Arkiv 2014

24. august 2014

 

Hjælperaften i DRK Region Midtjylland

 

Regionen havde inviteret til hjælperaften torsdag den 14. august. De havde lånt DcH Bordings faciliteter til formålet.

 

Vi lagde ud med en lille konkurrence med nogle agilityforhindringer. Her var vi alle på udebane. De to "skrappe" dommere lagde dog vægt på mange andre ting, end hvor dygtige hundene var til selve agilityen. Efter konkurrencen var der lækker aftensmad og præmieoverrækkelse. Leif og Daisy fik en 4. plads for de ældre hunde, mens Vixen og jeg fik en 4. plads for de unge hunde. Begge disse præmieringer udløste hver et gavekort til Dummyshoppen på 400 kr.

 

Heldigt nok var netop Dummyshoppen til stede den aften. Udover at de gav en pæn rabat, så gav regionen også endnus større rabat, så jeg tror, at vi alle fik brugt vores gavekort.

 

Et fantastisk flot arrangement, og en stor tak til regionen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. august 2012

 

Så er ferien slut

 

Som sidste år smed vi sneglehuset på ryggen og drog mod Norge. Denne gang forløb alt uden problemer. Vi kørte først ud mod Stavanger, hvor vi fandt en campingplads meget tæt på Preikestolen, som var første mål på rejsen.

 

Første dag var vi på sightseeing i Stavanger.

 

 

Dagen efter skulle Preikestolen så bestiges. Vi stod meget tidligt op for at undgå den værste varme. Turen op tog vel omkring et par timer. Det var en drøj tur, når man ikke er en erfaren fjeldvandrer. Det var også en meget smuk tur, hvor vi gik gennem skov, over moseområder og på fjeld. Vi havde jo hundene med, og de måtte være i line hele vejen. Vi havde lange liner med til dem, så det var OK.

 

Efter et par drikkepauser og en enkelt badepause til hundene, nåede vi toppen. Hold da fast en udsigt 610 meter over Lysefjorden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For en person som mig med højdeskræk, var det grænseoverskridende og nervepirrende at være deroppe. Jeg holdt mig væk fra kanten. Det samme kan ikke siges om Kristian, der satte sig med benene dinglende 600 meter oppe. Uha, mor var ikke glad!

 

 

 

 

Efter en times ophold, hvor vi fik spist vores medbragte mad, gik turen ned igen. Hvis turen op var slem, så var det ikke noget i forhold til turen ned. Selv om de flinke nordmænd havde anstrengt sig for at lave noget, der mindede om stier og trapper, så var der nogle voldsomme nedstigninger undervejs. Jeg blev mindet om, at mine knæ ikke er helt, hvad de var engang. Det tog adskillige dage, inden jeg var smertefri.

 

På vej ned mødte vi rigtig mange, der var på vej op. Det kan være et lille problem på de steder, hvor passagen er smal. Vi mødte bl.a. en benamputeret mand, der tog turen op på et ben og krykker. Hatten af for ham!

 

Da vi var tilbage på campingpladsen, faldt vi alle om et par timer – både to- og firebenede!

 

Efter et par meget hyggelige dage hos June og Odd i Farsund med badning, god mad, god vin, godt selskab og lidt hundetræning, gik turen mod Sverige, hvor vi for første gang skulle deltage i den svenske Tollerspeciale.

 

For at undgå at køre nord om Oslo, tog vi færgen fra Horten til Moss. Lige inden den norsk/svenske grænse, fandt vi en campingplads, hvor vi kunne overnatte. Her kunne man leje Segways. Vi lejede to og skiftedes til at køre rundt. Nogle af os var bedre til det end andre.

 

Næste morgen tog vi de sidste 3 timer til den hytte, som June og Odd havde lejet i nærheden af, hvor Specialen blev afholdt. Næste morgen var vi en tur ude for at se, hvor prøveområdet var, og hvor lang tid vil skulle bruge for at komme dertil.

 

Om aftenen havde vi inviteret Vixens og Foxys opdrættere, Doris og Thomas og to af deres venner, Sigge og Brigitta, på middag. De havde taget Bella med (mor til Foxy og Vixen) samt Quartermain, som er deres bror. Sikke et herligt gensyn. Vixen ligner sin mor så meget, mens Foxy og Quartermain ligner hinanden. Doris og Thomas var vist godt tilfredse med at se deres opdræt. Vi havde nogle hyggelige timer med at spise, drikke og tale toller :-)

 

Vixen, søster Foxy, Mor Belle og bror Ares

 

Næste morgen var det så alvor. Både Foxy, Gizmo og Vixen var tilmeldt begynderklassen i en uofficiel working test. Desværre var Foxy begyndt at løbe, så det var kun Odd og jeg, der skulle i ilden.

 

Der var fem poster med to opgaver på hver post. Der kunne gives max. 10 point ved hver opgave. Alle posterne lå tæt samlet i et dejligt område i en skov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Post 1 var to meget korte enkeltmarkeringer. Vixen var tyst og blev siddende. Ved begge markeringer kom hun for langt ud, og hun måtte søge tilbage, inden hun fandt dummyerne. Afleveringerne var fine, men hun var noget urolig efterfølgende (hoppede op af mig for at snuppe dummyen igen). Dommeren kunne rigtig godt lide hende, men ville selvfølgelig gerne se lidt mere ro efter afleveringerne. Desuden sagde hun, at Vixen var som en jagtlabbe med den fart, hun havde på. Vi fik 16 point på posten.

 

Post 2 var igen to meget korte enkeltmarkeringer op af en skrænt. Første markering var rigtig flot: Lige ud, spontan opsamling og lige hjem. Næste markering startede godt. Hun løb lige ud og samlede flot op. På vej tilbage stoppede hun op og var urolig i munden. Jeg troede først, at hun havde fået noget kvas med i munden, men hun var åbenbart stresset. Da jeg fløjtede på hende, sagde det ”knak”; det var da hun bed en tand igennem canvas’en på dummyen. Ikke så godt! Vi fik 10 point for første markering og 0 for anden.

 

Post 3 var endnu en markering. Denne gang en smule længere. Anden del var et retningsbestemt søg. Jeg sender Vixen, og hun går for langt. Hun kommer ikke tilbage til der, hvor dummyen er landet. I stedet får hun færten af de dummyer, der ligger i det retningsbestemte søg. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at der var et retningsbestemt søg, så jeg når ikke at foretage mig noget, inden hun samler en af dummyerne op. På vej tilbage nærmest falder hun over den dummy, hun skulle have samlet op. Og hvad gør kræet så? Jo, hun bytter! 0 point for den opgave. Jeg sender hende herefter på det retningsbestemte søg, hvor hun bare skulle hente en enkelt dummy. Hun reagerer omgående på min fløjte og finder en dummy med det samme. Direkte retur men lidt uro ifm. afleveringen. 8 point.

 

Post 4 var igen to enkeltmarkeringer. Som jeg lige husker det, går hun nogenlunde direkte på begge markeringer. Igen er der dog en del uro omkring afleveringerne, og vores fri ved fod hen til dommeren var bestemt ikke noget at råbe hurra for. 14 point.Sidste post var en enkeltmarkering på en græsmark. Dummyen faldt på den anden side af en lille bakke, så nedfaldsstedet var ikke synligt. Det var hunden heller ikke, når den kom derud. Vixen sidder fint, går direkte og kommer direkte tilbage: 9 point. Anden del af posten er en kort blind dirigering på marken, hvor hunden skulle sendes op langs et læhegn. Piece of cake, tænker jeg. Tja, af en eller anden grund kunne jeg ikke sende hende ligeud. Hun slog af flere gange (ind til der, hvor dommeren opbevarede de dummyer, der var blevet hentet). Efter tre gange måtte jeg konstatere, at det ikke gik, og jeg fik 0 point for den øvelse. Af positive ting ved prøven var, at Vixen altså sidder meget stabilt på sin rumpe. Jeg har jo med Chili kæmpet med knaldapporteringer, og det er virkelig dejligt ikke at skulle bruge al sin fokus på at sørge for, at hunden sidder. Det negative er den uro, der stadig er og den stort set ikke eksisterende fri ved fod. Det er ting, vi bare SKAL have styr på. Det meget negative er den hårde mund på post 2. Jeg går ud fra, at det skyldes stress, og jeg er lidt blank mht., hvordan jeg håndterer det. Og endelig så var jeg helt chokeret over, at vi missede dirigeringen. Vixen er normalt rigtig god til at løbe lige linjer – også efter en blind. Men den dag gik det altså bare ikke. Da man åbenbart ikke ryger ud med et 0, kunne vi konstatere, at vi med sammenlagt 57 point ud af 100 blev nr. 39 ud af 73 hunde. Man kunne stadig kan blive placeret med et samlet 0 på en post (altså 0 for begge øvelser), og f.eks. havde den hund, der blev placeret som nr. 20 et rent nul på post 1!

 

Odd og Gizmo gjorde det også rigtig godt. Odds store fokus var, at Gizmo skulle knaldapportere mindst muligt. Det lykkedes at holde Gizmo de fleste gange, så der kom kun nogle få knaldapporteringer. Alt i alt fik de 34 point og endte på en 57. plads. De fik point på alle poster!

 

Jeg ville gerne have set både Bella i eliteklassen og Quartermain i åben klasse. Man da de var i ilden samtidig med mig, var det ikke muligt. De vandt dog begge deres klasser, og Quartermain er nu kvalificeret til eliteklassen! Så flot gået med en hund på lidt over 2 år. Bella havde weekenden inden deltaget i en anden prøve i Sverige. Her fik hun sin trejde 1. præmie (med HP). Hun mangler nu kun at bestå den praktiske del før hun kan få sit championat. Den praktiske prøve afholdes den 24. august. Jeg er sikker på, at hun nok skal klare det, for hun er en fantastisk hund – med en fantastisk fører.

