Arkiv 2008


 

 

31. december 2008

Vi mødtes i formiddag med andre tollere og tollerfolk (og en enkelt golden) i Haunstrup til vores nytårsgåtur. Det var lykkedes at lokke Anja og Thomas med (Chilis og Daisys opdrættere). De have taget mor Zulu med. Man kan desværre ikke tale om en varm og kærlig familiekomsammen, for de tre damer røg i totterne på hinanden. Det var mest Chili og Zulu, der havde lidt problemer med at finde ud af, hvem der bestemte. Chili er den ældste af de hunde, vi normalt træner med, så hun plejer at være den, der bestemmer (i hvert tilfælde inde i sit eget hoved), og den rolle havde hun tænkt at påtage sig igen. Her måtte Zulu så lige vise, at hun var ældst! De tog et par drabelige omgange i ringen, men jeg tror, at de til sidst blev enige om stiltiende at være uenige om, hvem der bestemte.  

Det kan se drabeligt ud, når sådan et par tæver går til den, og det kan også ende grimt. Men i dag var det mest en ordentlig omgang markeringer overfor hinanden – selv om det var ganske alvorligt.  

Efter at have taget den lange runde i brunkulslejrene endte vi efter en god times tid tilbage på træningspladsen. Her var Gitte og Jeppe allerede gået i gang med at tænde bål og lave pandekager. Og så blev der spist pandekager og slik og drukket kaffe og te til den store guldmedalje.  

Lige nu ligger begge hunde og snorksover, og jeg har lavet de fleste forberedelser til middagen i aften. Leif er lige væltet ud af sengen (kl.15.00). Han har ligget med feber og en ordentlig gang dårlig mave siden i går. Han har dog kæmpet sig op, så han kan supervisere den vildsvinekølle, der skal på grillen senere i dag. 

Vi vil gerne ønske alle vore hundevenner – og andre der læser denne side – et rigtigt godt nytår. Vi håber at se mange af jer i løbet af det nye år.  

Uge 52

Så blev det endelig juleferie – godt for både os og hundene. Det er blevet til nogle gode ture i Haunstrup, hvor de har fået lov til at strække ud. En af dagene var der tale om reel træning. Der blæste en hel pelikan, så vi gik ind i skoven for at få noget læ. Et stykke inde ligger nogle høje sandbakker, som vi har brugt i træningsøjemed i DRK. Her gik vi ind, stillede os 40-50 meter fra hinanden og lavede dobbeltmarkeringer. Dummyerne blev smidt ned af skråningen på hver side, så hundene ikke kunne se, hvor de landede. Det gik rigtig godt; de to damer gik virkelig til den. På et tidspunkt kom der et ordentligt vindstød, der blæste Leifs kasket af. Det er ikke noget problem, når man har en hund, der gerne vil apportere. Så da Daisy kom tilbage med den sidste dummy, blev hun sendt efter Leifs kasket. Også den blev bragt flot retur.  

På vej tilbage til bilen lavede vi et par meget lange dirigeringer på skovstien. De har nok været 80-100 m, men det var heller ikke noget problem. Hundene – og vi - havde glæde af, at de kunne følge skovstien, hvilket gjorde det noget lettere for dem. 

Vi overvejede et frit søg men blev enige om, at de begge havde gjort det godt, og at det derfor var tid til at slutte. Turene op og ned at sandbakkerne havde taget på kræfterne. 

Den 28. var vi inviteret ud til Maj-Britt og Knud i Lyne ved Tarm. De startede en tradition sidste år, hvor nogle træningskammerater fra DRKs træningsplads i Skjern mødes efter frokost til noget hundetræning. Bagefter er der sammenskuds-julefrokost. Det er en rigtig god tradition, som vi er utrolig glade for at være inviteret med til. 

Maj-Britt og Knud havde taget en hel zoologisk have op af fryseren. Der var forskellige ænder, duer, en blishøne, en lappedykker og en kanin. Og der var skam også nogle lokkeænder, som blev brugt på første post – en vandmarkering. Markeringen – som var en and eller en blishøne - blev smidt midt i en bunke lokkeænder. De første par hunde – labradors – ignorerede de uægte og gik direkte efter den ægte vare. Daisy var ude og have fat i to af lokkeænderne, inden hun besluttede sig for den rigtige. Chili, derimod, piskede ned til vandkanten, stoppede op noget forbavset over det store udvalg af ænder. Jeg kunne ikke selv se hende derfra, hvor jeg stod, men jeg kunne høre hende!! For hun begyndte nemlig at gø af de skide ænder, der var så selvoptagede, at de ikke værdigede hende et blik. Sådan opfører ænderne i anlægget sig ikke!!! Disse her – derimod – blev bare liggende uden at tage sig af den meget farlige hund på søbredden. Det endte med, at jeg måtte gå ned til hende og dirigere hende ud til kadaveret. På vej tilbage skulede hun noget til lokkeænderne, som stadig lå og var ligeglade med det hele. Anden gang gik det bedre, selv om hun stadig var noget forvirret over de ænder, der ikke var fløjet. Men tredje gang var der ingen slinger i valsen. Daisy knaldede på første markering, men kunne holdes på de sidste. Hun kastede sig ud i vandet hver gang og fik styr på, hvad hun skulle hente.
Selv om det er en situation, man aldrig ville komme ud for på en rigtig jagt, var det en lærerig og morsom oplevelse – både for os og hundene. 

Bagefter blev der lavet et frit søg med vildt. Der blev lagt fem dyr i læhegnet mellem marken og søen og tre dyr på marken. Chili og Daisy blev dækket af og lå og kikkede på, at de første tre hunde arbejdede. Herefter var det Chilis tur. Det dyr, der lå tættest på os, var en kanin. Chili vil ikke tage kaniner, og normalt ville jeg enten fjerne kaninen eller gå ud og prøve at få hende til at tage den. Grunden er, at jeg ikke vil have, at hun får succes med at gå fra noget i et frit søg. Denne dag havde jeg imidlertid besluttet mig for, at jeg ikke ville hidse mig op over det. Jeg sender hende af sted, og det første dyr, hun får færten af, er kaninen. Hun løber derhen, snuser og foretager sig så ikke mere. Jeg kommer med et enkelt ”apport”, som ikke har nogen effekt. Så kalder jeg hende tilbage og sender hende igen. Denne gang får hun færten af lappedykkeren, som hun hunden tøven samler op og bringer tilbage til mig. I dagens anledning havde jeg fulgt et råd fra Helle Lund og medbragt en særdeles lækker godbid, som hun aldrig har fået før. Makrelguf på tube (ikke den med mayonnaise!!). Af en eller anden årsag er Kristian mere vild med makrelguf på tube end det i dåsen, selv om det er samme produkt. Jeg køber det sjældent, da jeg nægter at give så mange penge for en ”skide tube makrelguf”. Men det er jo noget andet med hundene, ikke Så da Chili afleverer lappedykkeren til mig, får hun et ordentligt sut af tuben. Uha, det var lækkert – kan jeg se, at hun tænker. Jeg sender hende så igen – og hvad sker der??? Hun fiser lige ud til kaninen, samler den op, som om hun aldrig har gjort andet og afleverer til hånd!!!!! Så kan det nok være, at tuben med makrel blev fundet frem igen. Derefter tager hun 3-4 stykker vildt mere uden problemer – og så stopper vi, inden der går ged i det. Efterfølgende laver jeg et par dirigeringer med kaninen, og hver gang samler hun op og afleverer flot til hånd – og får selvfølgelig et dut af tuben. Sådan en dag kan man leve længe på, når man har en hund som Chili!! 

Daisys frie søg gik også rigtig flot. Hun har ikke problemer med ikke at ville samle bestemte typer vildt op. Men nogle gange samler hun ikke spontant op, og det kræver et meget bestemt ”APPORT” fra Leif, før hun samler op. Denne gang var der dog ikke de store problemer. Hun blev på et tidspunkt forstyrret af en anden hund, der var på opdagelse på egen hånd. Men selv dette håndterede hun faktisk fint. Hun var ret nem at få til at arbejde igen, selv om den anden hund var i området. 

Da vi var begyndt at fryse alvorligt om næserne, gik turen tilbage til Maj-Britt og Knud til det store julebord, og det blev en rigtig god aften med masser af hundesnak og gamle jagthistorier. På vej hjem snakkede vi om, hvad vi egentlig lavede, før vi fik hundene. Det kunne ingen af os huske, men det er helt sikkert, at vi ikke ville have opfattet det som en fantastisk oplevelse at tilbringe en kold eftermiddag på en mark uden for Tarm!! Så sådan kan ens liv ændre sig dramatisk, bare fordi man får en hund eller to i huset.  

Nytårsaftensdag er der som sædvanligt gåtur i Haunstrup for de, der har lyst. Det er en god anledning til at få rørt hundene og gøre dem lidt trætte til om aftenen, når det begynder at brage løs alle steder fra. Vi håber, at der dukker mange op, for det er faktisk også en hyggelig tradition.

Uge 51


18. december - hvalpekick
I går var vi på hvalpebesøg hos Ulla i Skive. Mollys hvalpe er efterhånden blevet 7 uger, så det var på høje tid, at vi kom forbi for at beundre dem.

Det er seks pragtfulde hvalpe, som Molly har fået. Vi var først overrasket over, hvor rolige de var – men det var indledende gode manerer. Inden længe gik den vilde leg, og vi blev bidt, kysset, bidt, slikket og bidt igen. Vi havde taget en frossen and med samt vinger fra både duer og ænder. Ulla skal selv beholde én af hvalpene – Maggie. Og hun var revnefærdig af stolthed, da Maggie flot bar rundt på den ene vinge. Når én af de andre hvalpe tog den fra hende, var hun hurtig til at få fat i den igen. Ulla har store forhåbninger til den fremtidige jagttræning med Maggie

Der var nu ingen af hvalpene, der var tilbageholdene overfor hverken and eller vinger. I det hele taget er det et kuld hvalpe med stor selvtillid, som måske kommer af alle de muligheder, de har for at udfolde sig i deres ”kravlegård”. Der er ting at klatre på, gynge på, bide i, trække i, rulle med etc. De hvalpe bliver godt forberedt på det liv, der kommer.

Der er intet så skønt som tollerhvalpe på den alder – og de har bare deres helt egen duft. Så vi sad med næserne dybt begravet i deres pels og snusede og snusede. Da vi kom hjem blev der igen snust. Denne gang var det bare Chili og Daisy, der var fuldstændig besatte af de spændende dufte.

Uge 50
Sidste søndag var der træning i kredsen. Det var som sædvanligt hyggeligt, og det er rigtig dejligt, at der er kommet mere plan i træningen. Det glæder også Jørgen, at han kan lægge en slagplan for, hvordan han vil have hundene – og ikke mindst hundeførerne – til at udvikle sig.

Denne søndag var der så juleafslutning med DRK brugsprøve. Der var to tollere, der forud have besluttet at prøve kræfter med brugsprøven: Gitte med Pepsi, som prøver for anden gang, og Søren med Aiko, som skal prøve for allerførste gang. Aiko er også kun lige blevet 9 måneder! Derudover var der to labber – bl.a. Arne Brander med eget opdræt, og en anden (som jeg ikke kan huske hvad hed) med en kuldbror til Arnes hund.

Vi havde hyret Jørgen til at være dommer. Derudover så dukkede Kristian Bager også op. Han er ved at uddanne sig til brugsprøvedommer, så han var aspirant på prøven. Desværre tæller det ikke, hvis der er mindre en fem hunde, så det så lidt sort ud for Kristian. Men om ikke andet så kunne han da få noget mere erfaring!

Vi havde annonceret æbleskiver og glögg. Leif blev hjemme og lavede begge dele og kom så ud med det til os. Han kom lige som brugsprøven var ved at slutte. Da han hørte, at Kristian ikke kunne bruge prøven til noget, så lagde han fluks 120 kr. og gik til brugsprøve med Daisy. Så kom vi op på de fem hunde, og prøven talte med i Kristians uddannelse.

De første til at gå op var Arne og den anden labbe-mand. Det gik desværre ikke for nogen af dem, så de må på den igen på et andet tidspunkt. Så var det Søren og Aikos tur. Connie – Sørens kone – blev ”gemt” af vejen, så Aiko ikke var for opmærksom på hende. Søren og Aiko lavede simpelthen sådan en flot brugsprøve. Eneste kritikpunkt var fri ved fod, hvor Aiko ikke var lige koncentreret hele tiden. Det kunne have været reddet, hvis Søren havde sat tempoet op. Han gik meget langsomt. Til gengæld var afsætning og indkald helt perfekt. Apporteringen var perfekt, og Aiko lavede en meget smuk aflevering. Skuddet rørte ham heller ikke, så der var ikke tvivl om, at han havde bestået. De blev trukket to point og endte med 38 point. Pointene blev trukket på fri ved fod og helhedsindtrykket.

Gitte og Pepsi lavede ikke helt så flot en prøve. Pepsi var absolut i hopla – så meget i hopla, at hun var temmelig meget fri ved fod. Afsætning gik til gengæld godt. Det var her, det gik galt på den første brugsprøve. Apportering gik nogenlunde, og skuddet havde Pepsi ikke problemer med. Gitte og Pepsi endte med at bestå, men jeg ved ikke med hvor mange point.

Til sidst var det så Leif og Daisy, som lavede en perfekt brugsprøve til 40 point. Det kunne også lige passe andet!!

Så ud af de fem hunde, var der tre, der bestod, og det var alle tollere. Dejligt!

Jørgen valgte Aiko til dagens bedste hund. Han var godt nok ikke den, der havde fået flest point. Valget var baseret på Aikos alder og dermed den korte tid, som de har trænet i. Det var fuldt fortjent.

Vi skålede i glögg og fik konsumeret nogle æbleskiver.

Bagefter trænede vi lidt for os selv. Leif og jeg lavede dobbeltmarkering med omkring 50-60 meters afstand. Kasteren stod på en forhøjning 10-12 meter oppe i terrænet, og hundene kunne ikke se, hvor dummyerne landede. Begge hunde arbejdede helt fantastisk godt. Der blev markeret til den store guldmedalje, og de fleste gik de direkte til. Jeg tror, at begge har godt af ind i mellem at blive sultet lidt mht. træning. Det tænder dem enormt, og de arbejder helt utroligt.

Efter den sædvanlige ½ times snak med Gitte og Ulla, så gik turen hjem. Det tog mig resten af eftermiddagen at få varmen, og jeg tænkte mere end én gang på Helle Lund, der kan hoppe i spa’en efter sådan en omgang træning. Puha, hvor er jeg misundelig!
 

Uge 48

Så er endnu en uge gået, hvor hundene er blevet trænet alt for lidt. Heldigvis havde vi en aftale med Helle Lund lørdag. En aftale, som vi havde glædet os til længe. Det var vores tur til at tage ned til Helle i Middelfart. Foruden Helle og Foxie deltog Henriette og Kelly. Vi trænede på Gals Klint lige ned til Lillebælt, hvor skoven nærmest ”falder” ud i vandet, så der var varieret terræn.

Vi ville egentlig have startet med lidt LP-øvelser. Det opgav vi dog pga. Chili. Hun var helt oppe og køre – sikkert fordi hun er blevet lidt overset i løbet af ugen. Hun var ikke så modtagelig for kommandoer men prøvede alle mulige ting, der kunne udløse en godbid og noget ros. I fremadsendelsen skulle hun løbe ind i feltet, hvor vi havde lagt en plastictallerken, som hun skulle dække ved. Hver gang hun blev sendt, løb hun ud og apporterede tallerkenen og kom glædesstrålende tilbage med den. Det var jo sådan set flot nok, men det var ikke lige det, hun skulle i denne øvelse.

I stedet tog vi vildtet frem og lavede markeringer og dirigeringer. Vi havde fasaner, krager og ænder. Chili har ikke taget en fasan før. Hun har været tæt på til træningen i Skjern. Om det var de fynske omgivelser, inspiration fra de andre hunde, eller bare et forsøg på at vise, at hun faktisk godt kan – det ved jeg ikke. Fakta er, at hun pilede ud, samlede fasanen (en lille høne) op og afleverede til hånd. Det blev prøvet at par gange med samme resultat. Også med fasankokken gik det forrygende. For at gøre dagen helt fantastisk, så tog hun også kragen i første forsøg og afleverede til hånd. Jeg nærmest tabte underkæben. Chili har hidtil set ud, som om hun var ved at brække sig, når der var krage i nærheden. Men i dag kunne hun bare det hele. Måske er det godt for hende at blive sultet lidt!

Daisy er der jo som sædvanlig ikke de store problemer med mht. vildt. Hun tager, hvad man beder hende om at tage. Det ville dog være godt med et bedre greb, da hun ofte kommer slæbende med de stakkels dyr i vingen. Ind i mellem skal Leif mere end én gang bede hende om at tage et stykke vildt op. Men så gør hun det også.

