Hvalpedagbog

Dagbog for Pokémon-kuldet

Pokémon-kuldet er blevet pakket ned og sendt til deres nye famlier og denne dagbog slutter her

25. januar 2017


Farvel


Så blev det tid til at sige farvel til Poké-ungerne. Som sædvanligt var det svært. Vi ved, at vi har fundet fantastiske familier til vores hvalpe. Og vi ved, at vi ikke kan tilfredsstille seks hvalpes krav til udfordringer, når de er blevet 8 uger. Så alt er jo, som det bør være. Men det er altså svært at sige farvel til nogle hvalpe, som man har hjulpet med at komme til verden og som man har tilbragt så meget tid med.


Frøknerne Hvid og Rød blev hentet torsdag. Resten blev hentet fredag. Hver gang var afskeden tårevædet. Heldigvis har de alle været gode til at sende os opdateringer via mail eller Facebook-gruppen.


Hvalpenes nye familier:


Frk. Hvid aka Wildmountain Tollers Bellsprout er flyttet med Gerda og Ib til Karise. Hun hedder nu Aya, og når hun bliver en stor og lydig hund, skal hun med Ib på jagt.

Frk. Grøn aka Wildmountain Tollers Jigglypuff hedder nu Fiona. Hun er taget med Gitte og Tom til Birkerød, hvor hun skal bo sammen med Lucy, som er en dejlig toller på 4,5 år. Fiona skal gå spor med mor, og far har planer om at tage hende med på jagt, når hun er  blevet gammel nok.

Hr. Blå aka Wildmountain Tollers Pikachu er flyttet ind hos Birgitte og Erling i Skjern. Pikachu hedder nu Shappa. Han skal slå sine folder i DcH i Skjern, men vi har nu også planer om at lokke ham og Erling til at prøve kræfter med lidt jagttræning.

Frk. Rød aka Wildmountain Tollers Mew er flyttet ind hos  Camilla og Morten i Hammel. Hun hedder nu Alba,og hvis hun opfører sig ordentligt, må hun komme med far på jagt, når hun er blevet en stor pige.

Frk. Gul aka Wildmountain Tollers Eevee er rejst med Caroline og Morten til Solbjerg. Hun hedder nu Tessa, og når hun er blevet en stor og lydig pige, bliver hun fars jagthund

Hr. Orange aka Wildmountain Tollers Charmander er rejst til Struer, hvor han har slået sig ned hos Birgit og Henrik. Han har skiftet navn til Zenta. Han kommer til at tilbringe hverdagen sammen med Henrik hos Mollerup Automobiler, hvor han skal blive god til at tage imod kunderne. Henrik har dog også lovet at prøve kræfter med lidt jagttræning sammen med Zenta.

20. januar 2017


De sidste uger


Den sidste uge med hvalpene har været hektisk. Der er så meget, man gerne vil stoppe i deres rygsæk, inden de skal tage skridtet ud i den store verden. Men man må også bare konstatere, at man ikke når alt.


En af de ting, vi ikke har gjort noget ved i år, er besøg af fremmede hunde. Pga. de udbrud af parvo-virus, der har været forskellige steder i landet, turde vi simpelthen ikke invitere hunde på besøg. Næsten alle de hunde, vi kender, er konkurrencehunde, som kommer vidt omkring. Tænk hvis nu en af dem bragte smitten ind i vores hjem? Det ville hverken vi eller hundens ejer være i stand til at komme over. Så hvalpekøberne har en opgave i at introducere hvalpene for fremmede hunde. Det har de nu alligevel, for det er langt fra gjort med vores indsats.


Den 13. var hele flokken og Vixen inviteret ind på Gittes arbejde. Gitte arbejder på et bosted for voksne mennesker med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelse . Vi var afsted med Ben & Jerry-hvalpene, og det var en stor succes - både for hvalpene, beboerne og for os. Derfor glædede mig til besøget. Og det var da også igen en stor succes og noget, som jeg tror, Gittes beboere vil tale om i lang tid. Det var en flok meget trætte hvalpe, vi havde med hjem.

Billeder fra besøget hos Gitte

På trods af at vejret ikke var det bedste (temmelig vådt), nåede vi i skoven med hvalpene flere gange, og de var også ude i haven flere gange. I skoven fik vi skudt for dem, og det tog de pænt.


De er også blevet introduceret for forskelligt vildt. Jeg var heldig at få fingre i to nyskudte gæs. De blev inviteret en tur ind i hvalpegården. De har også fået "smagt" på duer, ænder, krager, kaniner - og sågar en ræv, som jeg var heldig at få fat på. Jeg har ikke haft fingre i sådan en før, så jeg blev noget forbavset over, hvordan sådan en Mikkel Ræv bare stinker. Der måtte luftes ud i Avensis'en, da vi kom hjem.


Inden hvalpene fik lov til at hilse på Mikkel, så skulle jeg prøve, om jeg kunne få Vixen til at apportere ham. På trods af mange lokkemidler, så lykkedes det ikke. Hun var flere gange ved at gribe om ham, men trak sig, da det kom til stykket. Daisy kunne vi lokke til at snuse til ham, mens Chili gik i en stor bue uden om ham. Hvalpene derimod strøg direkte hen til ham og snuste og smagte på ham.


16. januar 2017


Hvalpetest og orienteringsmøde


Den 14. januar blev hvalpene testet af Marlene Veiss-Pedersen. Hun testede også Ben og Jerry-kuldet, og vi kan rigtig godt lide hende og hendes tilgang til hvalpene.


Det er altid lidt spændende at se, hvordan testen falder ud. Selv om man synes, at man kender hvalpene ud og ind, så kan man blive overrasket. Det blev vi også denne gang :-) Alt i alt var det dog et fint kuld, som Marlene skriver følgende om:


"Kuldet består af 6 hvalpe. Alle hvalpe virker sunde og raske. De var velnærede og havde klare øjne og var rene og fine i pelsen.