 

Dagen efter var vi ude og se resten af eliteklassen. Der var meget rigtig flot arbejde, og der var også noget, der ikke var så flot. Men sådan er det jo altid. Og nogle af hundene var debutanter i eliteklassen, så det er ikke så underligt, at det var en stor opgave for dem. Søndag var vi tilmeldt den uofficielle udstilling. Vixen og Foxy i åben klasse, og Gizmo i championklassen. Der var 49 tæver i åben klasse. Vixen fik en fin kritik men gik ikke videre. Foxy gik videre (med en fin kritik) men blev ikke placeret. Gizmo var oppe imod 26 hanner. Han gik heller ikke videre men fik også en fin kritik. Det var hyggeligt at deltage i Tollerspecialen. Vi fik hilst på og talt med en masse mennesker. Og vi fik set på nogle hanhunde!

 

Det var også dejligt at se, at vores egne tre hunde er ved at være rigtige campinghunde. De har efterhånden styr på, at campingvogn, fortelt og indhegning er deres domæne. Og de behøver ikke at gø af alle de ting, der foregår omkring dem. Alt i alt var det en dejlig ferie. Norge og Sverige er dejlige lande at holde ferie i med hund.

 

Nu er hverdagen begyndt igen. Det betyder også, at vi er i gang med træningen igen. Jeg har ikke meldt mig på noget hold i DRK. Men træningen i DcH er netop startet op. Her skal jeg til at beslutte mig til, om vi skal rykke op på C-holdet. Pt. går vi på ”Forberedende konkurrencelydighed”. Jeg synes selv, at vi stort set har alle grundfærdighederne på plads, og jeg trænger til at træne efter et mere konkret mål som f.eks. en konkurrence. Så mon ikke vi tager springet. Derudover har jeg tilmeldt os et hold hos Canis i Silkeborg. Holdet handler kun om fri ved fod og lineføring. Vi var af sted første gang i denne uge, og det lover godt. Men……virker det også til jagttræningen, som tænder Vixen noget mere end lydigheden? Der sker et eller andet, når hun ser en skytte og en kaster ude i terrænet.

16. november 2014

 

Parring har fundet sted

 

Vixen kom i løbetid den 22./23. oktober. Den 29. var jeg en tur i Hinnerup hos Kathrine Kirchhoff for at få målt Vixens progesteronniveau. Det var alt for tidligt til en parring, men Kathrine fik hendes indre, ædlerer dele tjekket, og der er ingenting, der skulle forhindre en parring.

 

Næste besøg i Hinnerup var den 3. november. Progesteronniveauet var steget, men det var endnu for tidligt at køre til Tyskland. Hjemme var hun så småt begyndt at kurtisere Daisy og Chili, og hun var da på rette vej.

 

Dagen efter var det tid for endnu en måling. Denne gang viste den, at ægløsningen sandsynligvis var sket om natten, og det var nu tid til at tage til Tyskland. Chili og Daisy var også ved at være temmelig trætte af den lystne, unge dame.

 

Næste dag var det så tid for, at sex-ekspressen skulle sætte kursen sydpå. Efter 5-6 timers kørsel landed vi i Wolfsburg, hvor Kai havde sørget for et hotelværelse til os. Efter en lille gåtur var det tid til at sætte kæresteparret sammen og se hvad der ville ske. Det var kærlighed ved første blik. Frick var helt klar over, hvad han havde lyst til, og der er ingen tvivl om, at tidspunktet var det helt rigtige for Vixen. Men, men, men...... de unge - og uerfarne - elskende havde lidt problemer med at finde ud af det. Vixen stod rigtig flot for ham, men han var ikke helt sikker på, hvordan og hvorledes. Lysten var der, men teknikken svigtede. Vi besluttede, at Vixen og jeg skulle køre tilbage på hotellet og komme igen om aftenen.

 

Igen var de meget glade for at se hinanden. Og igen var teknikken ikke helt på plads. Vi besluttede at gå en lille tur med dem. Måske kunne de mærke presset fra specielt mig! Jeg vidste jo, at tiden var helt rigtig - og vinduet for en vellykket parring er jo ikke så stort. Jeg begyndte at tale om inseminering. Men det er åbenbart ikke tilladt i Tyskland, hvis det er uerfarne hunde, og hvis det eneste problem er, at de er uerfarne.

 

Da vi kom tilbage, gik der 2 min., så fik vi en vellykket parring, hvor de to elskende hang sammen i 20 min. Det var meget stor lettelse, at jeg kørte tilbage til hotellet. Og Vixen fik lov til at sove under dynen hele natten.

 

Vi håbede på endnu en parring dagen efter, men sådan skulle det ikke gå. Imidlertid skal der jo også kun én parring til, hvis tidspunktet ellers er det rigtige - og det var det!

 

Nu kommer så den svære ventetid, hvor man hele tiden kikker efter små ændringer, der kan fortælle, om Vixen er drægtig. Da jeg er så meget i tvivl - og da jeg er lidt bekymret over, om en ekelte parring har været nok - har jeg besluttet, at hun skal ultralydsskannes. Det kommer at ske i uge 48 eller 49.

 

 

 

 

24. december 2014

Sidste nyt 2014

24. december 2014

 

Ugens Side 9-pige

 

Vixen ca. 6 dage før hun skal føde. Hun er hot :-)

21. december 2014

 

Julen står for døren

 

Så er der ikke mange dage tilbage, inden vi skal fejre jul.

 

Jeg er gået på juleferie og vil nyde de sidste 14 dage af Vixens drægtighed sammen med hende, de øvrige hunde og Kristian, som er kommet hjem på ferie. Leif skal arbejde hele julen. Til gengæld har han fri i vinterferien, hvor han får travlt med at socialisere et kuld hvalpe.

 

Vi vil gerne ønske familie og venner en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til en masse gode oplevelser med jer i 2015.

 

7. december 2014

 

Vi venter hvalpe

 

Så blev spændingen endelig udløst. Torsdag den 4. december kørte Vixen og jeg til Hinnerup for at få hende scannet. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ikke ville scanne hende. Men da jeg var så usikker på, om parringen var lykkedes - og da vi har hvalpekøbere - og ikke mindst en hanhundeejer - der venter i spænding på nyt, så tog vi afsted.

 

Det var Susanne Elvstrøm, der skulle scanne Vixen. Da hun hentede os i venteværelset, kastede hun ét blik på Vixen og sagde, at hun var sikker på, at hun var drægtig. Da vi fik lagt hende op på lejet og vendt hende om, og hun så Vixens dievorter, var hun slet ikke i tvivl. Og scanningen bekræftede jo så bare, hvad hun allerede vidste: Der var hvalpe i Vixen!

 

Hun brugte en ny scanner, de lige havde fået. Og hold da fast, hvor var det bare fantastisk at se. Man kunne se hjerterne banke, og selv poter kunne man se. Helt vldt!

 

Nu kan vi så bare glæde os til at se, at Vixens mave vokser og vokser. Det bliver så spændende at følge med i.

25. oktober 2014

 

Jagtkursus med Sanna Halgreen

 

I weekenden var vi så heldige, at vi havde fået plads på et jagtkursus med svenske Sanna Halgreen.

 

Sanna har haft tollere i 20 år, og har for nogle år siden suppleret flokken med en labrador. Hun har været i Danmark nogle gange for at undervise, og vi har kun hørt godt om hende og hendes tilgang til træningen. Vi var derfor meget glade, da det lykkedes os at få plads på et kursus på Sjælland arrangeret af Maria Tuldahl, Christina Brandt og Lone Leholt.

 

Vi havde taget Vixen og Daisy med. Leifs deltagelse var primært for at kende til Sannas metoder, når han engang skal have en ny hvalp.

 

Kurset blev holdt i nærheden af Sorø, og vi overnattede på Kongskilde Friluftsgård kun et par hundrede meter fra træningsområdet. Vi ankom torsdag aften. Vi var flere kursusdeltagere, der skulle overnatte på Kongskilde, så der var også et socialt element i kurset.

 

Fredag morgen kl. 8.30 gik kurset så i gang. Leif og jeg var kommet på hvert vores hold, så vi havde to sæt ører til at opfange alle de input, vi fik. Vixen og jeg var på formiddagsholdet.

 

Sanna lægger stor vægt på, at hundene er afslappede og koncentrere, når de arbejder. Derfor mener hun ikke, at man skal gå i gang med træningen, så snart man har taget hundene ud af bilen. Det skaber en forventning hos dem om, at når man kommer ud af bilen, så skal der arbejdes. I stedet satte vi os ned og fik en masse teoretisk undervisning, mens hundene sad mellem vores ben. Og der gik faktisk ikke lang tid, før alle hunde var faldt til ro, og alle var stille – selv dem der peb mest.

 

Vi startede først med lidt fri ved fod hen imod en dummy, som vi selv havde kastet. Kunne hunden ”holde sig”, kunne den klare at vende væk fra dummyen og gå tilbage? Hvis det gik godt, måtte man lade hunden apportere. Herefter var der en kort, blind dirigering, hvor Sanna kunne se, hvor langt vi var med vores dirigeringstræning. Vixen var meget tændt, da jeg havde smidt dummyen, og det kneb gevaldigt med at gå en pæn fri ved fod. Hun vendte nogenlunde villigt, og vi gik tilbage. Jeg valgte så selv at hente dummyen, da hun var alt for ophidset til, at hun skulle have lov til at hente. Dirigeringen gik nogenlunde. Vi har ikke trænet med blinde dirigeringer, så linjen derud var ikke helt lige. Men hun fandt hurtigt dummyen og kom tilbage med den.

