning om noget som helst. Men........denne dommer kan åbenbart godt lidt en lidt mere sporty model, for Vixen vandt faktisk sin klasse med Excellent og CK - det første CK nogen sinde (og måske det sidste??). Hun fik også en rigtig god kritik, som lød: "Friendly 4 years old bitch, with lots of temp. shown in good condition, correct coat, with correct markings, well shaped fem. head, beautiful almond shaped eyes, good angulations, but slightly upright in upperarm, good ribcage, free mover nicely shown." Det betød jo, at hun skulle med i kampen om bedste tæve. Her blev hun dog ikke placeret.

 

Sikke en dag. Jeg er så glad og stolt over de fine resultater og kritikker. Men mest af alt er jeg utrolig glad for den afslappede måde alle fire hunde tog hele udstillingen på. Jeg kan rigtig godt lide at se, at specielt de to hanner er så utrolig venlige og rare overfor andre hunde. De er jo trods alt 13 måneder nu, og man kunne godt forestille sig, at de kunne have behov for at "vise sig".

 

Jeg tænker, at det kunne være sjovt at prøve at gentage succesen, når de er lidt mere udviklet. Så håber jeg, at Luckys ejere er klar til at lade Lucky komme en tur i ringen.

 

Som altid, når man som hund her i familien har vundet noget, udløser det en cheeseburger fra McDonalds:

 

 

 

 

1. februar 2016

 

Skidt og godt

 

Ugen startede rigtig skidt. Jeg havde inviteret de danske hvalpe til røntgenfotografering hos Marianne Klitgaard på Mors. Lucca kunne ikke komme, da hendes ejere skulle ud og rejse. Men de øvrige fire dukkede op. Det var tænkt som en hyggelig dag, hvor vi kunne snakke, spise kage og hygge. Det der med røntgenbillederne var ikke noget særligt. Men….da vi kørte ind på gårdspladsen hos Marianne, kom Vibeke ud og tog imod os. Hun var kommet i god tid, så Vigger var allerede blevet fotograferet, da vi kom. Mariannes vurdering var, at han ville ende med en C-hofte. Den anden vurderede hun til A, og albuer og skuldre så fine ud. Øv, det var ikke lige det, jeg havde forventet. En C-hofte er ikke en katastrofe, men jeg havde selvfølgelig håbet på, at alle kom ud med A- eller B-hofter.

 

Det blev ikke bedre, da Cody kom på bordet. Marianne vurderede den ene hofte til at være D! Albuerne så fine ud. Det var så på dette tidspunkt, jeg overvejede, om vi ikke skulle pakke resten af hundene sammen og tage hjem! Som altid hjælper det ikke at stikke hovedet i busken. Det er der ingen problemer, der forsvinder ved. Så Lucky kom op på bordet. Her var der til gengæld gode nyheder. Han blev vurderet til A/A og 0/0 på albuerne. Det samme med Cookie, som også fik sine skuldre fotograferet. Her var der heller ikke noget at komme efter.

 

Nu er det jo ikke Marianne, men derimod DKK’s bedømmere, der har det endelige ord i denne sag. Allerede tirsdag var de tre første resultater registreret på Hundweb – nemlig Viggers, Luckys og Cookies. Og DKK’s bedømmere var åbenbart enige med Marianne  Lucky og Cookie har A på begge hofter og 0 på albuerne – og Cookie har ingen bemærkninger på skuldrene. Vigger fik A/C på hofterne og 0/0 på albuerne. Vi måtte vente helt til i dag på Cody's resultat: Hofter C/D, albuer 0/0.

 

Det er ingen hemmelighed, at især Codys resultat kom bagpå mig og bestemt ikke er det resultat, jeg havde håbet på. Heldigvis kender jeg hunde – også tungere hunde end en toller – der har levet et meget aktivt liv med en D eller en E hofte. Men det gør ikke skuffelsen mindre – og især er jeg ked af det på Codys ejeres vegne. Det er jo mig, der på baggrund af hvalpetesten, har placeret hvalpene hos deres ejere.