Det var et meget homogent kuld, hvor kun små nuancer skilte dem ad. Alle hvalpene var meget nysgerrige. De var trygge og tillidsfulde. De var generelt glade og meget sociale ved kontakt.


Det er et kuld, hvor alle hvalpe besidder meget fine arbejdsegenskaber og samarbejdslyst.


Alt i alt et utroligt dejligt kuld, hvor opdrætter uden tvivl har gjort et stort stykke arbejde for, at hvalpene er velprægede og velsocialiserede. De har fået en rigtig god ballast, inden de flytter hjemmefra"


Efter testen fik vi frokost og en snak om, hvilken hvalp, der ville passe til hvilken hvalpekøber. Senere sendte jeg så alle en mail med besked om, hvilken hvalp ville flytte hjem til dem. Det er altid med lidt sommerfugle i maven, for selv om hvalpekøberne ved, at de ikke selv kan vælge deres hvalp, så kan man jo ofte ikke undgå at forelske sig i en eller to af dem. Men de virkede heldigvis alle til at være glade og tilfredse med vores valg af hvalp til dem. 


Dagen efter havde vi inviteret til et orienteringsmøde for at snakke lidt om, hvordan man kommer i gang med træningen af hvalpen. Ideen har vi tyvstjålet fra Pernille Lillevang. Vi havde lokket Helle og Kim til at kikke forbi. Helle var hyret til at snakke klikkertræning, kontaktøvelser og impulskontrol. Jeg synes, det blev nogle gode timer. Der var selvfølgelig kage involveret, som en af hvalpekøberne, Gitte, havde bagt og bragt. Den efterfølgende respons har været positiv, så det er nok noget, vi vil fortsætte med.

Billeder fra 27.december til 17 januar:

14. januar 2017


Portrætter


Vi har desværre ikke været særlig gode til at tage stå-billeder og portrætter af dette kuld. En enkelt gang lykkedes det dog. De var ikke samarbejdsvillige, og vi fik vist begge lidt sved på panden. Vi manglede Helle, som er supergod til at stille dem op, så de gør sig bedst muligt.

Frk. Rød - Wildmountain Tollers Mew

Frk. Grøn - Wildmountain Tollers Jigglypuff

Hr. Blå - Wildmountain Tollers Pikachu

Hr. Orange - Wildmountain Tollers Charmander

Frk. Gul - Wildmountain Tollers Eevee

Frk. Hvid - Wildmountain Tollers Bellsprout

2. januar 2017


Nytår


Så kom vi ind i det nye år, og det foregik stille og roligt.


Vi tog alle ni hunde med til Haunstrup, så de kunne løbe noget krudt af sig. Det var hvalpenes første tur udenfor matriklen. Vi valgte at køre hen til "slugten", da der sjældent kommer nogle der. Køreturen derud gik rigtig fint. Der var ganske lidt piben - primært fra en enkelt af hvalpene. Når jeg tænker på, hvor meget Ben & Jerry-hvalpene larmede de første gange i bilen, så er jeg noget overrasket.


Da vi kom derud, skulle de lige vænne sig til den store verden. Et par af dem søgte tilflugt under bilen, men det lykkedes os at få dem lokket med. De tre gamle spurtede rundt. Hvalpene holdt sig ikke tilbage, men med deres korte ben gik det knapt så hurtigt :-)


Turen blev kort, men for hvalpene var turen vist lang. Vi nåede lidt forskelligt underlag: Grus, græs, sand og en dyne af nedfaldne blade. Der blev snust og undersøgt til den store guldmedalje.


Efter en god halv times tid, blev hvalpene smidt i bilen igen og turen gik hjemad. Leif blev derude med de gamle for at gå en længere tur. Men det måtte han opgive, for Vixen hele tiden ville tilbage til område ved bilen, da det var der, hun sidst havde set hvalpene.

Vel hjemme igen blev der bare sovet igennem. De var helt væk, de små vapsere. Imens fik vi forberedt maden til nytårsmiddagen.


Kristian havde inviteret to venner til at spise med os, og vi havde inviteret Martin og hans to labbedeller, Frida og Chinook. Vi er jo lidt presset på pladsen, da hvalpene jo har overtaget spisestuen, men det lykkedes at finde plads til alle.


Det var begrænset, hvor meget der blev skudt i løbet af aftenen, men ved midnatstid gik det løs. Alle hunde - voksne og hvalpe - var totalt upåvirkede. Det er dejligt at have hunde, der ikke stresser pga. fyrværkeri. Det kan blive en lang aften, hvis det er tilfældet.


30. december 2016


Hvalpekøbere


Vi har igen været heldige at finde nogle rigtig flittige og interesserede hvalpekøbere til vores hvalpe. Der er masser af besøg, og Facebook-gruppen bliver flittigt brugt. Det er så dejligt.


Jeg er sikker på, at de alle tænker over, hvilken hvalp, der mon flytter hjem til dem. Det gør jeg også :-) Det kan jo ikke undgås, at man kikker på den enkelte hvalp og overvejer, hvor den ville passe godt henne. Jeg har en god fornemmelse af, hvor de to hanner ender, mens jeg er mere i tvivl om tæverne. Men.....det kan jo ændre sig, når vi ser, hvordan de håndterer hvalpetesten. Det bliver mindst ligeså spændende for os som for hvalpekøberne.


Derudover så får vi stadig mange henvendelser fra potentielle hvalpekøbere til kommende kuld. Det er jo også dejligt, men hvis man vælger at skulle have en hvalp fra os, så skal man væbne sig med tålmodighed. Vi er jo ikke storproducenter af tollerhvalpe, og næste kuld er først planlagt til 2018. Vii er altid klar til en snak med folk, der overvejer at få en toller, og vi viser gerne vores egne hunde frem - også selv om man ikke kan vente på vores næste kuld.

