Tollarspecialen i Sverige er et af mine absolut yndlingsarrangementer, og jeg er hvert år imponeret over, at svenskerne formår at komme i mål med så stort et arrangement. For jer, der ikke er klar over det, er Tollarspecialen et årligt arrangement, hvor der afholdes jagtprøver, uofficiel working test, prøve-prøve, udstilling – og i år var der også nosework og rallylydighed. Der er som regel tollere med fra store dele af Europa.

 

Tollerspecialen afholdes forskellige steder i Sverige, og i år var det i området omkring Malmø – hvilket jo var skønt for os i Danmark. Vi har tidligere taget turen til flere forskellige steder i Sverige og har bl.a. to gange været i Sälen.

 

Der er som regel 3-500 tollere tilmeldt de forskellige discipliner, og i år var der deltagelse fra ni europæiske lande.

 

Leif og jeg kombinerede deltagelsen med lidt ferie i Sverige, så vi havde en lille uges tid, hvor vi slappede af, trænede lidt hund og legede turister. Sverker var så venlig at fortælle os om områder, hvor han træner, og en af dagene tog vi ud for at motionere hundene. Altid spændende med nye træningsområder.

 

Tiva var ikke tilmeldt noget i år. Der er for meget lyd i hende til, at det ville give mening at stille hende på en jagtprøve. Tsula var tilmeldt den uofficielle workingtest i  begynderklassen. Vi venter med at gå på prøver med vildt til næste år, hvor jeg har planer om at hun skal konkurrere om titlen ”Juniortollarmäster” 😊

 

Onsdag havde vi inviteret til aftensmad i forteletet. Tsulas opdrættere, Ann og Thomas, kom, Tivas opdrættere, Agnetha og Tina kom (og dem havde vi ikke set i sååååå lang tid). Derudover deltog Ingrid, der ejer en søster til Tsula samt Perly, der delte hytte med Ingrid. Leif tændte for grillen, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

 

Tollerdays startede om torsdagen, og der havde jeg lovet at være hjælper. Jeg tilbragte derfor dagen med at lægge søg ud i eliteklassen. Hanne Søndenbroe var dommer, og om torsdagen dømte hun seks hunde. Det var en svær prøve – men ikke for svær, når man tænker på, at det er eliteklassen. Prøvens elementer var ansmygning til skjul, tolling, et skud og ansmygning til næste skjul, hvor der var mere tolling. Efter tollingen var der en trippelmarkering  på vand, hvoraf den ene var med skjult nedslag. Der var ikke mange hunde, der fik alle tre fugle hjem. Ifm. at den sidste fugl blev hentet, blev der skudt til en markering. Dirigeringen var ikke voldsom lang; den gik over åben vand og ind i en bred bræmme af siv. Det sværeste var nok, at mens de svømmede mod bræmmen af siv, kom de forbi søget, og vinden var således, at de fik færten af søget. Der var ingen af hundene, der kom hjem med dirigeringen.

 

Prøven sluttede med et søg, der lå på begge sider af søen – og nogle af fuglene lån 6-8 meter fra søkanten på den anden side. Langt de fleste fugle blev samlet op fra vores side af søget; ikke så mange fik fugle hjem fra den anden side af søget. Så heller ikke der var der hunde, der brillerede. De øvrige hunde i eliten var på samme prøve fredag og lørdag, og her var der nogle, der kom igennem nåleøjet med en 1. præmie.

 

Det er superinteressant at se sådan en prøve og forestille sig, hvordan man selv ville løse opgaverne. Og det er jo oftest meget lettere at tænke sig til løsningen end at få det til at lykkes med sin hund 😊

 

Jeg nåede lige at se et par hunde i de andre klasser den dag, men det meste af dagen gik med eliten.