 

Dernæst skulle vi alle arbejde med hundens forventninger. For Vixens vedkommende handlede det om, at jeg lagde en dummy i hver ende af en 20 meter lang sti. Hun gik så – først i line og siden fri ved fod – fra den ene ende til den anden uden at måtte tage dummyen. Når vi kom ud til dummyen, vendte vi om og gik tilbage. Først når hunden var afslappet og havde sluppet forventningen om, at den måtte apportere, blev den sendt. Vixen faldt faktisk ret hurtigt ned, og hun gik en rigtig fin fri ved fod. Hun blev sendt til ca. hver 7-8 dummy. Jeg fik også Leif til at svinge og kaste dummyen, mens vi gik imod ham. Dette for at simulere en prøvesituation, hvor kasteren står ude i terrænet. Det gik faktisk også fint. Vi skiftede tempo mange gange undervejs, og hun var meget lydhør for mine temposkift.

 

Vi talte derefter om steadiness. Sanna mente, at man kunne lære hunden den følelse i kroppen, når de sidder stille og roligt og solidt plantet. Det kunne man bl.a. gøre ved at sætte hunden på en bakke med front ned ad bakken. Det giver en masse vægt på forbenene. Vixen blev sat af, og jeg smed dummyer foran hende og bagved hende. Det klarede hun rigtig flot. Man kan også – når hunden sidder – prøve at skubbe den fremad. Den vil oftest stritte imod, og det giver den igen den rigtige følelse i kroppen.

 

Om aftenen havde vi bestilt middag på Kongskilde. Det blev nogle hyggelige timer, hvor vi bl.a. fik talt til om Tollerklubben vs. DRK, aktivitetsniveauet og bestyrelsesarbejdet i Tollerklubben. En interessant diskussion i mine øjne.

 

Lørdag var det Leif og Daisys tur til at være på formiddagsholdet. Dagens tema var dirigeringer. Bortset fra Daisy og en flatcoated på 7 år, var de øvrige på holdet unge hunde. Leif fik derfor lov til at arbejde med noget sværere opgaver. Han lagde ud med at lave en pæn lang dirigering over forskellige terrænskit – bl.a. en sti. Vi byggede den op, så vi fik lært Daisy at løbe i en lige linje. Da den sad i skuffen, byggede vi nogle distraktioner på. Først en markering til den ene side, og da det fungerede, en markering til begge sider. Hun blev også sendt bagud på en blind dirigering (Sanna arbejder med synlige, hvide skåle, så helt blinde er dirigeringerne ikke), hvor hun troede, at hun skulle sendes ligeud. Andre variationer var, at Leif sendte hende back fra forskellige positioner. Det var en øvelse, som man kunne arbejde rigtig meget med i mange variationer.

 

Vixens dirigeringsarbejde bestod i, at jeg først sendte hende i uret (fire skåle, der står i kl. 12, kl. 3, kl. 6 og kl. 9 positioner). Hun blev i starten sendt på godbidder i skålene. Hun havde som ventet ingen problemer med denne øvelse. Jeg satte hende derfor af i midten og dirigerede back, højre og venstre. Det klarede hun også fint. Så blev hun sendt, stoppet og sendt højre eller venstre. Igen flot arbejde fra Vixen. Derefter arbejdede Sanna med Vixen og mig. Vi blev sat af på en lille bakke. Sanna gik ud og lagde en dirigering ca. 30 meter fra os. Der blev også lagt en dirigering ca. 15 meter bag os. Derefter blev der smidt en distraktion ved vores højre side. Opgaven var nu først at sende bagud, dernæst fremad, og til sidst blev hun sendt på distraktionen. Vi arbejdede med flere variationer over dette tema.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag stod regnen ned i stænger fra om morgenen. Heldigvis var der én, der havde medbragt et udstillingstelt, så vi kunne få lidt ly for regnen.

 

Vixen og jeg var på formiddagsholdet, og dagens program var markeringer. Jeg lagde ud med fredagens øvelse med at gå fra dummy til dummy for at få hende til at falde til ro og slippe tøjlerne. Næste øvelse var en lang markering, der faldt i højt græs. Når markeringen var faldet, vendte man sig om og tog nogle dirigeringer, som man havde lagt ud på forhånd. Som ventet var der lidt frustrationslyd på Vixen, da jeg vendte hende, og hvis jeg korrigerede hende, inden jeg sendte hende. Når man så havde taget det antal dirigeringer, der skulle til for at få hunden til at falde ned, måtte man tage markeringen. Sanna arbejder med, at man ikke må pege markeringsstedet ud for hunden. Hunden skal selv lære at lave erindringsbilleder i sit hoved. Derfor står man stille, når markeringen er faldet, og inden man vender sig om for at dirigere. På den måde får hunden mulighed for at lære at danne et billede i sit hoved. Når man så vender tilbage fra dirigeringerne, giver man hunden lidt tid til at finde sit erindringsbillede frem, og så sendes den på en kommando. Man kan at se på hunden, når den har ”billedet” klar – eller man kan i hvert tilfælde lære det.

 

Jeg sendte Vixen på ”apport”, hun fløj derud og fandt da også hurtigt dummyen. Næste forsøg var helt magen til, bortset fra, at Sanna – mens vi dirigerede – byttede den store dummy ud med en lille, som blev gemt under noget højt græs. Jeg sendte Vixen, og hun var ikke i tvivl om, hvor hun skulle hen. Men…….hun søgte og søgte og kunne ikke finde noget. Hun var ude af området nogle gange, men kom hurtigt tilbage og søgte videre. Efter 7-10 min. gav hun op og kom tilbage til mig. Først her fortalte Sanna mig, at hun havde skiftet dummyen ud. Jeg fik besked på at sende hende igen – og igen uden at pege området ud. Igen søgte hun, og igen fandt hun ingen dummy. Ved tredje forsøg, hvad Sanna byttet tilbage, så det var en stor dummy, der lå derude. Denne gang fandt hun den. Konklusionen var, at Vixen er dygtigt til at danne erindringsbilleder, hun er meget vedholdende og forbliver i området, men…..hun skal lære at bruge sin næse bedre. Hun havde sat sin lid til, at hun kunne se dummyen. Så opgaven for mig er, at lave markeringer med Vixen, hvor det er små dummyer, som gerne må gemmes lidt væk.

 

Efterhånden som vi arbejdede med denne øvelse, forsvandt de små frustrationslyde, og det var jo dejligt at opdage.

 

Næste opgave var endnu en markering. Denne gang blev der kastet en dummy bag nogle træer og buske. Dummyen kunne kun ses, mens den var i luften. Nedfaldsstedet var ikke synligt. Igen skulle der først sendes tilbage på to dirigeringer. De gik begge fint, og da jeg sendte hende på markeringen, gik hun direkte ud og plukkede den op. Vi fik endnu et forsøg, og hun gjorde det bare perfekt – med fart og stil og uden tøven i opsamlingen. Det var dejligt at se.

 

Vi sprang Daisy og Leifs eftermiddagstræning over, da vi var nødt til at køre hjem. Det var ærgerligt at miste den sidste halve dag, men vi var nødt til at tage hjem.

 

Vi har haft et fantastisk godt kursus og har taget en masse med hjem. Lige nu og her var det især brugbart for Vixen og mig, men Leif har fået nogle rigtige gode tips til, hvordan han starter træningen op, når han engang får en ny hvalp. Mht. Vixen er jeg rigtig godt tilfreds med hende. Der er masser at arbejde på, men hun viste også rigtig gode takter. Hun var fantastisk til at slappe af, når der ikke skulle arbejdes, og der var et minimum af lyd på hende. Kun lidt frustrationslyd, som jeg er sikker på, at vi nok skal få væk. Mht. lyd så var det også helt fantastisk at høre Daisy – eller rettere sagt ”ikke høre Daisy”. Hun var faktisk stort set lydløs – både når vi fik teorien gennemgået, og mens hun arbejdede. Det var helt fantastisk at opleve – og Leif var rigtig godt tilfreds.

 

En stor tak til de tre, der arrangerede kurset: Maria Tuldahl, Christina Brandt og Lone Leholt. Tak til de øvrige deltagere, som var medvirkende til, at det var nogle rigtig hyggelige dage – og ikke mindst en stor tak til Sanna Halgreen, som så entusiastisk bruger en masse af sin fritid på at hjælpe os videre i træningen af vores hunde.

 

Jeg håber ikke, at det varer alt for længe, inden jeg igen skal bruge et par dage i selskab med Sanna Halgreen.

 

 

 

 

 

På Kongskilde boede vi sammen med fætter Ræv........ og onkel Vildsvin.

 

29. september 2014

 

Tillykke med fødselsdagen

 

Tillykke med fødselsdagen til Star Wars-kuldet, som fylder 8 år i dag.

 

 

 

22. september 2012

 

Besøg i Gersthofen

 

Fredag stod vi meget tidligt op, da vi skulle en tur ned og besøge Vixens opdrætter i Gersthofen 30 min. nord for München. Vi havde aftalt en træningsweekend, og June og Odd skulle også komme sammen med Foxy og Gizmo.

 

Fredag eftermiddag mødtes vi med June og Odd i en større jagtudstyrsforretning lige uden for Gersthofen. Jeg holdt mig i skindet og købte kun en lækker sweater. June og Odd derimod havde den store pengepung fremme. Uha, hvor de fik suppleret garderoben.

 

 

 

 

 

Vi trænede med alle hundene både lørdag og søndag, og vi fik så mange gode tips med hjem.

 

Lørdag startede Doris og Thomas med at få en fornemmelse af, hvor vi var med hundene - og hvor godt, vi havde styr på dem. Der var vist ingen tvivl om, at de mente, at vi kunne have bedre styr på dem!

