Søndag måtte Leif smide håndklædet i ringen midt under morgenrengøringen. Hvalpene var helt oppe og ringe. Så vi smed dem i bilen og tog i skoven. Da vi kom tilbage, var der ro på

27. januar 2025

Så er vi næsten nået til enden af denne rejse. I morgen og på onsdag bliver hvalpene hentet.

Det har været en fantastisk rejse at se disse otte vidunderlige hvalpe vokse fra en lille bitte hvalp, der hverken kunne se eller høre og kun havde de mest elementære instinkter, til 8-ugers hvalpe, der bare i den grad er klar til at flytte hjemmefra og ud og terrorisere deres nye ejere :-)

De har taget virkelig godt imod alt det, vi har budt dem - nye omgivelser inde og ude, introduktion til vildt, introduktion til skud, en tur til Snudens Verden, nye ting til hvalpegården til at kravle på og over, besøg af alle mulige mennesker og nogle - for dem - fremmede hunde. De er virklig vokset med opgaven.

Vi ved, at de næste dage blive hårde. Selv om det bliver godt at sende dem videre ud i livet, så bliver det også virkelig hårdt at overgive dem til de nye ejere - og der vil helt sikkert bliver grædt et par tårer. Men sådan skal det være. De er vores børn, og vi har været sammen med dem 24/7 de seneste 8 uger. Så lærer ham dem at kende godt og elske dem - også når de er i "terror mode".

Nu har Leif fået sin nye hvalp. Næste hvalp er til mig, og mit store ønske er, at det skal være en hvalp fra Tsula. Jeg har i længere tid overvejet mulige hanhunde, men meget kan ske inden næste kuld om et par år.

25. januar 2025

Vi havde besøg af familie i dag - Majbeth (svigerinde), Amalia (niece) og Anders (nieces kæreste). Derudover kom vores yndlingsssøn, Kristian, også hjem sammen med hans kæreste, Rebecca.

Imens vi havde travlt med at forberede noget frokost og snakke, klarede Peta at komme til skade inde i hvalpegården. Vi ved ikke helt, hvad der skete men formoder, at hendes ene forben sad fast i tremmerne. I hvert tilfælde skreg hun op, og da Leif ville sætte hende ned på gulvet udenfor hvalpegården, ville hun slet ikke støtte på benet og peb. Så bliver man altså bekymret.

Leif undersøgte hendes ben og skulder men kunne ikke mærke noget, og hun peb heller ikke, da han pillede ved hende. Men hun ville stadig ikke støtte på det.

Leif gav hende lige en tur med Photizo'en, og så blev hun smidt i buret, hvor hun hurtigt faldt i søvn.

Efter et par timers søvn var hun heldigvis god som ny.

Men sikke en forskrækkelse. Og da vi jo på det tidspunkt havde fordelt hvalpene, kunne vi jo ikke bare tage en af de andre tæver ;-)

20. januar 2025

I dag blev hvalpene chippet, hvilket også betyder, at vi nu ved, hvad de forskellige hvalpe hedder på papiret:

Fr. Gul hedder Wildmountain Tollers Bella Tola
Fr. Orange hedder Wildmountain Tollers Cervina
Fr. Rød hedder Wildmountain Tollers Benina

Hr. Sort hedder Wildmountain Tollers Beverin
Hr. Hvid hedder Wildmountain Tollers Säntis
Hr. Blå hedder Wildmountain Tollers Tamaro
Hr. Grøn hedder Wildmountain Tollers Chasseral
Hr. Brun hedder Wildmountain Tollers Niesen

Næste skridt er at få dem fordelt til hvalpekøberne, så vi kan få tilføjet, hvad deres kaldenavne er.

19. januar 2025

Lørdag den 18. januar havde vi booket en time hos Snudens Verden i Børkop for at give hvalpene en på opleveren. Og det fik de i den grad. Et herligt sted med masser af spændende oplevelser for små hundehvalpe.

Flere af hvalpekøberne var med, og kunne give en hånd med at bære dem ind og ud af hallen.

Da vi var færdige, kom hvalpene tilbage i buret i bilen (Leif havde sat fyret i gang, så det var dejligt varmt), mens vi tobenede havde tid til lidt kaffe / kage og snak.

Den 20. januar smed vi igen hundene i bilerne og kørte ud til Trond og Aase. Hvalpene blev lukket ud sammen med Tiva og Tsula. Vi ville tjekke, hvordan deres reaktion var på skud. Jeg strøede lidt foder i græsset, mens Leif gik 30-40 meter væk. Leif skød en del gange, og ingen af dem reagerede på det. Et par stykker kikkede op, men de fleste fortsatte med at spise.