 

Fredag var det så Tsulas tur til at komme i ilden. Jeg havde som skrevet meldt hende til en uofficiel workingtest (som foregår på dummyer). Vi er stadig ved at finde vores ben på prøverne, og jeg har kun trænet hende ganske lidt med vildt, og har derfor også kun stillet på workingtests i tollerklubregi i DK. Det har været helt bevidst, da jeg gerne vil konkurrere om titlen Juniortollarmäster til næste år. Den prøve foregår på vildt i begynderklassen. Hvis jeg skulle have været så heldig at få en 1. præmie på en tollerjagtprøve i begynderklassen i år, ville jeg være tvunget til at rykke op i åben klasse til næste år, og så var det ikke muligt at være med til at konkurrere om titlen. Så det har givet mig en masse ro, at vi har mulighed for at få prøveerfaring og ikke skulle putte den ekstra stressfaktor på, der hedder vildt.

 

Tsula og jeg havde nr. 50. Før os var der en elitehund og seks hunde i åbenklasse samt 49 hunde i begynderklassen, så det ville blive efter frokost, inden det var vores tur. Om formiddagen fulgtes vi rundt med June – først med Foxy og dernæst med Ellie, der begge var tilmeldt åben klasse. Det var nogle rigtig fine poster i åben klasse. 4

Vores hold skulle være startet kl. 12.45, men pga. forsinkelser kom vi først afsted en times tid senere.

 

Hermed en beskrivelse af de fem poster:

 

Post 1 – to enkeltmarkeringer uden skud:

Tsula ser ikke den første markering og farer bare forvirret rundt. Hun bliver i øvrigt også døv overfor fløjten og min råben. Ved et eller andet mirakel finder hun dummyen og samler den op i farten. Jeg kan se på hendes hjemløb, at det kommer til at gå galt med afleveringen – og rigtig nok: Dummy på jorden. Noget som sker meget sjældent.

 

Jeg er ret sikker på, at hun ser dummy nr. 2, men hun markerer den elendigt og ryger lige hen over den og alt for langt ud. Den falder i en bunke kvas. Igen er hun meget fløjtedøv og undervejs så tisser hun også. Igen er det vist mest et tilfælde, at hun finder den. Og igen sker det samme – opsamling i farten, hjemløb og dummy på jorden.

 

Som det kan høres, er mor ikke glad, og Tsula er ikke helt sikker på, om hun har lyst til at være i nærheden af mig.

 

Video af post 1: 

 

Post 2 – dirigering:

Afstandsbedømmelse er ikke min force, men jeg vil gætte på, at der var 25-30 meter hen til det træ, hvor dummyen lå. Jeg sender Tsula, hun sagtner farten lidt, men jeg får hende op i tempo igen med et ”back”. Hun løber en noget skæv linje, men heldigvis kommer vinden fra højre, så hun får hurtigt færten af dummyen, samler op og kommer hurtigt retur – og afleverer til hånd!!

 

Video af post 2: 

 

Post 3 – to enkeltmarkeringer uden skud:

Første kast ser hun, løber direkte ud og hjem og aflevere i hånd. Ved kast nr. 2 løber hun ud, hvor den første dummy blev kastet, og hvor kasteren står. Og jeg kan se på videoen, at jeg ikke har linet hende godt nok op. Jeg putter fløjten i munden klar til at korrigere hende. Men det er ikke nødvendigt. Hun finder selv over til dummyen og igen et fejlfrit tilbageløb og aflevering. Dommeren sagde efterfølgende, at hvis jeg havde fløjtet, ville hun have trukket mig på point.

 

Video af post 3: 

 

Post 4 – en kort dirigering og en markering med skud:

Først skal jeg sende Tsula på en meget kort dirigering. Hun kommer en meters penge forbi dummyen men får den i næsen, vender på en tallerken, samler op og afleverer til hånd – igen. Derefter kommer der en markering med skud. Skytten er placeret på højde med mig, så da der bliver skudt, retter Tsula sin opmærksomhed mod skytten, og jeg må pege for hende for at få hendes opmærksomhed over på kasteren. Jeg ville ikke risikere, at der skete det samme som på post 1. Hun ser dummyen falde, løber direkte ud og hjem – og igen en aflevering til hånd.