27. december 2016


Registrering af Pokémon’erne


Så er Pokemon’erne blevet registreret hos DKK. Hvis man gør det elektronisk, kan man vente, til de er fem uger. Ellers skal det gøres, inden de er tre uger. Ca. 1 time efter, at jeg havde betalt for registreringen, fik jeg en mail fra Helle Nielsen fra registreringsafdelingen i DKK, at hvalpene nu var registreret. Og minsandten, om jeg ikke kunne slå dem op i Hundeweb.


For at kunne registrere hvalpene, må man jo give dem navne. Som jeg har skrevet tidligere, skal de to hanner hedde hhv. Pikachu og Charmander, mens pigerne skal hedde Eevee, Mew, Bellsprout og Jigglypuff. Jeg kan vente med at beslutte, hvem der skal hedde hvad, indtil de skal chippes – lige med undtagelse af frk. Hvid, som er registreret som ”Ikke godkendt farve”. Hun hedder så nu Wildmountain Tollers Bellsprout. Hun er registreret som ”Ikke godkendt farve” pga. de to hvide pletter hun har i hhv. nakken og på skulderen. De er ikke særlig tydelige, men reglerne er i mine øjne meget klare: Hvis hunden har hvidt på steder, hvor det er diskvalificerende, så skal den registreres som ”Ikke godkendt farve”. Vi kalder det også ”overtegnet” eller ”fejlfarvet”.















For nogle år siden var én af avlsrestriktionerne for racen, at den skulle have et ”good” (tror jeg) på en udstilling. Hvis man udstiller en toller, der har hvidt på steder, hvor det er diskvalificerende, så vil den på en udstilling blive diskvalificeret. Derfor har der ikke været de store problemer med, at opdrætterne ikke registrerede deres hvalpe korrekt. Men nu, hvor kravet om udstilling er fjernet af DKK, så er det pludselig blevet til ”Det vilde vesten”, og folk registrerer som de har lyst til. Når tollere, der har for meget hvidt og burde være registreret som sådan, registreres som ”Rød med hvide aftegninger”, så er vejen åben for at bruge dem i avl. Og dermed er det svært at styre mængden af hvidt i racen.


Reglerne er således, at man skal registrere det, man ser på det tidspunkt, hvor man registrerer. På frk. Hvid er der jo pt. som bekendt to hvide pletter, så det er i min verden temmelig simpelt: Hun skal registreres som ”Ikke godkendt farve”. Det herlige er, at hvis de to pletter forsvinder – hvilket ikke er usandsynligt, da de ikke er meget tydelige – så kan hendes kommende ejer stille hende på en udstilling og få dommeren til at bedømme hende som korrekt i farven. Og vupti, kan hun omregistreres og dermed bruges i avl, hvis dette er en ønske for hendes ejere. Der er derfor i min verden ikke de store overvejelser – og der er i hvert tilfælde ingen grund til at begynde at gætte på, om det hvide forsvinder eller ej. Er der hvidt på steder, hvor der ikke burde være det, ja, så skal hunden registreres som ”ikke godkendt farve”. Slut prut!


Der er opdrættere, der mener, at det er op til dem at vurdere, om evt. pletter forsvinder; de registrerer så hundene som ”røde med hvide aftegninger”. Et ekstremt tilfælde, som jeg for nylig har fået kendskab til, er en opdrætter, som konsekvent aldrig registrerer ”fejlfarvede” hvalpe som ”ikke godkendt farve” – selv en hvalp, med en stor hvid krave, blev registreret som ”rød med hvide aftegninger”, og en anden hvalp fra denne opdrætter har fine udstillingstitler, som den har vundet på trods af en stor (ca. 5 cm lang) hvid plet i nakken. Den hvide plet farves regelmæssigt, så den næsten har samme farve som resten af hunden. Denne hund er far til adskillige kuld i udlandet. Det er i mine øjne helt utilstedeligt. At det desuden er overtrædelse af DKK's udstillingsreglement, som lyder: "Hunde, der er behandlet med midler, der har ændret struktur, farve og/eller facon på pels, hud og/eller næse, kan ikke udstilles…..”, er en helt anden sag.

Billeder fra den 20. december til den 26. december:

27. december 2016


Endelig barselsorlov


Så blev det endelig tid til juleferie og efterfølgende barselsorlov. Nu har jeg fri, indtil hvalpene flytter hjemmefra den 19. januar. Det bliver så godt.


Hvalpene har bare indtaget deres nye område med storm. De fjoller rundt og undersøger alle de nye ting, vi sætter ind til dem. De har fået et rør, de kan gå igennem, og der var ingen af dem, der holdt sig tilbage. Leif har også lavet en gynge til dem, så de også bare indtager med stor selvtillid. Det er så dejligt at se, at de bare kaster sig over det, vi byder dem.


Vi har talt om, at det nok er det kuld, vi har haft, der er mest rolige og larmer mindst. De kan bestemt godt knurre og gø af hinanden og skrige op, hvis der er én, der sænker  tænderne i en af de andre. Men ellers er der ikke meget larm fra dem. Gad vide, om det er noget, der fortsætter? 


Også ved dette kuld, bruger jeg hjemkaldsfløjte, når jeg serverer maden for dem. De er allerede rigtig gode til at reagere på det. De har en rigtig god appetit og nyder både den  mad, jeg serverer for dem, og den, deres mor serverer. Den gode appetit afspejler sig på vægten. De tager alle flot på.


Vores nyindkøbte damprenser har indtil videre været en god investering. Den er hurtig at gøre ren med, og det er dejligt, at det ikke er nødvendigt at bruge kemikalier for at holde det rent hos dem.


Jeg tilbringer en del tid hos hvalpene. Der er ikke noget skønnere end at lægge sig derinde og i løbet af sekunder, har man seks nysgerrige hvalpe, der vil snakke og undersøge. Det er både afstressende og saliggørende at ligge der.


