UHM

Unghundementalbeskrivelse

Jeg har altid været en tilhænger af DKK’s unghundementalbeskrivelse (UHM) og har sørget for, at mine egne hunde er blevet beskrevet. Jeg har også arrangeret flere UHM’er for Tollerklubben gennem årene. Der har dog aldrig været den store opbakning til beskrivelsen fra diverse bestyrelser og/eller sundhedsudvalg, så de seneste mange år har jeg ikke villet lægge mine kræfter der. Nu havde jeg så imidlertid selv et kuld, der havde alderen til at blive beskrevet. Så derfor fik jeg arrangeret en beskrivelse for dem den 2. oktober 2016.

 

Hvad er en UHM?

En UHM er kort fortalt en beskrivelse af den enkelte hunds reaktioner på en række oplevelser. Det er oplevelser, som hunden ikke kender på forhånd, som den ikke er trænet i og ikke forventer at opleve. Derfor vil hundens reaktioner være spontane og i overvejende grad være betinget af medfødte anlæg og ikke så meget af erfaringer. Hundene reagerer ikke ens i de forskellige situationer. Nogle truer, nogle er neutrale og nogle reagerer ved at flygte i den selv samme situation.

 

Beskrivelsens momenter er ens uanset race, uanset hvem der beskriver og uanset hvor beskrivelsen holdes. Derfor er resultatet målbart og sammenligneligt fra hund til hund. Mentalbeskriverne er uddannede af DKK. Der er fire beskrivere tilknyttet til en UHM. De noterer hundens reaktionsmønster i et afkrydsningsskema.

 

Ønskeprofil

Raceklubben, som i dette tilfælde er Tollerklubben, har vedtaget en ønskeprofil for racen (figur 1). Det er det ideal, som man ønsker en mentalt sund og velfungerende toller skal have. Det er den ønskeprofil, man holder en given beskrivelse op imod for at se, hvor hunden har sine stærke og svage sider. Ønskeprofilen er ikke nødvendigvis et billede af, hvor racen er nu men nærmere et billede af, hvor man ønsker racen skal bevæge sig hen. Og det er her, man kan bruge en UHM som redskab i sin avl.

 

Ønskeprofilen (rød) sammenholdt med gennemsnittet for racen (blå)

Figur 1 viser tollerens ønskeprofil (den røde linje) sammenholdt med racens gennemsnit (den blå linje). Her ser man tydeligt se, at ønskeprofilen netop er en ønskeprofil. På nogle af momenterne ligger gennemsnittet for racen på ønskeprofilen eller tæt på ønskeprofilen. Men må mange andre momenter ligger man endog langt fra ønskeprofilen.

 

Der er momenter i en UHM, som jeg personligt finder mindre interessante. F.eks. har jeg oplevet med stort set alle de tollere, jeg har set på en UHM, at de ligger et stykke fra ønskeprofilen på det område, der overordnet set hedder ”Jagt” (hundens evne til at forfølge og evt. fange et bytte). Oftest skyldes dette ikke, at hundene ikke har denne evne/lyst; det skyldes derimod, at de hunde, der kommer på en UHM er så trænet, at de ikke løber uden en kommando. Her kan man så sige, at hundens reaktion ikke er spontan.

 

Et andet område, hvor racens gennemsnit ligger lidt fra ønskeprofilen, er ved ”skarp lyd”. Under dette moment skydes der to skud, mens føreren leger med hunden og derefter to skud, mens fører og hund er passive. De fleste tollere reagerer på skuddene med nysgerrighed. Imidlertid findes denne mulighed ikke på afkrydsningsskemaet. Her man kan beskriveren vælge én af fem muligheder, der går fra ”Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol, siden berørt” til ”Flygter under aktivitet. Forlader evt. pladsen”. Da de fleste toller er opmærksom på lyden og måske går lidt frem for at se, om der er noget, der skal hentes, så vil de fleste få et kryds i feltet ”Reaktionen forsvinder efter de første skarpe lyde. Afbryder, men genoptager tidligere aktivitet”. Afkrydsning i dette felt er lidt misvisende, idet hunden ikke er negativ berørt af skuddet, som der egentlig beskrives.