De mange køreture har gjort, at hvalpene faktisk er blevet rigtig gode til at køre bil. Turen ned til Snudens Verden var over 200 km tur/retur. Et par stykker peb lidt, da vi kørte hjemmefra, men der gik ikke lang tid, før de enten sov eller bare lå og kikkede. Da vi om søndagen kørte til Arnborg, var der ikke en lyd fra dem.

9. januar 2025

I dag er det Leifs fødselsdag - og det er også første dag, hvor hvalpene har været en tur i haven. En kort tur, for det var temmelig koldt. Men nu skulle det være, for der var ingen nedbør.

De var nysgerrige og undersøgende, men de blev hurtigt kolde. Og selv om det sikkert hjalp lidt med en tår lun mæk hos mor, så blev det i dag til en kort tur i det fri.

At få slæbt otte hvalpe ud i haven kunne lade sig gøre, fordi de havde besøg af Helle. Det blev til en masse hvalpenus og en masse snak - om hvalpe og andet. Dejligt at have besøg af dig, Helle.

Helle hjalp også med at få taget de første stå- og hoved billeder af hvalpene. Tak for det :-)

I går blev hvalpene introduceret for vildt. Jeg havde taget et par løb og en krikand op af fryseren. Og alle hvalpene var interesseret uden at gå over gevind. Især krikanden var interessant.

Vi er ikke færdige med at kikke på vildt. Vi vil regelmæssigt tage lidt vildt op til dem de kommende uger.

Ingen respekt for hoffotografen

5. januar 2025

Så er det tid til endnu en opdatering fra hvalpegården.

Leif startede på arbejde den 2. januar - og han glædede sig til at møde andre voksne mennesker og tale om andre ting end hvalpe :-) Nu må vi så se, om han har "ammehjerne" eller om han hurtig bliver skarp.

Det går godt med at spise fast(ere) føde. I går kom de op på to måltider om dagen, og jeg begyndte at blande opblødt hvalpefoder i moussen. Det blev velmodtaget. De spiser rigtig fint - og de spiser op. Og de er rigtig gode til også at få noget vand. Og så er der selvfølgelig stadig nogle måltider at få hos mor.

Tsula giver dem mælk flere gange i løbet af natten, men de er alligevel sultne, når vi står op. Når jeg begynder at rasle med dåser og veje foder op, så lyder det som om, vi har en rågekoloni boende i stuen. Når de så er blevet placeret ved hver deres skål, går hyleriet over i en veltilpas smasken.

Den faste føde har også gjort noget ved vægten, som i den grad hopper deropad. Det er nogle væsentlige større hop de tager pr. dag nu. Hr. Brun rundede de 2 kg i går, med fru Orange, hr. Hvid og hr. Grøn lige i hælene.

I dag har hvalpene haft besøg af Henrik, som har Zenta fra Pokémon-kuldet. De trængte til noget frisk kød, og vi trængte til, at de bider i nogle andre end os ;-)

Mors mælk kan ingen konkurrere imod :-)

I går var Helle og Kim forbi (de har Cookie fra Ben & Jerry-kuldet). De blev også gnasket godt i.

I torsdags var Rikke på besøg. Rikke skal have en hanhund af dette kuld. Det bliver spændende at se, hvem der passer til hende.

Vi har introduceret lidt nyt legetøj til hvalpene - bl.a. en tunnel, som de kastede sig over med det samme. Den er også god og sove i.

Kløerne er blevet klippet igen - og det var tiltrængt.

Den kommende uge byder på ormekur nr. 2, introduktion til vildt og forhåbentlig en lille tur ud i haven. Planen er også at øge til 3 måltider om dagen i den kommende uge. Og så skal vi i gang med at prøve at få dem til at stå pænt, så vi kan se på, hvordan de er sat sammen rent eksteriørmæssigt. Vi har øvet et stykke tid, når de er på vægten. En lille klat leverpostej på min finger, får dem faktisk til at stå forholdsvis pænt. Og de har regnet den ud, for når jeg skal veje dem om aftenen, står i nærmest i kø (med mindre Tsula er i indhegningen og vifter med mælkebaren; den kan jeg ikke konkurrere imod - leverpostej eller ej).

1. januar 2025

Så har vi taget hul på et nyt og spændende år.

