Lørdag aften fik vi at vide af Helle og Kim, at Cookie var indlagt akut på et dyrehospital i Odense, da hun havde det rigtig dårligt. I løbet af aftenen blev beskederne bare dårligere og dårligere, og den sidste besked var, at Cookie var blevet aflivet.
Det viste sig, at Cookie havde fået en voldsom bugspytkirtelbetændelse, og der var intet, dyrlægen kunne gøre for at redde hende.
Helle og Kim er naturligvis helt knuste. Det er vi også. Cookie er jo et af vores "børn", og da Helle og Kim er nogle af vores allernærmeste venner, har vi set rigtig meget til Cookie i de knap 10,5 år, hun levede.
Cookie var en herlig hund. Hun havde i den grad Vixens energi og kæmpestore lyst til at arbejde. Men hun havde også arvet stressen, som var svært at håndtere. Og så havde hun også arvet en stor selvstændighed, der også kunne gøre det udfordrende at arbejde med hende.
Helle og Cookie gjorde det rigtig fint - både på jagtprøverne, hvor bedste resultat var en 1. præmie i åben klasse - og i LP, hvor hun fik 1. præmie i LP2.
Men hendes vigtigste job var at være en del af familien, og det var hun god til. Da Prima kom ind i billedet, var hun en eksemplarisk storesøster for Prima.
Cookie har været ramt af alvorlig sygdom. Da hun var 3 år, fik hun konstateret IMRD, som er en autoimmun sygdom, som desværre ses i vores race. Det var en meget hård omgang, men hun var i de bedste hænder hos Helle og Kim. Og Helle satte sig ind i sygdommen, og hvordan den skulle behandles og måtte også i et par tilfælde guide dyrlægerne i, hvad det var for en sygdom, og hvordan den skulle behandles. Cookie kom over på den anden side og fik aldrig tilbagefald. Men hendes krop var naturligvis mærket af de store mængder binyrebarkhormon, som var nødvendige for at slå sygdommen ned.
Der kommer til at gå lang tid, før vi ikke får tårer i øjnene, når vi taler om Cookie. Hun var en enestående og helt fantastisk hund.
Vi håber, hun kom godt over på den anden side af Regnbuebroen. Og vi er helt sikre på, at hendes mor har stået klar til at tage imod hende.