 

De steder, hvor unghundementalbeskrivelsen efter min mening har mest værdi for avlsarbejdet er hundens evne til at afreagere efter de forskellige ”forskrækkelser”, den bliver udsat for (pkt. 5d, 6c og 7c), samt hvorvidt den er i stand til at være passiv efter at have leget aktivt og jaget (pkt. 4).

 

Mht. det sidste punkt har vi brug for en jagthund, der kan gå fra at være meget aktiv, når der er behov for det, til at være passiv, når der ikke sker noget under jagten.

 

Mht. afreaktionerne har vi brug for en hund, der ikke ophober stress i kroppen men er i stand til at ryste oplevelserne af sig, når den har undersøgt tingene. Hvis man kikker på resultatet for pkt. 7C, så kan man se, at vi ligger endog meget langt fra ønskeprofilen. Jeg vil gætte på, at det voldsomme udsving skyldes, at der nu er ophobet så meget stress i kroppen påhunden på grund af, at de tidligere forskrækkelser ikke er kommet ud af kroppen (hunden har ikke afreageret godt nok). Dette er ikke sundt for hunden og ikke ønskeligt for racen.

 

Mht. hundens reaktion på selve forskrækkelserne, så siger ønskeprofilen, at vi gerne vil have en toller, der ikke reagerer så kraftigt. Alt efter type af forskrækkelse, siger ønskeprofilen, at man ønsker en toller, der ved dragten ”stopper og dukker sig”, ved kæden ”stopper – kort stop. Ingen undvigelser og ved spøgelserne ”En eller to flugthandlinger”. Jeg synes ikke, at en toller skal reagere som f.eks. en rottweiler i disse situationer; det kan være sundt nok at reagere med en vis tilbageholdenhed, men omvendt vil jeg så også gerne se en vis nysgerrighed, når den første forskrækkelse/reaktion har lagt sig.

 

UHM som avlsredskab

Og hvordan kan man så bruge en UHM som avlsredskab? Jo, man bør se på sin tæves reaktioner på de ting i mentalbeskrivelsen, som man finder er vigtige og så prøve at finde en han, der matcher hende eller opvejer hendes mangler. Hvis man har en tæve, som reagerer ekstremt, så skal man ikke bruge en han, der reagerer ekstremt i den anden retning. Så skal man i stedet finde en han, der ligger på ønskeprofilen. På den måde har man en mulighed for at bevæge sig i den rigtige retning og måske med tiden lande på ønskeprofilen.

 

Jeg møder desværre ofte folk, der har en opfattelse af, at tollerens temperament ikke er så godt. Nu skal der ikke mange negative oplevelser til at skabe et dårligt ry, hvorimod det kræver rigtig mange positive oplevelser at ændre denne opfattelse. Men jeg synes, at vi skal kikke lidt på, hvordan vores hundes temperament er, for jeg har desværre også oplevet en del tollere med dårligt temperament.

 

Ben & Jerry-kuldet

Og så tilbage til den beskrivelse, jeg arrangerede for mit seneste kuld – Ben & Jerry-kuldet. Hvis man går op i at lave mentalt sunde tollere, så vil man altid være nervøs, når det er tid til mentalbeskrivelsen. Man kan godt tro, at man ved, hvordan de reagerer. Men da de som allerede skrevet bliver udsat for oplevelser, som de ikke kender på forhånd, som de ikke er trænet i, og som de ikke forventer at opleve, så kan man blive overrasket.