 

Jeg kom jo derned med det problem, at Vixen var begyndt at få en meget hård mund. De kikkede lidt på os arbejde og mente så, at det ikke var et uløseligt problem. I deres øjne handlede det om, at jeg skulle tage mere styring ifht. Vixen. Det betød, at jeg skulle igang med at stille større krav til hende: Krav om en pænere lineføring og fri ved fod, krav om, at hun skulle vide, at hun arbejder for mig. Hun skulle vide, at det, jeg beder hende hente, er vigtigt for mig. Utroligt nok så kunne jeg se virkningen med det samme. Der var stadig lidt uro i munden, men den hårde mund forsvandt. Det var noget overraskende at finde ud af, at så lidt kunne gøre så stor en forskel!

 

Vi lavede også en del walk-up, hvor hundene ikke fik lov til at hente dummyerne. Der var som forventet en del uro til at starte med, men det blev bedre efterhånden.

 

Vi arbejdede også med dirigeringer, hvor hundene havde set dem blive lagt ud. Vi sluttede dagen af med at lægge nogle dirigeringer ud 4-5 steder, mens hundene så på. Det var så meningen, at vi vill starte søndagen med at lade hunden hente dem for at se, hvor meget de kunne huske.

 

Daisy og Chili var også med, og de fik også begge lov til at arbejde lidt. Chili lavede et frit søg op af en skrænt. Hold op, hun nød at være ude og arbejde. Daisy og Leif lavede fri ved god, nogle markeringer og et frit søg i et tæt krat.

 

Vejret var helt fantastisk, og lørdag aften blev der tændt op i grillen og vi kunne sidde udenfor hele aftenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag var det ud og træne igen. Vi startede med at lade hundene hente de dummier, der blev lagt ud dagen før. Det gik rigtig fint. Så arbejdede vi lidt mere med dirigeringer, og vi nåede endnu en walk-up, inden vi holdt frokostpause.

 

Efter frokost kørte vi ud i et andet område. Her skulle vi komme med et forslag til, hvad vi kunne arbejde med. Det blev til dirigeringer til to steder, som lå i en vinkel på ca. 90 grader. Vi byggede op med at øge afstanden. Vi kom over på den anden side af en dyb å. Vi endte med en afstand på 80-100 meter, hvor hundene skulle over åen, over en sti og videre ud over en mark, hvor dummyerne lå ved en elmast.

 

Chili og Daisy fik også lov til at prøve, og Chili var helt fantastisk - og næsten uden lyd! Daisy var mere stresset og med en del lyd på.

 

Mandag morgen kørte vi norpå igen. Vi havde dog et lille stop halvvejs, hvor vi skulle se på Vixens kommende kæreste. Det var et positivt besøg, og vi besluttede, at det bliver ham, der skal være far til Vixens første kuld. Mere om dette under "Planlagte kuld".

15. juli 2014

 

Dimission og IWT

 

Vi har haft travlt på alle fronter den seneste tid. Kristian afsluttede 9. klasse, og efter sommerferien venter et ophold på Husby Efterskole. Jeg tror, at han glæder sig mere end moderen. De 21. juni var vi til dimissionsfest på Vildbjerg Skole, og det var noget mere højtideligt, end jeg lige havde troet - og det var faktisk lidt svært at sige farvel til nogle af hans fantastiske lærere.

 

I weekenden den 5. og 6. juli afholdt DRK International Working Test ved Flyndersø. Både Leif og jeg havde meldt os som hjælpere. Leif skulle fotografere begge dage, og jeg skulle passe madteltet sammen med Rie.

 

For at undgå for meget køren frem og tilbage, besluttede vi at trække campingvognen op til Flyndersø camping og overnatte der fra fredag til søndag. Det var en rigtig god idé. Alt det sociale foregik på campingpladsen, så det var rart ikke at skulle tænke på, at en af os skulle køre hjem.

 

Det var et fantastisk arrangement, som bare forløb uden problemer. At vejret også var med os, var bare dejligt. Der var så mange hjælpere i gang for at få dette arrangement til at klappe. Jeg tror, vi var omkring 60 hjælpere!

 

Rie og jeg skiftedes til at gå ud i området og se noget hundearbejde. Det var helt fantastisk at se alle de dygtige hunde. På det belgiske hold deltog der en toller, så det var jo ekstra spændende for mig at se. De poster, jeg så, gik rigtig godt for tolleren. Hele holdet klarede det godt men var dog langt fra en topplacering. IWT blev vundet af et dansk hold med endnu et dansk hold på 2. pladsen og et ungarsk hold på 3. pladsen.

 

 

Da vi kom til søndag aften, var både Leif og jeg så brugte, som jeg ikke kan huske, at vi tidligere har været. Da vi kørte hjem, fortrød jeg, at jeg ikke havde taget en fridag mandag, for tanken om, at skulle op 5.30 næste morgen, var næsten ubærlig.

 

 

 

 

 

 

 

Træningen af Vixen har prlmært bestået af lidt kæder til DcH samt lidt jagttræning med tøserne (og tøsedrengene). Vi træner også lidt ottetaller m.m. i haven. Nu ruller vi snart til Norge og Sverige på sommerferie. I Norge skal vi selvfølgelig besøge June og Odd og sammen kører vi så til Sverige, hvor vi for første gang skal deltage i Tollarspecialen. Det bliver så spændende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19. juni 2014

 

Tillykke med fødselsdagen

 

Tillykke med fødselsdagen til fars dejlige prinsesse Daisy

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13. juni 2014

 

Tillykke med fødselsdagen

 

Tillykke med fødselsdagen til B.B. King kuldet, som fylder 7 år i dag.

10. juni 2014

 

Campinglivet, efterskole og træning med hundene

 

Den seneste tid har budt på to campingture. Først var vi afsted med Helle og Kim i Kr. Himmelfarts-ferien på Skjern Å Camping. Det var Helle og Kims campingdebut. Meget af tiden gik med at tilberede og spise meget lækker mad og drikke en masse vin og et par drinks. Det var rigtig hyggeligt. Helle og jeg var også lige en tur i Horsens om lørdagen, da Helle og Troja skulle vise poterne i LP3 ifm. Tollerklubbens trippelarragement. Helle og Troja missede et par øvelser, hvilket gav dem nogle nuller. Alligevel endte de med 183 point og blev tredje vinder. Jeg er ikke helt sikker på, at Helle er helt tilfreds. Jeg synes, det er flot, men jeg bliver jo også så imponeret, når bare jeg ser en flot fri ved fod. Weekenden sluttede af på Husby Efterskole, hvor der var informationsmøde for de elever, der skal starte efter sommerferien. Jeg er sikker på, at Kristian bliver helt vild med at gå der. Det gør tanken om at undvære ham lidt lettere.

 

 

Pinseweekenden var vi igen på camping. Denne gang med Benno og Else. De havde taget Christoffer med, og det nød Kristian godt af. De er nogelunde jævnaldrende, og de går bare godt i spænd. Jeg slap for at pakke telt sammen mandag, da jeg var inviteret til træning hos Iben Pytlich på Tåsinge. Jeg var jo desværre nødt til at at melde afbud til første træningssession med Iben, da Vixen netop var blevet opereret i øjet. Men denne gang kom jeg med - og det er jeg glad for.

 

Iben er bare fantastisk til at spotte, hvad der sker med hundene. Hun har en dejlig tilgangsvinkel til hver enkelt hund, og man føler sig i den grad velkommen og taget alvorligt.

 

Et af Ibens mantraer er, at man ikke skal fikse. Og det er vi jo nok alle slemme til. Med fikse mener hun, at hvis hunden skal gå fri ved fod, så bliver det aldrig godt, hvis man prøver at fikse en dårlig fri ved fod ved at bruge alle de små hjælpere, som vi alle bruger: Klap på låret, forskellige former for kommandoer, stoppe og og få hunden på plads etc. I stedet foreslår Iben, at så snart hunden er uopmærksom (og helst sekundet inden den bliver det), så vender man ind forand hunden og går i cirkler eller ottetaller. Det kan godt være, at man skal bruge nogle måneder på det, men hvis man er konsekvent, så virker det. Jeg vil bare sige, at jeg på et tidspunkt blev meget svimmel.

 

Vi arbejdede også med aflevering fra vand. Også her har Iben en anden tilgangsvinkel, som egentlig er så logisk, så det kan undre, at der ikke er flere, der arbejder på den måde. Hun sender simpelthen hunden fra vand ind på land og henter en dummy! Når det kører, så kan man sende hunden langs strandkanten eller søbredden, og når det fungerer, så sender man hunden længere ud i vandet, så det bliver svømmedybt og hoved og ører bliver våde. Vixen havde ikke en eneste tabt aflevering i går! Det handler om at programmere hunden til, at det bliver naturligt også at aflevere til hånd, når den er våd.

 

Endelig lavede vi noget nærsøg over et vandhul. Først fik hunden en markering lige foran en gruppe siv. Dernæst skulle den hente en dirigering, som var lagt inde i sivene. Efter en pause skulle der igen hentes en dirigering i sivene. Denne gang blev der skudt til.

 

Det var en helt fantastisk dag med en utrolig inspirerende instruktør, dejlige træningskammerater og et helt vidundeligt vejr.

 

Vi haf aftalt, at vi fortsætter at mødes med Iben med nogle måneders mellemrum. Næste gang bliver formentlig i september. Jeg glæder mig allerede, og jeg håber, at jeg kan vise hende, at vi har rykket os siden sidst.

 

Ellers har Leif syslet med noget nyt legetøj:

 

Et transportabelt termometer, der sender en SMS-alarm til ens telefon, hvis temperaturen kommer over eller under en forudbestemt temperatur. Vi bruger den til at sætte i bilen eller campingvognen for at holde øje med temperaturen, så hundene ikke år det for varmt. Så kan vi nå at komme tilbage til bil eller campingvogn, inden det går galt her i sommervarmen.

