Hunde vi mindes

Hunde vi mindes

Når man får en hund ind familien, ved man, at man sandsynligvis vil leve længere end den. Og der kommer et tidspunkt, hvor man må sige farvel til den.

 

Dette afsnit af vores hjemmeside er for at ære de hunde, der har været en del af vores familie:

 

 

15 november 2017: Daisy - Redreynard's Daisy Duck

 

 

21 marts 2017: Chili - Redreynard's Chichi Cayenne

 

Der er en smuk historie om regnbuebroen, som mange gengiver, når de har mistet et kæledyr.

 

 

Regnbuebroen

 

Lige inden man når himlen, ligger der et sted, der hedder Regnbuebroen, Hvis et dyr har været specielt knyttet til en menneske på jorden, vil det - når det dør - stoppe ved regnbuebroen.

 

Her er der enge og bakker, hvor alle vore specielle venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af vand, mad og solskin, og vore venner har det varmt og dejligt.

 

Alle de dyr, der har været syge og gamle, har nu fået deres helbred og kræfter tilbage. De, der var sårede og lemlæstede, er helet og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse. De mangler kun en enkelt lille ting. De savner én, der betød meget for dem, én de var nødt til at forlade.

 

De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok. Men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper op og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense, og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken, og flyver næsten over det grønne græs. Hurtigere og hurtigere går de små ben. Du er opdaget, du og din elskede ven mødes endelig igen. I klynger jer til hinanden i en glædestrålende genforening for aldrig at skulle skilles igen.

 

Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne, der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte.

 

Nu kan i sammen krydse Regnbuebroen.