Vi har haft besøg af alle hvalpekøbere nu. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har fundet nogle fantastiske ejer af "the Pokémons" - nogle, der kan aktivere dem på rette vis og vil elske dem ligeså højt, som vi gør. Fire af hvalpene bliver i Jylland, mens to flytter til Sjælland. Vi har fået adskillige henvendelser fra købere i Norge og Tyskland. Vi har valgt ikke at sælge til de lande, der ikke tillader indførsel af hvalpe uden rabiesvaccination. At sælge til disse lande ville betyde, at vi skla have hvalpene, indtil de er 15 uger. De kan først blive rabiesvaccineret, når de er 12 uger, og så skal de vente yderligere 21 dage, før de må rejse ind i det land, de skal flytte til. Det er en rigtig uhensigtsmæssig regel, som alt for mange europæiske lande desværre har tilsluttet sig. Danmark tillader stadig import af hvalpe på 8 uger, der ikke er rabiesvaccineret. Det samme gør Finland og Østrig (og muligvis enkelte andre europæske lande). Som jeg har forstået det, er disse regler lavet for at ramme den ulovlige import af hvalpe fra lande, hvor der er konstateret rabies (som. f.eks. de østeuropæiske lande). Jeg tvivler dog på, at denne ulovlige import stoppes. I stedet går det ud over seriøse hvalpekøbere og opdrættere, der gerne vil introducere nyt blod. Jeg håber, der er nogle personer eller foreninger, der arbejder på at ændre disse regler. 

Billeder fra den 12. til den 19. december:

19. december 2016


Flyttedag


Så er hvalpene flyttet i den store hvalpegår i spisestuen. Det skete fredag aften. De tog det med ophøjet ro og virkede ret tilfredse med at få mere plads at udfolde sig på. Vi var klar til at tage dem op i hvalpekassen om natten, hvis det skulle vise sig, at pladsen blev for stor, og de ikke kunne finde hinanden. Men det var der ikke behov for. Vi introducerer lidt nyt legetøj for dem hver dag. Vixen er meget glad for, at vi har fundet bamserne frem igen. Hun elsker dem. I starten fik jeg hende til at aflevere dem, men hun går bare rundt med dem i munden, så jeg har besluttet, at det skal hun have lov til. Så længe hun ikke stresser over dem, eller begynder at splitte dem ad, så får hun lov til at hygge sig med dem. Søndag morgen, da jeg skulle gøre hvalpegården ren, trak hun alle hvalpene op i kurven til en tår mælk, så jeg kunne få vasket gulv. Under hele seancen sad hun med en bamse i munden.



 

Fredag var også dagen, hvor de fik deres første måltid. De andre kuld, vi har haft, har ikke været så interesseret i mad. Det har oftest taget et par dage at overbevise dem om, at opblødt hvalpefoder er et godt alternativ til moders mælk. Men Pokémon’erne skulle ikke overbevises. De kastede sig over maden med stor appetit. Jeg plejer normalt at blande det opblødte foder med A38, men denne gang har jeg besluttet, at de kun får hvalpefoderet.


Lørdag havde vi besøg af June og Odd. De havde Foxy og Charlie med, men da Vixen endnu ikke er helt OK med, at Chili og Daisy kommer tæt på hvalpene, så ville vi ikke stresse hende med, at Foxy og Charlie skulle gå op og ned ad hvalpegården. Så de måtte pænt blive i kælderen. De var ikke helt tilfreds hele tiden, men i det store hele affandt de sig med det. Lørdag var der også besøg af et hold hvalpekøbere fra Sjælland. De kunne heldigvis lide, hvad de så, så jeg tror ikke, at de springer fra :-) 


Nu har jeg et par dage tilbage på arbejdet, inden jeg kan gå på en kombineret juleferie/barselsorlov. Det bliver dejligt at få mere tid til hvalpene.


12. december


2. uge


Så har hvalpene rundet de to uger, og der er i weekenden blev åbnet for besøg. Det var der nogle af hvalpekøberne, der benyttede sig af, og resten kommer i løbet af ugen og næste weekend.


Der er sket meget siden sidste opdatering. Efter 1½ uge på en luftmadras ved siden af hvalpekassen er jeg rykket tilbage i soveværelset. Det er nu rart at sove i sin egen seng igen.  Vi har lagt et vægtskema ud her, så man kan følge med i udviklingen. De bliver vejet hver dag. Jeg kan godt lige at følge med i deres vægt. Det giver mulighed for hurtigt at gribe ind, hvis en eller flere af hvalpene ikke tager på i en periode. Det er helt naturligt, at der kan være enkelte dage, hvor de kun tager ganske lidt på. Ofte tager de revanche dagen efter.


Der er blevet klippet negle et par gange. De vokser som ukrudt, og de bliver virkelig spidse og skarpe. Det går ud over Vixen, når de ligger og maser, mens de dier hos hende. Og der er ingen grund til, at det skal være ubehageligt for Vixen at amme dem.


De har i mellemtiden også fået øjne. I starten ganske små sprækker, men nu er øjnene helt åbne ved alle hvalpe. Det er begrænset, hvad de kan se, men de giver dem et helt andet udtryk, og det betyder, at der begynder at ske lidt mere i hvalpekassen, for nu er de klar til ligeså stille at udforske verden. Vi tror også, at de så småt er begyndt at kunne høre. De knurrer og gør lidt, og de reagerer nogle gange på vores stemmer.


Jeg har arbejdet fuldtids det sidste stykke tid. Vi har webcam på hvalpene, så vi kan følge lidt med i, hvad der sker derhjemme. Mens vi er på arbejde, har de  to gamle gangen og køkkenet nedenunder, mens Vixen og hvalpene har overetagen. Trappen er ”ingenmandsland”.


De to gamle har fået lov til at komme nærmere til fødekassen. Nogle gange kan de endda få lov til at kikke derned. Men hvis Vixen ligger der med hvalpene, så får de besked på at holde afstand. Vi lader Vixen styre, hvornår hun er klar til at de kommer i nærkontakt med hvalpene. Og de to gamle er rigtig gode til at respektere Vixen. 