Hvalpene har rundet fire uger, hvilket betyder, at der er fire uger tilbage, inden de skal flytte til deres nye familier. Uha, jeg glæder mig ikke til at sige farvel til dem.

i går - på deres fire ugers fødselsdag - fik de første gang fast føde. "Fast" er måske så meget sagt, da de fik Starter Mousse fra Royal Canin - en meget blød mousse, som ikke kræver brug af de fine tænder, som de ellers har fået. Smagen var der ikke noget galt med, for det blev godt nok inhaleret ret hurtigt.

De næste par dage, vil vi give dem fast føde 1 gang om dagen, hvorefter vi sætter det op til 2 gange om dagen. Og så skal vi også have tilføjet lidt opblødte foderpiller. Så det varer nok ikke så længe, før Tsula kan mærke, at hun ikke er alene om at sørge for deres forplejning.

Nytårsaften forløb fint. Vi havde besøg af Martin og hans tre pølsepantere. Tsula og Tiva kender hundene rigtig godt, så der var ingen problemer. Vi holdt dem dog adskilt for ikke at stresse Tsula.

Ingen reagerede på fyrværkeriet - hverken de små eller store hunde.

På det nye års første dag besluttede vi, at det var på tide at fjerne fødekassen, som ellers har været der, hvor de har sovet om natten. Men nu var de begyndt at planke den, og vi havde brug for pladsen til noget andet.

Så nu er der blevet mere plads i hvalpegården, og vi har introduceret lidt nye ting til dem: En gynge, som de helt uimponeret kastede sig over.

De har også fået en fin stor krammehund og en doughnut til at putte i. Begge dele vagte stor begejstring og blev okkuperet med det samme.

Vi havde besøg af Gitte i dag. Hun var på besøg fra Ærø og ville gerne nusse hvalpe - og også gerne se os. Så hvalpene blev nusset, og vi fik en god snak.

Den kommende uge ser pt. lidt stille ud. Hvalpene får besøg i morgen, men ellers er der ikke planlagt noget før på søndag - men det kan jo ændre sig.

30. december 2024

Hvalpene har haft besøg igen i dag - og det har taget hårdt på dem :-)

I formiddag var der besøg af hvalpekøbere med to børn - og så kom Henrik lige forbi. Og i eftermiddag var det første besøg af en anden hvalpekøberfamile; denne gang med tre børn. Hvalpene har stort set været bevidstløse lige siden :-) Jeg fik lige fornøjelsen af dem en lille halv time sidst på eftermiddagen.

Tissebakkerne er nu virkelig ved at sidde fast. I eftermiddag vågnede de kortvarigt op fra en lur. Èn efter én vraltede de hen til tissebakken, tissede og fandt et nyt sted, hvor de kunne sove videre. Vi er altså lidt overraskede over, hvor godt det fungerer.

I morgen er det nytår, og det bliver spændende at se, hvordan hvalpene reagerer på fyrværkeri. Vi har lydtrænet dem og forventer ikke, at der sker det helt store.

28. december 2024

Igen i dag var der besøg til hvalpene. Først kom der et sæt hvalpekøbere, som ikke havde set hvalpene før. Jeg tror, de var tilfredse med, hvad de så. De havde deres tre sønner med og to "svigerdøtre", så hvalpene blev virkelig nusset igennem :-)

Da de tog videre til julefrokost, var det tid til en pause, inden Trine og Anders kom på besøg - medbringende et flaske champagne af egen avl og kransekage. Trines tæve, Cognac, er drægtig og venter hvalpe midt i januar. Det bliver spændende at følge.

Hvalpene vokser fra dag til dag - både fysisk men bestemt også mentalt. Der sker bare så meget med dem, og det er så spændende at følge dem.

22. december 2024

I går var en begivenhedsrig dag for hvalpene. Det var nemlig "Store Flyttedag". De blev flyttet fra hvalpekassen i kontoret til en hvalpegår i spisestuen. Vi har valgt i første omgang at tage hvalpekassen med, da de kender den og plejer at sove i den. Men den bliver fjernet på et tidspunkt. Vi har også valgt at lave hvalpegården mindre her i begyndelsen, så det ikke bliver for overvældende.

Der kom besøg igen - både formiddag og eftermiddag. Nicholaj og hele familien kom forbi om formiddagen, og pigerne var tryllebundne af hvalpene. Bare vent til de får tænder og begynder at bide seriøst. Så går det nok over :-)

Om eftermiddagen havde vi besøg af Martin. Han er labradormand, så han er mere forbeholden ;-)

Det var også tid til at klippe negle igen. Så længe de er så små, er de nogenlunde medgørlige. Det bliver sværere, jo ældre de bliver.