 

Video af post 4: 

Mine tanker om prøven:

Bortset fra den første post, hvor stort set alt gik galt, var jeg meget tilfreds med min fine hund. Hun var så cool hele vejen rundt. Jeg stornyder at have en hund, der følges stille og roligt med mig rundt, og hvor jeg kan tale med dommeren og række dommeren de hentede dummyer, uden at jeg skal holde øje med, om hun bliver ved min side. Det giver en helt fantastisk ro. Jeg er kæmpe fan 😊

 

Hele vejen igennem de fem poster forblev hun afslappet på trods af, at hun kunne høre hunde arbejde på de forskellige poster, og høre skud fra de poster, hvor der var skud.

 

Jeg synes, det var en fin lille prøve med gode poster. Jeg undrer mig dog over, at der ikke var skud på alle markeringerne. Jeg gætter på, at man har villet tage hensyn til de unge hunde ved ikke at stresse dem med for mange skud. Men jeg synes faktisk, at man gjorde det noget sværere for hundene. Mit repertoire af kommandoer indeholder ikke ”markér” og at pege kaster/dummy ud, og det kommer heller ikke til at være en del af mit repertoire, da jeg synes, det er overflødige kommandoer. Normalt vil der blive skudt til en prøve, så det burde ikke være nødvendigt at pege mm. Men jeg kan jo komme ud for noget tilsvarende, så jeg vil lige overveje, hvordan jeg kan håndtere det uden at introducere flere kommandoer.

 

Og hvordan gik det så? Tja, post 2, 3 og 5 gav 20 point, mens post 4 gav 19 point (fordi hun løb lidt forbi dummyen). Til min store overraskelse gav den første post 11 point. Så samlet set fik vi 90 point og blev 3. vinder. Så foruden at være overrasket var jeg også superglad og meget rørt.

 

Ingrid, som har Tsulas søster Lotta, stillede med hendes anden hund, Bless, som hun har overtaget for ½ års tiden siden. De gjorde det simpelthen så flot og fik en samlet 10. plads. Så om aftenen var der anledning til at fejre, og det gjorde vi med champagne, vin, pizza etc.

 

Mens jeg hyggede mig som tilskuer til jagtprøverne, fik Leif pakket forteltet ned. Det skulle regne næste dag, og der er ikke meget sjov i at pakke et vådt fortelt ned. Igen var det en aften med champagne, da vi kunne fejre, at Tsulas mor, Disa, med opdrætter Ann, fik en flot 1. præmie i åben klasse. En mere af dem, og så er de kvalificeret til eliteklassen.

 

Søndag handlede det om udstilling. Tsula var tilmeldt unghundeklassen sammen med søstrene Lotta og Sally. Der var 15 tilmeldte i klassen, og Tsula måtte forlade den efter første runde. Dommeren kunne åbenbart ikke se hendes skønhed 😉. Lotta blev en meget flot 2. vinder, mens Sally ikke blev placeret.

 

Da Tsulas klasse var færdig, begyndte det at regne. Vejrudsigten sagde meget regn og meget blæst i løbet af mandagen. Vi havde plads på campingpladsen til og med mandag, men vi valgte at spænde vognen for, da vi kom tilbage, og sætte næsen mod Danmark. Det var nok et godt valg, for jeg skal lige love for, at vejret blev dårligt om mandagen.

 

Jeg er meget tilfreds med Tsula. Hun er en drøm at rejse med, og hun gjorde det så fint på prøven (hvis vi lige ser bort fra første post 😊). Udstillingsresultatet kunne være bedre, men jeg ved jo, at det er meget subjektivt, og en anden dommer ville måske have været mere positiv overfor hende. Men skidt med det. Jeg har den sødeste og dygtigste hund 😊

 

Næste år gælder det så jagten på titlen. Det blev oplyst under udstillingen, at Specialen i 2024 ville blive afholdt i Södra Dalarna, så der skal vi ud på en længere køretur 😊