Alle hvalpe har tredoblet deres vægt. Frk. Hvid er stadig den mindste, men hun tager fint på fra dag til dag, og hu følger fint sin vægtkurve. 


Jeg bruger en del tid i hvalpekassen. De har godt af at være i hænder, og det er så hyggeligt at sidde med dem – også selv om de ikke laver noget. Jeg er gået i gang med at se ”The Crown” på Netflix, og jeg sidder som regel i kassen og ser et afsnit eller to, mens hvalpene på skift sover i mit skød eller i min arm. Så hyggeligt :-)


Leif tager millioner af billeder, og han sætter en ære i at lægge en masse på vores Facebook-gruppe (Wildmountain Tollers) hver dag. Nu giver Facebook jo også mulighed for liveoptagelser, og det har vi også benyttet os af. Vi må konstatere, at det er på Facebook, det sker. Men hjemmesiden skal også bruges, så jeg prøver at sørge for en ugentlig opdatering.


Hvalpekøberne blev jo udvalgt et par dage efter hvalpenes fødsel. Med seks hvalpe var der jo desværre nogle, vi måtte skuffe. Vi tror, at vi har valgt nogle rigtig gode hvalpekøbere, der kan give hvalpene et godt og meningsfyldt liv. Som det ser ud lige nu, kommer alle fire piger med på jagt. Det bliver rigtig spændende at følge. Vi får stadig jævnligt henvendelser fra folk, der vil høre, om alle hvalpe er solgt. Flere af dem er heldigvis indstillet på at vente til næste kuld, mens andre kikker efter hvalp andetsteds. Det er en god idé at være i kontakt med flere opdrættere, for man kan komme til at vente længe på et tollerhvalp, hvis man kun ”spiller på én hest”.

1. december


Første uge


Så er de små Pokémon’er blevet en uge. Der sker jo ikke det helt store udover at de spiser og sover – og vokser! Fem af hvalpene har fordoblet deres vægt indenfor den første uge. Den eneste, der halter lidt bagefter, er lille frk. Hvid. Hun følger dog pænt sin vægtkurve, så der er intet at være nervøs for.


Hvalpene blev født og boede de første dage i et oppusteligt børnesoppebassin. Det er ”det nye sort” indenfor hundeopdræt, og det giver rigtig god mening at bruge sådan et soppebassin. Da siderne er bløde, kan tæven ikke mase hvalpene imod dem. Men vi måtte konstatere, at det ikke duede for os. Vixen skraber meget, og efter at hun flere gange havde skrabet en hvalp ind under tæppet, kunne mine nerver ikke holde til mere. Hvalpene havde også en tendens til selv at forvilde sig ind under tæppet, når de møffede rundt. Så soppebassinet blev skiftet ud med Helle’s fødekasse. Den er uden bund. Man placerer den på en madras, der har samme mål som kassen. Tæppet, der ligger hen over madrassen er så stort, at det går ud over madrassen, og kassen kommer derved til at stå på tæppet, der på den måde ligger så fast, at selv Vixens mest ihærdige skraberi ikke kan rive det løs. Så faldt mine nerver til ro. Imidlertid var der ingen pinde i siderne i Helles kasse, som kunne beskytte hvalpene mod at blive mast. Helle opfordrede os til at sætte nogle i, men vi (læs: Leif) kom frem til, at vi lige så godt kunne fjerne bunden på vores egen kasse og så bruge den på samme måde som Helles kasse. Så nu er der totalt ro på.


Jeg sover stadig ved hvalpene. Det bliver ikke til så meget søvn, for der sker en masse i løbet af natten. Vixen skal ud (lidt dårlig mave), hvalpene knirker og piber, og jeg vågner ved den mindste lyd. Leif overtager tjansen i weekenden, så jeg kan få lidt søvn. Heldigvis har jeg en chef, der synes, det er helt OK, at jeg arbejder hjemme den første uges tid, så det hele går op i en højere enhed. Min hjemmearbejdsplads er lige op og ned af hvalpekassen, og det er bare så hyggeligt.


Kristian og jeg har i fællesskab også fundet navnene til hvalpene. De to hanner kommer til at hedde hhv. Wildmountain Tollers (WT) Pikachu og WT Charmander. Pigerne kommer til at hedde WT Eevee, WT Jigglypuff, WT Bellsprout og WT Mew.


Pokémon-kuldet - 1 uge gamle: 


Rød pige

Blå dreng

Gul pige

Grøn pige

Orange dreng

Hvid pige

26. november 2016


May we present: Pokémon-kuldet - 1 dag gamle:

Rød pige

Blå dreng

Gul pige

Grøn pige

Orange dreng

Hvid pige

26. november 2016


Seks fine hvalpe


Så er de endelig ankommet i god behold. Det var en rar afslutning på en uges tid med lidt for meget drama til min smag.


Onsdag den 23. havde vi potentielle hvalpekøbere på besøg. Et kvarters tid efter at de var gået, startede Vixens opblokning. Der blev - som der gør under sådan en opblokning - pustet, gispet og rodet rundt i hvalpekassen. Det blev også til rigtig mange tisseture. Jeg tilbragte natten på en luftmadras ved siden af fødekassen, men det blev ikke til mange timers søvn pga. Vixens gispen og roden rundt.


Torsdag morgen var hun stadig urolig. Hun ville ikke spise. Jeg lå på madrassen ved siden af fødekassen. Vixen var i gang med at slikke sig. Pludselig løfter hun hovedet - og har en hvalp i munden. Det var den døde hvalp, og den var ikke køn at se på. Jeg er ret overbevist om, at der ikke var veer; han er sandsynligvis blevet "skubbet" ud af de andre. Han var ikke så stor, så det kan ikke have været det store problem at få ham skubbet ud. Klokken var 8.30, da han kom ud.


Så gik der et par timer. Kl. 10.30 gik vandet, og kl. 10.45 kom den første hvalp. En pige på 310 gram. Vixen er lidt urolig og bærer lidt rundt på hende. Jeg lader hende selv styre tingene, og hun falder hurtig til ro.