 

Nu kan jeg så bare vente på, at de sidste tre hvalpe bliver fotograferet. Det bliver ikke en sjov ventetid. Herefter skal der så tages stilling til Vixen’s næste kuld – skal / skal ikke.

 

Ugen sluttede heldigvis positivt. Cookie var til DRK’s brugsprøve om søndagen. Jeg var med som hepper, kamerafører m.m. Cookie gik en rigtig flot brugsprøve, og dommeren var vild med hende. Da det var tid til at kåre dagens bedste brugsprøvehund, havde dommeren arrangeret, at der var to hunde, der blev bedste hund. Han fortalte, at han var meget imponeret af den høje kvalitet af de hunde, han havde bedømt. Der var rigtig mange, der havde fået max-point – som er 40 point. Cookie var én af dem. Bedste hund nr. 1 blev en rigtig fin labrador, og Cookie blev bedste hund nr. 2. Sådan! Nu er prøveverdenen åben for Cookie og Helle, så nu handler det om at fortsætte den gode træning, så vi kan følges rundt i landet til prøver.

 

Helles blog kan man se en videofilm af deres brugsprøve. :-)

 

17.januar 2016

 

Så er vi i gang igen

 

Så er min knæoperation godt overstået, Vixens løbetid er slut, og et nyt år er begyndt.

 

Lige nu sidder jeg og tænker over gårsdagens kursus hos Potepower. Jeg er simpelthen så glad for, at Pernille Lillevang besluttede at prøve, om hun delvist kunne leve af at træne andres hunde. Hun er en fantastisk træner, der møder hund og fører der, hvor de er. Hendes hold er små, hvilket gør, at der er plads til at give hver enkelt den tid og de råd, der er behov for. At man så efterfølgende pr. mail modtager lektier, gør det bare endnu bedre. Og lektierne er altså også individuelle :-)

 

Sidste søndag var jeg til dirigeringstræning hos Pernille. Det var 3. ud af 4. gang, men det var Vixens første gang, da hun var i løbetid de første to gange. Det var virkelig koldt; det blæste og sludregnede, så lysten til at være ude et par timer, var ikke så stor. Men....som det næsten altid går, når det handler om at træne hund, så ender jo med, at det har været nogle gode timer, som man ikke ville være foruden. Sådan var det også sidste søndag.

 

Vi kursister blev linet op, som ved en tramp, og vi holdt linjen under hele forløbet. Pernille havde lagt dummyer ud forskellige steder i terrænet. De hunde, der ikke var så skarpe på blinde dirigeringer (bl.a. Vixen), fik lov til at se nogle af de andre hunde arbejde, inden de selv blev sendt.

 

Det handlede primært om at løbe lige linjer, men der var også stop og højre/venstre/back. Alt i alt gik det udmærket med Vixen. Der var - som altd - plads til forbedringer. Dagens højdepunkt var dog, da Tommy Langelund roste Vixen for at være god til at holde linjerne. Det er sådan noget, der varmer, og som gør, at man gør sig ekstra udmage.

 

I går var jeg så igen på kursus hos Pernille. Denne gang havde hun lokket os ned i et skovområde omkring Juelsminde, og dagens opgave var frit søg. Vejret viste sig fra sin bedste side: Sol det meste af dagen og frostgrader.

 

Jeg havde meldt Vixen til åben klasse-holdet, idet jeg havde gjort opmærksom på, at hun ikke havde prøvet et søg sammen med en anden hund. I oplægget stod, at der ville være mulighed for at prøve at søge på vildt, hvis der var nogen, der ville det. Derfor tænkte jeg, at det som udgangspunkt var på dummyer.