 

 

 

Da det er teknik, skal man jo aldrig stole 100% på den. Men man kan bruge den som en lille hjælp. Vi tager altid vores forholdsregler med god udluftning, skygge, vand, åben bagklap, og hvad vi eller altid sørger for, når vi forlader hundene i bilen et kort øjeblik. Alligevel tænker vi, om det var godt nok, det vi fik lavet for hundene? Denne dims kan være med til at fortælle os, hvad temperaturen er lige her og nu. Vi kan spørge den om, hvad temperaturen er lige nu, og vi kan sætte den til at sende os en SMS, hvis temperaturen oversigter et forudbestemt niveau. Den kan samtidig måle luftfugtighed

 

Den kan sættes til 230v eller 12 volt, og der kan monteres en udendørs antenne, hvis man har brug for lidt mere signal.

 

 

 

 

19. maj 2014

 

Chili fylder 10 år i dag

 

Mors lille gris aka Chilsen aka Chili-Billi aka Gammelnok aka Redreynards Chichi Cayenne fylder 10 år i dag.

 

 

14. maj 2014

 

Øjenlysning af Vixen

 

Så har Vixen og jeg taget turen ud til dyrlæge Claus Bundgaard Nielsen til kollektiv øjenlysning. Jeg var jo allerede klar over, at hun har distichiasis og ektopisk cillier. Det viste sig desværre, at det ikke var det eneste, han fandt. På højre øje har hun desuden en RD - retinal dysplasi (fokal/multifokal).

 

I Vixens tilfælde er der tale om en enkelt fold. Det vigtigste i den forbindelse er, at det for hende ikke har nogen betydning for hendes syn. Mht. avl er anbefalingen fra øjendyrlægerne, at man gerne må avle på en hund med denne form for RD, men at man skal vælge en partner, der ikke er diagnosticeret med RD.

 

Mht. hendes disticiasis kunne Claus Bundgaard se flere små hår, som berørte øjenæblet, men det var bløde hår, som ikke generede hende. Han kunne til gengæld ikke se noget til hendes ektopiske cillier, hvilket må betyde, at Anne Svane har fået det hele med, da hun fjernede den.

 

En meget positiv ting ved besøget hos dyrlægen var, at Vixen var så sød og rolig under det hele. Vi ventede næsten 1½ time, inden det var vores tur, og det meste af tiden lå hun bare og betragtede de mange andre hunde, der også ventede - på trods af, at mange af dem gøede, peb og hylede. Også under selve undersøgelsen var hun super. Der deltog to dyrlæger, der er under uddannelse til øjendyrlæger, og de skulle alle kikke hende dybt i øjnene og fortælle, hvad de så.

 

Nu er alle sundhedstjek overstået, så vejen til en parring er i princippet klar. Jeg vil lige undersøge lidt mere omkring RD, inden jeg tager den endelige beslutning.

 

 

 

5. maj 2014

 

På toppen igen og nye træningsmetoder

 

Chili er tilbage i sædvanlig form - stort set. Hun har klaret sig så fint uden smertestillende. Hun er færdig med antibiotikakuren og har kun en enkelt dag tilbage med "mavesårsmedicinen". Så kan jeg pakke hele apoteket ned indtil næste gang.

 

Det var lidt en forskrækkelse at se hende så dårlig, og det er nok første gang, at det går op for mig, at hun ikke kommer til at leve evigt. Det var jeg ellers overbevist om. Fremadrettet er jeg nødt til at holde lidt igen med hendes træning. Jeg har hidtil tænkt, at hun kan gøre det, hun selv synes, men da det jo først er bagefter, det gør ondt, så er jeg nødt til at lægge lidt restriktioner på hendes træning.

 

Hvis der igen går knap 2 år, inden hun igen skal have problemer med ryggen, så er det da billigt sluppet. Jeg er mere nervøs for, om underlivsbetændelsen skal blusse op igen ifm. næste løbetid.

 

Tirsdag havde jeg inviteret Annette Stentsøe til træning i Birkesø sammen med den sædvanlige flok træningskammerater. Grunden til, at jeg havde inviteret Anette er, at Leif og jeg til oktober skal på kursus hos Sanna Halgreen - en svensker, hvis træningsmetoder er meget oppe i tiden hos specielt tollerfolket, da de fungerer rigtig godt til tollerens temperament. Der er jo lang tid til oktober, og jeg kan ikke vente, så jeg spurgte Annette, som har været på kursus hos Sanne, om hun kunne tænke sig at indvie os lidt i, hvad den træning handler om. Det ville hun gerne!

 

Kort fortalt er hendes træning bygget op omkring "positiv forstrækning”, og at hunden skal lære at abstrahere og fokusere, og den er selvfølgelig opbyggende. Sanna er meget grundig i sin opstart af alle øvelser for at give hunden en god og tryg basis, som den sidenhen kan "vende tilbage til" i svære og nye situationer, fx på prøve. Træningen går meget ud på, at hunden skal lære at affotografere og lagre situationer, men den skal ikke bruge tid og energi på at fokuserer på i hvilken rækkefølge, den skal ting. Den del er det førerens opgave at styre. Sanna sender i træning stort set aldrig en hund direkte på en markering. I stedet lærer hun den at huske og "at finde billedet frem" når den bringes tilbage i situationen. Den skal altså lærer at fravælge uden at stresse over det, hvilket er en svær disciplin for mange Tollere. Hun er meget opmærksom på stressniveauet i hundene, og træner fx aldrig markering på vand og træner kun ved vand med en hund ad gangen, og stort set altid dirigering.

 

Meget af det kan vi jo nikke genkendende til. Vi praktiserer også, at sende hunden på f.eks. en tilbagesending, inden vi sender den på en markering - hvis vi i det hele taget sender den på markeringen. Vi er bare ikke så gode til at være konsekvente med at træne dette set-up hele tiden.

 

Det var en rigtig god aften, hvor jeg især fik bekræftet, at hvis Vixen skal forholde sig i ro, så skal jeg have mere styr på min ro, når hun er rundt om mig - når jeg sender hende og ved afleveringer. Øvelserne blev lidt "mudrede" af, at vi var flere, der kunne have bedre styr på lydigheden hos vores hunde. Og vi ved jo godt, at det kunne være bedre :-)

 

Jeg glæder mig nu endnu mere til tre dage med Sanna Halgreen. Annette har tilbudt, at vi kan træne lidt sammen i løbet af sommeren, og det tilbud tager jeg bestemt imod.

 

Ellers handler træningen jo om DcH-lydighed om mandagen, og da Vixen nu er ovre sin løbetid, skal vi igen være tilskuere til Jons åben klasse-træning om tirsdagen. Og så er der jo også træningen med tøsetræningsgruppen, som nu er udvidet med et par mænd og hedder "Fra hvalp til vinderklasse" :-)

 

 

 

 

28. april 2014

 

En forfærdelig weekend

 

Jeg vågnede meget tidligt lørdag morgen ved at Chili gispede og peb. Hun var rigtig skidt og havde ondt. Jeg tænkte, at jeg måske havde trappet for meget ned på den smertestillende medicin, så jeg skyndte at give hende noget, så smerterne kunne forsvinde.

 

Efter et par timer var status nogenlunde den samme, og hun kunne næsten ikke gå. Derudover havde hun næsten 40 i feber og var rigtig, rigtig skidt. Jeg kontaktede vagtdyrlægen, som gerne ville se hende. I løbet af natten havde hun skidt på gulvet, og én af dem - måske Chili - havde kastet op ude I badeværelset. Det kunne se ud som om, at der var lidt blod i opkastet, men det kunne også være noget andet.

 

Dyrlægen mente, at Chili havde fået mavesår af den smertestillende medicin. Hun har jo en ret sart mave, og en af bivirkningerne ved smertestillende medicin er åbenbart, at det kan være hårdt ved maven. Resultatet af besøget hos dyrlægen var, at vi fjernede den smertestillende medicin. I stedet fik hun noget for mavesår og antibiotika, og så skal hun have skånekost den næste uges tid.

 

Chili fik det ikke bedre i løbet af dagen. Hun havde virkelig svært ved at gå, og det var forfærdeligt ikke at kunne hjælpe hende af med smerterne. Feberen ville heller ikke falde.

 

Søndag morgen havde hun stadig høj feber, og hun var næsten ude af stand til at gå. Desuden lagde jeg mærke til, at hun havde noget tykt, hvidgul udflåd. Hun er i slutningen af sin løbetid, men jeg har aldrig set sådan noget udflåd fra hende før. Min første tanke var underlivsbetænedelse, hvilket kan være ganske alvorligt for hunde.

 

Vi matte så igen en tur til dyrlægen. Hun mente ikke, at det var underlivsbetændelse men ville for en sikkerheds skyld tage en blodprøve. Vi ville først få endelig svar på prøven mandag. Hvis det var underlivsbetændelse, var den ikke så alvorlig, at den krævede operation her og nu. Hun mente, at den fortsat forhøjede temperatur forklarede hun med, at det var kroppens måde at reparere sig selv på. Desuden nedsætter smertestillende medicin temperaturen, og den er jo fjernet.

 

Chilis problemer med at bevæge sig blev værre i løbet af dagen og aftenen. Det var så hårdt at se, at hun havde så mange smerter, og vi måtte bære hende ind og ud af haven og op og ned af sofaen. Heldigvis faldt hendes temperatur i løbet af aftenen.

 

Mandag morgen havde Chili det meget bedre. Hendes temperature var normal, og hun var meget mere mobil. Hun kunne selv komme og og ned af møblerne, og trappen klarede hun også fint - og ikke særlig elegant. Hun er dog stadig noget stiv i bagparten. Hun får stadig ikke smertestillende.

