Uge 52 - 2007
Så er hundene klar til at fejre nytår efter en
dejlig 1½ times gåtur i Haunstrup Brunkulslejre. Vi var 10 tollere og en
fejlfarve (læs: brun labrador). Vejret viste sig fra sin bedste side i
betragtning af, at det er vinter – høj solskin, temperaturer lige omkring
frysepunktet og frost i græsset. En rigtig dejlig dag. Hundene nød at få lov
til at løbe rundt og lege eller bruge den nødvendige tid til at snuse til en
spændende duft.
Vi sluttede af med kaffe og kage og med at ønske hinanden et godt nytår.
Vi vil også ønske alle jer, der kikker ind på vores hjemmeside, et rigtig godt og roligt nytår. Vi glæder os til at hilse på jer til forskellige hundearrangementer i det nye år.
Uge 50 - 2007
I denne weekend gik turen til Slagelse og
København. Lis havde et møde i Glostrup, og så udnyttede Kristian og Leif
tiden til en strøgtur sammen med Chili og Daisy. Det klarede de rigtig godt
med alle de mennesker. Der var godt nok mange dufte for hundene på Strøget -
spildt mad, is tyggegummi, opkast mm - så man skulle lige have et øje på dem
hele tiden. Og sikke mange mennesker, der kommenterede de dejlige hunde -
det var dejlig. Mødte også en dame fra Norge, som selv har en toller.
Vi var også lige en tur i lufthavnen for at hente Lis' bror, som havde været
i Barcelona, og medens vi stor udenfor med hundene, satte jeg dem op på en
granitblok ved indgangen og lod dem på skift holde deres liner i munden. Det
skabte megen omtale, når folk gik ind eller ud ad lufthavnen - det var
rigtig sjovt.
Vi fik også hilst på Lucas hvalpe. Luca er Lis' brors "næsten-labrador", og hun fik fem dejlige hvalpe for ca. 5 uger siden. De var store, tykke og dejlige - lige som de skal være.
Uge 49 - 2007
Lørdag var Lis til møde i et underudvalg til klubbens aktivitetsudvalg. Med
til mødet var Ulla Aackmann og Lars Hago, og mødet blev holdt hos Lars Hago.
Vi havde besluttet at starte med lidt træning, så hundene var blevet taget
med. Det er altid dejligt at lære nogle nye indgangsvinkler til tingene, og
det lærte jeg hos Lars. Vi havde nogle dejlige timer med hundene, og fik vi
da også holdt mødet bagefter :-)
Søndag var der træningsafslutning i kreds
Midt-/Vestjylland, og samtidig var der officiel DRK-brugsprøve.
Der var otte hunde, der benyttede sig af tilbuddet om brugsprøve –
heraf fem tollere. Alle otte bestod, og dagens bedste hund blev en toller:
Bol Tol’s Naughty Nalle (Nalle) ført og ejet af Lars Hago Møller. De øvrige
tollere var Autum Red Queen’s Prince Griffon (Oscar) ført af Gert, TolKooi’s
Fox in Socks (Foxie) ført af Helle, Shaggy Toller’s Fa-antastic Falcon (Crash)
ført af Thomas og Redreynard’s Daisy Duck (Daisy) ført af Kristian
Thomas og Crash skulle presses meget hårdt, før de tilmeldte sig. Men det
var godt, de gik op, for kritikken fra dommer Gunnar Holm Jensen var, at
hvis der ikke havde været lidt problemer med apporteringen, ville dette have
været dagens bedste hund.
Daisy blev ført af Kristian – og han gjorde det rigtig godt. 38 point. Det
var en stolt dreng, der kom med os hjem. Vi holdt os på lang afstand for
ikke at forstyrre, så vi ved ikke helt, hvordan de forskellige momenter i
prøven gik. Inden brugsprøven fik Kristian lov til at træne lidt med Daisy,
og Leif var helt syg over at se, hvor flot Daisy går fri ved fod med
Kristian. Når det er Leif, der går med Daisy, flagrer hun et stykke fra ham.
Et problem han har arbejdet med længe. Måske skulle han spørge Kristian,
hvordan man gør :-)
Helle havde taget et par
alliker og krager med, som vi fik lov til at ”lege” med. Det var ikke med
den stor entusiasme, jeg lagde en allike ud til Chili. Hun er stadig ikke
for god til vildt, og skidtfugle vil hun ikke røre ved. Om det var fordi vi
i det hele taget havde haft et fantastisk samarbejde den dag, ved jeg ikke,
men hun løb ud, apporterede alliken og bragte den hjem til mor. Det gentog
sig nogle gange, og jeg fik mod til at prøve med en krage. Det samme skete.
Ud, apportere og bringe hjem. Også Daisy opførte sig som eksemplarisk og
apporterede både krage og allike, så Leif var en meget glad mand. Sådan en
dag får én til at glemme, at det er koldt, halvvådt og man har ondt i knæet!
Dagen blev sluttet af med glögg, æbleskiver og Christinas meget lækre – og
meget kalorieholdige – chokoladekage. Mums.
Næste aktivitet i kredsen bliver en gåtur nytårsaftensdag, men på privat-træningsfronten har vi ikke tænkt os at ligge på den lade side. Vi har fået fryseren fyldt med duer og ænder, så der skal gang i vildtræningen.
Uge 46 - 2007
Chili og Daisy er løbske i øjeblikket, men ingen af dem skal parres i denne
omgang.
På grund af løbetiden har vi ikke været til træning. Vi måtte dog lige ud og kikke til de andre i søndags, da der tollerklubtræning her i kredsen. Det var dejligt at se alle dem, der var mødt op, og der er endda nye kommet ti, og det er rigtig godt. Det må da betyde, at vi gør noget rigtigt i denne kreds.
I ugens
løb har vi trænet alene i Haunstrup Brunkulslejre. Vi har trænet forskellige momenter, og
det går fint - men det gør det jo altid, når man træner alene. Det er først
når man kommer iblandt andre hunde, man skal stramme tonen lidt og få dem ned
i gear.
Kristian skal i den kommende fremtid til at træne DRK's brugsprøve med Daisy
for den skal han selvfølgelig også have, og han glæder sig til at skulle
prøve udfordringen. Han er faktisk rigtig god til at gå med Daisy.
Lis har gennemgået DKKs
opdrætterkursus. Det har været utrolig spændende og meget lærerigt. Nu
mangler vi bare et kennelbesøg for at kunne reklamere med uddannelsen.
Og hvis hun er heldig at få plads på holdet, så blive overbygningen taget
næste år.
Uge 43 - 2007
I denne uge har vejret jo været rigtig godt, så det er blevet til en del
træning, medens Lis har humpet rundt hjemme efter en vellykket knæoperation.
På de lange gåture i Haunstrup Brunkuldslejre er der trænet huskedummys -
lige fra 5 meter til ca. 100 meter, frit søg, og dirigering over vand, og
det går rigtig godt det hele.
Efterårsbillede af søstrene østrogen
Uge 42 - 2007
Torsdag:
Nye billeder af
Simba
Uge 41 - 2007
Søndag:
Se video af Robin, 17 uger gammel og er allerede rigtig god til at apportere
Godt gået :-)
Lørdag:
I dag er det fru Munchs fødselsdag, så et stort tillykke fra
Wildmountain-slænget. Som en lidt for tidlig fødselsdagsgave til fru Munch
fik Sida fredag syv dejlige hvalpe - to tæver og fem hanner. Desværre var
der også to, der ikke overlevede turen ind i denne verden. Lis var så heldig
at få lov til at være assisterende jordmoder - tak for det! Mor og børn har
det godt og er i fuld gang med at lære hinanden at kende. Vi glæder os til
at følge de syv hvalpe på tæt hold de næste otte uger.
Mandag:
Der er kommet et nyt billede fra
Tapsu i Findland
Nå, Lis' operation er udsat på grund af fejl i det offentliges booking
system :-(
Uge 40 - 2007
Søndag:
Der var træning i tollerklub-regi igen i dag. Vi var omkring 10 hunde –
heraf tre af Daisys hvalpe (Sille, Silla og Robin). Som det kan ses af
billederne, var der stor gensynsglæde hvalpene imellem, og de benyttede
straks lejligheden til at tumle rundt. Træningen var
tilrettelagt efter, at der var en del unge hunde med, så der var en masse
lydighed. Da vi gik over til lidt apportering, var vi ved at falde på
numsen over Robin. Han tog helt spontant dummyen hver gang. Det var noget så
imponerende. Han var i line, da han sandsynligvis ellers ville være løbet
væk for at nyde sit ”bytte” i fred og ro. Men det var meget imponerede at se
ham tage dummyen og bære rundt på den. Han blev både introduceret for
skinddummyer, gulvtæppedummyer og kanvasdummyer. Til slut var vi en tur ved
vandet. Her kom Robin også på en lille svømmetur. Det var dog noget uvant
for ham ikke at have fast grund under fødderne, så han tog ikke dummyen med
ind.
Vi er meget glade for, at alle tre familier tog turen ud til Haunstrup, så
vi kunne se de små vapser – som altså er blevet noget større!
Da vi fortalte om vores hvalpeblog, blev vi opfordret til at lave en blog
for de, der træner i Midt/Vest, så man på den måde kan dele sorger, glæder
og bekymringer. Denne opfordring tog Leif straks op, og træningsbloggen var
oppe og køre søndag aften. Hvis du træner i Midt/Vest men ikke er blevet
inviteret til at deltage i bloggen, så er det nok fordi, vi ikke har din
mailadresse. Send os en mail med besked om, at du gerne vil være med, så
sender vi dig et password.
Den
kommende uge byder på en knæoperation (Lis), så det bliver nok lidt tamt med
træningen. Men vi vender stærkt tilbage. Der er jo retrieverdag på Skjern
træningsplads den 21. oktober – og det vil vi ikke gå glip af.
Billeder af Sille
Lidt billeder af
Sille, Robin, og Silla som alle var med til dagens træning i
Tollerklubben kreds midt / Vestjylland
Vi har til vores hvalpekøbere oprettet en blog under menupunktet ”Hvalpe”.
Formålet med bloggen er, at man her kan udveksle erfaringer, fortælle
historier om sin hund, få hjælp til eventuelle problemer etc. Vi håber, der
kommer gang i skriverierne i bloggen.
Uge 39 - 2007
Søndag:
I dag var der
træning i tollerklub-regi i Haunstrup. Der var stort fremmøde, og foruden en
masse tollere, havde vi besøg af en golden og en Kleiner Münsterländer.
Vejret holdt sig på den tørre side, mens hundene fik "banket" lidt lydighed
ind i kroppen og hovedet. Efter et par pauser blev vi delt op i hold. Jørgen
tog sig kærligt af de unge hunde, mens de lidt ældre arbejdede sammen på
mindre hold. Jørgen havde lavet enkelt og dobbelt markeringer, huskedummies
og en bagudsending til os. Vi sluttede af med en tur ved vandet, hvor den
sædvanlige tollerkoncert startede, da den første dummy blev kastet. Næsten
alle kom en tur i vandet - nogle for første gang. Lige da vi pakkede sammen
kom dagens første byge, så det var godt timet.
På søndag er der træning igen. Her håber vi at se både Silla (Monday Woman) og Robin (Riley B.), så der bliver rigtig familie-komsammen.
Billeder fra Robin opdateret
Lørdag:
12
timer med hunde og hundefolk.
Tidlig lørdag morgen kl. 06.00 kørte vi til Tjæreborg grusgrav ved Esbjerg
for at deltage i Leif og Daisy’s første workingtest og Lis og Chili’s
tredje. Det var DRK Sydjylland, som havde arrangeret workingtesten. Og det
var gjort rigtig godt. Nå, men vi kan jo lige så godt komme til det. Hverken
Daisy eller Chili bestod, men vi havde en kanon god træningsdag. Der var
ikke noget overraskende i forbindelse med hundenes præstationer. Der var
enkelte knaldapporteringer, men ellers arbejdede begge hunde faktisk rigtig
fint. Chili lavede et frit søg, der imponerede den tyske dommer – til
gengæld var hun ikke spor imponeret af lineføringen hen til det frie søg.
Daisy lavede – ifølge dommeren – den bedste og roligste aflevering, han
havde set indtil da. Men alt i alt er der stadig en del at arbejde på – især
med knaldapporteringer, som vi nu bare skal have på plads. Hele set up’pet
og stemningen omkring sådan en prøve er med til at give en kanon god
træning, som man bare ikke kan få ved de ellers så gode træningstimer i
foreningerne. Ud på eftermiddagen fik vi besøg af en af Daisy’s hvalpe -
Robin - som nu er ved at blive stor. Det var rigtig dejligt, at Robin og
familie havde tid til at komme ud og hilse på de to gamle knaldperler, Chili
og Daisy. Vi var hjemme igen kl. 18.00, og lige nu ligger tøserne i dyb søvn
i stuen. I morgen er der træning i tollerklub-regi i Haunstrup, så de får
brug for en god nats søvn!
StarWars kuldet fylder 1år i dag
Tillykke til dem alle
Fredag
Nye billeder fra Mangus
Uge 38 - 2007
Nye billeder fra
Kettu
Uge 37 - 2007
Mandag:
Nye dejlige hvalpebilleder fra
Malou &
Mangus
Uge 36 - 2007
Mandag:
Hele sidste uges træning med Daisy
har båret frugt. Hun hverken knaldede eller sprang rundt og ruskede dummyen
efter vandapportering i går mandag da vi var til træning i DRK Skjern, Hun
afleverede dummyen til hånd, som var det den naturligste ting i verden.
Daisy apporterede endda en due spontant og afleverede til hånd, så der er
sket rigtig meget med hende, siden hvalpene er rejst hjemmefra. Hvor er det
dejlig at have fået den gode gamle Daisy tilbage med alt den energi, som hun
viser.
Uge 35 - 2007
For en gangs skyld
havde vi en weekend uden en masse planlagt. Vi
benyttede det gode vejr lørdag til at køre en tur til Vesterhavet med
Kristian, hans ven Thomas og hundene. Det blev til en dejlig tur langs
stranden – og for hundene blev det også til nogle ture i vandet. Drengene
blev våde fra livet og ned, men klog af skade havde vi tørt tøj med til dem
:-)
Søndag var det gode vejr væk, og i stedet stod den på regn. Det
afholdt os dog ikke fra at tage til Haunstrup, hvor der var træning i
tollerklub-regi. Jørgen havde desværre meldt afbud, da han skulle være
dommer på en uofficiel prøve. I stedet overtog Anne Marie den fælles del af
træningen, og bagefter tog hun sig af de unge hunde. Kurt tog sig så
af de mere
øvede, og vi fik øvet en masse markeringer. Kurt har fået ny inspiration på
et kursus, han har deltaget i, og det var sjov at se, hvordan det bare
virkede på hundene. Vi startede med enkeltmarkeringer. Alle hundene var
”linet” op, og Kurt smed 7-9 dummyer i et nøje defineret område. Bagefter
samlede han dem selv op. Herefter var det den enkelte hunds tur til at
apportere markeringerne. Dummyen blev igen smidt i det samme område. Teorien
er, at hundene fastholdes i det område, hvor dummyerne er faldet, da der
ikke er fært andre steder. Desuden skal al unødig ”snak” til hunden fjernes,
og kun ord som ”apport” og ”tak” må bruges, da hundene forudsættes at være
på et niveau, hvor det ikke er nødvendigt at sige ”markér”. Denne kommando
bruges kun i indlæringsfasen.
Efter enkeltmarkeringerne tog vi
nogle dobbeltmarkeringer efter samme princip. Det var sjovt at se, hvordan
det bare virkede på hundene. Der var ingen af dem, der søgte uden for
området. Vi havde skud på, og det var bare dejligt, da skuddet ofte er den
lille ting der gør, at hundene knaldapporterer. Dette er bl.a. Chilis
problem, men det blev afhjulpet ved, at Lis stillede sig et par meter fra
Chili. Dette blev også praktiseret i ventetiden, hvor Chili normalt er meget
vokal og har svært ved at sidde stille. Hun blev derfor dækket af og bedt om
at blive, og Lis gik 4-
Fotograf: Jette
Precht
Silla (Wildmountain Tollers Monday Woman) og
hendes nye familie havde taget den lange vej fra Ulstrup til Haunstrup for
at træne med os. Det var så dejligt at se dem igen. Silla trænede med noget
at tiden, og noget af tiden brugte hun til at lege med en bedårende
Golden-hvalp, Beauty. Sillas familie melder, at det var en meget træt lille
hund, de havde med hjem. Vi håber, at se dem igen til vores træningsdage.
Søndag
Nye dejlige billeder fra
Silla
Mangus
har fået egen hjemmeside
Valde har fået egen hjemmeside
Fredag
Nye dejlige billeder fra
Mangus
Torsdag
Nye dejlige billeder fra
Lucca
Tollerdays
Fredag, lørdag og søndag i uge 34 stod i tollerjubilæets
tegn. Vi tog af sted til Borrevejle torsdag eftermiddag, da jagtprøverne
startede tidligt fredag morgen. Vi mødtes med fru Munch og familie i Vejle,
hvor vi ”overtog” deres campingvogn. De havde selv lånt en anden vogn af
nogle venner på Sjælland. Aldrig har turen over Fyn været så laaaang. Nå,
men vi kom derover, blev installeret og fik hilst på nye og gamle ansigter.
Fredag morgen gik turen til
Hedeland ved Roskilde. Et pragtfuldt område, hvor brugsprøver, working test
og jagtprøverne skulle afholdes. Jeg havde meldt Chili til workingtest for
begyndere. Vi ”varmede” lidt op med nogle apporteringer og lidt tolling, og
det gik bare så flot. Men så let skulle det ikke gå til selve testen.
Allerede da vi gik ned til prøveområdet, var Chili meget oppe på mærkerne.
Og det blev ikke bedre dernede. Vi lagde ud med tollingen, og hun tog i den
grad røven på mig. Hun gik i vandet og for rundt som en fis i en flaske.
Næste step var to vandmarkeringer. Første vandmarkering var i orden. Hun var
lidt løs i måsen men blev siddende. Ved næste vandmarkering gik det galt.
Chili var i vandet, allerede inden dummyen var landet. Og jeg skummede!! Jeg
bad skytten om at skyde Chili på vej ind, hvortil skytten – lidt forskrækket
– oplyste, at der altså kun blev skudt med løs krudt :-)
Det skal lige siges, at selve afleveringen var perfekt.
Nå, men nu var det begyndt at gå galt, så hvorfor ikke
fortsætte i det spor. Ved landmarkeringen knaldede mors lille knaldperle
igen. Apporteringen og afleveringen var der dog ikke noget at sætte en
finger på.
Sidste moment var et frit søg i noget høj bevoksning op af
en skrænt. Chili kom hjem med fire eller fem dummyer, men selve søget var
ustruktureret, og hun manglede drive. Og så gjorde jeg en stor fejl. På et
tidspunkt søgte Chili ned til søbredden, og med tanke på alle de gange, hun
var gået i vandet under testen, råbte jeg ”NEJ”, hvortil dommeren sagde, at
det ikke var så smart, da der jo faktisk kunne ligge en dummy ved
vandkanten. Uha, hvor er det rigtigt. Man skal vare sin mund, skal man!
Nå, men det er jo igen overraskelse, at det blev til en 0.
præmie, og jeg var meget ærgerlig, da jeg gik hen til bilen med Chili. Der
sker et eller andet i sådan en prøvesituation, der får det hele til at gå op
i hat og briller. Det er selvfølgelig dels min nervøsitet – noget som ikke
kan undgås – men det er også hele set-up’pet omkring sådan en prøve.
Resten af dagen var rigtig hyggelig. Vi fik snakket med en
masse mennesker og kikket på gode og mindre gode hunde – alle dejlige.
Vejret blev pragtfuldt op ad dagen – efter en noget tung himmel fra
morgenstunden.
Lørdag var det igen tidligt op. Jeg havde jo en gammel gæld, som skulle betales til fru Munch, og derfor var jeg og Chili tilmeldt LP klasse 1. Efter gårsdagens opvisning var det ikke lysten, der fik mig ind på banen. Jeg havde allermest lyst til at melde fra. Især med tanke på, hvordan LP-træningen er gået det seneste stykke tid. I lang tid har Chili overhovedet ikke prøvet at finde den rigtige pind ved næseprøven. Hun har bare taget den første og bedste. Og hvis hun kunne nå at bide den over, inden hun kom tilbage til mig, ville det i hendes øjne være perfekt. Desuden havde vi ikke øvet springet i lang tid, og det har nogle gange været svært at få hende til at springe uden alt for mange kommandoer.
Nå, men startgebyret var jo betalt, og så kunne man jo
ligeså godt få det bedste ud af det. Og faktisk gik det langt bedre, end jeg
havde turdet drømme om. Der var ingen af øvelserne, der gik helt i kage. Der
var selvfølgelig skønhedsfejl og ekstra kommandoer, men alt i alt gik det
rigtig godt. Springet tog hun fint – selv om jeg ikke kunne holde min højre
arm i ro (den har sit eget liv). Derfor blev der trukket et point der. Ved
næseprøven søgte Chili for en gangs skyld efter den rigtige pind – og hun
fandt den! Den skulle lige gnaskes, og hun var ikke helt villig til at komme
hen til mig, men det lykkedes da.
Alt i alt var vi mere end tilfredse med resultatet på
159,5 point, som betød en 1. præmie og oprykning til klasse 2. Uha uha,
måske er det på lydighedsbanen, man skal lægge kræfterne!!
Jeg kunne lige nå at få læsset Chili ind i buret, inden
turen gik til udstillingsringen. Kettu (Wildmountain Tollers Obi Wan Kenobi)
stillede op i unghundeklassen. Han er blevet en rigtig flot hund. Med sine
11 måneder mangler han stadig en masse fylde, men han er faktisk rigtig pæn.
Han var den eneste i klassen og vandt derfor. Men han vandt med en 1. præmie
og CK!! CK’et betød jo, at han skulle konkurrere i Bedste Han. Her blev han
ikke placeret, og det er der ikke noget at sige til, da han jo stadig er så
ufærdig. Men vi er rigtig stolte af den dejlige dreng!
Chili skulle i ringen i brugshundeklassen. Dommeren var
Tuus V.A. Boogarert-Kwint fra Holland, og hun var en meget grundig dame, der
fortalte de pågældende, hvad der var godt og skidt ved deres hunde. Det er
så dejligt, når man har en dommer, der gør tingene lidt mere forståelige
overfor én. Der var rigtig mange, der stillede i brugshundeklassen, da der
var en del, der havde bestået brugsprøven dagen før. Nå, men det blev da
endelig vores tur, og fru Boogarert-Kwint inspicerede Chili fra top til tå.
På et tidspunkt havde hun meget travlt med at føle på Chilis ribben. Jeg
troede, at det var det ekstra halve ribben, hun mærkede på, så det
kommenterede jeg. Det kunne hun godt mærke, sagde hun, men hun kunne også
mærke noget andet!!! Puha, igen en løftet pegefinger over, at Chili er for
velpolstret. Det er også gået lidt den forkerte vej igen, da hun er blevet
noget forsømt, mens vi har haft hvalpene. Der er ingen anden udvej, end at
tage sig selv i nakken og få et par kilo pillet af hende.
Trods den gode isolering fik Chili en 1. præmie, men blev
ikke placeret. Det gjorde derimod fru Munch og Sida (3. vinder) og Helle og
Foxie (4. vinder). Foxie bestod også brugsprøven kun 10 måneder gammel – og
blev bedste brugsprøvehund. Et stort tillykke til dem. Og så fik fru Munch
og Rajah endelig en fortjent 1. præmie i åben klasse. Også et stort tillykke
med det.
Søndag var der familiedag. Vi havde egentlig planer om at køre tidligt hjem, men vejret var godt, folk var flinke og der var nogle sjove ting, man kunne prøve med sine hunde. Og endelig var der også auktionen, som var blevet flyttet fra lørdag til søndag. Hovedpræmien var et signeret eksemplar af Alison Strangs og Gail MacMillans bog ”The Nova Scotia Duck Tolling Retriever”. Den havde jeg jo kastet mine våde øjne på. Vi kom lidt sent ind i auktionen og startede med at købe en løvrive for en femmer! Jeg bød også på andre ting, som jeg dog ikke fik. Sidste genstand var BOGEN, og der var virkelig gang i buddene. Efter en lang, hård – og dyr – kamp, fik jeg den. På det tidspunkt havde bogen alene indbragt 3.000 kr. Hele det beløb kommer ikke fra mig, men en stor del af dem gør :-) Alt i alt indbragte auktionen 5.147 kr., som bliver sat ind på klubbens sundhedskonto. Et rigtig flot resultat.
Det var en rigtig god weekend sammen med rare
hundemennesker og masser af dejlige tollere.
Min store succes i lydighedsringen
har medført, at jeg fortsætter en sæson mere hos Sunds Lydige Hunde. Jeg
kommer faktisk lige fra træningen. Vi træner klasse 2 og klasse 3 øvelser.
Der er mange nye ting, vi skal lære – Chili og jeg. Og der er kendte ting,
som måske kan komme til at sidde bedre fast. Det skal nok blive sjovt. Dog
er det stadig jagttræningen, der virkelig trækker hos os. Her træner vi
fortsat mandag aften hos DRK i Skjern. Det er rigtig udfordrende for både os
og hundene.
Uge 34 - 2007
Nye billeder af
Silla &
Robin
Uge 33 - 2007
Søndag den 19. august
Nye billeder af
Mangus &
Lucca
Lørdag den 18. august
Nye billeder fra
Kettu og
Tapsu
Så har vi sagt farvel til de sidste hvalpe. Det gjorde vi
faktisk allerede i søndags, hvor Tapsu (Blues Man) og Mangus (I’ll Survive)
rejste som de sidste. Tapsu skulle den lange vej til Helsinki, men Hannu
havde ham med inde i kabinen, så det har ikke været så traumatisk, som det
kunne have været.
Det var svært at sige farvel men dejligt at se og høre,
hvor meget de nye familier havde glædet sig til at få deres hvalp med hjem.
Og vi har da også hørt fra alle og fået billeder, og det virker jo allerede
som om, hvalpene altid har boet hos de nye familier.
Der er faldet ro over huset igen. Daisy er livet
gevaldigt op. Det var sjovt at følge den forandring, der skete med hende,
efterhånden som hvalpene rejste hjemmefra. Hun blev mere og mere sig selv
(læs: legesyg og fræk), og det nød de sidste to hvalpe godt af. Indtil da
har hun mere været den, der fodrede, nussede og gjorde dem rene. Chili var
den, der legede.
Mandag var vi til træning i DRK i Skjern. Det var som
sædvanligt skønt. Leif kunne nærmest flyve, da Daisy apporterede et par
duer, som om hun aldrig havde gjort andet. Afleveringerne skal der arbejdes
på, men det er første gang, hun tager vildt fuldstændig spontant.
Daisy virker ikke til at savne hvalpene. Da vi kom hjem
fra træningen i mandags, ”bad” hun om at få åbent døren ind til
hvalperummet. Da hun konstaterede, at der ikke var nogen derinde, var det
helt fint. Og nu virker det nærmest, som om hun ikke kan huske, at hun for
en uge side havde 8 hvalpe.
Det har – igen – været en spændende og dejlig oplevelse
at have et kuld hvalpe. Denne gang var det dobbelt så mange som sidst, og
det har vi bestemt godt kunne mærke. Det har været et fantastisk dejligt
kuld, og det vil være nærmest umuligt at pege på én eller to, som er sødere,
frækkere eller mere nuttet end de andre. Vi har følt os bedre rustet denne
gang, og vi har ikke været så bange for, at de skulle komme til skade. De
har i den grad fået lov til at boltre sig, smage på forskellige ting og
blive udsat for mere end Star Wars-kuldet. Men sådan bliver man jo heldigvis
klogere med tiden.
Uge 31 - 2007
Lørdag
Hvalpe blog'en er opdateret og der er
nye
billeder
Onsdag
Nå, så fandt vi ud af,
hvorfor webcam ikke har virket hele dagen.
Hvalpene havde fået fisket en ledning fra et af de fire kameraer og var
"kommet til" at gnave lidt i det. Så det kan de også nu :-)
Nu skulle det virke igen.
Hvalpe
webcam er desværre nede i dag onsdag. Kommer først til at virke igen når vi
kommer fra arbejde. Undskyld.
Tirsdag
Nye billeder hvor hvalpene ser en kanin for
første gang.
Blog er opdateret.
Mandag
Hvalpe blog er opdateret
Uge 28 - 2007
Fredag
NY 8 i 1 portræt af hvalpene på hvalpesiden
Hvalpeblog er blevet opdateret
Uge 27 - 2007
Søndag
Der er nye billeder på hvalpesiden, og nu kan de bide
Onsdag
Hvalpesiden er opdateret med billeder
Uge 26 - 2007
Torsdag
Nye portrætbilleder af hvalpene på hvalpesiden.
Onsdag
Så er hvalpesiden opdateret med billeder og blog.
Juhuuuuu jeg er her også! -Det er mig Chili
Tirsdag
Den anonyme
tollerelsker (Anina Stentofte)
En afsluttende
bemærkning til hele denne sag skal være, at vi på ingen måde er i tvivl om,
at det er Anina, der har skrevet anonymt i vores gæstebog. Når man bevæger
sig rundt på en hjemmeside, efterlader man et "spor" - en IP-adresse, et
tidspunkt for, hvornår man har været inde på hjemmesiden, og hvilke sider,
man kikker på og skriver i. Den IP-adresse, som vores anonyme skribent har,
er identisk med de IP-adresser, som hun efterlader i andres gæstebøger, hvor
hun skriver under sit eget navn - og som ejerne af disse hjemmesider
venligst har oplyst os. Vi har checket dette, for at være helt sikker.
Desuden er IP-adressen identisk med den IP-adresse, Anina har efterladt i
sin seneste - ikke anonyme - besked i dag kl. 10:49. Derfor er vi ikke det
mindste i tvivl. Vi er ikke ude på at svine nogen til, men vi kan kun
opfatte Aninas besked i vores gæstebog som en tilsvining af os - og måske et
forsøg på at skræmme hvalpekøbere væk. Som allerede skrevet har vi ingen
problemer med hendes holdning - vi har jo selv haft vores overvejelser. Hvis
hendes eneste formål var at give udtryk for sine bekymringer, ville det have
været mere passende, hvis hun havde sendt os en mail.
Mandag
Så har vi fået bekræftet vores mistanke om, hvem der er den anonyme tollerelsker, der har skrevet i vores gæstebog. Den første person, vi begge
tænkte på, da vi så indlægget, var Anina Stentofte (www.toller-noah.dk).
Det har så desværre vist sig at holde stik.
Leif er jo IT-mand,
og han satte straks en undersøgelse i gang. I den
IT-verden vi lever i. bliver ALT jo logget, så det
har faktisk ikke været særlig svært at følge hendes spor rundt omkring på
nettet, og dermed kunne sige 112% sikkert,
at det er hende - ellers ville
vi ikke skrive det her. Pudsigt nok var der andre af
de folk, der har set beskeden i vores gæstebog og som kender
Anina, der også gættede på hende!!
Vi har fulgt med på
Aninas og Noahs hjemmeside siden, hun startede den, og vi har været fulde af
beundring for den energi, hun lægger i træningen og aktiveringen af Noah –
hvilket vi ved flere lejligheder har fortalt hende. Vi har mailet sammen, og
vi har hyggesnakket, når vi har mødtes på udstillinger. Derfor er det
specielt skuffende, at det netop er hende, der efterlader sådan en besked i
gæstebogen.
Vores indtryk af Anina
har været, at hun er en person, der har en mening om tingene, og som ikke er
bange for at komme frem med den. Og vi har bestemt ikke noget imod folk, der
siger deres mening – heller ikke selv om vi ikke skulle være af samme
mening. Derfor undrer det os, at hun ikke i stedet har sendt os en mail og
ad den vej udtrykt sin bekymring over Daisys alder.
Når vores mistanke med det samme faldt på Anina, så er det bl.a. fordi, det
desværre ikke er første gang, at vi oplever, at hun anonymt sviner andre
til. Sidst vi oplevede det, handlede det om en svensk opdrættet hanhund, som
er udset til at blive parret med en dansk tæve. I dette tilfælde havde Anina
hørt nogle meget ufordelagtige ting om hanhunden, som hun ukritisk
viderebragte anonymt. Det blev afsløret, at det var hende, der havde bragt
tingene videre, og ejeren af tæven tog tyren ved hornene og konfronterede
både hanhundeejeren og Anina. Det viste sig, at rygterne ikke havde noget på
sig. Ejeren af hanhunden er endda en person, som Anina øjensynligt har haft
et rigtig godt forhold til. Aninas undskyldning dengang var - så vidt vi
husker - at der var én, der havde lagt en fælde for hende. Hvis dette er
sandt, så er den måske lagt på grund af en mistanke, der viste sig at holde
stik. Hvad Aninas bevæggrunde var, for at svine den svensk opdrættede toller
til, ved vi ikke. Men tævens ejer havde på et tidspunkt talt med Anina om at
bruge Noah til parringen. Dette blev droppet til fordel for den svensk
opdrættede toller!!
Hvad der har fået
hende til anonymt at bringe hendes mening frem omkring Daisys alder, ved vi
heller ikke. Måske får vi det at vide nu, da hun er afsløret. Under alle
omstændigheder håber vi, at hun har lært lidt af dette. Det kan ikke være
sjovt at være hende lige nu. Det hele kunne have været håndteret så flot ved
at sende os en mail i stedet.
Anina, vi har intet
imod din holdning om Daisys alder. Den er du i din gode ret til at have. Og
som vi har skrevet, har vi da også haft vores overvejelser i den henseende.
Vi valgte så at parre. Det ville du måske ikke have gjort, hvis det var din
tæve. Sådan er vi forskellige. Vi tager gerne en diskussion omkring det pr.
mail eller næste gang, vi ses. Men undlad venligst flere anonyme
henvendelser i vores gæstebog!
Uge 25 - 2007
Søndag
Chili's hvalpe Simba(Luke) og Leia
Tak til Kirsten Jakobsen for billedet i
ringen
Torsdag:
Hvalpesiden er opdateret
Tirsdag:
SÅ BLEV DAISY 2ÅR
og alt er vel hos hende og de små dejlige hvalpe.
Uge 24 - 2007
Torsdag
Torsdag
I går fik vi en temmelig ubehagelig ”hilsen” i vores
gæstebog. En anonym, der underskriver sig som ”En der elsker tollere”, skrev
følgende:
Sad lige og kiggede på jeres kommende kuld hvalpe. Kan
det passe at i vælger at få hvalpe på en tæve, der ikke engang er blevet 2
år endnu?!!! Hvis hun føder i dag er hun jo ikke engang fyldt 2 år på
fødsels tidspunktet. Anser i virkelig jer selv som seriøse
opdrættere????????
Vi har diskuteret lidt, hvordan vi skal forholde os til
sådan en udtalelse. Vi har intet imod vedkommendes holdning som sådan. Det,
der er ubehageligt, er at det er en anonym ”hilsen”. Man begynder jo straks
at overveje, hvem der er afsenderen. Vi har da også et par stykker, som vi
gætter på, det kan være.
Noget helt andet er, at det er svært
at tage sådan en udtalelse alvorlig, når vedkommende ikke engang er ”mand”
nok til at stå ved den. Det er
utroligt fejt bare at skrive en anonym kommentar i en andens gæstebog. Det
er jo så dejligt uden konsekvenser for vedkommende, og alene det siger jo
lidt om vedkommendes personlighed.
Med hensyn til Daisys alder, ja, så
var hun ikke to år, da hvalpene blev født. Hun fylder to år den 19. juni –
altså 7 dage efter hvalpenes fødsel. ”Tollerelskeren” tænker sandsynligvis
på Tollerklubbens etiske retningslinier, når han/hun harcelerer over Daisys
alder. Tollerklubbens etiske retningslinier anbefaler, at
”En tæve bør tidligst parres første
gang, når hun er fyldt 2 år eller senest i hendes 4. leveår”.
Ja, Daisy blev parret, før hun fyldte to år – rent faktisk
var hun 70 dage fra at være 2 år, da hun blev parret. Meningen har hele
tiden været, at hun skulle parres i forbindelse med 3. løbetid. Den kom
imidlertid noget hurtigere end forventet, da hun ”valgte” at synkronisere
sin løbetid med Chilis. De har hidtil ikke været synkrone.
Vi har bestemt drøftet, hvorvidt vi skulle parre nu eller
vente, og som det kan ses, besluttede vi at parre nu. Vores beslutning er
taget med baggrund i flere forskellige ting:
1. Dansk Kennel Klub har også et sæt
etiske anbefalinger. De siger omkring tævens alder ved første parring, at
”En tæve bør ikke indgå i
avlen, før den er fuldt udviklet.” Daisy er
fysisk fuldt udviklet, og at vi har parret hende 70 dage før hendes 2 års
fødselsdag, ændrer ikke meget ved det faktum. Daisy er en lille tæve, men
det er jo overhovedet ikke ensbetydende med, at hun ikke er fuldt udviklet.
Med hensyn til mental udvikling, så ved vi jo nok alle, at tolleren er noget
senere mentalt udviklet end andre retrieverracer. Skulle man tage hensyn til
den mentale udvikling, bør tollerklubbens retningsliner måske endda skydes
til 2,5 år!
Vi parrede Chili, da hun var omkring 2 år og 2 måneder.
Daisy og Chili er to meget forskellige hunde mentalt. Hvor Chili altid vil
være ”gadedrengen”, der ikke siger nej til at fjante rundt og lave ballade,
og hvis koncentration meget hurtigt forsvinder, så er Daisy langt mere
moden. Det kan vi mærke i den daglige omgang med hundene, når vi træner og
allermest tydeligt kan vi nu se det i hendes omgang med hvalpene. Hun
tackler det på en meget mere ansvarsfuld og moden måde, end Chili gjorde.
2. Vi har taget
vores dyrlæge med på råd. Han kender begge vores hunde og havde ingen
betænkeligheder ved, at Daisy blev parret nu. Hans kommentar til ”tollerelskerens”
bemærkning var, at det da var utroligt, at vedkommende ikke havde noget
fornuftigt at give sig til.
3. Endelig har vi
naturligvis vendt det med andre tollerejere, som kender Daisy. Heller ikke
her har der været nogen betænkeligheder.
Så alt i alt gjorde alle disse ting, at vi besluttede at
parre hende nu. Og det har vi ikke fortrudt.
Og ja, vi anser os selv som seriøse opdrættere. Vi har
naturligvis ikke den mangeårige hunde- og/eller tollerbaggrund, som mange af
de andre opdrættere har (men den har de jo heller ikke altid haft). Til
gengæld er vi ikke bange for at søge råd og vejledning, hvor der er råd og
vejledning at hente. Vi tager bestemt også konstruktiv kritik til os, når
bare den kommer fra navngivne personer!
Hvad formålet er med at poste den ”hilsen” i vores
gæstebog, kan vi kun gisne om. Hvis formået er at skræmme potentielle
hvalpekøbere væk, så er vores holdning til det, at vi ikke ønsker at sælge
vores hvalpe til hvalpekøbere, der ukritisk tager den slags anonyme
kommentarer til sig. Vi tager derimod gerne en diskussion med vores
hvalpekøbere om det faktum, at vi har parret Daisy på dette tidspunkt – og
man behøver bestemt ikke at være enige med os.
Vi
tager også gerne en diskussion med ”tollerelskeren”, hvis vedkommende har
”nosser” nok til at lægge navn til sin holdning.
Til
slut vil vi sige, at det er svært ikke at opfatte ”tollerelskerens”
udgydelser som andet end chikane. Det er jo bl.a. netop sådanne anonyme
tilkendegivelser, der har bragt de konflikter ind i Tollerklubben, som
klubben stadig lider under. Det er helt fint at have forskellige holdninger
til tingene – når man tør stå ved dem.
Onsdag
Så skete det - Daisy fik sine hvalpe. Tirsdag morgen
gik hun i gang med opblokningen, og hun gispede sig igennem hele dagen. Om
aftenen fik hun veer, og første hvalp så dagens lys et par minutter i ni.
Det var en stor flot tæve med hvid blis. I de næste 8½ time kom der
yderligere otte hvalpe. Den sidste - en pæn stor han - var desværre død, da
han kom ud. De øvrige otte hvalpe har det godt. Det blev til tre tøser og
fem drenge.
Nu skal hele familien sove, så der kommer nyt om fødslen - med billeder - de
næste par dage.
Tirsdag
Så er her de sidste billeder af Daisy med fyldt mave.
Daisy er nemlig gået i fødsel, men mere om det
når det er vel overstået.
Uge 23 - 2007
Chili og Daisy på Bornholm
Tirsdag
Daisy er virkelig ved at være stor nu, men hun
har det godt. Hun kan stadig løbe "når hun selv vil", men hun har det nu
helt fint, når hun sover i "tollerstilling"
Mandag
Som sædvanlig træning
hos DRK i Skjern. Vi blev delt op i hold, og mit hold skulle starte med et
frit søg i et område, hvor man ikke rigtig kunne se hundene arbejde. I
første række lå kaniner, i anden række ænder og i sidste række duer. Jeg
blev enig med HC om, at jeg sprang den øvelse over. Chili er jo stadig ikke
helt hooked på vildt, og jeg brød mig ikke om, at hun skulle have lov til at
markere kaninerne og ænderne uden at tage dem. Der var en lille chance for,
at hun ville tage duerne, men det var langt fra sikkert.
I stedet gik jeg til to dirigeringer – en med en råge for ende og en med en
bekkasin. Første dirigering var rågen. Chili fløj ud til den, snusede
interesseret, men ville ikke tage den. Jeg gik derud og fik hende til at
bære den et lille stykke. Man skal jo starte et sted! Anden dirigering var
bekkasinen. Her fløj hun igen ud, men denne gang tog hun fuglen og kom
tilbage med den. Hun var ikke super-spontan, men hun tog den indtil flere
gange og bragte den hjem.
Da vi var færdige, fik jeg en ubrugt due, som jeg lagde ud i en dirigering.
Uden problemer hentede Chili duen hjem – indtil flere gange.
Jeg tror, vi er ved at tage de første skridt på at løse vores vildtproblem.
Nu gælder det så bare om at få fryseren fyldt op med forskelligt vildt, som
vi kan øve på, da vi p.t. kun har nogle enkelte duer liggende.
Uge 22 - 2007
Lørdag
Mors tykke knaldperle
Lørdag var Chili og Lis til deres første officielle prøve
– bortset fra brugs- og tollerbrugsprøver. Det var på DRKs officielle
working test, de skulle have deres debut. Prøven blev afholdt i Søby ved
Herning i et herligt kuperet område.
En working test er en prøve med - i dette
tilfælde - fem forskellige poster.
Man bliver delt op i grupper, som følger hinanden gennem posterne. På hver
post kan man opnå 20 point. Hvis man får 0 points på én af posterne, består
man ikke, men man får lov til at gå de andre poster igennem – i modsætning
til en markprøve. Man skal opnå 50% af de mulige point.
Nå, men Lis og Chili kom i gruppe med Anne Marie og hendes
Chili (de to Chili’er er også kendt som Dupont og Dupond). Første post var
en enkeltmarkering på lavt vand i noget krat. Der skulle gås fri ved fod fra
ventelinen til startstedet. Chili var i den grad oppe på dupperne, og vores
fri ved fod imponerede ikke dommer Lars Nordenhof. Ved alle poster gjaldt
det, at der blev skudt, før der blev kastet. Chili knaldede noget så
fantastisk med det resultat, at hun ikke lagde mærke til, hvor dummyen
landede. Så da hun endelig kom ned i området, måtte hun dirigeres rundt. Hun
fandt dummyen, kom pænt tilbage og afleverede til hånd. Men 0 point for
knaldappor-teringen.
Post 2 var to enkeltmarkeringer. Første markering gik
nogenlunde. Lis måtte markere overfor Chili, at denne gang
skulle hun altså
holde måsen i jorden. Det lykkedes. Til gengæld havde hun svært ved at finde
dummyen. Igen lidt dirigeringer, dummyen blev fundet, retur og aflevere.
Dommeren her var Lars Nørgaard, som sagde, at han blev nødt til at trække
lidt for den hånd, Lis holdt foran Chili, for at få hende til at blive
siddende. Ved næste markering valgte Lis ikke at holde helt så kraftigt på
Chili. Det var en fejl, for knap havde skuddet lydt, før knaldperlen fløj af
sted. Hun fandt dymmyen og afleverede til hånd – men igen 0 point.
Tredje post var en trampejagt med to markeringer. Igen gik
det fint med første markering. Anden markering – knaldapportering. Kaj Falk
Andreasen, som var dommer på denne post, kunne ikke andet end give et 0.
Efter frokosten var vi klar til
fjerde post, som var en klapjagt. Det foregik på den måde, at hund og fører
sad på toppen af en bakke. Nedenfor bakken var en mindre fyrreskov. Der blev
affyret skud og smidt et par dummyer. Bagefter gik et par hjælpere rundt og
råbte og larmede. Hunden blev sendt og skulle hente tre ud af de seks
dummyer, der lå i området. Der var 3,5 minutter til opgaven. Endelig sad
Chils numse godt fast i jorden – efter en kraftig markering fra Lis’ side.
Da hun fik lov, fes hun ned i skoven, og inden de 3,5 minutter var gået,
havde hun afleveret tre dummyer til Lis. Lars Nordenhof belønnede opgaven
med 16 point. Der blev trukket fra på grund af markeringen om at blive
siddende, samt at Chili, idet hun blev sendt ud i søget, kom med et lille
glædeshyl :-)
Sidste post var en markeringspost på
vand. Igen var starten på toppen af en bakke. Ca.
Her
er lige et par nye billeder af Daisy
Der er ca. 3 uge til hun føder.
Uge 21 - 2007
Working Weekend
Fredag den 25. maj til mandag den 27. maj.
Så har vi og hundene "overstået" endnu en working weekend. I år var det fantastiske Marie Nimborn fra Sverige, der skulle lære os at håndtere vores små røde hunde.
Da Daisy for længst er gået i hvalpe-mode, deltog hun ikke ret meget i træningen. Hun var med til nogle få ting, men var glad for bare at få lov at tulle rundt og blive nusset.
Som sædvanlig startede vi fredag aften med en smule træning, så Marie kunne se os an. Lørdag og søndag gik med træning i Haunstrup. Vi blev delt op i to grupper -"unge hunde" og "ældre hunde". Chili hørte til sidste kategori. Træningen gik meget på apportering af dummyer og vildt og ro på post. Især det sidste var noget af en øjenåbner for de fleste af os. Maries tilgang til hundenes ophidselse og hylen - især ved vandet - var at for at træne passivitet, må man være passiv. Så vi blev placeret ved vandet med hundene og fik besked på ikke at sige eller gøre noget. Marie gik lidt rundt blandt hundene, som var meget oppe på mærkerne. Pludselig smed hun en sten i vandet, hvilket fik en hylekoncert af de helt store i gang. Det tog seks minutter, før der igen blev ro i lejren. Det værste var faktisk, at stort set ingen af hundene tog nogen som helst notits af deres fører. De var fokuserede på det sted, hvor stenen var faldet og på Marie. Vi førere var bare en pæl, som hundene var bundet ved. Her er virkelig noget at arbejde på.
Hele weekenden øvede vi ro på post. Når den anden gruppe hunde var i gang, gik vi ned til en anden sø, satte os og nød udsigten. Når der var nogenlunde ro på hundene, blev en sten smidt i vandet - og hylekoncerten startede igen. Der gik dog kortere og kortere tid, før hundene faldt til ro.
Vores tilgang til vandtræning resten af året vil være at sætte os ned, nyde udsigten, smide en sten i vandet og håbe på, at hylekoncerten på et tidspunkt helt holder op. De få gange, hundene skal i vandet, afslutter vi med at smide en sten i vandet, som de ikke skal apportere - og så går vi hjem!
Vi var mange deltagere i år, men det er vores opfattelse, at folk var meget tilfredse med træningen. Marie var fantastisk til at give individuel "terapi", så folk følte virkelig, at de havde fået nogle værktøjer at arbejde med til deres specifikke problemer.
Socialt var det også et rigtig godt arrangement, og det var dejligt at se en masse "gamle" venner og få en masse nye.
Som sædvanlig sluttede vi af om mandagen med en uofficiel prøve, som Kaj Falk Andreasen igen i år tog sig tid til at dømme. Hundene var trætte efter weekendens træning, og det påvirkede nok de flestes præstationer. Men skidt med det - vi fik alle en masse konstruktiv kritik fra Kaj.
Vi havde fornøjelsen af at have Marie boende hos os i pinsen. Det var utrolig hyggeligt at få del i hendes mangeårige erfaring med tollere - og hunde i det hele taget. Vi håber bestemt ikke, at det er sidste gang, vi træner med Marie. Hun har et fantastisk humør og en enorm energi - og så er hun så fuld af alternative indgangsvinkler til tingene.
Se stemningsbilleder fra pinsen her
Onsdag
Et
par nye billeder af Daisy
Hun er ved at blive tyk nu og er gået i hvalpe-mode. Hun lever i sin helt
egen verden og har slet ikke ører for kommandoer.
Ellers går alt op i Working Weekend, der afholdes i pinsen. Leif koger gode
ben til grillen, der skal købes ind og tilrettelægges, der skal sættes telt
op i Kibæk og laves de sidste aftaler med træner og dommer. Vi glæder os til
at være sammen med tollere og tollerfolk hele pinsen - også selv om det for
Daisys vedkommende kun bliver tale om socialisering.
Uge 20 - 2007
Søndag den 20. maj 2007
Søndag havde en lille udvalgt skare hyret Lars Nørgaard fra Aalborg (Kennel
Michno) til at komme og træne os. Lars har opdrættet Formel 1-labradors i
mange år, er træner og markprøvedommer. Desuden vil rygterne vide, at han er
formidabel til at se de fejl, man laver og til at komme med alternative
løsninger til de problemer, man slås med. Og det var primært derfor, at vi
havde lokket ham til Midtjylland.
For vores vedkommende er det største problem p.t. vildt. Vores hunde er ikke
glade for at tage vildt, og vi er kørt lidt fast i, hvordan vi løser
problemet.
Det
tog ikke lang tid, før vi fandt ud af, at Daisy ikke var til noget som
helst. Hun er jo drægtig – og i forhold til, at hun har fire uger tilbage –
temmelig stor. Så hendes koncentration er ikke omkring arbejdet. Der er ikke
mere træning på skemaet til hende, før hvalpene er rejst hjemmefra.
Chili er bare tyk – ikke drægtig – så hun havde ingen undskyldning for ikke
at arbejde J
Vi startede med at lave lidt markeringer, og det gik fint. Så prøvede vi med en due, og som ventet løb Chili forventningsfuld ud til markeringen – blot for at konstatere, at det var et stykke fjerkræ! Lars legede lidt med duen, og det lykkedes at få hende til at tage den og komme tilbage med den. Hun smed den dog ca. en meter, før hun nåede Lis – det er dog stadig et stort fremskridt.
Efter lidt markeringer over vand, dirigeringer etc., tog han de hunde, der har vildtproblemer, under behandling. Lars fortalte, at han har opdaget, at nogle hunde vil tage vildt, hvis det bliver smidt et sted, hvor hunden ikke har kontakt med føreren. Det skulle afprøves, og Lars smed en due ind i noget bevoksning. Chili markerede, og af sted gik det. Der blev møflet lidt rundt, og pludselig kommer damen løbende med en due i munden, som hun afleverer til hånd. WHAT ! Vi prøver igen – og igen en aflevering til hånd! Sidste markering bliver afleveret et stykke fra Lis – men hun tog duen.
Lars foreslog, at vi prøvede med en and. Afsted med anden – Chili efter. Der gik et stykke tid, hvor hun møflede rundt i krattet, og så kom hun ud – uden and. Lars gik med hende derind igen, og denne gang kom hun ud med en and, som hun smed et stykke fra Lis. Lis kunne næsten ikke trække vejret !!
Lars foreslog nu en kanin. Efter lidt tøven sagde Lis ”OK” – intet kunne alligevel ødelægge dagen. Kaninen – en lille en af slagsen – fløj ind i krattet. Chili blev sendt af sted, og Lars stillede sig, så han kunne følge lidt med i, hvad der foregik. Kaninen var landet på en forhøjning, men Chili fik fat i den. Hun slap den dog kort tid efter og kom ud af buskadset uden kanin. Lars gik med hende ind, og lidt efter kom hun ud – bærende på kaninen. Igen smed hun den et stykke fra Lis, men det er uden betydning. Hun tog kaninen og bar den!!!!!! Chili er god til afleveringer, og hvis vi bare kan få hende til at tage vildt, så skal det med afleveringerne falde på plads.
Det var en helt fantastisk dag, og vi har måske fundet nøglen til, hvordan vi får apportering af vildt på plads.
En stor tak til Lars, fordi han gad tage den lange vej ned og hjælpe os med. Vi tror ikke, at hans næste hund bliver en toller – men vi håber, han kan se, at vi arbejder seriøst med vores hunde – trods de problemer, der er. Og så kunne det jo være rart at møde ham som dommer på en markprøve engang :-)
Lørdag den 19. maj 2007
Et stort tillykke til Chili – mors tykke tøs – der fyldte 3 år. Bortset fra lidt vægtproblemer må hun siges at være én af dem, der bare ser bedre og bedre ud med alderen :-)
Uge 19 - 2007
Selv om det er svært at se det
på Daisy, så er vi nu ikke i tvivl om, at hun har hvalpe i maven. De, der
ikke ser hende så tit, påstår, at de kan se, at hun er blevet større. Det
kan vi nu ikke se, men nu er hendes patter begyndt at vokse, og det kan vist
kun betyde én ting! Vi håber, hun snart begynder at svulme op, så ingen
længere er i tvivl.
Lørdag
Så har Chili og Lis været til deres første lydighedsprøve. Det var Sunds
Lydige Hunde, der afholdt en ganske uofficiel prøve i forbindelse med
træningsafslutningen. Lis har trænet hos Sunds Lydige Hunde i løbet af
foråret for at være klar til at stille op til DM i lydighed for tollere, som
finder sted i forbindelse med tollerklubbens jubilæum i august. Det er en
gammel gæld til Grete Munch (chefdesigneren), der skal betales. Lis lovede
at stille op til DM, hvis Grete ville gå op til brugs- og tollerbrugsprøver
med sine hunde. Grete har levet op til sin del af aftalen, så nu er det op
til Lis at få tilmeldt sig LP til jubilæet – og så op.
Nå, men træningen hos Sunds Lydige Hunde startede meget langsomt med, at
hundene skulle lære at sitte og dække – og så skulle man øve kontakt med
hundene!!! Den del var jo ligesom på plads, så de første par gange
overvejede Lis, om hun skulle fortsætte på det hold. Da der så endelig kom
mere gang i udfordringerne, kom Chili i løbetid. Efter tre uger uden
træning, var både Chili og Lis noget sultne efter at komme i gang igen. Men
ak, yderligere to gange missede de træningen pga. arbejds- og familiemæssige
ting. Så efter fem ugers pause, var det med spænding, Lis mødte op til
træningen. Og uha, der var sket meget. De andre havde lært så mange nye
øvelser – og der var kun to træningsgange igen. Men det er jo kun for sjovt,
så Lis meldte sig til den afsluttende prøve i håbet om, at hende og Chili
ikke faldt fuldstændig igennem. Der var nogle ting, der blev trænet flittigt
på herhjemme – bl.a. stå, som Chili har haft problemer med, da hun elsker at
sidde. (Den øvelse kan også hjælpe i udstillingsringen!!). Desuden er
”stillingsskift” ikke en af de mest elskede øvelser, da det er så svært at
få Chili op og sidde igen efter dæk-positionen. Derimod er indkald og
fællesdæk ikke noget, der volder problemer overhovedet.
Nå, dagen oprandt, og Lis og Chili kom i ringen. Det startede godt med
max.point i tandvisningen. Der blev trukket lidt i lineføringen, da Chili
sætter sig lidt for langt fremme. Det er ikke noget, man går helt så højt op
i i jagttræning – bare de sidder pænt ved førerens venstre ben. Stå-øvelsen,
som var frygtet, gik rigtig godt, og der blev kun trukket ½ point pga. en
ekstra kommando.
Spring-øvelsen, som plejer at være OK, var ikke helt OK i dag. Chili sprang
ikke, og Lis, som delvist var lettet for at følge med over på den anden
side, var ved at falde! Der måtte lidt ekstra kommandoer til, før det
lykkedes, og det gik ud over pointene.
Stillingsskift gik bedre end forventet, men ikke perfekt. Der var lidt
ekstra kommandoer, men Chili blev pænt på sin plads. I indkald blev der
trukket ½ point pga., at Chili sad lidt skævt – og det samme med næseprøven.
Den havde ellers medført lidt nervøsitet. Ikke fordi Chili ikke kan finde
den rigtige pind og vil apportere den – men mere fordi, hun har stor lyst
til at tygge i den lille pind. I dag gik det perfekt – ud og finde pinden,
bære den forsigtigt hjem, sætte sig og aflevere. ½ point trukket pga. at hun
sad lidt skævt.
Fællesdæk gav også 9½ point, da der måtte en ekstra kommando til.
Helhedsindtrykket gav 9 point. Vi fik en rigtig god kritik, og dommeren
mente, at Chili var en glad og motiveret hund, som var i god kontakt til sin
fører. Samarbejdet var også helt på plads.
Alt i alt 153,5 point ud af 180, hvilket giver en 1. præmie og en placering
som 2. bedste hund. Så det var en god dag, og Lis overvejer seriøst at
fortsætte træningen, hvis det kan passes ind i jagttræningen og
familieforpligtelserne.
For lige at sætte tingene i det rette perspektiv kan vi lige til slut
oplyse, at Fru Munch (chefdesigneren) og Sida var til officiel
lydighedsprøve i klasse tre i dag. De fik 272,5 point
ud af 280 mulige og vandt klassen. Se så er der noget
ved det !!! Et stor tillykke til det meget dygtige par.
Uge 18 - 2007
Lørdag
Lørdag bød på en tur til Århus. Vi skulle i Ikea for at købe nogle ting til
Kristians nye værelse. Bagefter tog vi en tur i Den Gamle By og på Aros, da
Kristian så gerne ville se skulpturen af drengen, der sidder på hug. Mens
Lis stod i Den Gamle By med begge hunde og ventede på Leif og Kristian, kom
der et par hen og sagde, at det da vist var Daisy. Lis blev naturligvis lidt
overrasket over, at de kendte hendes navn. Det viste sig så, at de flere
gange har været inde på vores hjemmeside, så de var helt opdateret på, at
hun muligvis er drægtig. De har selv haft en tollerhan, der desværre døde af
kræft som 4-årig. Senere mødte vi en pige, som venter på en hvalp fra Lars
og Gea. Sikke en dag!
Fredag
Så blev det St. Badedag
Igen i år havde vi en dejlig St. Badedag
ved Toftum Bjerge. Vi var omkring 10-12 tollere, der nød at komme i vandet.
Vi var selv hundeløse i år. Daisy blev hjemme, da hun forhåbentlig er
drægtig, og Lis havde ikke lyst til at få Chili med, da der p.t. bliver
trænet seriøst til en DRK working test den 2. juni. Chili har problemer med
at holde måsen i jorden, når der skal apporteres fra vand, så at tage hende
med til St. Badedag vil være at ødelægge en masse ugers træning. Det betød
dog ikke noget, for vi havde en herlig dag sammen med andre tollere og deres
ejere. Randi og Bruno havde arrangeret kage, sodavand, øl og kaffe. Til
hundene var der hundebowling. Vi nåede også et enkelt spil minigolf og en
halvdårlig frokost på en restaurant.
Uge 15 - 2007
FØRSTE DANSKE TOLLER
John, Shaggy Toller’s Sergent Pepper, er blevet FØRSTE DANSKE TOLLER MED TITLEN
"INTCH" - INTERNATIONAL CHAMPION!John er en helt speciel hund for os, idet han er Daisy's far. Vi har i lang tid fulgt Kurts træning med John og set hvor
flot deres samarbejde har udviklet sig over de sidste par år. Der er ingen tvivl om, at det har krævet hårdt arbejde at komme så langt, som Kurt og John er kommet. Kurt har også lagt et enormt arbejde i - og fået succes med - at få dæmpet den stress, som vi så ofte ser hos tollere, og som John absolut også "lider" af.STORT TILLYKKE til Kurt Henriksen & John med den flotte titel.
Arkiv fotos med John og en and.
Uge 14 - 2007
Søndag - Påskedag
I dag har vi haft besøg af Kettu (Obi Wan Kenobi) - Chilis førstefødte - og
hans nye familie, Natasha og John. Kettu er blevet en stor dreng på lidt
over 6 måneder, og han er bare sådan en flot og dygtig dreng.
Kettu er
næsten Chilis spejlbillede - kan I se, hvem der er hvem?
Kettu er rigtig dygtig. Han er ved at lære at gå spor, og allerede nu er han dygtig til at aflevere dummyen. Vi gik en tur ud i Haunstrup Brunkulslejre, og hundene havde det bare herligt. Det var dejligt at tilbringe en dag sammen med Kettu og Natasha og John. Og det er så skønt at se, at Kettu har det så godt, og at Natasha og John bare elsker ham.
Mandag
Så er Daisy
kommet i løbetid – temmelig meget tidligere end forventet. Det skyldes
sikkert, at Chili har været i løbetid i 1½ uge nu. Man ser ofte hos tæver,
at de synkroniserer deres løbetider. Nå, men det betyder, at vi parrer Daisy
om 1-2 uger, og hvis alt går vel, får vi hvalpe midt i juni. Læs mere om de
kommende forældre under Hvalpe.
Uge 11 - 2007
Søndag var der udstilling i
Strib i tollerklubregi. Dommer var Jens Martin Hansen.Der
var 43 hunde tilmeldt, men kun tre i brugshundeklasse
tæve – og det var Chili, Daisy og Toller's Delight Smoking
Blue Star. Alle tre fik 2. præmie men med god
kritik. Dommeren mente om Chili, at hun ville klare sig rigtig godt, hvis
hun tabte 1-2 kilo. Ikke nok med at hun så tyk ud, men det havde også
indflydelse på hendes bevægelser, da hun ”rullede” i kroppen pga. de ekstra
kilo. Og indrømmet, hun er for tyk. Der er nok ingen vej uden om noget diætkost,
for hun får virkelig ikke ret meget foder pr. dag.
Omvendt var Daisy – som sædvanlig – for lille, men
også hun fik en god kritik. Og som dommeren sagde: ”Det er så uretfærdigt
fordelt. Nogle har for lidt, og nogle har for meget”. (Daisy
blev nemlig bedømt lige før Chili :-)
Først på ugen nød vi godt af det gode forårsvejr. Der blev trænet og taget billeder. Billederne vil blive lagt ud i galleriet snarest.
Chili er med igen :-)
Uge 10 - 2007
Torsdag
Endelig en dag med solskin, når man kommer hjem fra arbejde. Ud med Daisy og
kameraet, som der jo også kom et par gode billeder ud af samtidig med lidt
træning. Chili skal ikke lige strække ud endnu, selv om hun vist er ved at
være klar igen, så hun fik en træningstur senere.
Billeder af Daisy Duck
Uge 8 - 2007
Onsdag aften begyndte Chili lige pludselig at kaste op og lave
mærkelige
synkebevægelser, som om noget sad fast i halsen på hende. Vi prøvede med lidt
A38 og lidt pølsestumper for at se, om det ville gå over, men det gjorde det
ikke. Hun var helt vild efter at spise noget, så hun kunne kaste op, og når
hun blev lukket ud, skovlede hun bare sne og blade ned.
På et tidspunkt syntes vi, at det var nok, så Leif kørte til dyrlægen i Herning. Da de kom derind, havde hun ikke længere de store gener, så dyrlægen gav hende noget antibiotika, hvis hun skulle have fået en rift i halsen. Efter at have betalt regningen, som jo var til dobbelt takst, kørte Leif og Chili hjem igen.
Torsdag var Chili i strålende humør og piskede rundt, da vi var ude og træne sammen med andre hunde. Men, men, men...... natten mellem torsdag og fredag lavede hun ikke andet, end at kaste op. I opkastet fandt vi en 1 meter lang trævl fra et gulvtæppe, som hun havde været ved at fortære onsdag aften i et forsøg på at få noget ned, som hun kunne kaste op. Da hun fortsatte med opkastningerne fredag morgen og formiddag, og da hun blev sløv og træt, turde vi ikke andet, end at køre hende til dyrlægen igen. Et røntgenbillede viste, at der var et eller andet nede i maven på hende, så der var ingen vej udenom en operation.
Men vi blev snydt. Da hun først var skåret op, var der intet i maven på hende. Hendes slimhinder i maven var dog noget forstørret, og det var det, man kunne se på røntgenbilledet. Dette var også tegn på, at der havde været noget, der generede hende - måske den trævel fra tæppet. Nå, men vi fik Chili med hjem igen. Hun var temmelig groggy og øm, men det gik hurtigt fremad.
Lørdag aften begyndte Daisy så at kaste meget kraftigt op. Det fortsatte også hele natten og næste morgen, og så var vi klar over, at det var en slags omgangs syge som florerede. Daisy kom sig igen efter 1½ døgn, og var derefter på toppen igen.
Efterfølgende har vi hørt om så mange hunde, der har haft voldsomme
opkastninger i 1-1½ døgn og herefter fået det bedre.
Vi er naturligvis lettede over, at Chili ikke var alvorligt syg, men hun kunne nu godt have undværet at skulle igennem en operation.
Uge 7 - 2007
Fredag:
Hundesenge
Fredag tog Lis op til den kendte løbetidsbukse-designer, fru
Munch, for at sy hundesenge til vapserne. Leif havde sagt, at han først vil
stå Lis bi med at få hundene ud af sengen, når de havde fået en hundeseng
som alternativ til vores dobbeltseng. Altså var det bare med at få syet
nogle senge i en vis fart. Faktisk gik det så godt, at fru Munch og Lis et
kort øjeblik overvejede at bruge foråret og sommeren på at
sy 40-50 hundesenge, få en bod lige ved siden af Østrand på
DKK-udstillingen i Herning – og så sælge puderne til det halve af, hvad
Østrand tager :-) De valgte dog
i stedet at bruge foråret og sommeren på at træne hundene.
Lørdag: Fødselsdag
Lørdag fyldte Anne Marie 50 år. Og hvilket sted ville passe bedre til Anne Marie at fejre sin fødselsdag end på en hundeudstilling??? I dette tilfælde DKKs udstilling i Odense. Der blev både sunget fødselsdagssang, spist lagkage og duftet til den flotte buket roser, som hun fik. Som en ekstra gave blev Andelokkerens Røde Oskar BIG 3! Et stort tillykke til Anne Marie.
Søndag: Hundetræning
Søndag var der overgangstræning hos DRK Herning (i Haunstrup). Som sædvanlig en rigtig god dag. Vejret faktisk helt forårsagtig. Det blev vores sidste gang i denne omgang hos DRK Herning. Det har været et rigtig godt hold, og vi har lært meget. Fra marts starter vi på markprøvetræning hos DRK i Skjern, og Lis starter den 8. marts hos Sunds Lydige Hunde for at ”komme i form” til DM i lydighed. Hun har ikke store forhåbninger om succes, men prøves skal det.
Nyt udstillingsbur til Chili og Daisy - købt hos Kennel Maj på DKKs udstilling i Odense.
Uge 6 - 2007
Så var der igen træning i kredsen. I dag var vi otte hunde - heraf en, der
havde taget den lange vej fra Esbjerg. Vejret var koldt og blæsende, men vi
fandt et sted i nogenlunde læ, hvor vi slap for snefygningen.
Uge 5 - 2007
Natten
mellem den 1. og 2. januar 2007 døde Sofus – Wildmountain Tollers Han Solo.
Han blev kun godt 3 måneder. Sofus er fra vores første - og hidtil eneste –
kuld. Han blev født som hvalp nr. 2 ud af kuldet på fire.
Lige siden Sofus flyttede hjem til sin nye familie har han med jævne
mellemrum været syg. Han har kastet voldsomt op, hvilket medførte, at han
blev meget svag og mistede appetitten. Han blev undersøgt på kryds og tværs
af dyrlægen, som ikke kunne finde en årsag til opkastningerne. Hver gang
Sofus var ved dyrlægen, fik han bl.a. genoprettet væskebalancen og blev den
frække lille hvalp igen, som han burde have været hele tiden. På et
tidspunkt fik han fjernet ”blindtarmen”, men uden at det havde nogen
længerevarende effekt.
Nytårsmorgen blev vi så ringet op af Sofus’ ejere, der var på vej til
dyrehospitalet med en lille, rigtig syg hvalp, som de var sikker på ikke
ville overleve. Sofus blev indlagt. Dyrlægen så til ham ved 23-tiden og
overvejede faktisk at ringe til Sofus’ ejere, da han på det tidspunkt var
helt frisk. Men næste morgen var Sofus død.
Tollerklubbens obduktionsfond har betalt for at få Sofus obduceret. Den
dyrlæge, der obducerede ham, kunne dog ikke finde noget unormalt. Da nogle
havde mistanke om, at der muligvis kunne være tale om PNP, en uhelbredelig
nyresygdom, blev en vævsprøve fra nyrerne sendt til et laboratorium i
England. Vi har nu fået det svar fra laboratoriet, at de ikke har kunnet
finde noget unormalt i vævsprøven. Sofus’ død kan derfor ikke forklares. Det
betyder dog ikke, at den ikke har berørt os dybt, og vi er meget kede af det
på både Sofus’ og hans families vegne.
Uge 3 - 2007
The coolest chicks in town
Vores
private designer og syerske, Grete Munch, Kennel Mariendals Red Nose, gav
forleden Chili og Daisy disse flotte løbetidsbukser. De er ret seje, og vi
tror personligt ikke, at der er andre tæver i Vildbjerg og omegn, der har
sådanne flotte løbetidsbukser. Tøserne siger, at de glæder sig til at
afprøve dem
Her ses
tøserne i deres fine bukser. Vi er sikre på, at Grete tager imod bestilling
- men husk at det er unika -og unika koster :-)
Så kom der endelig sne til Danmark, og det nyder vi alle. Lis tog tidligt
fri fra arbejde for at komme ud med pigerne, mens der stadig var solskin.
Der var ingen tvivl om, at tøserne nød sneen. Vi håber, det ikke bliver det
sidste sne denne vinter, for der sker noget helt specielt med hundene, når
de får lov til at boltre sig i sneen.
Uge 2 - 2007
HEJ SIMBA - Gensynsglæde
Så tog vi hul på dette års træning i kreds-regi. Og sikke en start. På trods af vinde af orkanstyrke, regn og sågar hagl var der ikke mindre en 12 hunde med til dagens træning. Virkelig flot. Det var som sædvanlig Jørgen, der styrede slagets gang.
En af deltagerne var Kathrine og Simba - vores egen Luke Skywalker. Det var så dejligt at se dem. Simba er bare vokset - både størrelsesmæssigt og selvtillidsmæssigt. Det var dejligt at se.
Om det var vinden, der gjorde det, eller juleferien, vides ikke, men alle hundene var virkelig oppe på mærkerne, og det var undertiden svært at finde koncentrationen. Men det var som sædvanlig en dejlig dag - på trods af vejret - sammen med dejlige hunde og gode hundevenner.
Der er flere billeder af Simba under "Hvalpe".
Uge 1 - 2007
Endelig
er der startet en ny omgang træning i DRK. Vi har valgt et overgangshold hos
DRK i Herning. De træner i Haunstrup søndag middag. Her i den første del af
året er det lidt svært at få tid til at træne om aftenen, da der også skal
være tid og plads til Kristians spejder og gymnastik.
Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt vi skulle kaste os over markprøvetræningen.
Bortset fra problemer med at tage vildt, så er hundene klar til det. Vi
valgte dog alligevel overgangstræningen. Heldigt nok, for vi er kun otte på
holdet, og niveauet er rigtig pænt. Det skal nok blive en rigtig god og
udfordrende gang træning.
Søndag den 14. januar starter arrangementerne i vores kreds i tollerklubregi.
Vi lægger ud med en gang træning hos Kurt og Anne Marie i Kibæk, og som
sædvanlig vil Jørgen svinge pisken over os. Kathrine og Simba (Luke
Skywalker) kommer, og vi glæder os sådan til at se dem.
Kredsen har et rigtig godt program for første halvdel af året. Som sædvanlig
er der Working Weekend i pinsen, og det glæder vi os meget til. Masser af
træning og samvær med gode hundevenner. Der vil også blive afholdt et
apporteringskursus, hvor man vil forsøge at afhjælpe forskellige problemer
med apportering.