Så er der igen noget ventetid, men kl. 12.38 kommer endnu en pige på 352 gram.


Kl. 13.05 kom den første dreng så. Et fint eksemplar på 354 gram.


Kl. 14.06 kom der endnu en han. Han vejede 336 gram og var den første helt uden hvide aftegninger i hovedet.


Kl. 15.42 kom der så en pige på 264 gram.


Ved scanningen om fredagen kunne vi se fem hvalpe - foruden den døde hvalp. Jeg var derfor ikke sikker på, om der kunne være flere. Men vurderet ud fra Vixens uro tænkte jeg, at der muligvis var en mere. Og det var der, for kl. 16.12 kom den sidste hvalp, som også var en pige. Hun vejede 252 gram.


Det var en lang nat og en lang dag, men det var det hele værd. Seks små sunde og velskabte hvalpe.


Ute, der ejer hvalpenes far, Gunner, fik jævnlige opdateringer under fødslen. Hun har været ligeså spændt som os, om det her nu gik godt. Også Helle og Gitte var med fra sidelinjen.


Denne gang var jeg helt alene ved fødslen. Det er jo ikke så lang tid siden Vixens første kuld, så jeg følte mig egentlig godt tilpas med at være alene med hende. Det var rigtig hyggeligt at være tæt på hende under hele processen.


Nu er der gået et par dage, og hvalpene trives godt. Vixen passer dem fantastisk godt. Det er jo første gang, vi prøver at have et kuld hvalpe, som er tævens andet kuld, og jeg bilder mig ind, at Vixen har endnu mere styr på det denne gang.


Hjemmesiden vil jævnligt blive opdateret med hvalpenes udvikling, og der vil også komme en masse billeder. De fleste billeder vil dog komme på vores Facebook-gruppe "Wildmountain Toller", så hvis du vil se hvalpebilleder og endnu ikke er medlem af vores gruppe, så skynd dig og bliv medlem :-)


23. november 2016


Dramatik


Det har været nogle dramatiske dage, men nu er der heldigvis kommet ro på igen.


Det startede torsdag morgen, hvor jeg opdagede noget mørkegrønt og tykt udflåd hos Vixen. Det var dag 54 i drægtigheden, så det var jo alt for tidligt for hvalpene at blive født. Jeg kontaktede den lokale dyrlæge - primært fordi de bor så tæt på. Hun var ikke så optimistisk. Hun undersøgte Vixen og konstaterede, at hun havde åbnet sig, og temperaturen var på 37 et eller andet (som jeg har glemt). Hun scannede Vixen og kunne se én hvalp bevæge sig rundt. Men det var også alt, hvad hendes scanner kunne. Da hun spurgte mig, om det var tæven, hun evt. skulle redde, blev jeg godt nok noget ked af det. Hun valgte at sende mig videre til Hinnerup. Jeg er efterhånden kørt til Hinnerup nogle gange, men denne gang var vejen længere end nogensinde, og man når at tænke mange tanker undervejs. Jeg var overbevist om, at jeg kom hjem med en Vixen uden hvalpe. Enten fødte hun dem, og de døde, eller også var de døde, og hun skulle have et kejsersnit for at få dem ud!


Da jeg kom derud, tog de en blodprøve for at tjekke  hendes progesteronniveau. Det lå på 5,8. Herefter blev hun scannet. Dyrlægen kunne se, at den hvalp, der skulle fødes først, var død. De øvrige hun kunne se, var i live. Hun gav Vixen en sprøjte med antibiotika for at slå en evt. infektion ned. Vi aftale, at jeg skulle komme derud næste formiddag for at få tjekket, om progesteronniveauet var faldet og så herefter aftale, hvad næste skridt skulle være. Jeg var noget mere positiv og forhåbningsfuld, da jeg kørte hjem.


Næste morgen gik turen igen til Hinnerup. Igen blev progesteronniveauet målt, og det var faldet til 5,2. Øv! En scanning viste, at hvalpene havde det fint (på nær den døde). Der var ingen tegn på stress eller på, at moderkagerne var ved at løsne sig (og så fandt dyrlægen en hvalp mere, som havde forputtet sig oppe under ribbenene). Da hvalpene så ud til at trivedes, besluttede dyrlægen, at Vixen skulle have hjælp til at bære dem tiden ud. Hun blev derfor sat på en kur med progesteron, som hun skulle tage til og med tirsdag. Hun fik endnu et skud anbibiotika, og jeg fik en antibiotikakur med hjem. Denne gang var jeg endnu mere positiv på hjemturen. Nu turde jeg tro på, at hvalpene havde en chance.


Weekenden forløb stille og roligt. Vixen var sig selv - glad, rolig og sulten! Mandag og tirsdag tog jeg på arbejde. Vi havde sat webcam op, så vi kunne følge lidt med i, hvad der skete derhjemme. Der skete ikke meget. Vixen tog først en lur på den ene pude, og dernæst på den anden etc.


Mandag ringede dyrlægen for at høre status. Hun var optimistisk. Hun mindede mig dog om, at fødslen kunne ende i et kejsersnit, da den første hvalp jo var død.


Tirsdag aften fik hun sin sidste progesteron-pille, og så var det bare at vente på, hvornår progesteronniveauet ville falde. Ifølge dyrlægen gik der som regel 1-1½ døgn, men der kunne også gå længere tid. Så nu er det bare om at have lidt tålmodighed.

Dag 55

16. november 2016


Anden herpesvaccination


Turen gik til dyrlægen i Hinnerup, så Vixen kunne få sin anden herpesvaccination. Jeg fik lidt med til hendes bløde mave, og vi fik talt den kommende fødsel. Hun var lige en tur på vægten, som sagde 20,2 kg, hvilket vil sige, at hun har taget 3,75 kg på.

11. november 2016


2 uger tilbage


 

Så har Vixen været på vægten igen. Denne gang var vægtøgningen beskedne 0,45 kg. Til gengæld vokser livvidden, så nu måler hun 60 cm mod 56,5 cm i sidste uge. I alt har hun nu taget 3,6 kg på, og taljemålet er øget med 10,5 cm.


