Mentalbeskrivelse

Mentalbeskrivelse af Vixen

 

Vixen blev mentalbeskrevet den 23. februar 2014 - lige en god uges tid, inden hun fylder 2 år og beskrivelsen dermed ikke bliver stambogsført.

 

Jeg har trukket beskrivelsen lidt, da jeg har følt, at Vixen har været lidt præget af den mindre venlige modtagelse, hun fik af tanterne. Hun møder andre hunde med stor forsigtighed og underdanighed, og jeg følte, at denne holdning også har præget hende på andre måder. Jeg havde derfor ikke lyst til, at hun skulle være for ung, når hun blev beskrevet. Omvendt så ville jeg gerne have resultatet offentliggjort på Hundeweb, så nu var tiden så kommet.

 

Det viste sig, at der ikke var ret mange beskrivelser at vælge imellem så tidligt på året. Men jeg var heldig og fik en plads til hende på Islandsk Fårehundeklubs beskrivelse i Odder den 23. marts - årets første beskrivelse.

 

Leif tog med til Odder for at se Vixens reaktioner og for at tage lidt billeder af hende. Inden det blev Vixens tur, var vi "flok" for to islandske fårehunde. Jeg var lidt imponeret over at se, hvor upåvirkede de var af bade kedeldragterne og skramlebrædtet og tænkte, at Vixen nok ville reagere meget kraftigt.

 

Inden vi started, gjorde jeg testlederen opmærksom på, at jeg var noget nervøs ved, hvor påvirket hun ville være, og at de absolut måtte stoppe testen, hvis de var usikker på, hvor godt hun håndterede det.

 

Kort sagt, så havde jeg ikke behøvet at være nervøs. Vixen gjorde det rigtig flot. Hun ville gerne have kontakt, og hun ville selvfølgelig meget gerne lege. Så på på første seks punkter, lå hun på ønskeprofilen på nær "håndtering", hvor hun fulgte villig med i stedet for "følger med uden besvær".

 

Da det kom til at jagte haren, faldt hun dog helt uden for ønskeprofilen. Her ser man gerne, at hunden starter og fuldfører med høj fart, og at hunde tager byttet tøvende. Jeg regnede med, at hun ville være så godt trænet, at hun ikke ville gå uden at blive sendt, men selv om hun ikke har for vane at knaldapportere, så kunne det jo godt være, at min træning alligevel ikke sad så godt fast. Jeg nævnte det overfor testlederen, men han mente, at vi skulle prøve at se, hvad der ville ske. Tja, da jeg slap Vixens halsbånd, blev hun stående! Testlederen gik et skridt frem, Vixen gik et par skridt frem, men vendte sig så om og kikkede på mig. Andet forsøg var ikke meget bedre. Her havde jeg hende på min højre side, men det havde ikke nogen effekt. Hun blev stående! Jeg er sikker på, at et lille forsigtigt "apport" fra min side, ville have sat skub i damen, men det er forbudt. Jeg må leve med, at hun er afviger voldsomt fra ønskeprofilen. Det er "risikoen" ved at mentalbeskrive en mere trænet hund. Jeg er ikke spor nervøs for, at hun ikke har, hvad der kræves her. Jeg ved, at hun har det!

 

Næste øvelse var "aktivitet", som egentlig er ingen aktivitet i tre minutter. Det tog hun i stiv arm. Hun stod meget af tiden og kikkede. Resten af tiden snuste hun lidt og nipped lidt i græsset. Ikke en eneste gang var der tegn på stress/piberi, og hun endte på 3, hvor ønskeprofilen siger 2.

 

Næste øvelse var kedeldragten. Puha, hvor var jeg nervøs. Og puha, hvor tog jeg fejl af min hund. Naturligvis blev hun forskrækket, da kedeldragten røg op. Men hun blev slet ikke så forskrækket, som jeg havde frygtet. Hun havde en enkelt undvigemanøvre, uden at vende sig bort. Hun ville dog først hilse på kedeldragten, da jeg var helt henne ved den. Til gengæld afreagerede hun fint under de tre ture frem og tilbage.

 

Ved skramplepladen havde hun stort set det samme mønster. Testlederen fortalte mig, at hvis han havde ventet 2-3 sekunder med at sende mig helt hen til pladen, så ville hun selv være gået derhen. Her afreagerede hun også fint, men var dog mere påvirket end ved kedeldragten.

 

Så var det tid til spøgelserne. Her var den lille dame oppe på mærkerne med det samme, og de to spøgelser fik virkelig skæld ud. Hun trak sig først tilbage bag mig men kom så frem og stod fremme foran mig resten af tiden. Hun ville dog ikke hilse på dem, før jeg var helt henne ved dem. Da hun havde hilst kortvarigt på dem, mistede hun hurtigt interessen for dem.

 

Til sidst var der skuddet - først under leg og siden mens vi stod stille. Begge gange reagerede hun på skuddet, men ikke på nogen negative made. Kort fortalt kunne de konstatere, at hun ikke er døv. Da vi legede, stopped hun op et kort øjeblik og kom så ind i legen med det samme igen med samme intensitet. Da vi stod stille, var hun fuldstændig upåvirket.

 

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, og jeg er glad for, at jeg i den grad tog fejl af min lille ræveunges reaktioner på forskrækkelsene. Bortset fra jagtdelen, så ligger hun rigtig godt i forhold til ønskeprofilen, og som sagt så ved jeg, at den lille dame bestemt har det i sig.