 

Om eftermiddagen ringer dyrlægen og fortæller, at Chili rent faktisk har en lille underlivsbetændelse. Det faktum, at hun har det bedre, at feberen er væk, og at jeg ikke har set mere udflåd gør, at dyrlægen ikke mener, at vi skal gøre mere ved det nu. Jeg skal holde øje med hende, og hvis hun får det dårligt igen med feber, så skal jeg tage fat i dyrlægen igen. Det kan være, at der ikke sker mere, eller det kan være, at det blusser op igen - måske ifm. næste løbetid.

 

Jeg er glad for, at hun har det bedre, men jeg er noget bekymret for den "tikkende bombe", hun åbenbart har i underlivet.

 

 

 

25. april 2014

 

Sidste opdatering om Vixens øje - forhåbentlig!

 

I går var Vixen forbi dyrlægen, som lige skulle tjekke op på, at operationen var gået godt. Pt. så øjet rigtig fint ud, men Anne kunne se en sort prik der, hvor hun havde fjernet en ektopisk cillier. Det kunne tyde på, at hun ikke har skåret dybt nok, og vi kan risikere, at der vokser et nyt hår ud. Hvis det sker, vil vi ikke være i tvivl, da det vil prikke direkte ind på hornhinden :-( Jeg vælger at tro på, at det ikke sker :-)

 

Det går bedre med Chilis ryg. Hun er stadig på smertestillende, som jeg lige så stille trapper ned. Hun går stadig ned ad trapperne på en forsigtig og lidt underlig måde. Men ellers virker hun til at have det meget bedre. Jeg håber, at hun snart er sig selv igen. Dyrlægen fortalte, at hun havde læst om, at nogle har haft succes med at operere guld ind ved ryghvivlerne ifm. spondylose. Dette er første gang, at Chili er på smertestillende, efter at hun blev diagnosticeret med spondylose, så mon ikke, at det går i sig selv igen?

 

Når Chili og Vixen er færdige med løbetiden, skal vi i gang med at svømme med dem. Chili har behov for at bygge lidt muskler på bagparten, og svømning er en god og skånsom måde for hende at få motion på.

 

 

 

16. april 2014

 

Flere besøg hos dyrlægen og på sporet i DcH

 

Desværre fik Vixen ikke mange dage uden øjenproblemer. Allerede tirsdag begyndte hun at være generet i øjet igen. Onsdag ringede jeg til dyrlægen for at få en tid til operation. Onsdag aften var det så slemt, at hun lå med det ene øje lukket det meste af tiden. Torsdag afleverede jeg hende hos Anne Svane. Hun fjernede de to hår, der igen var begyndt at vokse ud og "brændte" hårsækken, så de forhåbentlig ikke kommer igen. Derudover fjernede hun en ektopisk cillier via et keglesnit (tror jeg nok). Heldigvis havde hårene denne gang ikke gjort skade på øjet.

 

Jeg hentede hende sidst på eftermiddagen, og hun var godt nok sølle. Hun var stadig påvirket af narkosen og slingrede fra side til side. Hele aftenen lå hun ved siden af mig i sofaen med et tæppe o.ver sig. For at undgå at hun skulle klø i øjet, havde vi fået en skærm med hjem. Da vi skulle i seng, fik hun skærmen på. Hun stod som forstenet i 5-10 min. - sikker på, at hendes sidste time var kommet. For at kunne holde øje med hende, tog vi hende med i seng. Det tog hende lang tid at overbevise sig selv om, at hun godt kunne ligge ned med skærmen på :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et par dage droppede vi skærmen. Hendes øje irriterede hende ikke på noget tidspunkt, og hun har slet ikke prøvet at klø i det. Jeg tror, at hun syntes, at det var en af de bedre beslutninger, vi har taget :-)

 

Pga. operationen måtte jeg desværre melde afbud til unghundetræning hos Iben Pytlich. Henriette Schausen havde arrangeret 2 x træning med Iben for en flok unghunde, heriblandt Vixen. Jeg havde glædet mig helt vildt, så det var træls at skulle melde fra. Jeg regner dog helt sikkert med at være med næste gang, som er i juni.

 

Vixen og jeg er startet på Jons åben klasse-træning i Holstebro. Det vil sige, at vi har aftalt med Jon, at vi må være med på sidelinjen, da Vixen har behov for at være bedre til at holde sig i ro, når andre arbejder. Hun klarede den første aften fint, og det bliver spændende at se, om hun efter 8 gange hos Jon bliver bedre til at forholde sig i ro.

 

Lørdag ville jeg være lidt god ved pigerne, så de fik alle tre et lækkert røget ben, som de kunne hygge sig med. Det var en rigtig dum beslutning. Der er ingen tvivl om, at de nød benene, men de blev møgsyge af dem. Fra kl. 4.00 søndag morgen og hele søndagen tørrede jeg bræk op. Det er lang tid siden, at de har været så syge. Jeg har nu lovet Leif, at de aldrig mere får røgede ben!

 

Onsdag i sidste uge var vi en tur i Haunstrup til lidt fælles træning. Jeg havde taget Chili med, og hun havde det herligt. Næste dag var hun som sædvanlig lidt stiv i kadaveret pga. spondylosen. Det blev desværre værre de næste dage. Hun havde svært ved at lægge sig ned, og når hun satte sig, røg hun op igen, som om hun havde sat sig på en nål. Hun peb og rystede også en del. Og hun havde svært ved at styre bagbenene, når hun gik ned ad kældertrappen. Jeg havde en del smertestillende medicin hjemme, så hun fik lidt, og det hjalp også noget. Hun plejer egentlig at komme over det i løbet af et par dage. Men denne gang var det anderledes. Hun har haft flere smerter, og det har taget længere tid. Tirsdag tog jeg hende derfor med til dyrlægen (som efterhånden smiler stort hver gang hun ser mig, da hun ved, at sommerferien nu er reddet). Chili blev tjekket og konklusionen var, at det er spondylosen, der driller. Hun er stadig ret fleksibel i ryggen, og det gik OK med at bøje bagbenene, så længe det var ét ben ad gangen. Hvis hun prøvede at bøje begge, strittede hun imod. Jeg fik noget mere af det smertestillende medicin, jeg allerede var gået i gang med. Vi fortsætter med det i 10 dage, og så må vi se, hvordan det går. Træningsmæssigt var rådet, at jeg maksimalt træner ½ time ad gangen med hende. Hun sparer jo ikke sig selv, når det først går løs. Derudover skal jeg sørge for at holde hende varm før og efter træning.

 

Mandag var jeg som sædvanlig til træning i DcH med Vixen. Aftenens opgave var spor. Vi har ikke gået spor, siden hun var på crossover-holdet - og da var det to små spor samme aften. Første spor var ca. 100 m med en godbid i hvert hælaftryk. Jeg gik med små skridt. Hun gik så stabilt; ingen afvigelser. Det var bare næsen i jorden og så derudaf.

 

Næste spor var lidt længere. Her tog jeg også nogle længere skridt, og efter anvisning fra instruktøren lavede jeg 5-10 meter flere gange, hvor der ikke var godbidder. jeg var lidt spændt på, hvordan hun ville reagere. Ville hun stoppe og og søge efter godbidder, eller ville hun gå videre. Hun var fuldstændig upåvirket af, at der ikke var godbidder. Det gik lynhurtigt over de passager, hvor der ikke var godbidder. Der var ingen tøven overhovdet. Jeg var faktisk helt høj bagefter, og jeg har fundet ud af, at jeg nok blive nødt til at gøre lidt mere ved det sporhalløj. Skulle jeg være heldig, at DRK Midtjylland udbyder et sporkursus igen, er jeg helt sikkert med!

 

Nu holder vi påskeferie, og selv om jeg har flere projekter i huset, så er der selvfølgelig også tid til at træne og hygge med hundene. Jeg har fået cyklen forårsklargjort, så nu skal Vixen lære at løbe ved siden af. Pt. er Chili og Vixen i løbetid, men når det er overstået, skal vi igang med at svømme igen. Det er en god motionsform for Chili, og måske kan det bygge lidt muskler på hendes bagkrop.

 

 

Da der jo ikke er hanhunde på matriklen, må man finde alternativer!

 

 

 

4. april 2014

 

Vixen til dyrlægen

 

Da Vixen i weekenden blev passet hos Helle og Kim, lagde Helle mærke til, at hun blinkede meget med det ene øje og kneb det sammen. Det kløede også en hel del. Helle kunne ikke umiddelbart se noget, så hun skyllede det med saltvand et par gange i løbet af weekenden.

 

Mandag morgen ringede jeg til dyrlægen. Jeg kunne få en tid om formiddagen. Da Leif og jeg jo var hhv. i Billund og Århus, kunne det have været et problem, hvis ikke Gitte allerede havde tilbudt at tage til dyrlægen med Vixen. Alle burde have en Gitte i deres vennekreds :-)

 

Det viste sig, at Vixen havde et sår på hornhinden. Dyrlægen mente, at det sandsynligvis skyldtes et par øjenhår, der vendte indad og generede hende, så de to øjenhår blev fjernet. Næste step var så at dryppe hendes øjne med antibiotika og nogle andre øjendråber. Torsdag skulle vi så forbi dyrlægen igen. Hvis ikke såret var helet ordentligt, ville det være nødvendigt at operere øjet.

 

Heldigvis viste undersøgelsen torsdag, at Vixens øje var helet. Vi fortsætter med at dryppe et par dage endnu, og så er hun helt på toppen igen.

 

Nu bliver det så "spændende" at se, om de nye øjenhår, der vokser ud igen, også vil vende indad mod øjet. Hvis det er tilfældet, må vi vurdere, hvad vi så gør. Der er åbenbart flere metoder, hvormed man permanent kan fjerne disse øjenhår. Der er dog ingen garanti for, at der ikke vokser nogle nye ud et andet sted, som så vil genere hende. Nu må vi se, hvad der sker, og så tage stilling derefter.

