Efter en prøvesæson med op- og nedture, havde jeg meldt Tsula til årets sidste prøve – DUAL tollerworkingtest. En dual-test består af to dele – en arbejdsdel og en udstillingsdel. I dette tilfælde er arbejdsdelen en jagtprøve på dummyer. Den del foregik lørdag på Valdemarkilde Gods skønne terræn. 

 

Prøveleder Hanne Søndenbroe havde lavet en god og udfordrende prøve, og dommer Sverker Haraldsson var som altid behagelig og kompetent og ledte os igennem prøvens momenter på bedste vis.

 

Jeg stillede Tsula i åben klasse. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle kaste mig over vores debut i eliten men besluttede, at der stadig er alt for mange ting, der ikke er på plads – og sandsynligheden for, at det ville blive en øv-oplevelse var stor.

 

Vi var anden ekvipage i åben, så jeg havde ikke nået at se prøvens momenter (hvilket ofte er meget fint for mig, for så begynder jeg ikke at planlægge alt for meget).

 

Som altid lagde vi ud med ansmygning og tolling. Ansmygningen var langs kanten af en harvet mark, ned af en lille nedtrampet sti til skjulet. På de seneste prøver har jeg oplevet, at Tsula er blevet lidt ”friskere” i sin ansmygning. Jeg tror ikke, at det er noget, dommerne har lagt mærke til; det er mere en følelse, jeg har. Så vi har trænet lidt, at det må man ikke. Man SKAL følges tæt med mig. Og det lykkedes faktisk rigtig godt denne gang. Tollingen var som altid hurtig og energifyldt, og hun er helt i ro under pauserne.

 

Efter hendes lille præmature start på Specialen i Sverige, har Tsula og jeg talt lidt frem og tilbage om det smarte i, at man skal vente med at apportere, til man får lov. Vi har derfor trænet hele kæden af ansmygning, tolling og dobbelt vandmarkering 3-4 gange de sidste par uger. Hun har forstået – tror jeg – at man skal blive siddende. Til gengæld har jeg fremprovokeret en smule pib, når hun venter på at blive sendt. Det er noget, vi skal arbejde med, nu da prøveåret et slut. Der var dog kun ganske lidt pib denne gang, men hun var også udfordret (og det var jeg også), for geværet klikkede adskillige gange – både ved 1. og 2. skud. Når man sidder der – lidt ukomfortabelt – bag skjulet med en hund, der er lidt hot, så kan få minutter føles som meget lang tid. Men hun blev siddende, og niveauet af pib var acceptabelt (denne gang med ikke i fremtiden). Jeg havde frygtet, det var meget værre. Og jeg tror faktisk, at det var rigtig god træning for hende. Så  bestemt et moment, jeg vil tage med, når vi nu skal have kikket lidt på det med lyd, når man venter på vandmarkeringen efter tollingen. 

 

Dobbeltmarkeringe på vand var næsten på linje. Den ene landede midt på søen, mens den anden landede i noget siv ved søbredden på den anden side . Tsula havde styr på begge og hentede dem uden hjælp fra mig (som jeg husker det). På vej tilbage fra 2. markering blev der skudt til en dirigering. Den lå også i noget siv på den anden side – men skråt til venstre, hvor markeringerne nærmere var skråt til højre. Vi havde lidt startvanskeligheder, men da jeg fik hende linet ordentlig op og givet hende tid til at forstå, hvad jeg ville, sejlede hun over på den anden side. Hun fik et par ”back”, da hun kom til sivene for at få hende længere ind. Jeg er ikke klar over, om det var nødvendigt, men better safe than sorry. Og der er jo ikke meget fært fra sådan en dummy i forhold til en and. Jeg var lidt tidligt ude med mit områdesøg (dummyen lå lidt længere bagude), men vi lykkedes med det.

 

Så kom der en enkeltmarkering på land, som faldt mellem nr. 2 vandmarkering og dirigeringen. Heller ikke her behøvede hun noget særlig hjælp. 

 

Kanterne rundt om søen var meget stejle, og det krævede kræfter for hundene at komme op. Tsula måtte nogle gange virkelig kæmpe.

 

Vi sluttede af med et meget tungt søg i et stort område, der havde været oversvømmet og som nogle steder stadig stod under vand. Vegetationen var meget høj, og meget af tiden kunne jeg slet ikke se Tsula. Det var lummert, og der har sikkert ikke rigtig været noget vind i området, som hun kunne bruge til noget - og slet ikke nede i det høje græs. Hun skulle hente tre dummyer, og det tog sin tid. Hun gav dog ikke op, men arbejdede effektivt. Et par gange var hun ovre i venstre side og virkede til at have noget i næsen, men hun opgav og søgte videre andre steder. Jeg kaldte hende hjem og fik hende sendt til venstre, og heldigvis fandt hun meget hurtigt den dummy, der lå der – og som hun havde fået fært af tidligere men bare ikke kunne lokalisere.