 

Jeg blev også overrasket over dette kuld – men på den helt vildt positive måde. Alle hundene tog selvstændig kontakt med testpersonen og ville gerne håndteres og lege. De lå alle temmelig langt fra ønskeprofilen på jagtdelen. Som det næsten altid er tilfældet, var der ingen af dem, der af sig selv satte efter ”kaninen”, da de er trænet til at afvente en kommando. Da de i andet forsøg så fik kommandoen, så var der stadig ikke den store interesse i at jage ”kaninen”. Jeg talte efterfølgende med én af beskriverne om reaktionen på netop ”jagten”. Han mente også, at det meget vel kan skyldes jagttræningen – altså miljøet – at de ikke rammer profilen. Måske er der behov for at se på, om profilen på jagtdelen er det, vi ønsker. Mange af os gør et stort arbejde med at træne hunden fra en tidlig alder til netop at blive siddende, indtil den får lov til at gå, og det afspejler sig i mentalbeskrivelsen.

 

Den første gang, de overraskede mig, var da de skulle gå fra at være meget aktive til at være fuldstændig passive i tre minutter. Jeg havde frygtet, at de ville stresse op hen imod afslutningen af de tre minutter – og måske endda tidligere. Men nej, bortset fra en enkelt af hvalpene, der i de sidste 30 sekunder stressede lidt op, så var de afslappede. Det var så dejligt at se.

 

Så kom de to første forskrækkelser: Kedeldragten og metalpladen. Her var der forskellige grader af reaktioner – lige fra at de stopper men ikke undviger til en enkelt, der søgte ”flokken”. Fælles for dem var dog, at de efter at have undersøgt tingene, der forskrækkede dem, havde rystet oplevelsen totalt af sig.

 

Ved spøgelserne så vi samme reaktion: De gik fra stort set ingen reaktion til flugt. Der var varierende grader af trusler. De fleste skiftede mellem lidt trusler og lidt ”kommunikation” med spøgelserne. Igen var det fælles for dem, at de lynhurtigt rystede oplevelsen af sig. Det var sjovt at se, at den hund, der var mest bange for spøgelserne og som ville være flygtet, hvis han ikke havde haft line på, hans nysgerrighed overvandt frygten, da han fik linen af. Vi ventede alle, at han ville trække længere væk fra spøgelserne. I stedet løb han direkte hen for at se nærmere på disse mærkelige spøgelser. En enkelt af hundene havde lidt sværere ved at afreagere. Han bar plevelsen med sig, hvilket resulterede i, at han reagerede på skuddet. Han bruges til dels som jagthund, så han er normalt ikke påvirket af skud. Her var det en reaktion på de andre ting, han havde oplevet og ikke evnet at ryste helt af sig.

 

Ifølge en af beskriverne bekræfter resultatet overordnet set, at arv og miljø går hånd i hånd. I jagtmomentet er det ret hurtigt, at miljøet slår igennem i forhold til f.eks. overraskelser og revirforsvar (som heller ikke er discipliner vi træner).

Figur 2 viser kuldets gennemsnit sammenlignet med ønskeprofilen:

Figur 2: Ønskeprofil (blå) sammenlignet med gennemsnittet for Ben & Jerry-kuldet (rød)

Det er vist unødvendigt at sige, at jeg er totalt glad for resultatet af mentalbeskrivelsen for dette kuld. Beskriverne var imponerede – både over deres afreaktioner men også over deres nysgerrighed, deres venlighed og deres tænd/sluk-knap. En af beskriverne sagde, at hvis han nogensinde skulle skifte race, ville tolleren være iblandt de racer, han ville overveje, hvis han kunne få en toller med en mentalitet som dem, han lige havde set! Det er da ikke så skidt at få at vide.

 

Alt i alt var det en rigtig dejlig dag. Vi havde valgt kun at gøre plads til vores egne hvalpe, da vi ville bruge dagen som en slags hvalpetræf. Man bliver som opdrætter glad, når man så oplever, at alle hvalpe – på nær en enkelt – møder op. To af hvalpekøberne bor endda et pænt stykke syd for grænsen. Også ejeren til den hanhund, der er far til kuldet, mødte op for at se hvalpene blive beskrevet. Så kan man vist ikke bede om ret meget mere som opdrætter.

 

Video fra Ben & Jerry-kuldets UHM kan ses her:

 

 

 

 

De kommer i en temmelig vilkårlig rækkefølge - beklager.