 

Tilstanden hedder i øvrigt Distichiasis. I forbindelse med avl er anbefalingen, at man ikke parrer to dyr, der begge har lidelsen. Rigtig mange tollere har distichiasis, og langt de fleste er heldigvis ikke generet af det. Chili er én af dem, der har fået konstateret disticiasis, men hun har aldrig været generet af det.

 

 

 

3. april 2014

 

Luftetur for både hunde og kamera i Haunstrup i dag

 

Vejret var helt vidunderligt i dag, da Leif kom hjem fra arbejde. Han smed derfor hune og kamera i bilen og kørte en tur til Haunstrup. Hundene hyggede sig med fri leg og en badetur.

 

 

 

 

2. april 2014

 

Tillykke med fødselsdagen

 

Tillykke med fødselsdagen til Vixen, som fylder 2 år i dag. Også et stort tillykke til alle hendes søskende fra Kennel Lech-Toller Nest.

 

 

 

 

 

Uge 13, 2014

 

Mentalbeskrivelse og endnu en uwt

 

Lørdag den 22. kørte Vixen og jeg til Seest for at deltage i endnu en uwt.

 

Egentlig havde jeg mest lyst til at melde fra, for jeg syntes, at der var så mange ting i vores træning, der ikke er på plads. Men…nu havde jeg jo meldt mig til, og der var så mange deltagere, jeg kender, og som jeg skulle hygge mig sammen med. Tja, jeg skulle nok have valgt at blive hjemme!

 

Jeg vil ikke gennemgå alle posterne; kun sige at vi stadig har problemer med ro omkring mig. Vixen markerer fint, ingen problemer med opsamlingerne og ingen problemer med afleveringerne.

 

En af posterne var en tramp, og her gik det rigtig galt. Begge hunde skulle gå fri ved fod. Der blev skudt og kastet, mens begge hunde sad uden snor. Så koblede jeg Vixen, mens den anden hund fik lov til at arbejde. Herefter gik vi begge igen med hundene fri ved fod. Skud, kast og så var det Vixens tur til at arbejde.

 

Jeg må konstatere, at vi simpelthen ikke er klar til sådan en udfordring. Ikke nok med, at fri ved fod var voldsom fri, men værre var det, at Vixens enorme ivrighed, og mit stress over, at jeg ikke kunne styre hende, fik hende til at pibe. Jeg skulle simpelthen have koblet hende ved første pib og forladt øvelsen, men i situationen kunne jeg ikke lige overskue at gå ud af øvelsen, da den anden deltager var afhængig af mig.

 

Det magtede jeg til gengæld på dagens sidste post. Jeg sagde til dommeren, at hvis der kom det mindste pib, så blev Vixen koblet og vi forlod posten. Der kom et ganske lille pib, som dommeren faktisk ikke hørte. Men det gjorde jeg, så på med linen og farvel og tak.

 

Jeg var simpelthen grædefærdig bagefter. Jeg har sådan været opmærksom på, at ikke at få lyd på hende ved at tage tingene stille og roligt. Men hun er en utrolig ivrig hund, og lyden ligger lige under overfladen.

 

Nu skal jeg i tænkeboks mht. den videre træning. En ting er sikker: Hvis der er den mindste lyd, når vi træner, så kobler jeg hende og smider hende i bilen. Men er det nok?

 

Nå, men om søndagen gik turen så til Odder, hvor vi havde fået plads på Islandsk Fårehundeklubs mentalbeskrivelse. Jeg har skrevet en længere beretning om vores oplevelser der. Den kan læses under ”Vores hunde”, ”Om Vixen” og ”Sundhed”.

 

 

 

Uge 8, 2014

 

Endnu en working test

 

Så har Vixen og jeg været afsted til endnu en uofficiel working test. Denne gang var det region Centrum, der var arrangør.

 

Vejret var noget mildere end til prøven i Nordjylland i januar, men pga. den seneste tids regnvejr var der helt utrolig smattet, og der var da også 5-6 biler, der måtte hjælpes fri, da dagen var omme.

 

Jeg var så heldig, at jeg kunne følges rundt med Birgitte og Dusen. Det var Dusens første prøve, så Birgitte var spændt på, hvordan det ville gå.

 

Den første post var en enkeltmarkering. Vixen havde ingen problemer med at løse den opgave. Der var dog en smule uro omkring mig, så vi indkasserede 15 point for den post.

 

Næste post var en tramp med to hunde oppe ad gangen. Imidlertid var der så meget ventetid, så vi til sidste valgt at prøve lykken på en anden post. Her kunne vi komme til med det same. Måske skulle vi bare være blevet siddende, for på denne post gik det ikke så godt. Posten var en tilbagesending, og det er jo egentlig en post uden de store ben i. Men........så let skulle det ikke gå. Vi skulle gå bag skytten ud til det sted, hvor dummyen skulle ligge. Det foregik i line. Vixen gik helt af h til. Hun var temmelig ivrig, for at sige det mildt. Turen hen til dommeren, hvorfra hunden skulle sendes, foregik fri ved fod - i dette tilfælde meget fri ved fod! Da jeg lænede mig ned for at sende Vixen, havde hun lidt for travlt. Jeg kaldte hende tilbage og sendte hende igen. Hun løb direkte ud, samlede op og kom tilbage og afleverede. Denne del var der intet i vejen med. Men igen var der altå for meget uro, og både lineføring og fri ved fod var slet ikke på plads. 5 point fik vi fra en meget large dommer.

 

Så var det tid til trampen. Den var jeg ikke så tryg ved, da vi ikke har prøvet en tramp. Det foregik på den måde, at de to hunde gik med stort set ingen afstand. Efter nogle meter stopped man op, linen af den ene hund, en markering blev kastet, hentet og afleveret. Hunden blev koblet igen. Vi gik igen et par meter, og så var det den anden hunds tur. Vixen var anden hund til at blive sendt, og det ville være synd at sige, at hun ikke var noget oppe og køre (men ingen lyd). Hun blev dog pænt siddende, indtil hun blev sendt. Hun søgte Ganske kort, samlede op og kom hjem for at aflevere. Og her var det så, jeg føreren var et fjols. Da både hund og fører var lidt oppe og køre, turde jeg ikke satse på, at hun ville lave en pæn aflevering. Jeg "kastede" mig derfor over hende, hun spyttede dummyen ud i min hånd, og .....dummyen faldt ud af min hånd og ned på jorden. 0 point - så kan man måske lære at stole på sin hund!

 

Så var det tid til en frokostpause. Her fandt jeg ud af, at dommerne ikke lige havde fået talt sammen om, hvordan de ville bedømme hundene. En af de andre oplevede nemlig at få 10 point på en post, hvor hendes hund spyttede dummyen ud på jorden og fes hen for at æde hestepærer! Hmmm...

 

Nå, sidste post var en dobbeltpost dømt af same dommer. Første del var et retningsbestemt frit søg. Jeg har haft lidt problemer med, at Vixen bytter i søget. Det er dog blevet meget bedre, så jeg var egentlig ikke så nervøs. Jeg var sikker på, at jeg ville kunne få hende til at komme hjem ved at bruge fløjte eller stemme. Jeg blev klogere! Hun havde en fest ude i det søg. Hun byttede som aldig før og kom faktisk på et tidspunkt hjem uden dummy. Efter nogle febrilske minutter, var jeg heldig, at hun kom hjem med én dummy. Dommeren var ikke imponeret - med rette - og han gav os et stort rungende 0. Heldigvis oplevede han også at se en godt arbejdende toller, for på anden del af posten - som var en enkeltmarkering - satte hun ikke en pote forkert. 20 point!

 

Den store øjenåbner på denne test var, at vi virkelig skal arbejde med roen. Vixen er jo en lille, hurtig frøken, og på en eller anden måde har jeg svært ved at skaffe den nødvendige ro inde omkring mig. Det er egentlig sjovt, for det er netop en af de ting, jeg er god til at se hos andre! Vi skal også have styr på både lineføring og fri ved fod. Hun kan egentlig godt gå pænt, men når der er noget, der virkelig rykker i hende, så glemmer hun alt om den gode opdragelse.

 

På trods af, at vi ikke bestod denne wt, så var hele dagen en positive oplevelse. Vixen var dejlig afslappet mellem postern, og der var ingen lyd på hende. De andre ting kan der arbejdes med.

 

Birgitte og Dusen havde en fantastisk dag. På hver post scorede de meget høje point, men det gik galt på trampen. Det var for meget for frk. Dusen, der kom til at knaldapportere. Det giver jo 0 point, og dermed kunne de ikke bestå. Birgitte var dog mere end tilfreds med den unge dame, og det har hun også al mulig grund til at være.

 

Jeanette og Merlot var også afsted, og de var bare suveræne. De bestod med UG og kryds og bolle, og var få point fra en vinderplacering.

 

Alt i alt var det en fantastisk dag, og hvor er det dog skønt igen at kunne gå på prøve.

 

Ellers handler det om træning for tiden. Vixen går til begynderklassetræning hos Rie og Jon i Holstebro. Det er rigtig god og opbyggende træning.

 

Chili går til træning i Haunstrup sammen med Daisy. Det er et blandet begynder- og åben klasse hold, og Chili har en fest. Hun elsker bare at være afsted, og jeg elsker at træne med hende - med lyd og alting.

 

I DcH i Bording går det også fremad. Forrige uge tog vi fat på bringselsmelding, og den fangede hun faktisk ret hurtigt. Det bliver sjovt at få øvelsen helt på plads.