 

Vi gik et par meter videre til kanten af en bæk. På den anden side af bækken lå to dummyer, som skulle hentes. Jeg tror, det var godt for hende at komme i vandet, for hun virkede til at have fået ny energi og fandt ret hurtigt de to dummyer – på trods af et terræn, der mindede om første del af søget.

 

Og så var vi færdige!

 

Jeg var selv meget tilfreds med vores indsats. Der er altid ting, der kunne være bedre. Men vi havde en prøve, hvor vi stolede på hinanden, og hvor jeg havde en rigtig god fornemmelse af vores samarbejde. Og så var det jo op til dommeren, hvad han ville belønne os med. Vi fik en rigtig fin kritik og en bemærkning om en ”bra pris”. Men det var – som altid – først da prøven var slut, at præmieringerne blev oplyst. Tsula og jeg fik Excellent. Og da prøven var en del af et dualarrangement, skulle dommeren også rangordne excellent og very good i hver klasse. Vi endte med at gå derfra som første vinder med 1 x 1,5 point (det laveste man kan få – og jo lavere jo bedre). Maria, som også fik excellent med Solveig i åben, blev ”2. vinder” og gik derfra med 2 x 1,5 point.

 

Det var rigtig dejligt at føre i konkurrencen om Dual-titlen, for vi er jo ikke kendt for at blive  belønnet med flotte præmieringer i udstillingsringen. Så vi havde brug for at ligge lunt i svinget inden udstillingen dagen efter.

 

Lørdag aften var der fællesspisning i et telt på campingpladsen. Vi var ikke så mange, men det var super hyggeligt, og maden (tapas) var rigtig god.

 

Søndag kunne vi sove længe. Udstillingen, som blev afholdt på campingpladsen, startede kl. 10.00, og vi kunne se fra  campingvognen til udstillingen. Dejligt med en lidt doven morgen, hvor vi kunne få luftet hundene ordentligt, og spise morgenmad i fred og ro.

 

Udstillingsdommer fra Lise Møller Frandsen.

 

Peta var tilmeldt udstilingen i hvalpeklassen. Det var sidste udkald, da hun runder 9 måneder den 3. september – og så er hun ikke hvalp længere. Hun var den eneste hvalp på udstillingen, så der var ikke hård kamp om titlen ”Bedste Hvalp”. Hun fik dog også en rigtig fin kritk, og hun opførte sig eksemplarisk. Jeg tænker dog, at vi skal til at træne lidt udstilling, hvis det er noget, vi skal gøre lidt mere i. Det bedste ved Petas tur i ringen var, at hun er sådan en glad og tillidsfuld hund. Hun var meget glad for at lade sig berøre og syntes, at dommeren var noget så sød.

 

Tsula blev stillet i brugshundeklassen sammen med to andre hunde. De fik alle tre very good. Tsula fik dog en fin kritik – og for første gang er hendes temmelig høje haleføring nævnt i en kritik. Hun plejer ikke at holde den helt så højt i udstillingsringen, da det ikke er hendes favoritsted. Men på denne udstilling var hun åbenbart meget selvbevidst, og halen svingede ind over ryggen på hende 😊 Tsula blev placeret som nr. 2 af de tre brugsklassehunde.

 

Da jeg – på det tidspunkt – ikke havde gennemskuet pointgivningen ifm. udstilling – så havde jeg ingen idé om, hvordan vi lå i den samlede placering. Jeg regnede ikke med en 1. plads pga. udstillingsresultatet. Så da Tsula blev udnævnt til WT Dualvinder 2025, var jeg totalt overrasket – og naturligvis helt vild glad. Det var sådan en fantastisk måde at afslutte et prøveår, der virkelig har været svingende rent præstationsmæssigt. Nu kan vi gå i gang med et langt efterår og vinter og forberede os på at kunne deltage i eliten i 2026 uden at falde helt igennem (forhåbentlig).  

 

I øvrigt kan Skælskør virkelig anbefales. Leif og jeg havde slæbt campingvognen med og boede på Skælskør Nor Camping – helt nede ved vandet og meget tæt på byen. Vi ankom fredag og tog ind i byen for at spise aftensmad. Vi fandt en rigtig god restaurant ved havnen med lækker mad. Vi havde ramt det helt rigtige tidspunkt at besøge Skælskør på, for der var ”Open by Night”. Så vi tog en tur op og ned ad gågaden med hundene. Super hyggeligt med levende musik, boder og en masse spændende butikker.

 

Selve campingpladsen var lille og hyggelig (og tiltrak åbenbart ikke børnefamilier, så der var dejlig roligt 😊). Camping-mutter var utrolig venlig og imødekommende. Vi var ikke de eneste tollerfolk, der boede der. Og det var så dejligt at høre – eller ikke-høre – hvordan vores hunde bare opførte sig pænt uden en masse gøen.

 

Alt i alt en helt vildt skøn weekend, som jeg kan leve længe på.