Den 21. marts var det 9 år siden, vi pludselig måtte sige på gensyn til Chili.
Hun var vores første toller - og i det hele taget vores første hund - og hun var så speciel for os. Hun var Kristians bedste ven, hun var fjollet, hun var sød og meget kontaktsøgende, hun elskede at arbejde (og gav højlydt udtryk for det :-) ) - og hun var indgangen til hele det hundehalløj, vi nu er fanget i, og som vi forhåbentlig aldrig kommer ud af.
Jeg tænker tit på, at vi var heldige, at Anja og Thomas i 2004 gav os lov til at købe en hvalp fra dem. Vi vidste INTET om hunde, og Kristian var faktisk en lille smule bange for deres fire hunde, da vi besøgte dem første gang. Vi har tit sagt til hinanden, at vi ALDRIG ville have solgt en hundehvalp til sådan nogle som os. Og det kan man jo så tænke lidt over ;-)