 

Efter morgenmaden søndag morgen var det tid til at køre til Ålborg. Vi havde vist alle sammen lidt nerver - af forskellige årsager. For June og Odd var det deres første prøve nogensinde; hvad gik det ud på, og hvordan ville hundene klare det. For Helle var det mest et spørgsmål om Trojas fart og lyst, og for mit vedkommende var det usikkerheden om, hvorvidt Vixen overhovedet var klar til en prøve.

Uge 5, 2014

 

Vixens første working test

 

Weekenden den 25. og 26. januar var dedikeret til vennehygge i Nordjylland. Jeg havde meldt Vixen til en uofficiel working test i Ålborg om søndagen og overtalt June og Odd til også at melde Foxy og Gizmo til.Helle meldte også Troja til, og pludselig var vi fire tollere i begynderklassen. Efterfølgende blev der tilmeldt yderligere to tollere fra Nordjylland, og seks tollere i samme klasse er muligvis det højeste i DRKs historie :)

 

Nå, men hvis man kender os, så ved man jo, at der hurtigt kan gå en mindre fest i tingene. Helle foreslog, at vi bookede nogle hytter i nærheden af Ålborg for at lave en hyggelig weekend ud af det - og for at undgå at skulle meget tidligt op søndag morgen :)

 

Fredag aften mødtes vi så i Nibe, hvor vi havde booket tre hytter. June og Odd kom som de sidste fra Norge, men da Leif hjemmefra havde lavet en stor portion chili con carne, var maden klar, da de ankom. Vi fik hilst på hinanden, og hundene fik hilst på hinanden, og vi havde en hyggelig aften. Vi havde kun Vixen med, da vi syntes, Chili og Daisy ville få mere ud af at blive hjemme.

 

Lørdag var helliget afslapning og lidt træning med hundene. Vi fik trænet lidt markeringer, tilbagesendinger og områdebestemt frit søg på stranden. Odd nåede en tur til Ålborg, så han kunne få fyldt bilen op med vin, og vi fik alle tid til en lille lur efter en dejlig frokost. Om aftenen gik turen til Ålborg for at spise på restaurant Flammen. Selv om der ikke er langt fra Nibe til Ålborg, skulle vi alligevel tidligt op søndag morgen, så klokken var ikke så mange, da der blev ro på campingpladsen.

 

 

I modsætning til Midtjylland og Fyn har Nordjylland fået en del sne de seneste uger, og prøveområdet var da også temmelig tilsneet. Dertil kom en temperatur på ca. -5 grader og en del blæst. Vi havde derfor klædt os godt på (så godt, at hvis vi ville være ude af stand til at komme op ved egen hjælp, hvis vi var væltet), og hundene havde fået dækkener på samt tæpper, de kunne sidde på ude på posterne.

 

Vi var så heldige, at vi alle fire kom på samme hold, så vi kunne følges rundt hele dagen. Vi skulle starte ved post 1, som var en enkeltmarkering op af en bakke. Jeg havde mindste nummer af os fire, så jeg var den første på næsten alle posterne. Jeg havde ikke fået trænet skud og markeringer med Vixen. Jeg ved, at hun på ingen måde er skudræd, men den lille "bonus", at der er skud på markeringerne kunne være det, der kunne få hende til at knaldapportere. Heldigvis blev hun siddende, og hun gik fint ud, fandt dummyen og kom direkte hjem. Hun kunne være gået mere direkte på, men jeg var meget tilfreds med hendes indsats. Det var dommeren også, for han gav hende 18 point.

 

Post 2, som blev dømt af Hans Jørgen Bilstrup, var en tilbagesending og en dirigering. Det var valgfrit, om man ville tage hunden med ud og lægge dummyen, eller om man ville lade den blive siddende. Jeg valgte at tage Vixen med ud af to årsager: Jeg ville ikke risikere at miste point på, at hun rejste sig, og jeg ville gerne hjælpe hende, ved at lade hende gå linjen. Der lå i forvejen to dummyer derude, og Bilstrup sagde, at jeg skulle sørge for, at der var god afstand mellem dummyerne, når jeg lagde min. Da jeg kom derud, kunne jeg kun se én dummy, og jeg lagde min ca. 2 meter fra denne. Jeg tænkte, at jeg ikke kunne tillade mig at lægge den længere væk. Da jeg kom tilbage, sendte jeg Vixen, som spænede derud, samlede dummyen op, opdagede, at der var flere dummyer, og byttede! Nå, men hun spænede tilbage, og da jeg sendte hende igen, var der også høj fart på og ingen bytten denne gang. Bilstrup var ikke imponeret over føreren! Han havde jo sagt, at jeg skulle lægge dem langt fra hinanden. Han var til gengæld imponeret over hunden, og opfordrede mig til at arbejde videre med hende. Han var også imponeret over min fine sælskindshue med polarræv (han har jo en hatte-fettich :)). Nå, men bytteriet kostede mig 14 point, og vi endte på 6 point.

 

Post 3 var en tramp, for en hund fra hver klasse var oppe sammen. Man gik 4-5 meter med hunden fri ved fod. Herefter blev der skudt og kastet til begynderhunden. Vixen blev siddende, indtil jeg sendte hende. Dummyen landede i et læbælte, hvor der lå en del sne, og hun havde lidt problemer med at finde den. Hun har ikke nok erfaring til, at hun tror på, at der er noget derude, hvis hun ikke finder det ret hurtigt. Hun var derfor på vej tilbage til mig, da hendes søgning ikke bar frugt. Hun er jo endnu ikke dirigerbar, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik hende dog stoppet og trykket tilbage, og det lykkedes hende at finde dummyen. På vej tilbage lavede hun et grebskifte, og da hun kom hjem til mig, lagde hun dummyen. Da jeg samlede den op, kunne jeg godt forstå hvorfor: Den var bundfrossen! Så jeg bebrejder hende ikke, at hun ikke havde lyst til at have den i munden. Den flinke dommer havde måske den samme tanke, for da han gav mig 12 point sagde han, at fratrækket skyldes den meget frie fri ved fod :)

 

Inden de sidste to poster var det tid til frokost. Jan (eller var det måske Kirsten???) havde lavet en skøn og varm karrysuppe - lige hvad vi trængte til. Hundene fik også mulighed for at få varmen i bilen (jeg er så glad for vores oliefyr i Avensis'en).

 

Efter frokost var det tid til post 4 og 5. Post 4 var en markering, som faldt på en bakkeskråning. Jeg havde set 3-4 begynderhunde, inden det var vores tur, og de havde alle store problemer med at finde dummyen. Jeg går ud fra, at det var vinden, der drillede dem. Da jeg sendte Vixen løb hun direkte ned i en grøft til venstre for nedfaldsstedet og noget længere nede af bakken. Jeg tænkte, at løbet nu var kørt, for hun er jo som sagt ikke dirigerbar. Imidlertid kom hun op af grøften på linje med, hvor dummyen lå, og hun løb direkte op og hentede den. Dommeren mente, at hun skulle have gået meget mere direkte (og det kan han jo have ret i), så der blev trukket 6 point, og vi endte på 14.

 

 

Ved post 5 var der ingen ventetid, og det var godt, for vi var både kolde og trætte. Igen var det en markering, der faldt ude ved en samling træer - bag en snedrive. Vixen blev sendt og løb for langt til venstre (hen mod kasteren), og hun kommer ikke bag ved driven. Igen er hun på vej tilbage, efter at have søgt lidt tid. Og igen lykkes det mig at få hende stoppe og trykket længere tilbage. Jeg måtte gøre det to gange, inden jeg fik hende over driven, hvor hun fandt dummyen, som blev afleveret til hånd. Jeg fik selvfølgelig fratrukket point for handlingen, men endte alligevel på 14 point, hvilket betød en samlet score på 64 point, hvilket igen betød, at Vixen havde bestået sin første rigtige prøve. 64 point var ikke nok til at blive vinderplaceret, men skidt med det, for jeg var bare så glad og stolt af min lille ræveunge, fordi hun havde været afslappet hele dagen: Ingen lyd og ingen uro.

 

 

De fratræk, vi fik, skyldtes førerfejl, og en hund, der endnu ikke er erfaren nok til at tro på, at der ligger noget, selv om man ikke finder det med det samme.

 

Odd og June blev desværre belastet af en del knaldapporteringer. June havde egentlig ikke lyst til at fortsætte efter frokosten, men vi fik hende overtalt til at se det som en træning i at undgå knaldapporteringer. På post 5 fortalte hun dommeren, at Foxy havde knaldet en del, og eneste prioritet var at undgå dette. Dommeren, Jesper Bromerholm, var helt med på at hjælpe June, som satte sig ned foran Foxy, da der blev kastet. Han fortalte hende, at hun skulle rejse sig langsomt op, inden hun sendte hunden. Og det lykkedes, for Foxy knaldede ikke. June blev så glad, at Jesper fik et ordentligt kram :)

 

 

Troja overraskede mig - og sikkert også Helle - for hun havde bare så meget fart på hele dagen. Hun arbejdede rigtig godt og indkasserede da også en enkelt 20'er (på dirigeringsposten). Ved sidste post var hun dog ved at køre træt, så da hun ikke umiddelbart fandt dummyen, gik gassen af hende, og dummyen kom aldrig med hjem = 0 point og dermed ikke bestået. Rigtig ærgerligt, for hun havde virkelig fortjent at bestå!

 

En af de nordjyske tollere blev 2. vinder; en utrolig flot præstation!

 

På vej hjem, da vi efterhånden fik varmen, meldte trætheden sig i hele kroppen. Vixen havde også lukket og slukket og lå rullet sammen i buret.

 

Derhjemme havde Kristian sørget for, at alt fungerede, mens vi var væk. Det er dejligt med sådan en stor søn, der kan og vil tage lidt ansvar.