Efter en lille pause genoptog vi LP-træningen med fremadsendelse og næseprøve. Det gik faktisk rimeligt godt med Chili, og jeg er nu helt sikker på, at vi nok skal få de to ting på plads inden længe. I mellemtiden var Leif gået op i skoven med en and, fasan, og en krage. Han lavede markeringer ned af en stejl skråning. Nogle af dem landede i et tykt brombærkrat, hvor Daisy måtte kæmpe af alle kræfter – først for at komme ind, og siden for at få kragen med ud, da den sad fast i krattet. Det var hård kost for den lille dame, og hun var noget træt bagefter.

Til slut lavede vi et frit søg på vildt i skoven. Leif lod Daisy springe over, da hun var godt brugt på det tidspunkt. Her gik det til gengæld ikke så godt. Chili gik fra både fasan, krage og and. Efter lidt opmuntringer alle steder, tog hun det. Da hun ved fjerde stykke vildt samlede perfekt op og afleverede til hånd, besluttede jeg at stoppe. Det er nogen gange svært at få stoppet i tide, men i dag lykkedes det altså.

Som sædvanligt var vi imponerede af Foxie og Helles samarbejde. Hun (Foxie altså) er en utrolig dygtig hund. Markeringerne og dirigeringerne gik rigtig godt. I det frie søg gik hun fra noget vildt nogle gange, men det endte med succes.

Da det efterhånden var begyndt at støvregne, besluttede vi at indtage en sen frokost hjemme hos Helle og Kim. Og heldigvis for det, for jeg har længe gået og været lidt lun på Javo og var vild efter at møde ham. Han er bare præcis så skøn, som han ser ud til at være. Hvis ikke Kim var så opmærksom på ham, så havde vi smuglet ham med hjem. Måske man skulle overveje en kooiker næste gang???
 

Uge 47
Puha, der er ikke set så meget på hundetræningsfronten i denne uge. Træningen bærer præg af, at det bliver så tidligt mørkt for tiden og masser af gæster. Det er dog blevet til en del gåture i Haunstrup, hvor vi selvfølgelig ikke kan lade helt være med at putte lidt træning ind. Det er mest huske-dummyer, som vi smider undervejs uden hundene ser dem. Hundene sendes så tilbage for at hente dem. En hel del aftenture i skoven er det også blevet til. Leif sætter lige lys i halsbåndet på hundene og så afsted i den mørke skov. Det er ret hyggeligt at gå rundt i skoven, når alt er stille, og der er mørkt. Hundene bruger næsen meget mere end ellers også med at finde Leif, hvis han gemmer sig :-) En time i mørket, og man er klar til næste dag.

Torsdag var Lis sammen med Randi til et DKK foredrag om eksteriør. Det var de to allround-dommere, Svend Løvenkjær og Kresten Scheel, der meget underholdende og oplysende gav en basisindsigt i eksteriør. Det var ikke noget, man blev professor af, men det satte nogle ting på plads for én, der ikke er specielt stiv i eksteriør.

Den kommende weekend byder på en træningsdag med Helle Lund.  Det er vores tur til at komme til Middelfart, og vi glæder os.

Og så lige en tilføjelse til omtalen af Randi og Basse fra uge 45. Basse blev jo – som jeg skrev – Nordisk Juniorvinder. Men ikke nok med det. Han blev også Nordisk Vinder og BIG 4. Det er utrolig flot gået af en 15 måneder gammel labrador, og Randi har grund til at være en meget stolt opdrætter.
 

Uge 45

Så har der været endnu en familieforøgelse i den nærmeste omgangskreds. Denne gang er det Freja, som ejes af Christina, der den 6. november fik 8 hvalpe – 7 hanner og 1 tæve! Hvalpene kan beskues på www.korsbakken.dk.

Lørdag var der træning i kredsregi. Denne gang i Birkesø. Vi har fået lov at bruge nogle rigtig dejlige arealer, som ejes af nogle spejdere. Faktisk har vi også lejet hytte + arealer til næste års working weekend. Jeg tror, det bliver et rigtig godt område at holde working weekend i, og med spejderhytten vil det være muligt at lave mad og spise indendørs. Der er endda en brændeovn, så hvis det bliver nogle kolde aftener, så er der også råd for dette.

Leif og Daisy var ikke med i Birkesø, da Leif har vagt – og Birkesø ligger for langt væk fra Herning Sygehus. I stedet tog de to en tur i Haunstrup, da Chili og jeg kom hjem. Så Daisy blev ikke glemt, og det var to trætte hunde, der sov hele vejen gennem Star Wars.

Søndag løb årets sidste DKK-udstilling af stablen i Herning. Jeg var inde og kikke på – man kan jo næsten ikke tillade sig andet, når man bor så tæt på. Det var som sædvanligt dejligt at hilse på tollerfolket. Jeg nåede lige hen til labradorringen og Randi, da Randis dejlige dreng, Basse, blev Nordisk Juniorvinder. Randi var helt oppe og køre. Man skulle ellers tro, at hun havde vænnet sig til det, efter at han blev Europæisk Juniorvinder i Ungarn ;-) Et stort tillykke til Randi med Basse, som er eget opdræt. Man kan læse mere om Basse og Randis øvrige labradors på
www. siriusmagic.dk  

I den kommende uge skulle vi helst komme lidt mere ud og træne med hundene. Det var været lidt for sløvt på det sidste, men det er næsten mørkt, når man kommer hjem, så det er svært at tage sig sammen.

Uge 44

30. oktober 2008

Så kom Mollys hvalpe endelig til verden. Det blev til syv store og sunde hvalpe, som kan følges på Ullas og Molly hjemmeside www.skive-toller.dk. Et stort tillykke til Molly og Ulla med de fine hvalpe.

Hele lørdag var Lis på overbygningen til DKKs opdrætterkursus. Det foregik på Fyn og startede kl. 9.00, så det var tidligt ud af fjerene.

Emnerne var ”Genetik og avl” og ”Jura” og underviserne var hhv. dyrlæge og lektor i genetik på Life (tidligere Landbohøjskolen) Helle Friis Prochowsky samt jurist Jan Larsen.

Det var en rigtig spændende dag. I genetik startede vi med at genopfriske lidt af det, vi havde lært på det første kursus. Herefter blev vi ført lidt længere ind i genetikkens verden, som er rigtig spændende men meget svær at forstå. Vi fik også en oversigt over de seneste nyheder og tests. Det eneste, der kunne være interessant for tollerene var, at man for engelsk cocker har fundet en DNA-test, der kan afsløre PNP (Progressiv Familiær Nefropati). Der har været et par tilfælde af PNP blandt tollere, så måske er vi heldige, at forskerne begynder at undersøge, om det er den samme genfejl, der gør sig gældende ved tollere, som ved engelsk cocker, så vi også på et tidspunkt kan få en test.

Vi fik også en oversigt over hjemmesider, hvor man kan se, hvilke DNA-test, der findes. Vi sluttede genetik-afdelingen af med at ”snuse” til farvegenetik, som faktisk er så stort et emne, at man snildt kan bruge en hel dag på det alene.

Endelig lærte vi om mental arvelighed eller adfærdsmæssig arvelighed, og her var noget af det, der sprang i øjnene på mig, at en svensk undersøgelse af flatcoatede retrievere har vist, at arveligheden af ”ro på post” har en heritabilitet på 74%. En heritabilitet ligger på mellem 0 og 100, og alt over 30% anses som høj. Så det er jo absolut et interessant studie for folk i vores ”erhverv”. Blandt samme gruppe hunde var heritabiliteten for apportering på 34% og reaktionen på skud på 37%. Endelig har et andet studie vist, at heritabiliteten for nervøsitet ligger på 58-67%. Så derfor er det mindst lige så vigtigt, at se på hundens mentale eller adfærdsmæssige tilstand, når man beslutter sig for at avle på den – eller se på hanhundens ditto!!

Eftermiddagen var helliget jura. Her gennemgik vi købeaftaler, markedsføring, miljø- og naboforhold m.m. Det var faktisk ret spændende, og det blev ikke mindre spændende af, at Jan Larsen var rigtig god til at formidle det, og at der var en rigtig god diskussion. .

Mens jeg var på kursus, havde Leif og vores amerikanske logerende, Jim, taget hundene med ud en tur. Jim tog nogle gode billeder af tollere i bevægelse, som kan ses her

Efter en lang lørdag på skolebænken måtte vi søndag ud og røre os og hundene. Vi tog nogle døde dyr med, som vi kunne kaste lidt rundt med. Der blev lavet frit søg og enkelt og dobbelt markeringer, og det gik faktisk godt. Bagefter tog vi den store gåtur rundt i brunkulslejrene (ca. 1 times tid), så det var trætte hunde og trække mennesker, der belejrede sofaerne, da vi kom hjem. Jeg er stadig i tvivl om, hvem der snorkede højst – Leif eller Chili!!

Uge 43

Efter en periode med meget lidt træning af hundene, så er det gået fremad i denne uge. Ikke nok med at vi selv har været i Haunstrup et par gange i løbet af ugen, men ugen sluttede også af med træning både lørdag og søndag.

Lørdag formiddag havde vi en aftale med Helle Lund (www.superhunden.dk) kl. 10.00 i Haunstrup. Helle har været så sød at komme mig til undsætning mht. min LP-træning, og vi har aftalt at træne sammen ca. 1 gang om måneden. Vi startede på den helt rigtige måde – med rundstykker!! Herefter gik vi over til at træne LP. De største problemer for mig pt. er næseprøven, hvor det er helt tydeligt, at Chili ikke har nogen anelse om, hvad det går ud på – andet end at hun skal komme med en pind til mig, og det gør hun så. Det er dog sjældent den rigtige! Derudover har jeg lidt problemer med at få ordentlig hul på fremadsendelsen ind i feltet. Jeg fik nogle rigtig gode tips og har faktisk fået lyst til at træne LP igen. Faktisk satser jeg på at komme på et par prøver inden Toller-DM i maj.

Hvor var Leif så henne under vores LP-træning? Tja, han gik en tur i skoven med Daisy. Han har en idé om, at LP ikke er noget for ham. Uanset at han synes, at det kan virke lidt militaristisk og halvkedeligt, så er der nu alligevel øvelser, som han kunne have godt af at træne – fri ved fod, for eksempel For ikke at tale om, hvad han ville få ud af den kontakt, der er helt nødvendig i LP. Nå, men uden Leif blev der mere tid til mig, og det gik ud over Foxie, som måtte tilbringe det meste af tiden i bilen. Hun var dog ude og brillere et par gange, så jeg kunne se, hvad det er, vi skal arbejde hen imod :-) Nå, men Daisy fik en rigtig lang gå tur med mange forskellige øvelser. Der blev øvet fri ved fod, huske dummys, dirigeringer med stop, venstre, højre, lige ud og bagud. Mange markeringer ind i skoven blev det også til, så Leif var faktisk ved at være bange for, at Daisy ville være for træt til at fortsætte med de andre, men det skulle senere vise sig at være en unødig bekymring.

Vi havde taget ænder og duer op af fryseren, og Helle havde and og kanin med. Så vi havde faktisk vildt nok til et frit søg. Og det var så det, vi startede med, da vi gik over til jagttræningen. Chili fik lov til at se først Daisy og så Foxie arbejde. Det plejer at virke inspirerende på hende. Både Daisy og Foxie gjorde det rigtig flot. Vinden kom fra siden, så hundene skulle udenfor området for at fange færten af det vildt, der lå længst mod højre. Både Foxie og Daisy søgte flot og med god fart. De var begge meget vedholdende og koncentrerede om opgaven.

Jeg var lidt usikker på, hvad Chili ville gøre. Hun svinger meget i sit vildtarbejde. Jeg havde fjernet kaninen fra søget, da jeg ved, at hun ikke vil tage den, og jeg vil ikke have, at hun går fra noget vildt. Der var dog ikke grund til at tvivle på hende denne gang. Hun arbejde hurtigt og fik samlet alle ænderne op (4 stk.). Jeg havde lidt svært ved at få hende langt nok ud i søget, hvor duerne lå. Til sidst gik jeg selv ud uden at tage kontakt til hende. Det fik hende til at gå længere ud, og så fik hun færten af én af duerne. Vi skyndte os begge tilbage til udgangspunktet, hvor hun afleverede flot til hånd. Den sidste due hende jeg selv, da der ikke var nogen grund til at slutte med en potentiel fiasko.

Herefter gik turen ned til søen, hvor Leif kastede dummyer over på den anden side. I løbet af ugen er alle de små træer og buske blevet fældet, og der lå derfor en hel masse kvas helt nede ved bredden, så hundene måtte kæmpe lidt for at komme op ad vandet. Chili blev sat af i en afstand, så hun kunne se både vandet og mig. Til min store glæde kom der ikke en lyd fra hende. Hun var super-opmærksom på, hvad der skete, men det foregik i total ro. Dejligt – og måske dagens mest positive ting!

Daisy lagde ud, og da hun har prøvet dette rigtig mange gange, så voldte det ikke de store problemer. Så blev det Foxies tur. Foxie har ikke nogen erfaring i dette, og i første forsøg var hun noget forvirret over, at dummyen ikke lå i vandet. Andet forsøg gik derimod bedre. Hun kom over og op på bredden, og efter lidt søgen fandt hun dummyen. Men så skete der noget sjovt – i stedet for at hoppe i vandet og komme hjem, så prøvede hun at grave dummyen ned i det kvas, der lå ved søbredden. Vi kunne ikke lade være med at grine, og Helle prøvede flere gange at få hende til at komme hjem. Først da hun skruede bissen på, opgav Foxie sit forehavende og kom hjem med dummyen. Vi ville egentlig have været ovre på den anden side og se, hvad der fik hende til at reagere på den måde, men vi glemte det – så det må forblive et mysterium.

Efter lidt frokost lavede vi nogle markeringer og dirigeringer med vildt inde i skoven. Det gik nogenlunde med Chili. Hun var ikke helt stabil og virkede lidt træt. Foxie gjorde det rigtig fint, men gik også fra en and nogle gange. Daisy, derimod, tog hvad der blev serveret og afleverede det flot til Leif. Hun er en dygtig lille hund - også selv om hun ikke dyrker LP ;-).

Helle sluttede træningen af med, at hun lagde vildtet ud. Foxies opgave var herefter uden nogen form for opfordring at tage et stykke vildt og bringe det til Helle. Når det skete, blev hun belønnet med en bold. Det var for mig en helt ny måde at træne bl.a. vildt på. Ingen opfordringer – Foxie skulle selv finde ud af, hvad der udløser en belønning. Nu havde hun selvfølgelig prøvet det flere gange før, og der var ingen tvivl om, at hun var helt klar over, at ét stk. vildt afleveret til hånd = en bold, der ryger af h…. til. Det var en rigtig god byttehandel, synes Foxie.

Pludselig nærmede klokken sig 16, og det var tid til at tage hjem. Hundene var også godt brugte på dette tidspunkt. Alt i alt havde vi en rigtig dejlig dag med masser af god træning og en hel masse hundesnak. Selv vejret var godt. Det er planen, at vi mødes ca. en gang om måneden og træner sammen, og vi glæder os allerede til næste gang.

Lørdag aften mødtes jeg med Louise og Peter på Transportcentret i Vejle. De var på vej hjem fra Sjælland med 200 fasaner, og nogle af dem var udset til at havne i vores fryser. Vi har tidligere fået en stor portion ænder af dem. Det er superdejligt, at der er nogen, der tænker på os mht. vildt, da det ikke altid er helt let at få fingre i.

Søndag gik turen igen til Haunstrup – denne gang til Tollerklub-træning. Her var vejret dog ikke med os, da det stod ned i stænger fra vi kom, til vi tog af sted igen. Som sædvanlig var der stor variation blandt hundene. Yngstemanden var Scooby på fem måneder, som er en pragtfuld lille hvalp fra Lars Hago, og Chili og Daisy var nogle af de ældste og mest trænede.

Som sædvanlig havde vi en rigtig god dag med mange gode øvelser. Chili var ikke helt i godt humør, da hun hader regnvejr. Det er lidt pudsigt, at en hund, der i så høj grad elsker vand, kan hade regnvejr så meget. Men faktum er, at hun kan holde sig en hel dag, hvis det regner. Til træningen var der bestemt heller ikke den samme fart og glæde, som der plejer at være. Hun luskede ½ meter bag mig, hvor hun normalt gerne drøner rundt ½-1 meter foran mig. Hendes "nedtrykthed" gjorde, at der var nogle ting, jeg valgte at lade være med at træne med hende – bl.a. vildt - da det kan ende med at blive en ting, som vi "skændes" lidt om, når humøret ikke er højt. Og det er der ingen grund til,

Det var to trætte hunde, vi kom hjem med søndag. Og resten af dagen var der dømt sofa for både to- og firbenede.

Ugen startede i øvrigt med, at jeg deltog i et trænermøde for DRK-trænerne i Herning. Jeg skal nemlig starte som føl fra begyndelsen af januar. Jeg starter på et overgangshold som føl hos Lars Puur. Han er sikker ikke klar over det, men der venter ham en større pædagogisk opgave Jeg glæder mig rigtig meget.

Derudover går der tid med at overveje parring på Chili til næste år. Hanhunden er fundet. Vi skal bare lige have OK fra hans ejer, som skal se Chili lidt an. Vi regner med et besøg i februar, hvor vi kan vurdere hinandens hunde og træffe en endelig beslutning.