 

Da vi så skulle i gang, lagde Pernille vildt ud. Hmm, hvad nu? Vixen tager vildt, men vi har ikke meget erfaring med vildt i et frit søg. Ville hun samle spontant op? Ville hun gå fra én vildtart for i stedet at samle en anden vildtart op? Mulighederne for at fejle på flere planer var til stede. Jeg vendte lige mine bekymringer omkring vildtet med Pernille, ligesom jeg gjorde opmærksom på, at jeg kæmper lidt med, at hun efter at have samlet de første 2-3 dummyer op, begynder at søge min hjælp. Det havde Pernille selvfølgelig et løsningsforslag til, så jeg kunne bare gå i gang.

 

I det første søg fik Vixen lov til at arbejde alene. Terrænet var meget kuperet og udfordrende. Det vildt, der var lagt ud, var and, fasan og due.

 

Jeg sendte hende, og hun fløj afsted! Og hun samlede total spontant op og stæsede tilbage til mig. De to første afleveringer landede på jorden. Jeg ved, at hun kan aflevere vildt fint til hånd, og vi trænede jo ikke afleveringer, så skidt med det. De to næste blev afleveret til hånd. Så bad Pernille mig holde hende, mens hun gik rundt i området og råbte lidt og skød et enkelt skud. Formålet var at holde Vixens interesse for at søge. Om det var Pernilles råberi og skyderi eller det spændende vildt, ved jeg ikke. Men Vixen holdt tempoet resten af søget. Hun samlede yderligere tre stykker vildt ind. Hold da lige fast, hvor var jeg oppe og køre.

 

Vi skiftede område til et endnu mere kuperet område med masser af terrænskift - bl.a. en bæk. Her fik Vixen sit første søg med makkerhund. Makkerhunden var Pernilles Ketchup. En erfaren dame, der kun interesserer sig for at hente vildt hjem til Pernille - altså en perfekt makkerhund for én, der prøver det for første gang.

 

Vixen fik lov til at hente først. Derefter blev Ketchup sendt. Da Ketchup blev sendt anden gang, fik jeg lov at sende Vixen, mens Ketchup stadig var ude i området. Det gik rigtig godt. Vixen var rimelig uinteresserede i Ketchup, og Ketchup fik hende trukket over på den anden side af bækken. På et tidspunkt sender jeg Vixen. Ketchup har lige samlet op og er på vej hjem. Hun kommer lige imod Vixen, som bliver noget trykket. Hun løber foran Ketchup hjem til mig. Da jeg sender hende igen, løber hun fint ud, og i resten af søget er der ingen problemer. Igen var der spontane opsamlinger over hele linjen og masser af fart.

 

Tredje søg var i et område, der lå op af søg 2. Der blev skruet lidt op for sværhedsgraden i terrænet. Stadig meget kuperet og nu med masser af kvas og væltede stammer - og bækken var der stadig.

 

Vixen fik nu en ny makker. En dejlig sort labrador med masser af fart. Da begge hunde var noget uerfarne, fik de lov til at se vildtet blive lagt ud. Det blev gjort med masser af lyd og en del skud. Det fik Vixen op på dupperne, og der kom et enkelt lille piv fra hende. Den sorte lab blev sendt først, mens jeg skulle holde Vixen hjemme. Det medførte også et enkelt lille piv. Efter hun havde fået lov til at hente den første fugl, var der ingen lyd, når jeg ind i mellem holdt hende hjemme, mens makkerhunden arbejdede. Igen gik hun et fantastisk søg. Dog var der lige en bytter. Hun var på vej hjem med en and, da hun støder ind i en fasan. Hun lægger anden og skal til at tage fasanen, da jeg råber op. Jeg går ud til hende og får hende til at tage anden, og vi følges tilbage til udgangspunktet. Da jeg sender hende igen, går hun direkte ud og henter fasanen.

 

Efter sådan en dag er jeg bare helt høj. Hun overraskede mig så positivt, den lille rævetøs. Jeg synes, at vi endelig er ved at have styr på det. Der er stadig meget, der kan og skal arbejdes med. Men vi er nu der, hvor jeg ikke går helt i sort, hvis tingene ikke lige lykkes.

 

Pernille tog nogle supergode billeder af Vixen, som jeg har fået lov til at lægge ud her: