Hvalpedagbog

Hvalpedagbog

8. marts 2015


Sidste indlæg


Så er det en uge siden, de sidste hvalpe flyttede hjemmefra. Det var så hårdt at sige farvel til dem. Jeg føler jo, at jeg er dem, der kender dem allerbedst efter otte intense uger. men heldigvis ved jeg også, at vi har fundet nogle fantastiske hvalpekøbere, som nok skal sørge for, at "vores" hvalpe vokser op og bliver fantastiske hunde.


Dette var sidste indlæg i hvalpedagbogen. Fremover kommer alle indlæg til at ligge under "Sidste Nye".


3. marts 2015


De sidste uger


Så trænger vi vist til en ny opdatering. Og der er jo sket en del siden sidst. Jeg kan godt mærke, at den primære kommunikation er foregået via vores gruppe på Facebook – Wildmountain Tollers. Hjemmesiden bliver lidt forsømt, og det er jo egentlig synd.


Den 15. februar var Vixen og jeg ude og træne med tøserne og tøsedrengene. Det var så dejligt at være med. Jeg nød det, og Vixen nød det. Vi arbejdede primært med firkanten. Det var ikke alt, der fungerede lige godt, men Vixen var lydhør og meget glad for at være i gang. Efterfølgende havde jeg lokket flokken hjem til os. Det kostede en flaske portvin, nogle boller og en lagkage. Men jeg ville så gerne vise hvalpene frem, så det var en lille pris at betale :-) 


I uge 8 – hvalpenes 7. leveuge – havde vi om mandagen besøg af Helle (fast indslag). Hun havde taget sin kollega Rikke med, som igen havde taget sine børn med. Rikke har en dejlig tollertæve, som hun har uddannet som redningshund. Børnene var supergode til at håndtere hvalpene. Vi gør, hvad vi kan for at vænne disse hvalpe til børn. Vi har jo desværre oplevet, at både Vixen og Daisy er noget usikre omkring børn. Det er selvfølgelig ikke gjort med vores indsats alene; hvalpekøberne skal også sørge for, at der kommer børn i hvalpenes tidlige liv, hvis det skal blive en succes.


Om tirsdagen var Helle og Kim forbi – surprise, surprise :-).


Onsdag kom Helle Hallundbæk med sine hunde Murphy og Spitfire. Murphy er en særdeles elskelig goldenbamse, og Spitfire er den mest charmerede bordertøs. Både Vixen og hvalpene tog pænt imod begge hunde, og de fik alle lov til at rende rundt ude i haven et stykke tid.













Den 21. fik vi besøg af Marlene Veiss-Pedersen. Hun skulle teste hele flokken, og vi havde glædet os rigtig meget til det. Det var Marlenes første kuld tollerhvalpe, så jeg tror også, at hun var spændt på resultatet. Testen foregik i Leif’s studie i kælderen, da hvalpene ikke tidligere havde været derinde. Det var en rigtig positiv fornøjelse. Marlene var så god og respektfuld overfor hvalpene, og det var meget spændende for os som opdrættere at se. Testen skulle jo danne grundlag for fordelingen af hvalpene, og vi glædede os til at se, om den fordeling, vi havde inde i hovedet, ville holde stik. Det gjorde den nogenlunde :-) Marlenes overordnede beskrivelse af kuldet var:


”Kuldet består af 7 hvalpe fordelt på to tæver og 5 hanner. Det er et meget homogent kuld hvor kun små nuancer skiller dem ad. Alle hvalpe var sunde og raske. De var velnærede og havde klare øjne og var rene og fine i pelsen. Alle hvalpene var motorisk stærke og de var meget nysgerrige. De var alle meget trygge og tillidsfulde. De var glade og meget sociale ved kontakt. Alle besad en fin samarbejdslyst. Alt i alt et utroligt dejligt kuld hvor opdrætter uden tvivl har gjort et stort stykke arbejde for, at alle hvalpe er velpræget og velsocialiseret. De har givet dem en rigtig god ballast inden de flytter hjemmefra.”


Efter testen gennemgik vi resultatet og sammenholdt det med det, jeg havde noteret om vores hvalpekøbere – og så blev hvalpene fordelt. Jeg ville vente med at informere hvalpekøberne, indtil jeg havde Marlenes test på skrift. Den fik jeg søndag, og så blev hvalpekøberne kontaktet.  Nogle fik lige netop den hvalp, de havde forelsket sig i. Andre havde måske ikke lige forestillet sig, at netop den hvalp skulle være deres hvalp. Jeg tror dog, at alle vil blive tilfredse med den hvalp, vi har udvalgt til dem.


Hvalpenes sidste uge hos os startede med, at vi mandag var inviteret ned på Gittes arbejde med hvalpene.  Gitte arbejder på et bosted for voksne mennesker med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelse . Jeg glædede mig til besøget, da jeg tænkte, at det ville være godt for hvalpene også at opleve personer, der bevæger sig anderledes og som i det hele taget håndterer hvalpene anderledes. Hvad jeg ikke lige havde forestillet mig var, at både Leif og jeg kunne blive så glade for at gøre beboere på hjemmet glade. Det var virkelig et højdepunkt for mange af dem at få besøg af en flok vilde hvalpe, og jeg tror, at der er stof til mange samtaler om den oplevelse. Hvalpene havde det fantastisk. Der var fri leg i hele opholdsrummet, og der blev løbet fra den ene ende til den anden. Der blev også bidt i de fine planter, og gardinsnorene fik også en tur. Beboerne blev kysset og bidt, og flere af hvalpene gik i gang med at ondulere en af beboernes snørebånd. Vi nåede også lige en tur i elevatoren, inden det igen gik hjemad. Det var nogle meget trætte hvalpe, vi havde med hjem.







 













Tirsdag var det tid til at få hvalpene chippet. Det tog de meget pænt. Om eftermiddagen kom Helle – igen igen – på besøg sammen med Jeanette. De havde taget Troja og Merlot med. Vi kørte en tur til Haunstrup, hvor Troja, Merlot, Vixen og hvalpene fik lov at gå på opdagelse. Det var herligt at se, hvordan de bare havde lyst til at udforske området.




Særlig frk. Rød var meget nysgerrig og kom vidt omkring – helt alene. Hun er ellers en smule afventende i begyndelsen, og skulle lige overveje, om hun ville ud af bilen. Det ville hun gerne, og så gik hun på opdagelse. Vi havde taget startpistolen med, så vi kunne skyde for dem. Der blev skudt på 100, 75 og 50 meters afstand. Vi kunne konstatere, at ingen af hvalpene er døve. De løftede hovedet, da der blev skudt de første par gange, men fortsatte så med at lede efter de godbidder, vi havde strøet ud. Sidste gang, der blev skudt, trak godbidderne mere end skuddet for de fleste.

 














Torsdag – dagen før dagen – var det så tid til sundhedstjek hos dyrlægen. Jeg mødtes med Gitte derinde, for jeg tænkte, at det ville være dejligt at have et par ekstra hænder – og det var det også! Alle hvalpene blev sluppet løs i undersøgelsesrummet. Lars Dyrlæge havde sin 9-10 uger gamle Staffordshire Bullterrier hvalp, Fika, med. Hende fik de lov til at hilse på.





 














Herefter blev de en for en undersøgt og vaccineret. Alle hvalpe var fine. Eneste bemærkninger var to af  hvalpene, der havde en lille navlebrok. Den ene var faktisk så lille, så jeg ikke selv havde opdaget den. Man skulle have meget fintfølende fingre for at mærke den.



Fredag den 27. var så den dag, hvalpene fyldte 8 uger og måtte flytte hjemmefra. Uha, det var en dag, vi begge havde frygtet – og glædet os til. Glædet os fordi hvalpene nu er så klar til at komme videre ud i verden og få de oplevelser, der gerne skulle gøre dem til fantastiske hunde. Og frygtet fordi det selvfølgelig er utrolig svært at sige farvel til sådan nogle små uldtotter, som vi har brugt så meget tid på de seneste otte uger, og som vi føler, at vi kender og forstår bedre end andre.


To af hvalpene blev hentet fredag. Lørdag rejste én, og søndag var det så de sidste fire, vi måtte sige farvel til. Der blev grædt nogle tårer de tre dage.


Tilbagemeldingerne har indtil videre været utrolig positive. Meget tyder på, at vi har sendt nogle mentalt robuste hvalpe ud i verden, der har lyst til og mod på at undersøge deres nye omgivelser. Der er ingen tvivl om, at de vil blive elsket af deres nye familier, og det hjælper på vores savn.


Da sidste hvalp var rejst, ryddede vi hvalpegården væk, gjorde rent og fik vores spisebord på plads igen. Så smed vi de tre gamle hunde i bilen og gik en tur i Haunstrup – i regnvej. Vixen har ikke vist tegn på, at hun leder efter hvalpene.


Nu er det tid til at koncentrere os om de voksne hunde. De er blevet noget forsømt, mens vi har haft hvalpe.

Hvalpene var en tur i Leif's studie igen, inden de rejste hjemmefra. Det kom der bl.a. disse billeder ud af:

14. februar 2015


De sidste har fået navne


Så har de sidste tre fået navne. Forleden fik leif taget nogle stå- og profilbilleder af hvalpene (med hjælp fra Helle, som ved, hvordan man stiller sådan en hvalp pænt og med hjælp fra mig, der lokkede dem til at stå stille med hjælp af en tube tunguf.

















       

                       Frk. Lilla aka Wildmountain Tollers Clever Cookie


















                       Frk. Rød aka Wildmountain Tollers Cookie Dough


















                       Hr. Blå aka Wildmountain Tollers Chubby Hubby


















                      Hr. Brun aka Wildmountain Tollers Fudge Brownie


















                     Hr. Grøn aka Wildmountain Tollers Chew Chew















                    Hr. Gul aka Wildmountain Tollers Cherry Garcia














                   Hr. Orange aka Wildmountain Tollers That's My Jam

13. februar 2015


Fødselsdag og børn på besøg


Så blev hvalpene 6 uger, og nedtællingen til deres afrejse er i gang. De nyder deres liv i hvalpegården samt turene i haven. I dag havde de besøg af Caddy, som er en meget venlig, ældre gravhund. Han ejes af Eva, som også havde taget sine børn med. Det nød hvalpene godt af, for Evas børn er rigtig gode til at omgås hvalpene og tog det i stiv arm, når de spidse hvalpetænder fik fat i ungernes storetæer.


Dagen før var der også besøg af et par børn. Det var Christinas to dejlige unger, der også var gode til at bære over med hvalpenes noget hårdhændede omgang med dem



















12. februar 2015


Udeliv, døde dyr og nyt legetøj


Tiden flyver bare afsted, og hele vores verden drejer sig om Vixens hvalpe. Jeg er begyndt på min "barselsorlov", og hvor er det dejligt kun at skulle bruge sin tid på hvalpene. Faktisk kan jeg ikke forstå, hvis man kan forberede et kuld hvalpe til deres fremtidige liv samtidig med, at man har et fuldtidsjob. Jeg er i hvert tilfælde glad for, at jeg har mulighed for at bruge 100% af min tid på hvalpene de sidste tre uger, de er her hos os.


Det er så skønt at have fået hvalpene ned i stuen. Vi kan følge dem hele tiden - selv når vi sidder og ser fjernsyn i den anden stue.


De seneste uger har været præget af masser af besøg. Vi er så heldige at have nogle hvalpekøbere, der meget gerne vil følge hvalpene "live" og ikke kun på webcam. De bliver nusset og pusset og beundret. Vi har også besøg af venner, der gerne vil se hvalpene. Hvis de har børn, er det et must, at de bliver medbragt. Vixen er dersværre aldrig blevet præget på børn, og hun er en smule usikker på disse underlige små mennesker. Vi håber, at hvalpene kommer herfra med et bedre kendskab til, at mennesker findes i flere størrelser.


Hvalpene har haft deres første tur i haven. Det er jo ikke den bedste årstid til udeliv, når man er en lille hvalp, men hvis det er tørt, og man sørger for, at de ikke er ude så længe, at de bliver kolde, så er det godt for dem med udendørs ekskursioner. Første besøg i haven var en oplevelse for dem. Først var de lidt beklemte ved det underlige grønne noget, man skulle gå på. Men der gik ikke lang tid, før de nød at undersøge de nye omgivelser. Vi tog dem dog hurtigt ind igen, da de hurtigt begyndte at fryse.   














 

Vi har  haft besøg af den første "eksterne" hund: Frida - en sød og rar, sort labbedut, som vores voksne hunde kender rigtig godt. Mødet fandt sted ude i haven. Først fik Vixen og Frida lov til at møde hinanden, og så kom hvalpene ud. De syntes, at det var hyggeligt at møde en anden hund. Det første de gjorde, var at tjekke Fridas understel. Men da de opdagede, at hun ikke gik rundt med en mælkebar, skiftede interessen til hendes hoved. Frida var ikke helt sikker på, hvad hun skulle synes om disse små, nysgerrige hunde, men hun var sød ved dem - helt som vi havde regnet med. De kommende uger kommer der flere hunde på besøg - i alle størrelser, faconer og farver.   



Vixens er stadig god til at lade dem die. Den faste føde tager dog mere og mere over. Jeg opbløder stadig hvalpefoderet, og de får derudover noget A38.


Vixen har siden fødslen haft problemer med maven. Jeg er hver nat oppe mindst én gang for at lukke hende ud i haven. Hun har været igennem flere kure med Canivur piller og ZooLac - uden held. Nu kører hun på skånekost og ZooLac, og det har hjulpet på hendes mave. Hun er heller ikke helt så tynd, som hun har været. Hun vil stadig gerne rydde op efter hvalpene - og det hjælper jo heller ikke på hendes mave. Vi er dog ved at få hende til at forstå, at vi nok skal sørge for at fjerne deres efterladenskaber.


For et stykke tid siden kom der en ny tilføjelse til hvalpegården: En hvalpegynge, som jeg har lånt af Marianne Klitgaard. Uha, den har bragt lykke. Det tog ikke mange minutter, før de første hvalpe havde indtaget den. Der hoppes på den, der sættes fra  fra den, og der soves på den. Jeg er imponeret over, at de bare tager alt med sådan en ophøjet ro. Der har ikke været mange ting indtil videre, der har kunnet slå dem ud af kurs. De har også fået en kurv med kugler - lidt a la McDonalds børnehule. Det er også et stort hit. Specielt Cookie Dough elsker at sove i kuglerne. 















Vi hører også jævnligt diverse lyd-CD'er. Der er tordenvejr, nytårsfyrværker, børn, der griner, og børn der græder etc.  Igen er det ikke noget, der får dem til at opgive det, de har gang i.




Denne uge bød også på den første flugt ud af hvalpegården. Jeg hørte et bumb bag min ryg, og pludselig stod hr. Brun på den forkerte side af hegnet og så noget overrasket ud. Jeg tænkte, at det nok mere var et uheld end noget, der var gennemtænkt, så jeg gjorde ikke mefre ved det. Men..... da jeg ved 3-tiden skulle lukke Vixen ud, kom hr. Brun og frk. Lilla valsende ud i gangen. Så var der ikke andet at gøre, end at få gjort hegnet højere.


Hvalpene er også blevet introduceret for en due og ræv i form af en rævehale. Det var de også temmelig uimponeret af. Der var ingen, der havde lyst til at bære rundt på rævehalen, men snuderne blev grundigt begravet i den, og ræve-aromaen indsnuset. Duen blev også studeret grundigt, og det var nødvendigt at pille duefjer ud af munden på nogle af  hvalpene.





2. februar 2015


Flytning, nye oplevelser, flere besøg og tanterne Sød og Ligeså Sød


Det er svært ikke at være imponeret af den fart, sådan nogle hvalpe udvikler sig i. For mindre end en uge siden, synes jeg, at de var små og ikke i stand til ret meget. Nu – en uges tid senere – er de bare vokset så meget både fysisk og mentalt. Men der skal jo også nå at ske utrolig meget på de otte uger, de er hos opdrætteren.


Fredag blev hvalpene flyttet ned i spisestuen til en større indhegning. Jeg havde egentlig forestillet mig, at de skulle have deres hvalpekasse med for at have et eller andet kendt og trygt. Men….. de indtog pladsen med stor glæde og ophøjet ro, så vi besluttede, at der ikke var grund til at stille hvalpekassen hos dem. I stedet har de fået en stor kurv, som er foret med wetbed og tæpper. Den bruger de – men kun lidt. Det er åbenbart hyggeligere at ligge i lag bag kurven. Nu smider vi et bur ind til dem, som vi dækker til med et tæppe for at gøre den lidt huleagtig. Så må vi se, hvad de siger til det.














Vi har lånt et plastikrør af Helle og Kim. Leif havde lagt det i deres løbegård den første dag. Jeg syntes, at det var lige tidligt nok,  men igen tog de røven på mig. Hr. Brun tog ikke lang tid om at finde ud af, at man kunne løbe igennem sådan et rør, og hr. Grøn gjorde ham kunsten efter. Nu ligger de og sover inde i det. Det er ikke fastgjort, så det ruller rundt.















Vi skifter lidt ud i legetøjet og alle de tæpper, vi efterhånden har fået af hvalpekøberne, så det alt sammen får en umiskendelig ”duft” af søskende og mor.


Vixen kan hoppe ind til hvalpene, når hun har lyst – og det kan tanterne også (men kun når vi er hjemme – ellers er de adskilt). Vixen er mest inde hos dem, når der skal serveres. Så snart hun kommer derind, farer de på hende som små igler i brakvand. Hun kommer dog også ind i mellem ind i hvalpegården for at stjæle noget af deres legetøj – særlig det, der kan sige lyde! Vixen er aldrig rigtig vokset fra legetøj, og når vi står op om morgenen, kan vi se, at hun har slæbt et eller andet pibedyr med ind i vores soveværelse.


Tanterne vil også gerne ind i hvalpegården. De bliver også overfaldet af iglerne, når de kommer ind. Vi kan faktisk presse lidt mælk ud af Daisys dievorter, og de finder sig begge i, at hvalpene hægter sig på dem. I går sad vi hos hvalpene. Chili var der også. En af hvalpene havde sjov med at springe op og bide sig fast i Chilis øre. Til sidst blev det for meget. Overlæben med krænget op, og en svag knurren kom ud af munden på Chili. Vi holdt vejret, for hun er jo stadig mere Tante Skrap for os end Tante Sød. Men den lille hvalp forstod åbenbart budskabet. Han satte sig på rumpen, kikkede på tanten og lagde så op til en forsoning. Det var virkelig dejligt at se. Der kom flere knur i løbet af dagen, og hver gang reagerede den hvalp, der havde overskredet grænsen rigtig fint. Det glæder os utrolig meget, for det er ikke en hemmelighed, at vi har været noget nervøse over, hvordan tanterne ville tage denne familieforøgelse.


Jeg er begyndt at fodre dem med opblødt hvalpefoder. Det glider fint ned. Det første forsøg var ikke en succes, men nu går det fint. De er stadig ikke helt med på, hvad vandskålen skal bruges til. Den er blevet brugt til mange ting fra rygcrawl til fridykning – der er dog ikke nogen af dem, der helt har fattet, at man skal drikke vandet.


Weekenden har været fyldt med hvalpebesøg. Helle og Kim er jo et fast – og dejligt – indslag i vores weekender. Denne gang havde de rigtig god tid, og de to tæver blev holdt op imod hinanden: ”Hvem mon passer hjem til os?”. Jeg har en idé om det, men der kan ske meget de næste 3-4 uger, så det bliver spændende at se, hvad  hvalpetesten siger. Lørdag eftermiddag var Anne-Marie på besøg. Keld kunne ikke komme, men Anne-Marie kunne ikke vente længere  Søndag kom Camilla og Brian. De havde lidt svært ved at løsrive sig, og jeg er sikker på, at de kom for sent til den fødselsdag, de skulle til. 


Det er svært ikke at have en favorit  blandt hvalpene, og det er er svært ikke at vurdere dem i forhold til hinanden. Heldigvis sker der så meget på så kort tid, så vores vurderinger hele tiden ændrer sig.


Jeg sidder også og tænker navne, når jeg kikker på dem. Navnene er jo valgt, men den enkelte hvalp har ikke fået sit navn endnu. Dog med undtagelse af de to overtegnede. De skulle jo registreres hos DKK som overtegnede, og derfor var jeg nødt til at knytte et navn til dem. Den overtegnede tæve hedder Wildmountain Tollers Cookie Dough, mens den overtegnede han hedder Wildmountain Tollers Chubby Hubby. Det betyder jo så også, at navnet på den anden tæve ligger fast. Hun hedder Wildmountain Tollers Clever Cookie. Da jeg så sad i hvalpegården i går og funderede over de øvrige navne, slog det mig, at hr. Brun selvfølgelig skal hedde Wildmountain Tollers Fudge Brownie. Så nu mangler jeg kun at koble de sidste fire hvalpe sammen med de sidste fire navne.


Denne uge er sidste uge inden tre ugers ”barselsorlov”. Jeg glæder mig så meget til at være hjemme ved hvalpene hele dagen. Der er så mange ting, vi skal nå de tre uger. Vi har flere rigtig søde hunde linet op, der skal på besøg. Der er Caddy, som er en meget venlig og overbærende langhåret gravhund. Så er der Murphy, som er en stor og fjollet golden retriever. Vi skal også have besøg af Frida, som er en sort pølsepanter (bedre kendt som en labrador). Venlige hunde med stor overbærenhed er velkommen til at besøge hvalpene. Vi skal også ud og se verden. Gitte har inviteret os en tur ned på sit arbejde. Hun arbejder med psykisk handicappede voksne, og de glæder sig til at få besøg. Der kommer børn i alle aldre på besøg, og vi skal ud i haven og en tur til Haunstrup, så de kan se, hvor mor plejer at udfolde sig, når ikke hun er på barsel. Vi skal også en tur op i Vildbjerg centrum og gå en lille tur.


De to gamle bliver jo lidt forsømte i denne tid. Heldigvis er Leif rigtig god til at tage dem med til Haunstrup. I lørdags fik Vixen lov til at komme med. Det er første gang siden fødslen. Vi har gået mindre ture i Vildbjerg, men nu var hun væk en god times tid. Ifølge Leif nød hun at kunne stæse rundt. Hun var dog også glad for at komme hjem, og hvalpene var de første, der blev sagt hej til, da hun kom hjem. Jeg kom i anden række. I det hele taget er hun stadig fantastisk opmærksom på hvalpene. Der skal ikke komme mange lyde fra hvalpegården, før hun står derovre og tjekker hvad der sker. Hun ”rydder” også stadig op efter hvalpene. Så vi sparer lidt på køkkenrullerne. Men…..det hjælper nok ikke på hendes dårlige mave at æde deres efterladenskaber. Hun er pt. på anden gang Canicur-tabletter – denne gang suppleret med ZooLac. Desværre har det ikke den helt store effekt. Hun får enorme mængder mad, og jeg supplerer med noget Pemmikan. Jeg er klar over, at Pemmikanen kan give dårlig mave. Derfor får hun det i meget små mængder. De store mængder foder, og den dårlige mave medfører, at hun skal ud 1-2 gange om natten. Det er selvfølgelig mig, der hører, når det er tid, og jeg føler mig efterhånden noget brugt. Det bliver dejligt, når jeg fra næste uge starter min barsel og kan snuppe en time på øjet i ny og næ.




26. januar 2015


Besøg, registrering og tanterne viser deres sande jeg


Så rundede hvalpene 3 uger, og der blev åbnet for besøg af hvalpekøbere (og andre interesserede). Denne første weekend fik vi besøg af 5 hold hvalpekøbere fra nær og fjern. Det lyder måske lidt voldsomt, men hvalpenes rytme blev respekteret.


Vi har jo været lidt spændt på, hvordan tanterne ville reagere, når hvalpene blev store nok til at futte rundt i fri dressur. Vi husker jo, hvordan modtagelsen af Vixen var alt andet end hjertelig. Af samme grund får tanterne kun lov til at være i samme rum som hvalpene, når vi er der. Til vores store lettelse lagde de ud med at være meget respektfulde overfor Vixen, når hun med et blik - eller i begyndelsen en dyb knurren - fortalte dem, hvor grænsen gik.


Her i weekenden fik hvalpene så lov til at komme ud af hvalpekassen for at udforske værelset, de bor i. Tanterne var også i værelset. Pludselig kommer en hvalp hen og undersøger, om Daisy kan bidrage til føden. Daisy reagerede rigtigt positivt. Hun var meget opmærksom på, hvad Vixen mon sagde til det, men da hun var OK med det, så var det også OK med Vixen. Dagen efter var det Chilis tur til nærkontakt med vapserne. Faktisk var der et par stykker, der sugede sig godt fast til Chilis patter. Stille var noget betuttet men fandt sig i det. De fik selvfølgelig ikke lov til at blive hængende; ingen grund til at strække elastikken for meget. Men det fortæller os, at Tante Skrap og Tante Endnu Mere Skrap måske kunne blive nogle udmærkede legetanter, der kan hjælpe Vixen med at lege med og opdrage ungerne.



















Hvalpene er nu blevet registreret hos DKK. Det er jo et Ben & Jerry-kuld, som hvalpene er opkaldt efter forskellige Ben & Jerry smagsvarianter. Alle hvalpene hedder jo Wildmountain Toller først og derefter deres "Ben & Jerry"-navn. De to piger hedder Clever Cookie og Cookie Dough. Drengene hedder Cherry Garcia, Chew Chew, Fudge Brownie, That's My Jam og Chubby Hubby. Bortset fra de to fejlfarvede er det ikke besluttet, hvem der skal hedde hvad.


De har også fået halsbånd på i hver deres farve. De er så forskellige, så jeg godt kan kende forskel på dem, men for det første har de godt af at vænne sig til halsbåndet, og for det andet er det lettere for andre at se forskel på dem. De tog det meget pænt at få halsbånd på, selv om der blev kløet en del i starten. Hvalp nr. 1 er nu hr. Brun, hvalp nr. 2 er hr. Gul, hvalp nr. 3 er hr. Blå, hvalp nr. 4 er frk. Rød, hvalp nr. 5 er hr. Grøn, hvalp nr. 6 er frk. Lilla og hvalp nr. 7 er hr. Orange.


I løbet af ugen kommer hvalpene ned i spisestuen, hvor de får god plads at boltre sig på. Så bliver de mere end del af familien med alt, hvad det indebærer af uro, indtryk og støj.



14. januar 2015


Besøg hos dyrlægen, åbne øjne og  endnu en vægtmilesten er nået


Et par dage efter fødslen opdagede vi, at den ene af hanhvalpene havde et eller andet siddende i pelsen. Jeg troede først, at det var noget indtørret snask fra efterbyrd eller sådan noget. Efter at have prøvet at opløse det med lunkent vand, kunne vi se, at det faktisk var et sår. Vi tænkte, at det muligvis var Vixen, der havde været lidt for hård, da hun trak "fødselsdagstøjet" af ham. Vi besluttede at holde øje med det for at se, om sårskorperne ikke faldt af af sig selv. Efter nogen dage hvor der ikke var sket noget, var der ikke andet for, end at tage en tur til dyrlægen. Så vapsen blev pakket ned i en en kasse med varme håndklæder og blev sat ind i bilen sammen med Vixen. Der var lidt ventetid hos dyrlægen. Det tog Vixen i stiv arm. Hun lagde sig ned - helt afslappet! Det var kun, da der kom en anden hund ud i venteværelset, at hun lige var oppe og markere sig.


Dyrlægen undersøgte den lille dreng. Det var nødvendigt at klippe hans pels af for at få sårene fjernet. Vi kunne se, at der var tre sår, der var gået betændelse i. Hvad de er kommet af, er ikke til at sige. Dyrlægen var ikke bekymret, og hun gav os en tube Fucidin, som vi skulle smøre såret med to gange om dagen. Allerede dagen efter, var der sket store ændringer. 

















I går åbnede den første hvalp øjnene - faktisk hvalpen med såret. Det er helt fantastisk, når det sker. Så går man en ny fase i møde. I dag var det så de næste to, der fik lyst til at kikke på verden omkring dem.


På vægtsiden er der også sket lidt. De første to rundede i dag 1 kg. De er skarpt forfulgt af de andre, som vil runde det første kilo indenfor de næste par dage. Fire af hvalpene har nu også tredoblet deres vægt - 3 af dem på 10. dagen, og den sidste på 11. dagen. Jeg tror, at det er fløde, hende Vixen serverer!



11. januar 2015


De vokser og vokser - og tanterne har været på barselsbesøg



Åh, hvor dejligt. Jeg er kommet ind i min egen seng og sove igen. Jeg har ligget på en luftmadras hos hvalpene, siden de blev født. Det har været hyggeligt og dejligt, men det er begrænset, hvor meget søvn man får, når man sover op og ned af en hvalpekasse.


Vi har Chili og Daisy i soveværelset. Selv om det faktisk går rigtig godt med de tre damer, så vil vi ikke riskere noget.


De første dage kunne Vixen knurre af dem bag en lukket dør. Det gik hurtigt over. Måske fik hun fortalt, hvor skabet skal stå, og de to gamle har forstået budskabet. Her i weekenden er der så sket et fremskridt, idet det nu er OK, at Chili og Daisy kommer ind  værelset. De skal ikke komme for tæt på hvalpekassen, men de må være i værelset. Hvis de kommer for tæt på, så knurres der på en måde, så det ikke kan misforstås. Og tantere reagerer helt efter bogen. De står helt stille, kikker væk, og når Vixen er færdig med at forklare reglerne, bakker de langsomt ud af værelset. Vi har dog ingen planer om at lade dem få adgang til hvalperummet, når vi ikke er der. Der kan alt for let ske noget.













Der er gang i den i vores Facebook-gruppe - Wildmountain Tollers. Det er så dejligt, at så mange har lyst til at følge med i Vixens første kuld og har lyst til at kommentere på tekst og billeder. Leif er meget flittig med billeder. Han er rigtig god til at finde nogle gode motive. Han har lige kørt et potemotiv, og om ikke så længe, når hvalpene får øjne, så bliver der taget billeder af smukke tollerhvalpeøjne.


I morgen skal Vixen og hvalpene for første gang være alene i længere tid. Det går ikke længere; LEGO har brug for mig :-) Jeg er lidt nervøs over det, men Vixen klarer det så flot, så hun klarer også at være alene med hvalpene. Det er bare mig, der er lidt pylret.



9. januar 2015


Første uge er gået


Så er hvalpene en uge gamle, og hold da op, hvor de bare vokser og ændrer sig.


Jeg har haft fornøjelsen af at tilbringe hele ugen sammen med dem. Min meget flinke chef har givet mig lov til at arbejde hjemme hele ugen, så jeg kunne holde lidt øje med både Vixen og hvalpene. Det er ren luksus.


Hvalpekassen står på mit kontor, så mor og syvlingerne ligger lige bag min ryg, og jeg kan holde øje med, hvad der foregår - og ikke mindst høre, hvad der foregår! Der smaskes og knirkes - og når mælken ikke løber hurtigt nok til, eller hvis der er ved at være udsolgt, så protesterer de små vampyrer.


Vixen er en fantastisk mor. Hun er så småt begyndt at ville være sammen med os, men hvis hun hører det mindste fra hvalpekassen, så er hun hos dem med det samme.


Nu da de har rundet den første uge har alle pånær én enkelt fordoblet deres vægt. Den sidste - en af tæverne - mangler kun 10 gram fra at være i mål.

3. januar 2015


Idyl i hvalpekassen


Mor og børn trives. Vixen tilbringer al tid i  hvalpekassen, og det er faktisk svært at få hende lokket ud og tisse. Der er ikke tid til at snuse; det skal bare gå hurtigt, så hun kan komme tilbage til hvalpene.


2. januar 2015


Hvalpene er kommet!


I torsdags - på 58. dagen af Vixens drægtighed - var der tegn på, at hun var ved at gå i fødsel. Jeg var ikke glad, for det er en del dage før tid. Men der var jo ikke så meget at gøre ved det - andet end at følge med og hjælpe hende.


Jeg havde redt op på en luftmadras i hvalperummet, og Vixen og jeg lå i ske, mens hun gispede og pustede og stønnede. Det var såmænd meget hyggeligt - lige indtil vandet gik over min dyne, lagen, rullemadras og luftmadras.


Jeg havde en aftale med Gitte om, at hun skulle være assisterende jordmoder, og der gik ikke lang tid, fra hun fik min SMS, til hun stod i hvalperummet. På det tidspunkt var første hvalp født (født 23.52). En perfekt lille tæve, som desværre var død. Der var intet, vi kunne gøre for at få liv i hende. Hun vejede 185 gram. Næste hvalp meldte sin ankomst præcis ved midnat. Det var en han på 270 gram. Herefter kom endnu en han på 290 gram kl. 2.25. Kl. 3.45 kom endnu en han på 315 gram og overtegnet. Kl. 3.50 kom en tæve på 310 gram. Hun var også kraftigt overtegnet. Kl. 4.15 kom endnu en han på 310 gram.


Herefter slappede Vixen af. Hun fik lidt at spise, og hun var i haven og gøre sig ren. Vi fik "lagt rent på" ved hvalpene. Gitte sagde farvel og tak, Leif tog på arbejde, og jeg lagde min på luftmadrassen ved siden af hvalpekassen og nød synet og lyden af de små hvalpe. 6 hvalpe, heraf 5 levende var ikke så dårligt - og det var jo lige netop det, dyrlægen havde gættet på ved scanningen.


Pludselig kunne jeg se, at Vixen begyndte at presse igen, og kl. 6.35 kom en fin lille tæve på 310 gram. Hun blev gjort ren, Vixen blev gjort ren og kassen blev gjort ren. Jeg sad igen og nød synet, da Vixen igen begyndte at presse. Hvalp nr. 8 var en han på 315 gram.


Resultat: 8 hvalpe, heraf 7 levende. To, der er kraftigt overtegnede, og resten med fine aftegninger. 


Gitte var en fantastisk assisterende jordemoder. Hun var rolig, når jeg var lidt oppe og køre (hvilket jeg var det meste af tiden). Helle Lund var på sidelinjen via Messenger. Hun var også en god støtte og havde tid til at google, når vi var i tvivl om noget


De syv hvalpe så umiddelbart fine ud, og Vixen så fin ud. Jeg bad alligevel  dyrlægen kikke forbi og sige god for dem - speciel fordi de er født lidt før tid.  Da han kom, tog han sig god tid med at undersøge mor og børn, og alle otte fik thumbs up.


Nu er det så tid til at tage fat i de søde mennesker, der har ønsket en hvalp efter Vixen og Frick. Der er ikke til alle, og nogle vælger måske at springe fra, hvis de får tilbudt en overtegnet hvalp. Jeg er dog sikker på, at vi nok skal finde nogle gode hjem til dem.