Uge 41-42

Den sidste uge op til efterårsferien handlede mest om arbejde, arbejde og atter arbejde, og – og hundene er blevet lidt oversete.  

Når vi nu ikke rigtig laver noget, der er værd at skrive om, så er det jo dejligt, at der er andre, vi kan skrive om: Den 5. oktober var Valde (Double Touble) på klubbens udstilling i Aalborg. Han stillede i Juniorklassen, hvor der var to hunde opstillet. Valde fik Excellent 1 og gik dermed videre til bedste han. Her fik Valde sørme en 2. plads. Det er rigtig flot gået til den allerførste udstilling (for både Valde og Torben). Valde hører – som sine søskende – ikke til blandt de største tollere. Men heldigvis er hele kuldet faldet rigtig godt ud arbejds- og temperamentsmæssigt – at dømme efter de tilbagemeldinger, vi har fået. .

Dommer på udstillingen var Birgit Roed, og hendes kritik af Valde lød: ”Tiltalende type, maskulint hoved, godt udtryk, korrekt bid, veludviklet krop, god brystdybde, veludviklede kraftige benstammer, velansat hale, bevæger sig lige men lidt bred fortil” 

Torben og Valdes øvrige familie var selvfølgelig stolte af deres dreng, men da Torben skrev til mig, kunne man tydeligt fornemme, at han var endnu mere stolt af Valdes opførsel på hans allerførste jagt lørdagen før udstillingen. Og det bliver heldigvis ikke den eneste gang, at Valde kommer på jagt, for Torben har købt ham som jagthund.   

Valde har en helt speciel plads i mit hjerte. Da hvalpene var 5-6 uger gamle, manglede vi stadig en køber til en hanhund. Så begynder man jo at overveje, hvad der nu skal ske, hvis ikke den køber dukker op. Derfor kikkede jeg hundene godt ud for at se, hvilken hanhund, jeg ville have, hvis vi endte med at måtte beholde en. Det var nogle dejlige hvalpe – både tæver og hanhunde – men jeg faldt pladask for Valde. Han så ikke bare utrolig charmerende ud; han var også charmerende.  

Toves test af hvalpene viste, at vi har at gøre med en meget selvstændig hvalp, der ikke bare lige giver efter. På de forskellige dominansområder så vi hund, der ikke bare sådan lige lod sig dominere. Han holdt halen højt, gav direkte øjenkontakt, og da Tove slap ham efter at have rullet ham om på ryggen og holdt ham, så rejste han sig og rystede sig. Hans interesse for nye ting var også helt i top. Ingen vaklen her.  

Han havde også stor interesse for det vildt, han og de andre hvalpe blev introduceret for – kanin, due, and, krage og blishøne. Vi havde fået nogle nyaflivede kaninunger, som stadig var varme, da vi kom hjem med dem. Stort set alle hvalpene var meget interesseret og bar rundt på kaninungerne, men Valde han tog helt perfekt fat om kaninen og bare den stolt rundt med løftet hale. Så var mor solgt!  

Heldigvis dukkede Torben og Helle op på et tidspunkt for at se på en hvalp. De manglede en erstatning for deres Kleiner Münsterländer, som var blevet kørt over. Torben havde brugt hunden til jagt, og den nye hund skulle også kunne komme med på jagt. Selvfølgelig faldt de for Valde – man kan ikke andet! Og nu er Valde et højtelsket medlem af familien Holm i Gandrup. Torben træner sammen med Tollnord, og så er de jo begge i gode hænder.

Daisy er kommet over løbetiden, mens Chili stadig bløder. Det er derfor kun blevet til lidt træning alene med de to tøser. Her den 25. oktober har vi en aftale med Helle Lund om at træne sammen. Jeg mangler desperat en sparringspartner til LP-delen. Vi skal dog selvfølgelig også træne jagttræning. Søndag er der træning i kredsregi, og jeg håber, at Chili bliver klar til at være med.

 

Uge 38, 39 og 40

Uge 38 sluttede med en helt fantastisk weekend i Sverige. Vi var inviteret til at træne hos Marie Nimborn den 19.-21. september, og vi havde glædet os, lige siden vi fik invitationen i Pinsen i år. Foruden os var der fra Danmark Allan+Kirsten/Maico, Annette/Murphy+Tessa,  Hanne/Luna+Leika, Hans og Merethe/Stacia og Gaius.
Fra Sverige deltog Gun fra Kennel Bella Nova med Tikka (Bella Nova’s Laddade Tikka) og Bengt med Humle (Bella Nova’s Frodige Humle Bushund).   Se billederne her.

Inden vores tur til Sverige, var Chilis søn, Kettu, en tur i Sverige med sine mennesker, John og Natasha. De var på et sporkursus, der blev afsluttet med nogle sporprøver. Her fik Kettu og John en 2. præmie samt et 0 på den anden prøve. Vi synes, det er rigtig flot gået med 2. præmien, selv om vi ved, at John ikke er helt tilfreds. Og så synes vi faktisk også, at det er godt gået, at John og Kettu i den grad er blevet ”bidt” af at gå spor og bruger så meget energi på det. Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god aktivitet at gå spor, og for Kettu er det rigtigt givende.  

Det er ikke kun Kettu, der har gjort det godt. Mangus (I’ll Survive) bestod DRKs brugsprøve med glans den 23. september. Han var nr. 9 ud af 11 hunde, der var til brugsprøve, og da hans prøve var færdig, var dommerens kommentar, at det var den bedste prøve indtil da. Et stort tillykke til Lene og Mangus.  

Den 28. september var det tid til årets sidste working test. Denne gang i Sønderjylland. Der var seks poster til denne prøve. Daisy måtte melde fra pga. løbetid, men Chili var heldig og kom med. Vi startede med en vandmarkering. Ikke lige det bedste for os at starte på, men dommer Kresten Henriksen kunne huske fra Karup, at Chili mildest talt er lidt løs i numsen. Han bad mig derfor stille mig foran Chili, hvilket gjorde, at hun ikke knaldede. Turen frem og tilbage samt afleveringen var der ingen problemer med. I alt kunne posten give 12 point pga. at jeg stod foran hende og pga. hendes piberi.  

Næste post var en enkeltmarkering ved Kaj Falk, hvor markeringen faldt i en lille birkelund. Der var lidt terrænskifte på vej derud (har jeg senere hørt). Igen – ingen knalden. Men til gengæld kunne Chili ikke finde markeringen. Hun søgte fint men fandt den desværre ikke. Det var tidligt på morgenen, og der var ingen vind til at hjælpe hende. Vi havde på parolen fået at vide, at der var ca. 2 min. til hver post. Når så ens hund render rundt og ikke helt ved, hvad den gør, så begynder man at stresse. Jeg fik kaldt hende tilbage og sendt igen – men igen uden at finde dummyen. Kaj takserede indsatsen til 0 point, og så var muligheden for at bestå jo forpasset.  

Tredje post var en huske-dirigering og en markering. Her var der Torben Poulsen, der var dommer. Vi startede med at gå ud – med hunden fri ved fod – og lægge en dummy ud på en dirigering. Herefter gik man tilbage til udgangspunktet, rundt om et hjørne og hen og vente på markeringen. Markeringen faldt inde i en skov, men Chili havde ingen problemer med at finde den. Vi gik fri ved fod tilbage til dirigeringen. Chili blev sendt og hentede dummyen hjem uden problemer. Desværre blev der igen trukket for piberi, så vi endte med 14 point her.  

Fjerde post var igen en markering. Vi stod inde i en større lysning med et bunddække af lys flis. Dummyen faldt inde i et stykke plantage med små fyrretræer og lidt større birketræer. Nedfaldsstedet kunne ikke ses. Igen blev Chili siddende. Hun søgte en lille smule, inden hun fandt dummyen, men var egentlig hurtigt tilbage. Denne dommer kunne ikke lide pibende tollere, for på trods af et stort set fejlfrit stykke arbejde, blev opgaven takseret til 10 point. De 10 point blev fratrukket pga. Chilis piben.  

Herefter var der frokost, og Chili var egentlig ved at være godt brugt. Det er ikke så meget opgaverne, der dræner hende. Det er mere ventetiden, hvor hun jo er 110% opmærksom på, hvad der sker omkring hende. Hun er egentlig pænt i ro, da jeg dækker hende af nogle meter fra mig, men hun holder øje med alt, hvad der sker.  

Efter frokost var der to poster – begge enkeltmarkeringer. Første enkeltmarkering var i en plantage med lav bevoksning og derfor fin udsigt til, hvor dummyen landede. Der var et større stykke med kvas, som hundene skulle igennem på vej derud. Chili virkede til at have markeret fint, men på vej ud gennem knaset stopper hun lidt op og beslutter at tage den korteste vej ud af kvaset – og det var ikke i retning af dummyen. Om det var det, der gjorde, at hun aldrig kom helt ud i området, hvor dummyen faldt, ved jeg ikke. Men faktum er, at hun igen søgte uden at finde dummyen. Jeg prøvede at dirigere hende, men på det tidspunkt var hun frustreret og havde nok en idé om, at hun nok selv skulle finde den. Til sidst måtte jeg kalde hende tilbage uden dummy. Dommeren takserede det til 3 point, selv om opgaven jo ikke var fuldført, da hun jo trods alt havde søgt.  

Sjette post – igen en enkeltmarkering og igen i noget lavtbevokset plantage. Her måtte hun søge et stykke tid, inden hun fandt dummyen, og lidt forvirret løb hun først hen til kasteren for at se, om han måske ville modtage den. Et lille fløjt og så var hun tilbage hos mig – med dummy. Vi fik 7 point for denne øvelse.  

Konklusionen på dagen må være, at vi er glade for, at der ingen knaldapporteringer var. Vi håber dog ikke, at denne ene ”svipser” gør, at Chili mister sit medlemskab af ”Knalddygtige tollere”. Omvendt så må vi nok kikke lidt mere på markeringsarbejdet, som jeg egentlig altid har syntes, at Chili var kanongod til. Måske er det på tide at skrue sværhedsgraden væsentligt op – selv om vi på markprøveholdet i Haunstrup laver nogle – for os – virkelig svære og lange liniemarkeringer, hvor man hverken ser, hvorfra de bliver kastet, eller hvor de lander. Her går det egentlig OK, så måske er det en blanding af lidt førernervøsitet, lidt stresset hund og manglende øvelse. 

Endelig så giver de forskellige bedømmelser hos de forskellige dommere også anledning til en bemærkning. På post 1 og post 6 gjorde Chili faktisk det samme. Hun søgte fint, var ikke dirigerbar og kom ikke hjem med dummyen. Det gav hhv. 0 og 3 point. Jeg spurgte en tredje dommer, hvad reglerne egentlig var, og han sagde, at selv om hunden ikke kom hjem med dummyen, så kunne man give helt op til 5 point for søgearbejdet. Jeg talte med andre, der også var blevet bedømt meget forskelligt – fra 0 til 5 point – på nogle poster, hvor hunden faktisk havde lavet det samme stykke arbejde. Måske er der noget her, som DRK skulle præcisere for dommerne. I mit tilfælde var det ikke et 0, der betød, at jeg ikke bestod. Selv om jeg havde fået 5 point på post 1, så ville jeg ikke være bestået. Men for andre kunne det være forskellen mellem et 0 og f.eks. 1 point, der afgør, om de består eller ej. Med et 0 er man helt udelukket fra at bestå, og når der så er mulighed for at give op til 5 point for f.eks. det arbejde, som Chili udførte, så bør man overveje endnu engang, om det skal være et 0. Man kan jo også have en hund, der slet ikke arbejder, og den får jo så også et 0. Jeg vil ikke tage stilling til, om det stykke arbejde, som Chili udførte på post 1 og 6 skal give 0 eller et antal point. Men man burde kunne forvente, at dommerne dømmer efter de samme retningslinier. Det skulle jo nødigt ende med, at man – som ved udstillinger – vælger sine prøver ud fra, hvem der skal dømme.  

Om søndagen havde jeg arrangeret mentalbeskrivelse i Ulvedal Plantage. Vi var 8 tollere, én labrador og én chesepeake. Det var som sædvanlig rigtig interessant at se de forskellige hunde. En af de hunde, der blev testet, var Robin (Riley B.), som på nogle områder ligner sin mor meget  

Den 1. oktober var der afslutning på markprøvetræningen i Skjern. Trænerne på markprøveholdet og overgangsholdet havde tilrettelagt en lille prøve til os. Der var bl.a. et frit søg, hvor genstandende var sutsko, bamser, badebukser, gummistøvler, strømper m.m. En rigtig sjov øvelse, hvor man kan se, at ikke alle hundene bare samler op, hvad de får besked på – det gjaldt bl.a. Chili.  

De næste par måneder står på selvtræning og træning i Tollerklubben, som vi har forsømt på det groveste den sidste tid. Desværre er mange af bestyrelsesmøderne i Tollerklubben, og mange af de andre arrangementer faldet sammen med kredsens træning.

  Uge 36 & 37 - 2008


Uge 36 skulle jo efter planen have været afsluttet med deltagelse i DM i lydighed for tollere om lørdagen og udstilling om søndagen – begge dele i Horsens. Jeg havde længe gået og overvejet min deltagelse i lydighedsprøverne. Der har ikke været mulighed for at få trænet ordentligt, da jeg går og ”pusler” med det alene – og når vi støder panden mod en mur, er der ingen til at guide os videre. Der var derfor for mange øvelser, der ikke var på plads, og for ikke at blive irriteret på Chili over præstationen, valgte jeg at trække mig. I stedet fik jeg en længe tiltrængt ”fridag” derhjemme.

Søndag tog hun jeg turen til Horsens. Chili var tilmeldt i brugshundeklassen. Derudover var Robin (Riley B.) tilmeldt i juniorklassen og Kettu (Obi-Wan Kenobi) var tilmeldt i mellemklassen.

Dommer var Kim Bay, som jeg aldrig har oplevet før. Det var en fornøjelse at høre ham dømme hundene – og ”høre” er det rigtige ord i den forbindelse. Han var rigtig god til at fortælle, hvad han godt kunne lide og mindre godt kunne lide ved de hunde, han bedømte. Hvorvidt det var de rigtige hunde, der vandt – tja, det har jeg faktisk ikke forudsætninger for at afgøre, og jeg synes heller ikke, man skal kommentere sådan noget på en offentlig tilgængelig hjemmeside. De, der vandt, er naturligvis glade, og de andre får chancen en anden gang.

Det var jo først hannernes tur. Der var to i juniorklassen og de fik begge Good. Robin fik en fin kritik men faldt primært på, at han er for lille. Han er dog en usædvanlig smuk og velafbalanceret hund og ikke mindst højt elsket af Pål-Morten og Stine, og de sidste to ting må jo bestemt være de vigtigste. Dernæst var det Kettus tur, og han blev Excellent 1 og vandt jo dermed klassen. Da han senere skulle kæmpe om certet med Sofus blev det rigtig spændende – ikke mindst pga. dommeren. Dommeren fremhævede ting ved Sofus, som Kettu ikke havde og omvendt. Efter at have gjort det rigtig spændende for både publikum og dem i ringen – og specielt Jan med Sofus, var det Sofus, der velfortjent gik af med sejren. En af de ting, som Kettu faldt på var, at dommeren gerne så et mere veludviklet bryst. Når jeg ser, hvordan Kettu kropsligt har udviklet sig bare fra juli til september, så er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal komme. Og John/Natasha og Kettu bliver nødt til at prøve lykken igen i ringen til næste år.

Endelig var det tævernes tur – og dermed også tæverne i brugshundeklassen. Af de positive ting kan man sige, at Chili ikke længere bliver omtalt som ”for tyk” . Dernæst var det positivt, at Kim Bay var i godt humør, så Chili dermed fik Very Good og ikke Good. Han vaklede mellem de to men valgte Very Good. Der blev uddelt et Excellent i klassen. Chili endte som 4. vinder.

Alt i alt var det en rigtig dejlig dag – ikke mindst pga. det altid gode selskab man er i, når man er sammen med tollerfolk. Og vejret artede sig også fra sin gode side.

Torsdag og fredag i uge 37 var jeg i Hamburg ”i embeds medfør”. Jeg havde egentlig set frem til en aften i sofaen med elastikbukser og uldne sokker, men sådan skulle det ikke gå. En af vores gode venner, Flemming, ringede nemlig og spurgte, om vi og hundene ville med på andejagt ved 19-tiden. Væk var alt træthed. Vi havde nogle rigtig gode timer i solnedgang ved en sø. Vi så enkelte ænder men ingen på skudhold. Det ødelagde dog ikke aftenen, for det var en rigtig god øvelse i passivitet for både Chili og Daisy – hele 1½ time, hvor de bare skulle sidde og prøve at finde den indre ro. Det lykkedes til sidst.

Uge 37 fik en endte med deltagelse i DRKs officielle working test i Karup. Vi havde set frem til dagen – ikke mindst fordi Helle og Foxie skulle deltage. Lis var heldig og kom på hold med Helle, og så var der dømt hundesnak hele dagen.

Der var som sædvanlig fem poster. Post 1 var en vandmarkering. Fører og hund står bag et skjul med sløringsned, mens der bliver skudt og kastet. Sjov post og ikke prøvet før.Herefter går man ud og sender hunden.

Chili blev siddende (juhuu), men da vi så gik ud af skjulet, gik det galt – hun smuttede, inden jeg gav hende lov. Hun hentede dummyen og afleverede flot til hånd. Dommeren, som var en rigtig flink man, bedømte det til et 5-tal. Han undrede sig vist lidt over min glæde over karakteren, men han kender jo heller ikke vores statistik

Leif og Daisy var ikke helt så heldige. Leif var ret sikker på ar Daisy ikke ville knalde her, for hun stod jo bag et skjul. Men ak, Daisy røg fremad og var ved at tage skjulet med sig, da dummyen sagde plask på vandet. Han fik hende dog på plads igen og i ro. Derefter fik de lov til at gå ud af skjulet, og Leif fik sendt hende. Da hun kom tilbage med dummyen smed hun den lige 20 cm foran Leif. Det har hun ellers ikke tendenser til at gøre, men det kunne jo også være lige meget, for knaldapporteringen gjorde, at chancen for at bestå var væk. Det gør heller ikke så meget, for det er nemlig ”knald-hamrende” god træning stadigvæk.

Post 2 var en enkelt vandmarkering ned ad en skrænt. Der var et pænt stykke med fri ved fod på vej derhen. Chili er rigtig god til fri ved fod – når bare man altså ikke definerer hvis fod, der er tale om. Det er dog sjældent min fod! Da vi kom hen til udgangsstedet, havde hun allerede fået øje på kasteren, Martin, på den anden bred – og derefter var det temmelig svært at komme i kontakt med hende. Det var vores sidste øvelse, og ni point her ville medføre, at vi for første gang bestod en working test. Derfor prøvede jeg at komme godt ind foran hende for at forhindre en knaldapportering. Hun rykkede sig dog, da hun åbenbart mente, at jeg tog udsigten! Og det gik vel som ventet – knald - tjubang - derudaf. Hvis man skal se på det positive, så var det lige ud og hjem og aflevere til hånd. Hun var ikke i tvivl om, hvor dummyen var – modsat mange andre hunde den dag. Men det hjælper jo ikke meget, når hun ikke har tid til at vente på dommerens tilladelse til at smutte.

Leif og Daisy indkasserede 15 point på denne post, da Leif gik ind foran Daisy for at undgå endnu en knaldapportering. Alt i alt var det en god oplevelse og en god post.

Post 3 var to enkeltmarkeringer ned ad en skrænt. Det var Lars Nørgaard, der var dommer. Vi har jo mødt Lars flere gange som dommer på DRKs working tests, og vi har også haft fornøjelsen af en træningsdag med ham. Måske af den grund ønsker man at vise sig fra sin bedste side netop på hans poster. Det var Chilis første post. Om det var det, der gjorde, at hun rendte rundt med ”hovedet under armen”, ved jeg ikke. Men faktum er, at hun blev siddende under skuddene, men for begge markeringer gjaldt det, at hun simpelthen ikke anede, hvad hun lavede, eller hvad det var meningen, at hun skulle lave. Det hjalp heller ikke at prøve at dirigere hende, og hun reagerede overfor mit markeringsfløjt, som om det var første gang, hun hørte det. Hun havde det dog rigtig sjovt. Som sagt kender Lars os jo, og det resulterede i 2 point, for som han sagde – ”Dem får du fordi, hun ikke knaldede”

Daisy og Leif fik også 15 point på denne post. Daisy lavede en rigtig dårlig fri ved fod. Til gengæld var markeringen perfekt og apportering/aflevering fejlfri. Lars Nørgaards kommentar til Leif var, at det var dagens indtil videre bedste markering – til gengæld havde han sjældent set en dårligere fri ved fod . Puha, der er altid noget at arbejde på.

Post 4 og 5 lå sammen med samme dommer, som var Ulla Lindner. Vi ventede i 1½ time, inden det blev vores tur. Post 4 var en lille dirigering. Den gav 17 point. De 3 point blev trukket for lidt lyd. Post 5 var et lille frit søg med tre dummyer, hvoraf de to skulle bringes hjem. Der var et lille stykke fri med fod derned. Det tog nok 5 sekunder for Chili at færdiggøre den post. Det var lige ud og lige hjem og aflevere til hånd. Det kunne give 17 point. Der blev trukket lidt for vores fri ved fod, og fordi Chili tabte den ene dummy på vej hjem. Efter endt præstation på det frie søg, blev der klappet!! Det har vi ikke prøvet før. Ulla Lindner og flere af hjælperne sagde, at det var et meget flot stykke arbejde, og det er faktisk mere værd for mig end pointene.

Daisy og Leif fik 18 point. De to blev trukket, fordi Daisy rykkede sig lige, da hun blev sat af, da Leif gik ud for at lægge dummyen.

På post 5 fik Leif og Daisy 16 point. Der blev trukket for, at Daisy lige lavede en æresrunde, hver gang hun kom tilbage med en dummy. Selve søget var lynhurtigt.

Alt i alt endte dagen med 2 x ikke bestået pga. knaldapporteringerne. Chili endte med 41 point, mens Daisy faktisk kunne have bestået med 64 point – hvis ikke det lige var for den knaldapportering på post 1.

Helle og Foxie gjorde derimod racen ære med hhv. 18, 20, 20 og 20 point. Inden sidste post lå de faktisk til at være blandt de tre bedste i begynderklassen, og vi havde arrangeret, at der skulle tages et billede af Helle og Foxie, som vi ville sende ind til både Retrieveren og Tollerbladet (så kan de lære det!!). Helles sidste post var vandmarkeringen fra skrænten. Foxie blev pænt siddende (hun er ikke medlem af Foreningen for Knald-dygtige Tollere). Men hun kunne ikke finde dummyen, da den for det første lå lidt tungt i vandet og for det andet var drevet over til siden. Der blev kastet endnu en dummy til hende, som hun fandt og bragte flot tilbage. Dommerne bedømte præstationen til 6 point, og Helle og Foxie endte som nr. 8 ud af 31 hunde. Det er rigtig flot og imponerende.

På fredag går turen over sundet til træning hos Marie i Sverige. Måske skal temaet for os være ”Knaldapporteringer” ????? Vi glæder os og har store forventninger.
 

 

Uge35 - 2008

Som sædvanlig var der 2 x markprøvetræning på programmet i løbet af ugen. Mandag i Skjern blev de kære små ”udsat” for duer, fasaner og små kaniner. Daisys grundtræning mht. at apportere alt muligt mærkeligt er bare på plads, og et enkelt og bestemt ”apport” fra Leif får hende til at samle ting op, som hun til at starte med ikke havde lyst til at samle op.  

Anderledes er det med Chili. Hun er noget sværere at overbevise om det sjove i at samle alle mulige og umulige slags døde dyr op. Og i mandags var ingen undtagelse. Duen var ikke noget problem. Her er hun spontan. Fasanen, derimod, var interessant - men ikke nok til at bringe den tilbage til Lis. Heller ikke lidt leg med det stakkels dyr (altså fasanen), kunne få Chili til at tage den. Dog gjorde hun det, som hun gør med alt nyt vildt, hun tager fint fat om den men slipper igen. Det er også sket med duer og ænder, og dem tager hun i dag, så Lis er fortrøstningsfuld. Vi skal bare finde nogle fasaner, vi kan lege med.  

Det var samme show med kaninen. Her var der dog et gennembrud, idet hun efter lidt leg tog kaninen og afleverede til hånd. Da vi senere kom til en dirigering med kanin, tog hun den igen flere gange og afleverede til hånd. Dog skal der bevægelse til, før det trigger hende. En kanin, der bare ligger og driver den af i en dirigering eller et frit søg, er ikke interessant. Kommer den derimod flyvende gennem luften - som vi alle ved, at kaniner jo ofte gør - så er den straks mere interessant.  

Vi sluttede af med nogle markeringer med stress. Fire pind stod i en aflang firkant. To hunde + førere stod ved hver sin pind med ca. 5 meters afstand. Ca. 15 meter ud for hver hund + fører var der sat endnu en pind, og her blev der kastet dummyer – skiftevis til den ene og til den anden hund. Efter nogen tid, byttede hunde + førere plads, men dummyen faldt stadig det samme sted, hvilket betød, at hundene skulle krydse ind over firkanten. Temmelig lærerigt.

Alt i alt var det en rigtig god og lærerig aften.

Onsdag var det så en tur til Haunstrup. Her var der igen markeringer over vand. Denne gang var afstanden dog ikke så stor. Chili var helt sikker på markeringerne og turen gik lige over og lige hjem. Daisys arbejde er rigtig godt; dog er Leif er nervøs og får hende til at ”knalde” Han får hende kaldt tilbage, får ro på og  sendt ud igen. Hun finder hurtigt dummyen og kommer tilbage med den og aflevere til hånd. Anden markering går godt. 

Senere var der markeringer med duer og krager. Det første, der blev kastet for Chili var en krage. Ingen succes, men det endte da med, at hun nippede lidt til den. Man kan ligefrem se på hende, at hun bare synes, det er ”åh såååå ulækkert”. Om det var den grimme smag, der sad i munden, ved jeg ikke, men bagefter ville hun heller ikke tage duen. Det kan også være fordi, den var ved at være godt brugt, og den var meget våd pga. regnen. Det lykkedes da at få hende til at tage duen, så vi gik derfra med en succesoplevelse.  

Daisy – tja, hun tager jo stort set, hvad Leif beder hende om, så der er ikke så meget at skrive om her. Dog er det ikke altid hun lige bærer det helt korrekt. Nogle gange kommer hun med det i vingen, men det skal nok komme.  

Martin Degn havde fem krager med til os, som røg direkte i fryseren, da vi kom hjem. Vi tøede to op til søndag, hvor vi tog en tur til Haunstrup. Klog af skade og fyld med gode råd tog Lis en nydelig, sort nylonstrømpe med og stoppede kragen ned i den. Det virkede! Chili tog kragen uden problemer og afleverede til hånd. Hun var derimod stadig ikke interesseret i Daisys krage, som ikke bar nylonstrømper. Om det er lugten af Lis’ sure fødder, der overgår lugten af død krage, ved vi ikke. Men det ene kan vel ikke være værre end det andet. 

Næste weekend byder på DM i lydighed for tollere om lørdagen og udstilling om søndagen. Lis har meldt Chili til begge dele – LPII om lørdagen og brugshundeklassen om søndagen. Det har hun nået at fortryde mange gange siden. Vi har simpelthen ikke fået trænet noget LP. Det er ikke, fordi jeg synes, det er uinteressant, men da Lis bakser med det alene, så går hun alt for let i stå, når noget ikke går efter planen – og det sker ofte. Mht. udstillingen så begyndte Chili at fælde i det øjeblik, Lis havde meldt hende til. Derudover har hun en bar plet på ryggen efter skab-angrebet. Men man skal jo huske at finde det positive, og det må være, at hun for en gangs skyld ikke er for tyk. 16,5 kg sagde vægten, sidst vi var til dyrlægen. Og hun ser faktisk godt ud rent vægtmæssigt. At det så ville have klædt hende med mere pels, er en helt anden sag.  

Daisy skal ikke være med til noget at det sjove i weekenden, men måske får hun lov til at komme med på en kikker! Måske endda ud og træne lidt krageapportering i området i stedet for - det er jo det hun helst vil… eller er det, Leif helst vil J

  Uge34 - 2008

Nå, så skulle vi også opleve det:
Skab eller måske hårsækmider.

Vi opdagede en knop på Chilis ryg torsdag i sidste uge. Det viste sig at være et sår, som vi regnede med kom fra en tæge. Men dagen efter havde hun en masse små knopper og kradsesår på den ene side af ryggen. Da det var fredag aften og dermed dobbelttakst hos dyrlægen – og da det jo helt klart ikke var livstruende – valgte vi at se tiden an til mandag. I løbet af weekenden kom der flere små sår, og hun var generet af kløen. Vi har aldrig set skab men tænkte, at det sandsynligvis var netop det. Vi bevæger os jo meget rundt ude i naturen (skov og hede), så det ville ikke være usandsynligt.

Mandag formiddag fik jeg så tid hos dyrlægen, som kunne konstatere, at det enten var skab eller hårsækmider. Han mente, at vi skulle gå i gang med en behandling nu og ikke vente på en mikroskopisk undersøgelse. Så jeg fik noget Sebacil til at vaske hende med. Daisy fik også en omgang – bare for en sikkerheds skyld. Vi sprang træningen over mandag aften, selv om dyrlægen havde sagt, at det ikke var noget problem. Vi har jo nogle rigtig store vandhunde, men når det foregå på en forholdsvis kontrolleret måde – som f.eks. et bad – så er vand ikke så populært  

Vores træner om onsdagen, Hans, havde ikke noget problem med at vi kom til træning med hundene, så onsdag var vi til Mark 1-træning i Haunstrup for første gang. Vi lagde ud med to enkeltmarkeringer over en sø. Kasteren stod på den anden side af søen, og første dummy blev smidt på skråningen ned mod vandet. Chili var tredje hund, og da de to første havde valgt, at tilbageturen skulle foregå rundt om søen, var jeg lidt spændt på Chilis reaktion. Vi har trænet denne øvelse mange gange, men ikke hvor hundene skal svømme 30-40 meter.

Chili blev siddende ved første markering. Hun var oppe på dupperne, men hun blev siddende. Jeg havde ikke set, hvor dummyen landede, da jeg havde min opmærksomhed på min knalde-glade hund. Da jeg sendte hende af sted, røg hun i vandet som skudt ud af en kanon. Hun svømmede alt hvad remmer og tøj kunne holde, og da hun kom over på bredden, gik hun direkte efter dummyen. Turen tilbage gik over søen. Næste markering blev smidt på et fladt stykke på toppen af skråningen. Igen – igen ingen knalden, direkte ud og hjem og aflevere til hånd. Dog skulle kasteren lige hjælpe lidt med at pege dummyen ud.

Daisy er tilbage i sin gode stil, og der var knaldapporteringer for alle pengene. Første markering knaldede hun, og hun så derfor ikke, hvor dummyen landede. Hun svømmede lidt rundt i vandet og så forvirret ud. Leif kaldte hende tilbage, og dummyen blev kastet om. Klog af skade holdt Leif denne gang Daisy, så hun ikke kunne knalde. Daisy fandt fint dummyen ovre på den anden side og svømmede den lange vej tilbage, afleverede til hånd og rystede sig derefter. På anden markering gentog Daisy succesen med at knalde men hun fortsatte ud for at hente dummyen, som blev smidt på vand. Desværre var der en anden hund på den anden side af søen, der knaldede, og som endte med at hente dummyen for næsen af Daisy. Der blev så hurtigt kastet en ny dummy til Daisy, men også her var der endnu en hund, der mente, at den var kastet for den, så Daisy var til sidst noget forvirret og startede med at svømme hjem til Leif. Der blev så igen smidt en dummy på vandet, som hun så fik med hjem og afleverede til hånd. Det var lidt synd for Daisy, for var hun ikke allerede oppe i det røde felt, så var hun det efter den omgang.

Næste post var et frit søg op ad en skrænt. Et par meter bag ved os var søen, hvor de andre hunde arbejdede, så der masser af distraktioner. Vi arbejdede to hunde i søget, og Chilis "makker" var en rigtig dygtig brun flatcoated. Det gik derudaf med god fart og en masse brug af næsen, og de første tre dummyer kom ret hurtigt hjem. Så skete det, som er sket nogle gange for os på det seneste. Chili bliver svær at sende ud. Hun løber at par meter ud, stopper, vender sig og kikker på mig. Jeg fik hende af sted nogle gange, men hun kom hurtigt tilbage uden noget. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der sker. Jeg har altid været meget opmærksom på ikke at lave det frie søg om til en dirigering, så hun får ingen hjælp af mig. Jeg talte bagefter med Hans om det, og han foreslog, at jeg ikke træner dirigeringer i et stykke tid. Desuden vil vi bruge hans hurtige tæve som "makker" til Chili næste gang i håbet om, at hun kan trække Chili med ud i søget.

Daisys søg gik fint. Der var fart på, og da Daisy havde hentet fire dummys stoppede Leif, for ind i mellem var hun meget distraheret af de andres arbejde på vandet lige bag os.

Lis lavede nogle enkelt- og dobbeltmarkeringer med Chili bagefter, og det forløb bare rigtig godt.

Vi er tre tollere på holdet, da Allan og Maico tager turen fra Fredericia hver onsdag. Vi bilder os ind, at vi repræsenterer racen på en god måde overfor specielt de garvede labrador-folk, som er vokset op i troen på, at en labrador er den eneste rigtige hund. Ingen tvivl om at labradoren er en helt fantastisk hund, og tolleren er stadig langt fra at kunne imponere garvede labbe-folk (dog er de altid imponerede over en tollers fart og glæde), men måske kan nogle af dem momentvis se noget godt og brugbart i en toller!

Lørdag står den på LP-træning. Især fremadsendelsen og næseprøven skal trænes. Leif er i København for at hente vores ven fra USA, Jim, som skal bo hos os indtil begyndelsen af november. Søndag bliver en dovnedag for Chili, da der er bestyrelsesmøde i Tollerklubben, og det plejer at være en heldagsforestilling, og jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være anderledes denne gang.

  Uge32 - 2008

Så er uge 32 gået, og dermed er vores fire uger lange sommerferie slut. Vi kunne nu ellers godt bruge et par uger mere J  

Ugen startede i Skjern, hvor Mark 1-holdet startede op. Det var rigtig dejligt at komme i gang igen, selv om vi selvfølgelig har trænet selv hele sommeren. I år er det Kurt og Bent Henriksen, der er vores trænere. Første træningsgang var meget positiv, og vi var rigtig tilfredse med vores hundes indsats. 

Tirsdag til torsdag havde vi for en gangs skyld overnattende gæster. Da de var smuttet torsdag formiddag, kørte Lis op til Grete for at træne til Toller-DM i lydighed. Lis har opgivet at finde et hold at træne på i år, så det bliver lidt famlen rundt i blinde med Grete som guide. Det var nogle rigtig givtige timer sammen med Grete. Hun kan bare det der med LP. Der er ingen af øvelserne, der bare sidder i skabet, men specielt fremadsendingen og næseprøven er problematiske. Jeg håber, jeg får styr på fremadsendingen inden DM. Jeg har startet træningen op på flere forskellige måder – alt efter de råd, jeg har fået. Jeg tror, at den nuværende måde er vejen frem. Vi har delt øvelsen op i to dele: Fremadsending og dæk. Forhåbentlig falder det hele på plads inden DM. Mht. næseprøven så har den været et problem. Der er ingen tvivl om, at Chili sagtens kan finde pinden med min fært, men desværre løber hun bare ivrigt ud til pindene og tager den første, den bedste uden at undersøge færten først. Da jeg prøvede den oppe hos Grete, gik det imidlertid fint. Første gang tog hun en forkert pind, men gik videre og tog den rigtige. Hun fik bare ikke lige spyttet den forkerte pind ud, inden hun tog den rigtige i munden, så hun kom hjem med to pinde. Anden gang gjorde hun det perfekt! Til gengæld så gik der kage i springet. Det plejer aldrig at være et problem, men oppe hos Grete i torsdags, kunne vi slet ikke få det til at virke. Jeg bilder mig selv ind, at det var en midlertidig hjerneblødning hos Chili + Sidas højløbskhed, der spillede ind.  

Jeg håber, at jeg kan nå at komme en tur til Hjørring og træne med Tove inden DM, men tiden løber alt for hurtig for tiden, og der er så mange aftaler i kalenderen det næste lange stykke tid, så….. 

Søndag var der tollertræning i Birkesø. Vi var 8 tollere + førere og selvfølgelig Jørgen. Som sædvanlig var det lærerigt og hyggeligt. Vi havde en ny med på holdet – Søren med Arnold. Arnold er en 9 måneders hvalp fra Annette Askær (Kennel Creek of Gold). Han er en pragtfuld dreng, som har nået den alder, hvor han skal vide, hvem der bestemmer og at man skal gøre det, man bliver bedt om. Men det er vi nu ikke i tvivl om, at Søren er mand for at klare. Derudover var der Ulla/Molly, Christina/Freja, Majbrit/Beauty, Thomas/Crash og Lars/???.

 I næste uge er der igen markprøvetræning i Skjern. Onsdag starter markprøveholdet i Herning, men vi springer over første gang, da vi tager en tur op og træner jagttræning med de gæve nordjyder i Tollnord.

  Uge31 - 2008
Så fik vi lige tilsendt nogle billeder fra John og Natasha fra deres besøg herovre. Træningen fortsætter – også vandtræningen. Det er dejligt, og det skal nok give ”pote” på et tidspunkt.




 

Fik tilsendt denne ”aftenbøn”, som vi bare må dele med jer andre:

TO: GOD
FROM: THE DOG

Dear God, why do humans smell the flowers, but seldom, if ever, smell one another?

Dear God, when we get to heaven, can we sit on your couch? Or is it still the same old story? 

Dear God, why are there cars named after the jaguar, the cougar, the mustang, the colt, the stingray, and the rabbit, but not ONE named for a dog? How often do you see a cougar riding around? We do love a nice ride! Would it be so hard to rename the 'Chrysler Eagle' the 'Chrysler Beagle'?  

Dear God, if a dog barks his head off in the forest and no human hears him, is he still a bad dog? 

Dear God, we dogs can understand human verbal instructions, hand signals, whistles, horns, clickers, beepers, scent ID's, electromagnetic energy fields, and Frisbee flight paths. What do humans understand? 

Dear God, more meatballs, less spaghetti, please. 

Dear God, are there mailmen in Heaven? If there are, will I have to apologize?

Dear God, let me give you a list of just some of the things I must remember to be a good dog.

1. I will not eat the cats' food before they eat it or after they throw it up. 
 
2. I will not roll on dead seagulls, fish, crabs, etc., just because I like the way they smell.

3. The litter box is not a cookie jar.

4. The sofa is not a 'face towel.'

5. The garbage collector is not stealing our stuff.

6. I will not play tug-of-war with Dad's underwear when he's on the toilet.

7.  Sticking my nose into someone's crotch is an unacceptable way of saying 'hello.'

8. I don't need to suddenly stand straight up when I'm under the coffee table.
9. I must shake the rainwater out of my fur before entering the house -- not after.
10. I will not come in from outside and immediately drag my butt on the rug.

11. I will not sit in the middle of the living room and lick my crotch.

12. The cat is not a 'squeaky toy' so when I play with him and he makes that noise, it's usually not a good thing.  

PS  Dear God, when I get to Heaven may I have my testicles back?

 

 Siden sidst er der brugt 14 dage med at kører rundt i Danmark med familien fra Chicago. Familien havde en ny linse med til Leifs kamera, og denne er i den grad blevet afprøvet.  - det blev til ca. 1.350 billeder!!! Se enkelte af billederne her Der er ingen hundebilleder med her, så Leif glæder sig til at tage billeder af hundene igen.

Søndag var der træning i kredsregi. Vi rykkede det frem til kl. 9.00 pga. varmen. Da vi jo er midt i ferietiden, var det kun Ulla/Molly, Gitte/Pepsi, Lis/Chili og Leif/Daisy, der deltog i træningen. Det gjorde til gengæld, at der var tid og mulighed for at træne ekstra med de individuelle problemer, man har. Et tre meget varme timer var både vi og hundene godt trætte.

  Uge 27/28 - 2008

Vi havde egentlig planlagt hvalpetræf lørdag den 5. juli. På grund af meget lille tilmelding valgte vi at aflyse. Man skal nok ikke arrangere sådan noget i sommerferien I stedet deltog vi i kredsens træning i Haunstrup. Vi var ni hunde. Det var varmt, og det påvirkede selvfølgelig både os og hundene.  

En af de ting, vi lavede til træningen, er ”korridoren”. Her står vi med hver vores hund overfor hinanden. For enden af korridoren står en hund med fører. Føreren går gennem korridoren (med/uden hund) og lægger en dummy for enden af korridoren. Man går tilbage til hunden og sender den efter dummyen. Det er en stressende opgave for hunden, da den skal løbe ned gennem korridoren af andre hunde. Og alt efter hvor meget selvtillid hunden har, kan det være endog meget svært. Jørgen ville vise os, hvor tæt vi skal stå, når hundene er vant til det. Så vi stillede os, så korridoren var knap 1 meter bred. Han valgte Chili og Daisy til at vise, hvordan det skulle gøres. Chili var først, og det gik uden problemer. Bagefter var det Daisys tur. Jeg byttede plads med Leif og kom til at stå for enden af korridoren lige ud for dummyen. Halvvejs nede i korridoren sad Jan på knæ med Santos, så der ikke var fri udsigt. Daisy blev sendt, bøjede af ved Jan/Santos og løb bag om korridoren. Da hun kom ned til dummyen, kikkede hun på Chili, som kikkede på Daisy – og så ville hun ikke tage dummyen!!! Da jeg/Chili rykkede længere op i korridoren var der ingen problemer. Et skoleeksempel på, at der sker ting mellem hundene, som vi ikke aner noget om. Og hundene til sådan en omgang træning får ret hurtigt styr på rangordenen, uden at førerne nødvendigvis opdager det. Derfor skal man altid lige have den i baghovedet, når der er noget til træningen, der ikke går, som man forventede – og hvis man ikke umiddelbart kan finde en forklaring på det.
Det var – på trods af varmen – en rigtig god omgang træning, og både vi og hundene lærte noget.  

Om søndagen mødtes vi i Haunstrup med John og Natasha, der har Kettu (Obi-Wan Kenobi). De havde booket et sommerhus hele ugen for at kunne deltage i hvalpetræffet. Da hvalpetræffet blev aflyst, valgte de at fastholde sommerhuset og en uge i det midtjyske.  

Kettu er blevet en rigtig flot hanhund. Han mangler stadig en hel del fylde, og der er nogle kropslige ting, der lige skal falde på plads. Men han er kun 1½ år, så det skal nok komme.  

Vi havde en rigtig god gang træning, og vi viste John og Natasha, hvad vi laver med vores hunde. Det endte med, at vi trænede sammen et par timer hver dag fra søndag til torsdag. John og Natasha elsker Kettu højt, og han er en pragtfuld og rigtig dygtig hund, der dog trænger til at blive sat på plads. Så vi brugte meget tid på at overbevise John og Natasha om, at man godt kan sætte grænser og være konsekvent uden at det betyder, at man ikke holder af sin hund. Tværtimod får man et meget bedre forhold til sin hund, hvis den ikke er i tvivl om, hvor grænserne er. Vi brugte også en del tid på at fortælle, at man skal have et solidt fundament, før man kan bygge ovenpå. Derfor skal lydigheden og forståelsen for øvelserne være i orden, inden man øger sværhedsgraden.  

Jeg håber, vi har givet dem nogle redskaber, de har lyst til at arbejde videre med. Vi havde stor fornøjelse af at se dem arbejde og udvikle sig på de få dage, de var her. Vi glæder os til at se dem og træne med dem igen på et tidspunkt.

I dag – lørdag – startede fire ugers ferie for os begge. De to første uger leger vi turister i Danmark sammen med Leifs amerikanske familie, der kommer til Danmark for første gang. De bor ved os, mens de er her, og vi glæder os til at lære dem bedre at kende og til at vise dem alle de dejlige ting, der er rundt om i Danmark. Vi håber, vejret er med os, for så er det altså lidt sjovere. Kristian glæder sig til at bruge det engelsk, han har lært (3. klasse) og måske lære nye ord. Han har været lidt betænkelig ved, om han nu kunne snakke med dem. Men selvtilliden voksede, da han fandt ud af, at han kunne mere engelsk end de kan dansk Familien fra USA har en linse med til Leifs kamera. Hans ene linse er gået i stykker, så han har ventet med længsel på denne nye linse. Af samme grund er der heller ikke nogen billeder af al vores træning med Kettu. Måske John vil sende os et par billeder af Kettu fra den forløbne uge???? 

Ellers byder fremtiden på et par officielle working tests i DRK-regi i hhv. Søby og Sydjylland, og vi har også tænkt os at prøve kræfter med tollerjagtprøven i Aalborg i august. Og så er der jo DM i lydighed for tollere i september, hvor Lis har tænkt sig at stille op i klasse 2. Så der er ingen sommerferie for hundene – og sådan kan de vist også bedst lide det!!

  Uge 25 - 2008

Uge 25 har været præget af tre større begivenheder: Køleskabsraid,  working test og fødselsdag.

Køleskabet er åbenbart ikke blevet lukket ordentligt fredag morgen, for da Leif kom hjem fra arbejde, stod køleskabsdøren åben. En bøtte med kartoffelmos var næsten spist. Det samme var en hel æske mørk pålægschokolade og ¾ bæger Lätta!!!

Da der var ryddet op og gjort rent i køkkenet, gik Leif ovenpå. Her fandt han et overskidt badeværelse (så er der da lidt retfærdighed til!), som han så kunne gå i gang med at gøre ren. Det var en hund med tynd mave, der havde været i gang på badeværelset, og efter at have vendt bunden i vejret på begge hunde, kunne Leif konstatere, at hunden med den dårlige mave var Daisy (der sad rester i ”bukserne”). Om det kun er hende, der har ædt fra køleskabet, ved vi ikke. Måske er Chilis mave bare bedre til at klare den lidt specielle og anderledes kost  J

Lørdag var vi tilmeldt en uofficiel working test i Søby ved Herning. Det var med noget spænding og en del forventninger, vi tog af sted. Efter en masse hårdt arbejde, har vi begge fået knaldapporteringerne på plads, og med det arbejde, som Chili og Daisy yder derudover, så mente vi at have noget at have forventningerne i. Men ak….. mønsteret fra sidste år gentog sig.

Post 1 var to enkeltmarkeringer - én på vand og én på land. Chili knaldede noget så eftertrykkeligt på vandmarkeringen. Landmarkeringen blev kastet på toppen af en bakke. Hunden skulle løbe 7-8 meter gennem strandsand, gennem et bælte med bevoksning af små fyrre- og hybenbuske og så op af bakken for at finde markeringen. Chili blev siddende, indtil hun blev sendt af sted. Men da hun nåede terrænskiftet, kunne hun ikke finde ud af at komme igennem. Hun løb frem og tilbage langs bevoksningen et stykke tid, inden hun fandt ud af at komme igennem. Da hun så kom op på bakken, kunne hun ikke finde markeringen, og hun måtte kaldes tilbage. Slutresultatet var et 0, og dermed var chancen for at bestå allerede forpasset.

Daisy og Leif startede ved post 3, så da de nåede til post 1 var Daisy meget tændt. Desuden var der 1½ times ventetid, som heller ikke gavnede positivt.. Daisy knaldede da også på vandmarkeringen men bragte ellers dummyen flot hjem og afleverede til hånd uden nogen form for problemer, og hun fik efterfølgende lov til at ryste sig. Landmarkeringen knaldede hun også på. Derfor fik hun den ikke markeret ordentligt, og det tog lidt tid, før hun fandt den. Men den blev fundet og afleveret perfekt. På grund af de to knaldapporteringer kunne dommeren dog ikke andet end uddele et stort 0.

Post 2 var en enkeltmarkering på vand. Der havde været en del ventetid, som ikke havde gjort Chili godt. Hun hidsede sig op og begyndte at stresse. Hun var derfor svær at holde tilbage, da hun skulle gå fri ved fod fra ventelinien, men det gik sådan nogenlunde med et par skarpe kommandoer. Til gengæld gik det slet ikke med markeringen forstået på den måde, at hun igen var af sted, inden hun fik lov. Hun blev siddende indtil skuddet, men så kunne hun heller ikke holde sig tilbage længere. Nå, men dummyen blev bragt flot hjem, afleveret til hånd, og der blev først rystet, da hun fik lov. Da hun blev siddende så længe som hun trods alt gjorde, endte hun med 2 point på den post.

Daisy var allerede af sted, idet kasterne Martin Degn, på den anden side af søen, gik ned i knæ for at kaste. Hun var næsten ude ved dummyen, inden den landede J  Resten af posten gik perfekt med aflevering og ryste, men det endte selvfølgelig med endnu et 0 til Daisy.




Fotograf på post 2 Martin Degn.
Tak for billederne Martin :-)

Post 3 var igen en enkeltmarkering på vand og én på land. Mønstret gentog sig med både Chili og Dasiy – knaldapportering på vand. Dummyen blev dog bragt flot hjem og afleveret til hånd. På landmarkeringen lykkedes det Chili at blive siddende, indtil hun blev sendt af sted. Hun greb dummyen midt i vendingen, og det var således en absolut spontan opsamling. Hun bragte den hjem og afleverede perfekt. Dommerens kommentar til Lis var, at pointskalaen går til 20, men hvis der ikke havde været knaldapporteringer inde i billedet, var Chilis arbejde til 25! Han var i det hele taget vild med at se den gejst og fart, de begge arbejdede med. Da Chili blev siddende på landmarkeringen, kunne denne post give 11 point.

Post 3 var Daisys første post, og Leif var helt afslappet og havde ingen nerver på. Daisy havde indtil nu været helt afslappet og vist den hidtil største tålmodighed, han til dato har oplevet på en prøve. Leif var derfor helt overbevist om, at dette ville blive dagen, hvor Daisy ville vise noget af det, hun havde lært på træningspladserne, men nej. Daisy knaldede endnu engang på vandmarkeringen. Arbejdet herefter var perfekt. Efter endnu en knaldapportering på landmarkeringen, endte denne post med endnu et 0. Dommerens ord var at - bortset fra knaldapporteringerne - så var det utrolig flot og ”lynhurtigt”. 

Post 4 var en enkeltmarkering på land. Man blev placeret på en høj bakke, og markeringen blev kastet nede i et lavning – nærmest en gryde - med lidt spredt bevoksning og sandbund. Det svære i denne post var, at hvis hunden ikke var god til at markere, ville det blive svært at finde dummyen, da vinden kørte rundt nede i hullet. Endelig en post, hvor både Chili og Daisy gjorde det rigtig flot. De fik begge 19 point. Chili fik trukket et point pga. et lille glædespib, da hun blev sendt af sted. Resten var perfekt. Daisy fik trukket et point, da hun ikke fandt markeringen med det samme. Hun fandt den dog hurtigt, og resten var perfekt.  Som noget helt nyt og ekseptionelt knaldede Daisy ikke på denne markering på trods af skuddet.

Post 5 var en landmarkering og et lille frit søg. Efter post 2 var Lis i ventetiden begyndt at dække Chili af i skyggen 2-3 meter fra, hvor hun selv sad. Det havde en god virkning på hende, og selv om hun var meget opmærksom på, hvad der skete omkring hende, lykkedes det hende at finde ro til at slappe lidt af, så stressniveauet ikke steg mere. Det var derfor med store forhåbninger, de gik ind til post 5. Desværre brugte dommeren uendelig lang tid på at forklare, hvad der skulle ske. Chili kørte mere og mere op, og der kom mere og mere lyd på. Dette fik dommeren til at sige, at han – når prøven startede – måtte trække point fra, hvis lyden fortsatte. Da dommeren endelig var færdig med at fortælle, var elastikken spændt, og selvfølgelig sprang den. Chili knaldede noget så gevaldigt, men hun løb i det mindste direkte ud og hjem og lavede en flot aflevering. Dermed var andet 0 i hus. Lis fik valget, om hun ville prøve kræfter med det frie søg, og det ville hun selvfølgelig godt. Her var det også perfekt, selv om Lis godt kunne have tænkt sig lidt mere fart. Søget var i et område med mange små birketræer, og det var svært at se, hvad Chili lavede. Men hun bragte hurtigt de to ønskede dummyer hjem. Desværre ændrede det ikke på det samlede resultat for denne post. Men igen var dommerens kommentar en lille trøst, idet han mente, at det var et utrolig flot arbejde.

Daisy, ja man behøver vel ikke nævne at hun knaldede på landmarkeringen, og at resten var perfekt. Det frie søg fik hun gjort færdig med meget stor fart. Det var dommeren lidt imponeret over, men som han sagde desværre…..

På trods af skuffelsen over at opdage, at vi stadig ikke har styr på knaldapporteringerne, så var det en god dag i gode venners selskab og med godt vejr. Så vi var ikke helt slåede ud, da prøven var overstået. Dog udnævnte Leif Daisy med et nyt navn, ”Cowboy Daisy” fordi hun knalder.

Der var ingen grund til at blive til præmieoverrækkelserne, så vi skyndte os hjem, og kom derfor ”kun” ½ time for sent til festen hos Grete og Bjørn J

Den officielle træning i DRK-regi er slut på denne side af sommeren, men vi kommer vist ikke uden om, at der skal trænes privat med nogle vandmarkeringer. Problemet er, at når vi træner selv – eller i klub – så oplever vi ikke de knaldapporteringer. Så vi skal have fundet en måde, hvorpå vi kan skabe den stemning, der er på en prøve. Skuddet er en væsentlig del af dette, så det må vi finde en løsning på.


Torsdag den 19. juni
I dag er det Daisys fødselsdag, hun fylder 3år.
Hende glemmer vi naturligvis ikke. (Vi glemte Chilis fødselsdag - øv)

Daisy er kommet langt på de 3 år - endda med 8 fine hvalpe sidste år. Træningen går rigtig godt igen. Leif og Daisy er blevet rigtig gode venner igen efter en kedelig episode for nogle uger siden, som Leif har lært rigtig meget af. På lørdag skal vi til working test i DRK så det bliver spændende at se, om hun vil vise lidt af, hvad hun har lært i dette semester. Vildtet er der også kommet gang i, så nu er det bare med at vedligeholde det. Dog er der mange fuglearter vi skal igennem endnu, men foreløbig er det lovende Man må bare konstatere, at det tager længere tid at få trænet en toller op til spontant at tage vildt end det gør med de andre retriever-racer. Men når det så er sagt og man  har det i baghovedet, så skal det hele nok lykkes. Og så er det jo lidt sjovere med en toller, ikke??? :-)

  Uge 24 - 2008
Fredag den 13. juni



B.B. King-kuldet har 1 års fødselsdag i dag.
STORT tillykke til dem alle.

Udover at det i dag er B.B.-kuldets fødselsdag, så var det også dagen hvor Kristians klasse havde temaet "En dag med kæledyr" i skolen. Kristian havde sammen med Leif taget Chili og Daisy med. Kristian skulle holde et lille foredrag om Chili og Daisy. Det gjorde han utrolig flot. Det er dejligt at vide, at alle de timer han er blevet slæbt med til træning har båret frugt, at han også har spidset ører, og at han kan huske det, han har hørt. Han benyttede også lejligheden til at vise hundetricks for sine kammerater med både Chili og Daisy. Daisys trick var selvfølgelig at apportere en rød pølse uden at spise den. Resultatet var perfekt og vakte stor begejstring. Chili rullede rundt på kommando, gav hhv. venstre og højre pote og gøede på kommando. Desuden lavede hun zigzag mellem hans ben. Der var ikke et øje tørt :-)
Med i skolen var også Chilis og Daisys legekammerat, Tinga, en Kleiner Münsterländer, og hun havde fødselsdag -2 år - så hun delte hundeguffer ud til alle de tilstedeværende hunde. Også et STORT tillykke til Tinga. Ellers var der katte, kaniner, dværghamstre og en lille hundehvalp med. Og ud over pølsen blev intet ædt eller apporteret!

 

  Uge 23 - 2008

Grundlovsdag havde vi en aftale om at komme ud og se Silla (Monday Woman). Hun bor med sin familie i Ulstrup mellem Randers og Bjerringbro. Det var dejligt at se hende igen. Hendes familie er så glade for hende, og hun er faldet utrolig godt til. Silla er en stille og rolig hund, der er meget lærenem. Hun ligner Daisy utrolig meget, men er blevet lidt højere.

Nu da vi alligevel var på de kanter, brugte vi formiddagen i Randers Regnskov. Det var første gang, vi var der. Det er et rigtig interessant sted og meget lærerigt. Man skal bare lige være opmærksom på de høje temperaturer i kuplerne og den meget høje luftfugtighed!   

  Uge 22 - 2008
 Torsdag 29. maj
Sad og surfede i går på diverse tollersider. Kom forbi Hanne Vinthers  side om hendes dejlige tollertøs, Nano. På forsiden havde Hanne skrevet et citat, som jeg bare er nødt til at hugge. Det er Roy Hunter, der åbenbart er en anerkendt amerikansk hundetræner, der under overskriften ” Klart vi skal bruge straf!” har udtalt: ” Jeg foretrækker at bruge en sammenrullet avis. Du bør helst have én liggende flere steder i huset, så du hurtigt kan nå én, når hunden gør noget galt (her kom jeg jo lidt oppe og køre – jeg faldt dog ned, da jeg læste det næste). Så næste gang din hund gør noget galt eller ikke hører efter, tager du hurtigt en sammenrullet avis og slår dig selv gentagne gange i hovedet, men du råber: ”Elendige træner, elendige træner”.  Jeg synes, det er sådan et kanon godt citat, så jeg kunne ikke lade være med at hugge det fra Hannes side. Håber hun tilgiver mig!  

Jeg har også skrevet lidt med Helle  i løbet af ugen. Vi skrev lidt om de vanskeligheder, Leif har haft med Daisy, og Daiys reaktion på Leifs frustrationer. Helle skrev, at hun på et tidspunkt havde fået forklaret, at man skulle forestille sig, at hunde havde en slags busklippekort. Hver gang, man overskred dens grænser, ryger der et klip, og på et tidspunkt var der ikke flere klip, og man kunne ikke komme med den bus mere! Det rigtig slemme er, at man ikke på forhånd ved, hvor mange klip, der er på kortet! 

Se, det var to meget kloge betragtninger over emnet ”Hundetræning”.

Ellers var der jo DRK-træning i Skjern i mandags. Vi fik ”serveret” måge på en markering, hvilket ikke just var Chilis favorit. Daisy tog den med lidt opfordringer. Derudover var der en post med to enkeltmarkeringer – én på land og én i vand. Der var tilbage, højre og venstre dirigeringer samt et frit søg med vildt. Daisy har slet ingen fart i det frie søg længere. Vi tror selv, at det er pga. vildtet. Så fremover nøjes vi med at bruge vildt på markeringerne, hvor det efterhånden går godt. For at bibeholde farten i det frie søg, bruger vi stadig dummier. Og vi kunne se i tirsdags, da vi selv trænede, at det virker. Daisy var igen oppe i fart, og det var dejligt at se! Vi må bare konstatere, at hun ikke er klar til vildt i frit søg endnu.  

Chili får heller ikke serveret vildt i det frie søg. Ikke at det går ud over hendes fart, men jeg vil ikke have, at hun skal have lov til at snuse til vildtet og gå fra det - og så skal jeg komme benene ud i søget og opfordre hende til at tage det. Ergo foregår det stadig med dummyer, indtil lysten og viljen til at tage vildt uanset hvor og hvordan, er fuldt til stede ved begge hunde.  

I aften står den på biograftur med Kristian og naboerne. Vi skal se den nye Indiana Jones-film, og især Kristian har glædet sig meget!  

  Uge 21 - 2008

Onsdag den 21. maj
Hvor kan træningen hurtig gå den anden vej.

Her I pinsen fik Daisy blandt andet lært at samle en and op ude på 70 meter. Hun var ikke i tvivl om, at den bare skulle med hjem, og hun var rimelig spontan med opsamlingen, så Leif var meget glad, for hverken Daisy eller Chili har været særlig glade for at opsamle vildt. Men gennembruddet for Daisys vedkommende kom altså i pinsen.

Tirsdagen efter var Daisy og Leif alene ude og  træne med en frisk and, og hun ville bare ikke kendes ved den. Efter flere forsøg blev Leif frustreret. Var det ulydighed? Var hun træt? Eller var hun i gang med at give ham fingeren? For hvorfor kunne hun godt i pinsen, og så ikke lige nu. Frustrationen tog overhånd, og Daisy fik en skideballe, hvilket resulterede i, at hun dæleme ikke skulle hen til den gale idiot, der stod og skabte sig åndssvagt.  

Efterfølgende er det bare så klart, at Leif har ødelagt Daisys tillid til ham, og hun har de sidste dage ikke villet hen til ham med vildtet, når vi har trænet. Øv. hvor kan man blive sur på sig selv. Hvad kan man så lære af dette her? Tja, at man i nuet ikke altid tænker konstruktivt og måske forlanger mere af sin hund, end den magter. Desuden kan man i løbet af ganske få sekunder ødelægge en tillid og glæde, som det har taget lang tid at opbygge. Heldigvis er det ikke forbudt at lære af sine fejltagelser, og Leif har bestemt taget ved lære af dette.  

Der er dog en happy ending på denne historie med Daisy og Leif, for både i mandags til træning i DRK Skjern, tog hun krage, and, og kanin, og tirsdag aften tog hun også en and. Så Daisy har heldigvis formået at overkomme og glemme de fejl, Leif kom til at lave. Efter han har dummet sig, har han ikke så meget som rynket et øjenbryn af Daisy, og hun er blevet  stopfodret med godbidder og ros, for at få hende til at genvinde tilliden til ham. Det ser heldigvis ud til at være lykkedes. Hvor er hunde dejligt overbærende! 

Chilis ande-eventyr i forbindelse med working weekend var jo knap så vellykket. Hun sluttede dog af med en stort set perfekt markering på 70 m. Maries råd til os var, at vi skulle træne med det, de ikke ville tage. Vi er startet med ænder! I lørdags tog vi til Haunstrup for at træne lidt markeringer med and. Første gang måtte Chili nødes lidt, inden hun tog anden. Derefter var det en række af spontane opsamlinger og afleveringer til hånd. Dette har nu gentaget sig de gange, hvor vi har trænet selv i Haunstrup, så nu begynder Lis at tro på, at det nok skal lykkes.  

I aften til træningen tog vi lidt tidligere til Haunstrup for selv at smide rundt med en and. Nu sidder det bare fast, og der er spontane opsamlinger over hele linjen. Dejligt!

Der var afslutning på DRK-holdet i Haunstrup i aften. Vi sluttede af med en lille prøve med tre momenter: Frit søg, dirigering og stop samt vandmarkering.

Vi startede begge på det frie søg. Daisy var først. Det var ikke lige hendes dag hvad angår frit søg. Der der ikke fart på, og hun søgte ikke i dybden på trods af, at Leif hjalp hende meget. Det blev 8 point ud af 20.

Det gik bedre med Chili. Hun havde god fart på, flotte afleveringer og kom i hele området. Hun skiftede greb på en dummy og tissede på vej hjem (uden at smide dummyen). Det gav i alt 16 point.

Næste moment var en dirigering. På vej ud skulle hunden gå fri ved fod. Når dummyen var hentet, skulle man vise, at man kunne lave et stop. Leif og Daisy klarede næsten til UG, og det gav 18 point.

Chili, derimod, lavede et stunt, hun ikke har lavet før. På vej tilbage fik hun et eller andet i næsen, der fik hende til at stoppe op, smide dummyen, stikke næsen i jorden og afslutte med at tisse. Ikke så godt. Hendes stop var OK, selv om hun tog nogle skridt, inden hun stoppede. Alt i alt kunne den præstation give 13 point.

Sidste moment var en vandmarkering med fri ved fod bag skytten ned til vandet. Daisys markering endte på den anden bred 1 meter oppe i et lille træ. Det stoppede dog ikke Daisy. Hun asede og masede og fik faktisk dummyen hevet ned. Hun fandt dog ikke dummyen med det sammen, hvilket fik dommeren til at trække fra for bredsøgning. Derudover var der lidt piben på vej hjem. Afleveringen var perfekt, og det kunne give 14 point.

Chili gik en rimelig fri ved fod. Hun blev sat af, dummyen blev kastet og i stedet for et skud, sagde det klik, klik, klik, klik. For hvert klik tænkte Lis "shit", "shit", "shit", "shit". Men Chili blev siddende (havde det været for ½ år siden, ville hun have været i vandet for at gribe dummyen idet den landede). Da hun fik lov, hentede hun dummyen og lavede en perfekt aflevering. Det kunne give 15 point.

Efterfølgende blev alle point talt sammen. Bedste præmiering var en 2. præmie, som seks af os fik. Trænerne havde købt en flaske vin til bedste hund - som blev Chili. Det er en helt nye følelse at være i den gode ende :-)

Det har været en utrolig lærerig omgang træning, og vi føler begge, at vi har rykket os. Vi er blevet udfordret, og det har både vi og hundene haft godt af.




19. juni 2008

Chili fylder 4 år.

Vi havde nær glemt dagen - det var faktisk Anne Marie, der mindede os om den, da vi var til træning i dag. Pinligt!

Uge 20 - 2008
 Torsdag den 15. maj

Billeder fra working weekend 2008

 Billeder af andre vandhunde

Working weekend

Så er endnu en dejlig og lærerig working weekend overstået. Det er den fjerde, vi deltager i (Leif deltog i den første uden hund!).  

Vi var i alt 23-24 personer og 20 hunde. Der var som sædvanligt mange gengangere men også en del nye ansigter. Dejligt at se og gense alle!!!

Vi startede som sædvanligt fredag aften med lidt træning, så trænerne kunne se hundene lidt an. Vi var på forhånd delt op i to hold:
Begynder/let øvede og øvede/markprøveniveau.
Jørgen Christensen tog det første hold, mens
Marie Nimborn tog det andet hold. Leif og jeg var på Maries hold, og vi havde store forventninger!  

På vores hold var der ingen tvivl om, at spontan opsamling af vildt var det helt store problem. Både Chili og Dasiy er noget nær perfekte, når det handler om dummyer. Duer er der efterhånden heller ikke de store problemer med. Ænder – derimod – er ikke lige deres ”livret”. Rådet fra Marie var enkelt og faktisk helt logisk: Indtil de tager ænder spontant, træner vi kun markeringer med ænder. Det samme gør sig gældende, når vi kommer til andet vildt – som f.eks. kaniner, fasaner, krager etc.

Lørdag morgen startede vi ved 9-tiden i Haunstrup. Marie lavede først et frit søg med dummyer. Både Leif og jeg var sikker på, at vores hunde ville klare det til bravour. Men så let gik det ikke. Det er altid let at komme med undskyldninger, så det vil jeg så gøre J: Det var et stort område med få dummyer. Det var meget varmt, og området var dækket af lyng. Alligevel gjorde både Daisy og Chili det rimeligt. Der var ikke så meget fart på som sædvanligt (måske på grund af varmen). De første dummyer blev fundet rimelig hurtig, men derefter gik det lidt langsomt. De søgte begge pænt men mistede i perioder koncentrationen og løb lidt rundt på må og få.

Bagefter tænkte jeg lidt over, at vi måske giver dem for lette opgaver, når vi selv laver søg, markeringer etc. Vi ved, hvad de kan klare, og vi vil gerne have succes, så vi gør det ikke sværere, end at vi kan tage hjem med tanken om, at vores hunde er meget dygtige J Hvis vi skal fortsætte med at udvikle os, så må vi erkende, at vi må gøre opgaverne sværere og så leve med, at det ikke altid bliver den samme store succes. Man skal dog – for hundens skyld – altid slutte med en succes, men det er også muligt, selv om f.eks. et søg ikke gik så godt.

Der blev selvfølgelig også tid til noget vandarbejde. Både Chili og Daisy fik nogle markeringer, som blev kastet over på den anden side af søen. Det har vi ofte prøvet, og det var da heller ikke noget problem for dem. Bagefter var det direkte hjem, aflevere til hånd og derefter ryste sig. Det bedste var dog, at der var forholdsvis ro på hundene, mens de andre arbejdede.

Søndag stod den på vildt. Først blev der kastet en markering med en dummy for hver hund. Intet problem. Derefter var det ænder, der blev kastet. Chili har et eller andet med ænder, som jeg ikke helt kan blive klog på. Hun løber ud til dem, tager fat om dem med et perfekt greb, løfter og så slipper hun igen. Hvis man så begynder at ”lege” lidt med anden for at gøre den interessant, så hopper hun rundt og gøer og teer sig som en hvalp. Der er ingen tvivl om, at hun virkelig gerne vil, men et eller andet blokerer hende. Marie kom frem til, at det måske kunne være vægten, som unægtelig er noget højere end for en dummy eller en due. Vi har trænet med dummyer på 2 og 2½ kg., som vi har købt hos Kragborg – netop for at vænne dem til, at det, der skal apporteres, nogle gange vejer mere end andre gange. Disse dummyer er med kaninskind, og Marie foreslog, at vi køber/laver nogle og sætter andevinger på.

Mens de andre lavede dobbelt- og tripelmarkeringer, legede Chili og jeg med en and, og hun fik lov til at bære rundt på en andevinge i længere tid.

Efter en lidt tøvende begyndelse, fik Daisys smag for ænderne, og det endte med flere markeringer med ænder og duer. Bl.a. en trippelmarkering med to ænder og én due. De to første hentede hun uden problemer. Den tredje fandt hun også, men her måtte der lige lidt opmuntring til fra Leifs side, før hun tog anden. Vi sluttede af med at lave markeringer på 70 meter. Her tog både Chili og Daisy ænderne. Uha, hvor kan man så svæve.

Herefter gik det en tur ned til vandet for at lave vandmarkeringer. Igen var der ikke de store problemer. Chili smed godt nok anden ved vandkanten. Når vi bruger dummyer afleverer hun så fint til hånd og ryster først, når hun får besked på det. Men den gik ikke med anden. Daisy, derimod, viste sig fra sin bedste og mest velopdragne side og afleverede pænt til hånd og rystede sig derefter på kommando.

Efter den omgang var hundene ved at være brugte. Vi samledes ved bilerne og kørte mod Troldhede. Her havde vi kl. 15.00 en aftale med en hundemassør, der skulle vise os nogle massageteknikker og udstrækningsøvelser til vores hunde. Men forinden var det tid til frokost og en afrunding af træningen. Jeg tror, Marie var forholdsvis tilfreds med det, hun havde set, og den udvikling, der trods alt var sket i løbet af dagene. Specielt Allan og Maico og Randi og labbedabben Rolf tog nogle gevaldige skridt i den rigtige retning. Dejligt at se.

Mandag var det tid til prøve. Desværre var folk godt brugte, så det var kun ganske få hunde, der skulle til prøve. Vi blev derfor ude ved Kurt og Anne Marie, hvor Kurt lavede en prøve med nogle momenter, der passede til de hunde, der var oppe. Vi havde valgt at lade Daisy og Chili få fred.  

Jeg havde i stedet lavet en aftale med René om at lave et blodspor til Chili for at se, hvordan det ville gå. Det var rigtig spændende at se hende med næsen i jorden. Jeg havde svært ved at aflæse hende, men René sagde, at hun havde godt fat i sporet.

Efter tre dage var det tid til at sige farvel til gamle og nye venner og deres hunde. For os var det en som sædvanlig en rigtig god oplevelse – både på det træningsmæssige og det sociale plan. Og vi glæder os allerede til næste Pinse J 
 

Uge 18 - 2008

Tirsdag den 6. maj

Da jeg kom hjem fra arbejde, fandt jeg nogle små stykker papir på køkkengulvet. Jeg samlede dem op og smed dem i skraldespanden. I skraldespanden opdagede jeg papiret fra to pakker bagemargarine (a 500 g). Jeg sank lige en klump og spurgte Kristian, om det var ham, der havde lagt papiret i skraldespanden. Det var det. Papiret havde ligget på køkkengulvet, da han kom hjem. Så var det jo ikke svært at regne ud, at vores to sultne hunde havde ædt 2 pakker bagemargarine, som de havde fået listet ud af skabet. Der var ingen fedtede mærker på køkkengulvet, så de havde været meget grundige! For en sikkerheds skyld ringede jeg til dyrlægen, som ikke mente, at der ville ske andet, end at de fik en omgang hurtigmave.  

Det var med bævende hjerte, at vi gik i seng om aftenen. Vi har før prøvet at blive vækket af den dunst af ammoniak, så vi frygtede det værste.
Næste morgen var der ikke sket noget. Begge hunde så lidt udspilede ud, og de var lidt ømme, når man trykkede dem på maven. De havde ikke appetit på morgenmad, selv om vi havde sprunget aftensmaden over aftenen før. De havde heller ikke trang til at komme af med noget under morgenluftningen. Afsted på arbejde og i skole. Kristian fik besked på at ringe til os, når han kom hjem fra skole, da vi frygtede, at gulve og vægge ville være sprøjtet til, men nej….. stadig ikke noget. Endnu et opkald til dyrlægen, som var sikker på, at det nok skulle komme. Der var i hvert tilfælde ingen fare for forstoppelse, mente han :-)

Onsdag aften var appetitten sådan nogenlunde. Daisy og Leif var til træning, og der var ikke noget at mærke på Daisy – måske lige med den undtagelse, at hun var meget, meget velopdragen og lydig. Det kan dog også være et resultat af, at hun er blevet småsultet rent træningsmæssigt pga. løbetiden.

Nu er det torsdag, og hundene opfører sig helt normalt. De spiser, og der er ingen tynd mave. Så måske er vi heldige, at der ikke sker det helt store.

Tilbage er der så kun mit store arbejde med at pille nogle kilo af Chili. Efter lang tid med meget små mængder diætfoder. Og så æder hun og Daisy 2 x 3.640 kalorier i løbet af no time. Det er ikke pænt gjort. Nå ja, så skal vi også lige have sat en børnelås på køkkenskabet. Det er ikke første gang, de har taget noget. Sidst var det en pakke med tacos!

Uge 18 - 2008

 Kr. Himmelfartsdag

Leif var også ude og prøve udfordrende ting på denne fridag. Hvad der kun skulle have været en lille stille fotosession af naboens to malinois i håb om at få styret min fotofeber, blev lige pludselig til en udfordrende time i lære som figurant ved IPO-træning.
Jeg har i lang tid gerne ville prøve at komme i "tøjet" og prøve at være figurant for at se, hvordan det er at se lige ned i et skummende gab på en malinois eller en rottweiler, der er helt oppe og ringe i det røde felt... Det var imponerende at se, hvor hurtig de kunne gå fra at være en familiehund til på en enkelt kommando og et splitsekund at være noget, man helst ikke vil i karambolage med. De faldt lige så hurtig ind i rollen som familiehund igen - imponerende. Nå, men medens jeg var i "ringen", fik jeg lige en anden til at tage et par billeder af min debut. hvor jeg blev rykket rundt et par gange og var nede og bide i græsset. Jeg fik dog ikke én eneste skramme :-)


 Kr. Himmelfartsdag
I dag har vi været til DKK-lydighedsprøver i Holstebro (Kreds 9). Chili og jeg stillede op i klasse II, og det er første gang, vi stiller op efter Borrevejle sidste år – og anden gang vi i det hele tager stiller op i en lydighedsprøve!  

Jeg har flere gange i løbet af den forgangne uge fortrudt, at jeg i det hele taget har tilmeldt mig. Vi har ikke fået trænet ret meget – og slet intet den sidste 1½ uge pga. mit arbejde. Desuden var der en enkelt øvelse, som vi først lige har taget hul på at træne på (fremsendingen). Vi var ikke kommet længere, end at Chili bliver lokket ind i feltet via en godbid på et låg. Jeg står max. 2 meter fra feltet og kommanderer hende i dæk – hvilket ikke rigtig er lykkedes i første forsøg! Desuden er Chili temmelig løbsk lige nu – så jeg har mange gange tænkt, at dagen kunne bruges til noget mere fornuftigt :-)  

Nå, men startgebyret var betalt, turen til Holstebro er kort, og vi havde lavet en aftale med fru Munch & co., så hvorfor ikke bare tage af sted og nyde dagen??  

Da det endelig blev vores tur (Chili var allersidste hund pga. løbetiden), startede vi med en fællesdæk. Her lån hun lidt uroligt, og desværre satte hun sig op før kommandoen (8 point). Fri ved fod var lidt flagrende og hende ”plads” var lidt skæv (7 point). Ved frem og tilbage spring valgte jeg bevidst at bruge min arm til at få hende over. Det trækker ned, men jeg mente, at det var bedre, end at hun bare blev stående (8,5 point).

Apporteringen gik fint, bortset fra, at jeg åbenbart kastede for kort, og igen var hendes ”plads” skæv. Stå og sit bortset fra lidt flagren OK (8 point).  

Og så det spændende moment, hvor jeg var sikker på at få et stort rundt 0 – fremsending. Her fik vi vores bedste karakter – 9. Vi blev trukket ét point pga. en ekstra kommando og en skæv ”plads”. Jeg var ved at tabe underkæben af forbavselse.  

Under stillingsskiftet bevægede hun sig næsten en kropslængde frem. Men i det mindste satte hun sig korrekt fra dæk til sit – ikke noget med at rykke frem (7 point).  

Ved indkald fra dæk, som var en øvelse, som jeg slet ikke havde forestillet mig ville volde os problemer, løb hun hen til mig inden kommandoen – træls! (5 point).  

Næseprøven gik helt i fisk (0 point). Hun koncentrerer sig slet ikke om at finde den rigtige pind. Hun skynder sig bare ud for at få ét eller andet med hjem. Dommeren, Bruno Christensen, syntes, at vi lige skulle prøve igen (udenfor konkurrence). Her tog hun to pinde med hjem på én gang – men én af dem var i det mindste den rigtige :-) 

Dommerens helhedsindtryk var, at vi var et rimeligt samarbejdende par, hvor hunden på dagen virkede noget ukoncentreret (6 point). Han sagde, at man godt kunne mærke, at Chili er i løbetid.  

Alt i alt blev det til 151 point og en 3. præmie – hvilket var langt mere end jeg havde forestillet mig, vi kunne få. Så vi er mere end tilfredse og er begyndt at kikke i kalenderen efter den næste LP. Vi skal lige have mindst én tur mere end Toller-DM i Horsens.  

Fru Munch havde jo selvfølgelig Sida med i Eliteklassen. Desværre var det ikke lige deres dag, og de indkasserede fire nuller. Det blev derfor til en 0 præmie, hvilket fru Munch ikke var helt tilfreds med. Men sådan er det jo, når man har med levende væsener at gøre – nogle dage sidder den lige i skabet og andre dage går alt i fisk.  

Alt i alt havde vi en dejlig dag i gode venners selskab – og det er jo ikke det værste.

Uge 17 - 2008
Mandag

Kettu og John har gjort det igen!!
Der var mail fra John, da jeg kom hjem fra arbejde. Han og Kettu havde været på sporkursus i Sverige og har i den forbindelse bestået den svenske vildtsporprøve (600 m med fire knæk og blodophold). Det betyder, at de nu kan stille op i åben klasse. Rigtig flot gået af både John og Kettu. Vi glæder os til at høre mere om kurset i Sverige og til flere spændende resultater, for der er vist ingen tvivl om, at spor er noget, de skal fordybe sig mere i. :-)

John havde også fået svar på Kettus AD-bedømmelse, som sagde 0 på begge albuer. Dejligt. Nu venter vi så bare på hofterne.

Chili er også kommet i løbetid nu, så vi må tage en pause i al den spændende træning, vi var i gang med. Heldigvis kan vi klare os selv et langt stykke hen ad vejen. Og vi ved, hvad vi skal stræbe efter, for fredag var vi hjælpere på DRKs B-prøver ved Brande. Selv Kristian deltog i det gode vejr. Hans opgave var at lægge krikænder ud til dirigeringen i åben klasse. Han var så god til at sidde stille i skovbrynet, at et rådyr passerede 10 meter fra ham. Det var en pragtfuld dag med godt vejr og rigtig godt hundearbejde – og så er de jo nogle herlige mennesker, de markprøvefolk 

Uge 16 - 2008

Torsdag

Så er Daisy kommet i løbetid – lang tid før tid. Begge hunde var ellers stabile med ni måneder i mellem. Men den løbetid, hvor Daisy blev parret, kom to måneder før tiden – altså efter syv måneder. Sandsynligvis fordi Chili var kommet i løbetid. Næste løbetid kom samtidig hos begge hunde – igen efter syv måneder. Og så pludselig beslutter Daisy at komme i løbetid efter fem måneder. Chili viser ikke tegn på at skulle i løbetid, men det må egentlig gerne være nu, da jeg er bange for, at det ellers rammer ind i Working Weekend.  

Der var ikke tegn på noget som helst, da Leif var til træning i mandags – bortset fra, at flere af hanhundene var lidt ukoncentrerede. Daisy blev checket af én af de andre men frifundet. Så tirsdag var der pludselig blod. Så der er ikke noget at sige til, at hun kunne fordreje hovedet på nogle af hanhundene.

Onsdag måtte jeg selv tage af sted til træning med Chili. Det vil sige, Leif tog med for at tage billeder. Vores hold er delt op i to mindre hold, som skiftevis træner med den ene og den anden træner. I går blev vores hold så yderligere delt op, da Helle tog nogle med til vandet, mens Lise trænede lineføring og fri ved fod. Det er her, jeg har mine største problemer med Chili – specielt hvis der skal ske noget sjovt (vandarbejde), eller vi er på en prøve. Lise er fantastisk til at se de enkelte hundeførers problemer – og vi blev virkelig kørt igennem - dejligt. Jeg håber, at Lise gentager succesen, for det er virkelig tiltrængt for mit vedkommende.

Bagefter var det ned til Helle og lave lidt vandarbejde. Vi lagde ud med, at Chili bare kom ned og kikke ud over søen, mens hun skulle falde lidt til ro. Så gik vi igen, og en anden hund gik i gang med vandarbejdet. Efterfølgende var det så vores tur igen, og vi fik to vandmarkeringer. De var næsten perfekte – ingen knaldapportering (men hun sad, som om hun havde nåle i røven), direkte ud efter dummyen, direkte hjem, flot aflevering og ingen rysten vand af sig, før hun fik lov. Det bedste var måske, at Helle – som er en inkarneret labradorejer – sagde, at Chili er en fantastisk lækker hund. Det er også lækkert at se den glæde og fart, hun arbejder med, men det er altså også anstrengende, at hun har så let ved at køre op.

Efter vandmarkeringerne fik vi en dobbeltmarkering på land. Chili havde problemer med at finde anden dummy, så for at slutte af med succes fik hun en enkeltmarkering i samme område.

Det var en tilfreds hundefører og en træt og glad hund, der kørte fra træningen.

Torsdag er dedikeret til at være hjælper til en DRK-markprøve ved Brande. Vi hjalp også sidste år på samme prøve, som var prøven, hvor John (Shaggy Toller’s Sergent Pepper) fik titlen International Champion. Området er fantastisk lækkert, og det bliver dejligt at se de mange dygtige hunde og hundeførere.

Lørdag og søndag skal der trænes med vildt. Vi skal have sat mere skub i vildtræningen, og vi skal have købt lidt flere vildtarter, så der bliver lidt forskelligt at arbejde med.

Uge 15 - 2008
Lørdag den 12. april
Kettu (Obi-Wan Kenobi) har været til sin allerførste begynder-schweissprøve. Det foregik i Kongelunden på Amager. Kettu gik et rigtig flot spor men missede andet knæk og måtte kaldes tilbage. Derfor endte de med en flot 2. præmie. Vi ønsker John og Kettu tillykke med denne flotte præstation. Vi ved, at I har arbejdet hårdt for at komme dertil.


Uge 14 - 2008
Så er forårstræningen rigtig gået i gang – dejligt. Som sædvanligt er vi at finde på Mark 1 i Skjern. Det er Bent Pedersen, der træner. Ham har vi trænet ved før, og han er rigtig god til at komme med alternative løsninger. Han klarer ikke hele holdet alene, for HC, Bent Harms og Bent Henriksen må også døjes med os
smiley

Vi lagde ud i mandags. Jeg stod og ventede på, at Anne Marie og Kaja blev færdige med deres vandmarkeringer. For at holde Chilis vokale medleven i tingene nede, så bliver hun dækket af 2-3 meter fra mig. Desværre sprang elastikken, og Chili spurtede af sted for at hjælpe Kaja med den vandmarkering (labradors er jo ikke så hurtige, og Chili blev i tvivl om, hvorvidt Kaja havde tænkt sig at hente den eller ej). Hun kom forholdsvis hurtig under kontrol igen, men Leif havde fra den anden søbred set, hvad der var sket, og han var ikke sen til at mobbe (der var bl.a. tale om, at Chili og jeg måske skulle tilbage på et begynderhold). Men, men, men…man skal passe lidt på med at være så hoven. Få minutter senere var Leif i gang med et par markeringer i en lille skov bag en lille dæmning. Det gik rigtig flot – Daisy strøg ud, hentede dummyen og tilbage til Leif. Men så var det, at hun først tog en tur rundt om Leif, så en tur over dæmningen, så tilbage til Leif, endnu en runde om Leif, og så tog fanden ved hende. Over dæmningen igen og hele vejen om på den side af søen, hvor Kaja stadig var i gang med sine vandmarkeringer! Daisy havde dummyen med hele vejen, men da Kaja efterhånden var blevet lidt træt af at blive forstyrret i træningen af de tossede tollere, fik Daisy et par dybtfølte VRUF VRUF, og hun smed dummyen og skyndte sig tilbage til Leif. Gæt hvis tur det så var til at mobbe.
smiley

Onsdag er vi hoppet på et hold overgangstræning i DRK Herning. Træningen foregår i Haunstrup, så det er jo ikke så langt. Her er det Helle Poulsen og Lars Puur, der træner. Helle har vi haft fornøjelsen af før, men Lars har vi endnu ikke trænet hos. Vi glæder os rigtig meget, da vi tror, at vi også her kan lære en hel masse. Lars har været hjælper på nogle af de prøver, hvor vi har været med – så han ved, hvor det kniber! Vi fik nogle gode råd med hjem, som vi skal have arbejdet videre på inden næste træning.

Onsdag var faktisk også den dag, hvor jeg havde meldt mig til LP-træning hos DKK i Holstebro. Jeg havde fået blandet dagene godt og grundigt sammen, så det var nødvendig at vælge. Da Leif også havde meldt sig til overgangstræningen i Herning, så blev det DRK, der vandt. I stedet er jeg startet på endnu en omgang hos Sunds Lydige Hunde om torsdagen. Der er 3-4 på holdet, så der er virkelig tid til at tage sig af den enkelte. Som noget nyt har træneren på mit hold, Tina Damsgaard, besluttet, at der på hendes hold ikke leges FØR træningen. Det er ellers kutyme. Jeg har ikke helt forstået det, da jeg ikke mener, at det gavner nogen, hvis hundene leger 10-15 minutter det samme sted, hvor de senere skal træne. Og jeg ved, at det vil tage mig rigtig lang tid at få vendt Chilis opmærksomhed til noget konstruktivt, hvis hun først har fået lov til at lege. Derfor har vi aldrig leget med. Tina har sagt, at hun er overrasket over, at hundene på hendes hold er blevet så rolige!

Nå, men de næste mange uger er der så træning to-tre gange om ugen + det træning, der er i tollerregi – og i næste måned er der Working Weekend. Det bliver et dejligt forår!!!

Uge 13 - 2008
Onsdag 27. marts
Lige lidt billeder af Chili og Daisy's legekammerat Tinga. En Kleiner Münsterländer. Se billederne her

Mandag 25. marts
A perfect match – tollere og sne
Søndag kom sneen så til Midtjylland. Mandag skinnede solen fra en skyfri himmel, så turen gik til Haunstrup for at træne, lege i sne og tage billeder.
 

Uge 12 - 2008
Tirsdag 18. marts
Langt om længe er der lavet lidt nye billeder af Chili og Daisy
En dejlig eftermiddag ved Haunstrup, hvor andre landsdele fik sne.
Chili og Daisy fes rundt og havde det rigtig fedt.

Uge 11 - 2008
 Torsdag – 12. marts

Så kom det eftertragtede bevis på, at Lis har deltaget i DKKs opdrætterkursus: Et logo til at sætte på hjemmesiden. Logoet er dog næsten det mindste af det, for kurset var så utrolig spændende og lærerigt, og Lis har allerede meldt sig til overbygningen i efteråret 2008.  

Uge 10 - 2008

Find 2 fej
l

Søndag var vi til udstilling i Strib på Fyn


Familietræf i Strib. Daisy mødtes med fire af sine børn - Robin (Riley B.), Malou (She's My Baby), Mangus (I'll Survive) og Silla (Monday Woman.

Det var så dejligt at se de fire dejlige hvalpe igen. Malou, Silla og Mangus deltog i udstillingen i hvalpeklassen med flotte resultater: Silla og Mangus fik SL, og Malou fik L. Mangus blev bedste hvalp og fik dermed Kennel Shaggy Toller's vandrepokal - så vi ses igen til næste år, Lene :-)

Robin var bare med på en kikker - denne gang!

Løsning på find 2 fejl:
1. Daisy har Kristian i snor
2. Linen sidder forkert på Kristian

Flere billeder fra udstillingen kan ses her


 Uge 7 - 2008
 Sikke en weekend – og sikke et vejr

Lørdag havde vi hundene med i svømmehal. Det var Marlene fra kreds Midt/Vest, der havde arrangeret turen. Det foregik i Hammerthor Poolcenter, der egentligt er beregnet til heste. Det var hundene dog helt ligeglade med!

Der var 6 tollere, en jack russel og en labbedab, der tog en tur i poolen. Et par stykker af dem havde ikke prøvet at svømme før, så det var helt sikkert en stor oplevelse for dem.  

Chili og Daisy nød det, og vi kunne sagtens finde på at tage af sted igen. Det bliver dog ikke i selskab med så mange andre hunde, da de fleste af hundene – vores inklusive – stressede utrolig meget op. I forvejen har vi meget svært ved at overbevise vores hunde om, at ophold i og ved vand ikke er noget, man behøver at køre op i en spids over. Lørdagens oplevelse hjalp ikke ligefrem på dette.
Men det var et par hyggelige timer i selskab med dejlige hunde og hundefolk.  

Søndag var det tid til træning – og vejret var jo helt forårsagtigt. Leif smuttede ud til Kurt og Anne Marie, mens Lis først tog en tur forbi Haunstrup, hvor hun går til overgangstræning hos DRK.  

Vi var kun fire hunde til DRK-træningen, så det var ren luksus. Martin, vores træner, havde vildt med. Chili tog duerne uden de store problemer, mens hun ikke var så vild med anden. Vi sluttede af med en perfekt apportering af en due – det er jo vigtigt at slutte med en succes. Bagefter kørte vi ud til Kurt og Anne Marie, hvor de var i fuld gang med træningen.  

Her var der også vildt, og hundene fik prøvet både duer, ænder og fasaner. Duerne var der ingen problemer med. Ænderne lykkedes det efter nogen overtalelse både Daisy og Chili at tage. Fasanen, derimod, var Chili ikke glad for. Det endte med, at jeg fik hende til at holde den i munden. Daisy endte med også at apportere fasanen. Al Leifs arbejde med at få Daisy til at bære rundt på alt muligt, viser sig gang på gang at have været en god investering.  
Når vi tænker bare kort tid tilbage, så ville ingen af hundene tage vildt overhovedet. Nu tager de duer uden den store overvejelser, og der er begyndt at komme hul på apportering af ænder. Så med en ihærdig indsats burde det kunne lykkes at få dem til at tage flere vildtarter.  

Noget helt andet er, at Chili ikke er glad for at bære noget, der er ret meget tungere end en dummy – og det er der jo mange vildtarter, der er. Jeg regner med at skulle en tur til DKK-udstillingen i Odense næste weekend, hvor jeg vil købe nogle dummyer af forskellig vægt. Så skal Chili langsomt trænes op til at hente tungere og tungere ting.  

Uge 6 - 2008
Den sidste uges tid

Det er vist tid til lidt opdateringer: 

Søndag den 27. januar var Lis til overgangstræning i Haunstrup. Chili var bare rigtig dygtig og samarbejdsvillig. Vi er et lille hold på lidt forskelligt niveau. Chili er sammen med en cheasapeake de hunde, der er længst fremme med træningen. Det er en helt ny fornemmelse :-). Det betyder selvfølgelig, at der er nogle af de ting, vi bruger tid på, der allerede er godt indarbejdet med Chili. Det gør dog ikke noget, da vi altid kan bruge succesoplevelser. Og vi ser enhver træning på et hvilket som helst niveau som nyttig og givtig.  

Om eftermiddagen havde vi arrangeret smugtræning ved Birkesø i nærheden af Viborg. Vi var Ulla/Molly, Gitte/Pepsi, Christina/Freja, Leif/Daisy og Lis/Chili. Vi startede med lidt lydighed, hvor Lis var den strenge træner. Herefter gik vi over til at arbejde i flere grupper med frit søg og markeringer. Vi havde taget et par duer og en enkelt kanin med, som også blev flittigt apporteret. 
Alle hundene var rigtig dygtige, og jeg tror, at alle følte, at de fik noget ud af træningen. Desuden var vejret så pragtfuldt, at det var svært ikke at være glad og tilfreds.  

Vi sluttede af med at lade Daisy og Chili lave nogle vandmarkeringer. Chili knaldede en enkelt gang, hvor Lis dog fik hende kaldt tilbage, inden hun røg i vandet. Herefter blev hun pænt siddende. Afleveringen var der ingen problemer med – men det er der nu sjældent. Daisy havde et par knaldapporteringer, men også hun fandt ud af at blive siddende.
Det var to trætte hunde, vi havde med hjem den dag.  

Med hensyn til apportering af vildt, så blev jeg imponeret af specielt Pepsi. Hun er en ung tæve, men det tog hende ikke ret lang tid at ”bliver overtalt” til at tage både kanin og duer. Der er ingen tvivl om, at vi kunne have sparet meget tid og dårlige oplevelser, hvis vi havde taget seriøst fat omkring vildtproblematikken meget før. Det har været hårdt arbejde at komme så vidt med de to damer, at de vil tage noget vildt.  Og jeg tror ikke, at Chili nogensinde bliver ligeså sikker på vildt, som hun er på dummyer. Men man har jo lov at håbe :-) 

Af ovennævnte grund fortsætter vi med at udsætte vores hvalpe for så meget vildt, som muligt. Vi tror, at det for de, der vil arbejde videre med vildtapportering, er en rigtig god begyndelse, og at det gør det lettere for deres hunde at arbejde videre med vildt efterfølgende. 

Torsdag var Leif til udvidet lydighed i Skjern med Daisy. Som sædvanlig var hun meget dygtig. En labrador-mand, som ikke er imponeret af tolleren, har sagt til Leif, at det er den dygtigste toller, han nogensinde har set – og han har altså set andre tollere end Daisy :-) 

Tirsdag havde vi besøg af DKKs kennelkontakt, Kirsten Kristensen. Lis har jo været på DKKs opdrætterkursus i efteråret. Efter kurset får man – hvis man har kennelmærke – besøg af en kennelkontakt, der kommer ud og ser på forholdene og stiller os nogle spørgsmål. Vi havde en rigtig god snak, og der skulle vist ikke være noget i vejen for, at Lis inden længe kan få tilsendt kursusbeviset og få lov til at bruge DKKs logo, der viser, at man har gennemgået opdrætteruddannelsen.   

Lørdag er der hundesvømning i kredsen, og søndag er der træning i kredsen. Det bliver dejligt at se de andre og få udfordret hundene lidt.

Uge 4 - 2008

 I denne uge er Daisy blevet trænet i STOP. Det går faktisk godt: Hvis jeg ved en dirigering får fløjtet, indenfor 20 meter, reagerer hun prompte. Derudover lukker hun ørene og tænker, "...han kan rende mig...." :-) Så der er en del, der ikke hænger ved endnu, men det skal nok komme.
Ellers går vi til udvidet lydighed i Skjern. Det foregår i en lille lade, hvor der er intens tæt træning med ca. 20 deltagende hunde. Det er rigtig god træning, og vi får meget ud af det.

Lis går til overgangstræning i DRK Herning søndag formiddag. Nogle af de ting, de træner, er ting, som efterhånden sidder på rygraden hos både Lis og Chili. Andre ting sidder til gengæld slet ikke på rygraden. Og det passer jo godt med vores holdning til, at "ting tager tid", og at det i den sidste ende ikke kan betale sig at forcere noget. Man kommer til at betale prisen på et tidspunkt!  

Uge 3 - 2008
 

Onsdag:

Fem specielle/sjove ting ved Chili

For MEGET lang tid siden – nærmere bestemt i begyndelsen af november - fik vi en udfordring fra Helle Lund Pedersen (www.superhunden.dk) til at skrive om seks underlige / sjove ting ved Chili. Jeg har haft travlt og glemte derefter alt om udfordringen! Efter at jeg har checket gamle mails, dukkede Helles udfordring op igen, og jeg besluttede, at det nu var på tide at få gjort noget ved det.
Jeg har nu lagt hovedet i blød og har fundet nogle underlige / specielle ting ved Chili:  

1.
Chili er en hund med meget energi og glæde. Det mærker man på mange måder. En af måderne er ved træningsstart. Hvis vi starter med at træne lidt lydighed og går rundt i en rundkreds, kan jeg mærke, at hun er som en fjeder, der bliver mere og mere spændt, jo mere vi går rundt. På et tidspunkt kan fjederen ikke trækkes mere sammen med det resultat, at Chili eksploderer og tager et par ture i fuld fart rundt om de andre hunde. Hun kommer hurtigt på plads igen, når jeg kalder på hende. Jeg nænner ikke at skælde hende ud, selv om jeg ved, at hun er ulydig. Lige i dette tilfælde er hendes store livsglæde vigtigere end lydighed! 

2.
Vores hunde er over hele huset– også i møblerne og sengene. Derfor er det helt naturligt for dem at ligge og sove på ryglænet af sofaen – som en kat. Derudover elsker Chili at stå med forbenene oppe på en fodskammel og bagbenene nede på jorden. Hun kan tilbringe meget lang tid i den stilling.

3.
Hvis Chili vil noget – ud, have mad eller rent vand – så sætter hun sig og nedstirrer én. Når hun har gjort det et stykke tid uden resultat, så kommer ”Steppe-Jeppe” op i hende. Så laver hun små hop på stedet med hele kroppen, mens hun udstøder en slags knurrende lyd. Det betyder noget i retning af ”Se så at lette dig – jeg er tørstig/sulten/trængende”. Hvis man stadig ikke reagerer, hopper hun tættere og tættere på én og lydene bliver højere og højere.

4.
Når Chili vil have lidt opmærksomhed, kommer hun hen og går ind i mellem mine ben. Så skal hun kløes på lænden. Hun synes, at det er så dejligt, at hun samtidig står og tramper med bagbenene.

5.
Chili elsker vand, og hun kaster sig glad og gerne ud i hav, søer og vandpytter og slås med vandslanger og sprinklere. Men regnvejr – det gider hun ikke. Hun kan holde sig uendeligt, hvis alternativet er at komme ud og tisse i regnvejr. Når man så prøver at nøde hende til at gå ud, så kikker hun op på én, kommer med et lille fnys og sætter sig ned!

6.
Hvis man én gang har givet Chili en godbid, så glemmer hun det ikke – og man er for altid hendes bedste ven. Hun kan ikke stå for folk, der har hænderne i lommen. For hende kan det kun betyde, at de leder efter en godbid – til hende. Og så bliver de nedstirret, indtil godbidden er havnet i munden på hende. Går der for lang tid, kommer ”Steppe-Jeppe” op i hende, eller hun hopper op af én.


Uge 2 - 2008
Onsdag:
En sørgelig nyhed

Jeg har lige lagt telefonen. Det var Ditte, der ringede. Sille (Lucille) er blevet kørt over af en lastbil i dag og er død. Leif og jeg havde ellers besluttet, at vi ville ud og se dem træne i DcH i Ikast på lørdag, da det er lang tid siden, vi har set dem.

Sille løb rundt ude i deres have sammen
med nogle gartnere. Hun havde
sandsynligvis fået øje på noget interessant
på den anden side af vejen og var løbet
over - i samme øjeblik, hvor en lastbil kørte
forbi. Lastbilen ramte hende, og hun
var død øjeblikkelig.
Chaufføren kørte videre uden at stoppe.

Ditte, der er 12 år, glædede sig sådan til at få en toller, og det trak vist store veksler på hendes tålmodighed, at der skulle gå ni ugers drægtighed og yderligere otte uger hos os, inden Sille kunne flytte hjem til hende.

Under normale omstændigheder ville vi aldrig sælge en hvalp til et barn på 12 år, men Ditte er helt usædvanlig. Hun havde sat sig meget grundigt ind i tingene, og hendes papfar, Carlo, har trænet hunde i mange år i DcH. Vi var derfor helt trygge, da de kom og hentede Sille. Den korte tid, som Sille fik sammen med Ditte viser også, at der ikke var grund til at være usikker på, om det var det rigtige valg, vi havde gjort. Ditte var så dygtig til at opdrage på Sille, og de klarede sig flot og fik meget ros i DcH.

Sille ville være blevet 7 måneder om fire dage.

Vi er meget kede af det - både på Silles, Ditte og hendes families og vores egne vegne. Selv om hvalpene ikke længere er vores, så er de det nu alligevel lidt smiley