 

Vi har i løbet af ugen haft besøg af flere hvalpekøbere, og der kommer flere i weekenden. Og der kommer en del mails fra interesserede hvalpekøbere. Det er jo virkelig et privilegium, at der er sådan en interesse for at få en tollerhvalp.


 

Denne weekend skal bruges til at gøre mit kontor klar til fødsel. Der skal ryddes op og gøres rent. Jeg skal så småt have fundet ting frem, som jeg skal bruge ifm. fødslen og bagefter. Jeg sover jo på en luftmadras hos hvalpene det første stykke tid.  Ved seneste kuld vågnede jeg hver morgen på en luftmadras, der havde tabt over halvdelen af luften. Det var ikke så behageligt. Så nu har jeg købt en luksusudgave af en luftmadras, som forhåbentlig holder luft og giver mig mulighed for nogle timers god søvn hver nat.

 


Vixen og jeg er hoppet med på den nye modedille indenfor hvalpefødsler: Børnesoppebassin. Jeg har købt et børnesoppebassin, som hvalpene skal fødes i og bo i den første tid. Og hvorfor nu det? Jo, de bløde sider betyder, at sandsynligheden for, at tæven maser en hvalp ihjel mod kanten, er stort set ikke-eksisterende. Og så er den så billig, så når hvalpene flytter til større omgivelser, kan den smides ud og man undgår at overføre evt. bakterier til næste kuld. Jeg har dog vores almindelige fødekasse i baghånden, hvis det ikke fungerer med soppebassinet.

 


Vixen har haft lidt maveproblemer den sidste uges tid. Hendes afføring er noget blød. Jeg har givet hende Zoolac de sidste 5 dage, men det har ikke hjulpet. Nu er vi så gået over til Pro-Kolin, som hun skal have i tre dage. Det får forhåbentlig styr på hendes mave.


I næste uge går turen til Frijsenborg Dyreklinik for at få 2. og sidste herpesvaccination. Og jeg har mulighed for lige at få vendt de sidste ting omkring fødslen etc. med dyrlægen.

 


Ellers forløber dagene stille og roligt. Vixen er meget sulten og er meget fokuseret på mad – hendes mad, de andre hundes mad og vores mad. Motionen består af gåture. Nu bliver det jo så tidligt mørkt, at det er svært at komme til at lave andet end gåture i Vildbjerg. Alle tre hunde har fået nogle finde selvlysende halsbånd købt i Dummyshoppen. De har hver deres farve, og man kan næsten komme helt i julestemning, når man er ude og gå tur med dem. Derudover bruger Vixen en del tid på at slappe af; gerne i sofaen hos os, så hun kan blive nusset og få kløet den efterhånden pænt store mave samtidig.


7. november 2016


Hvalpekøbere


Søndag havde vi  besøg af tre hold potentielle hvalpekøbere. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi blev klogere på de folk, der har kontaktet os for at købe en hvalp, og de blev forhåbentlig klogere på racen, Vixen og os.


Jeg er virkelig taknemmelig over de mange folk, der viser interesse for dette kuld. Når jeg overvejer en parring, så får jeg da tanken, om der overhovedet er købere til de hvalpe, der kommer. Men igen ser det ud til, at det ikke bliver noget problem at komme af med dem. Og det må man jo være taknemmelig for.


Vi er endnu ikke færdige med at have besøg af potentielle hvalpekøbere, og det bliver spændende at møde de næste, der kommer.


Det ville være rigtig dejligt, hvis jeg et par dage efter fødslen kan kontakte de folk, der ender med at skal have en  hvalp. Så har de mulighed for at følge med hvalpenes udvikling lige fra starten.  Eneste minus er, at der jo nok ikke bliver hvalpe til alle, og det er aldrig særlig sjovt at fortælle folk, at der altså ikke blev en hvalp til dem fra dette kuld.

4. november


Op på vægten


Hver fredag prøver jeg lige at nå forbi dyrlægen, inden de lukker, så jeg kan få Vixen op på vægten.


Vægten i dag sagde 19,6 kg. Så hun har taget 1,2 kg på siden sidste fredag – og 3,15 kg på i alt. Jeg målte også lige hendes talje. Her er der også sket en udvikling, idet hun havde øget taljemålet med 3,5 cm i forhold til sidste uge og 7 cm i alt.


Ellers mærker vi ikke så meget til at hun er drægtig. Hun spiser med velbehag og har ikke haft madlede overhovedet. Hun er dog lidt mere sulten og dermed mere fokuseret på mad. Og så er hun stadig mere kontaktsøgende end normalt.  Vixen kan godt lide at putte, men det er blevet meget mere, efter hun er blevet parret. Og det er jo bare dejligt, for jeg elsker at putte med vores hunde. 


28. oktober 2016


Status - dag 35


Vixen er nu lidt over halvvejs, og hun bliver langsomt større. Hun har taget 1,95 kg på, og taljemålet er øget med 3,5 cm.


Hun er meget fokuseret på mad - mere end hun normalt er. Og så er hun også blevet meget mere kælen og kontaktsøgende end normalt. Selv Kristian tvinger hun til at lægge krop till, når hun vil putte.


Hun buler lidt ud - ikke meget, og dievortere er blevet længere.



21. oktober 2016


Ultralydsscanning


Så er Vixen blevet scannet - og der er hvalpe på vej :-)


Jeg havde overvejet, om jeg ikke skulle droppe scanningen. Er der hvalpe, så finder vi jo nok ud af det på et tidspunkt. Men.....jeg er simpelthen altid så spændt, og der er hvalpekøbere, der er ligeså spændte som mig. Så også denne gang tog vi turen til Dyrelægegruppen Frijsenborg, hvor Susanne Elvstrøm igen var den, der scannede Vixen.


Mens vi sad og ventede på, at det var vores tur, kom der et ungt par ud af en af klinikkerne. De var tydeligt berørte, og pigen græd. De havde lige taget afsked med deres hund - en schæfer. Det berører mig simpelthen så meget. Måske fordi vi jo selv har Chili og Daisy, som jo også er ved at være gamle, og som vi ikke kan forvente at have så lang tid mere. På en anden af klinikkerne var de i gang med et kejsersnit, så begge ender af livet var repræsenteret den dag.


Inden vi gik ind, havde jeg Vixen på vægten. Hun havde taget et kilo på, siden vi var der til første progesteronmåling. Så hvis der ikke var hvalpe, så var det tid til en slankekur :-)


Nå, men Vixen kom op og ligge, og Susanne begyndte at scanne hende. Jeg syntes, at det varede længe, inden der dukkede noget op. Men da det første foster kunne ses, dukkede der flere op. Der dukkede også nogle tomme "poser" op - altså nogle, hvor der ikke var hvalpe i. Der har muligvis været noget galt med disse fostre, og så har naturen fjernet dem. Som Susanne sagde, så er der et eller andet, der "læser korrektur", og hvis noget ikke er, som det skal være, så bliver det håndteret.


Der var også et af fostrene, som var noget mindre end de andre. Men der var hjerteaktivitet hos det ligesom hos de andre. Det er jo umuligt at sige, om dette foster overlever eller ej. Det må tiden vise.


På vej hjem tænkte jeg noget over disse reabsorberede fostre. Var Vixen i gang med at reabsorbere alle fostrene? Jeg kunne ikke lægge tanken fra mig, så jeg ringede til dyrlægen for at høre hendes mening om det. Hun var ikke bekymret og gentog, at det var naturens måde at "rydde op" på, hvis der var noget galt med fostrene. En anden ting kunne være, at progesteronniveauet var for lavt.  Dette anså hun dog ikke som relevant her, idet hele kuldet så ville være gået til. Men hvis jeg var bekymret, kunne man måle progesteronniveauet, da man i givet fald ville kunne gøre noget ved det. Lige nu tænker jeg ikke, at jeg er bekymret. Jeg vil naturligvis følge Vixens udvikling, og så må vi se, om der bliver behov for igen at få hende scannet.


 

28. september 2016


Parring


Vixen var noget hurtigere denne gang med at blive højløbsk og dermed parringsklar, end hun var sidste gang. Jeg er glad for, at jeg igen tog turen til Frijsenborg Dyrehospital for at få tjekket hendes progesteronniveau. Hvis jeg havde satset på, at det ville forløbe som sidst, så var vi kommet for sent. Så da Kathrine fra Frijsenborg Dyrehospital sagde "go", så pakkede vi bilen og kørte de 1.100 km til Augsburg for at lade Vixen få en romantisk date med Gunner.


Vi fik to gode parringer. Da vi ankom til Augsburg, fik vi tjekket ind på hotellet, fik gået et par lange ture med Vixen, der jo havde ligget i bilen hele dagen. Efter en hurtig gang aftensmad, gik turen hen til Ute og Joachim. Vi tog Vixen med ind og lukkede de to turtelduer ud i haven. Jeg gik ud på græsset for at vente på dem. Jeg regnede med, at de lige skulle pjatte lidt rundt, inden de gik til makronerne. Men nej - de nåede knap at sige "Dav", før Gunner hang fast. Det skete lige uden for terrassedøren ved Joachims fødder. Han talte i mobiltelefon og måtte fortrække indenfor, for at tale videre :-) I mens var vi der for at støtte hundene i den lange parringsakt. 22 min. hang de sammen.


Da det jo ikke tog så lang tid, var aftenen jo stadig ung. Vi havde fået lov til at komme en tur forbi Doris og Thomas (Lech-Toller Nest) for at se deres én uge gamle hvalpe efter Bella (Vixens mor) og Harvey. Uha, hvor var de lækre.


Efter en god nats tiltrængt søvn, kørte vi næste morgen hen til Ute for endnu en parring og en gang morgenmad. Denne gang brugte hundene 5 min. på at pjatte lidt rundt, inden de gik til makronerne. Igen hang de sammen i 22 min.


Efter morgenmaden gik vi en lille tur med hundene. Vi var lidt imponerede over Gunner, der jo stadig var meget interesseret i Vixen, men som var så lydig overfor Utes "nej". Så hundene kunne fint sidde ved siden af hinanden, mens Leif og Ute tog nogle billeder af dem.


Derefter gik turen hjem igen. Vi kom sent hjem, og tanterne var glade for at se Vixen. Og Vixen skulle da lige demonstrere overfor dem, hvad hun havde oplevet med Gunner :-) Alle tre tøser er i løbetid, så der bliver parret på kryds og tværs :-)


Nu er der så ikke andet at gøre end at vente på, at Vixen forhåbentlig begynder at vise tegn på, at hun er drægtig.       Hvis hun er det, skulle hvalpene blive født omkring den 26. november.




27. september 2016


Ventetid


Som opdrætter opdager man, at der er meget ventetid. Først venter man på, at tæven går i løbetid. Så venter man på, at hun er klar til parring. Når der så er parret, venter man på, at man kan se tegn på drægtighed. Når man tror, at man kan se det, så venter man på, at tæven kommer så langt i sin drægtighed, så man kan få det verificeret ved dyrlægen. Så venter man på fødslen. Når så den er godt overstået, så venter man på, at de små hvalpe får øjne og bliver mere aktive. Derefter venter man på, at de bliver så store, så man for alvor kan begynde at præge dem. Så bliver de pludselig så store, at man næsten ikke kan holde dem tilfredsstillende beskæftigede, og så er det man begynder at vente på, at de rejser hjemmefra. Når de så er taget afsted, venter man på at høre fra hvalpekøberne, at hjemturen er gået godt. Når der så er gået noget tid, venter man på, at alle sundhedsundersøgelserne er overstået. Og så begynder det hele forfra .........