Om aftenen kunne vi godt mærke på dem, at det havde været en begivenhedsrig aften. De var godt nok trætte. Og det var vi egentlig også.

Jeg fik dem vejet, inden det var sengetid. Hr. Grøn og Hr. Brun fra firedoblet deres vægt og vejer nu hhv. 1.105 og 1.145 gram. Frk. Orange og Frk. Gul er lige i hælene på dem og rammer nok en firedobling inden for de næste par dage. Frk. Rød er tæt på en tredobling.

Leif har sovet i stuen i nat - sammen med hvalpene og Tsula. Når hvalpene bliver lidt ældre, og det bliver hverdag for dem at være i hvalpegården i stuen, så rykker vi nok begge op i soveværelset igen.

19. december 2025

I går startede vi på renlighedstræning. Det er måske lige tidligt nok, men nu ser vi.

Processen går ud på, at når hvalpene vågner, har spist eller leget, så tager vi dem og sætter dem over på "tissebakken" - en bakke med kunstgræs. Forhåbentlig tisser de, og på et eller andet tidspunkt bliver det en vane for dem at tisse på det underlag, og så skulle de gerne selv opsøge tissebakken.

Der var "gevinst" et par gange i går og i dag. Det er helt sikkert tilfældigheder, men det er en start.

Nu er det op til os, om det skal lykkes. Vi skal være vågne og reagere med det samme, der er tegn til tis.

Og jer, der kommer og besøger hvalpene, får også en opgave her. Ingen slipper :-)

Og ellers så sker der bare rigtig meget med hvalpene nu. De er begyndt at interagere med hinanden, de er helt oppe på benene og gå, og der er faktisk et par stykker, som har været på vej ud af hvalpekassen. Så nu er døren helt "lukket".

I morgen kommer den første hvalpekøber på besøg. Og det er også planen, at vi indretter hvalpegård i spisestuen i morgen. De får et mindre areal til at starte med. Så kan vi altid udvide det. Og måske skal de tilbage i hvalpekassen og sove de første par nætter.

Tal lige om sugemærker. Dette slår vist, hvad de fleste af os har oplevet i de tidlige teenageår :-)

Hvalpene mener det altså alvorligt, når de suger sig fast på en af Tsulas patter - eller på noget, de tror er en pat.

Det er virkelig kraft i deres sug, og når vi engang imellem prøver at flytte dem, når de har suget sig fast ved siden af patten og meget højlydt giver udtryk for, at der ikke kommer mælk, og over på en pat, så er det altså ikke helt let.

En finger forsigtigt i siden af munden, hjælper med at løsne det undertryk, men stadig er der godt nok smæk på.

6. december 2024
Leifs første dag på barsel, og jeg måtte en tur til Billund. Det var helt utroligt så travlt jeg havde med at komme hjem fra arbejde.

Hverdagen er mere eller mindre skemalagt. Da Tsula får både antibiotika og smertestillende pga. kejsersnittet, så skal hun have piller på bestemte tidspunkter - antibiotika to gange om dagen og smertestillende tre gange om dagen.

Derudover får hun tilført kalk og bukkehornsfrø to gange om dagen. Kalk for hun får ikke at komme i underskud med kalk, da det "koster" meget kalk at producere mælk til otte sultne unger. Bukkehornsfrø er for at hjælpe med mælkeproduktionen.

Endvidere får hun Pro-Kolin to gange om dagen for at afhjælpe med meget tynde mave, hun havde til at starte med.

Derudover så bruger vi virkelig fantasien til at finde på noget mad, hun gider at spise. Kylling er som regel et hit, så der bliver kogt kyllingbryst hver dag. Nogle gange laver vi en havregrød af havregryn og kyllingefond og blander hendes foderpiller og kylling i. Der kommer også lige et par teskefulde lys sirup i.

Maden kan også består af foderpiller og/eller kylling med torskerogn. Eller Starter Mousse fra Royal Canin, som egentlig er til hvalpene.

Det meste bliver lunet i mikrobølgeovnen, da det forstærker lugt og smag.

Hun får som regel også en æggesnaps (æggeblomme og sukker) en gang om dagen. Og nogle gange bliver der også serveret lidt vanilleis.

5. december 2024
Vi vejer jo hvalpene hver dag for at følge med i, om de tager på. En af hvalpene havde tabt sig lidt, og to af dem lå på samme vægt, som da vi kom hjem fra dyrehospitalet. Samtidig var Tsulas temperatur onsdag morgen 39C. Det er ikke decideret feber, men med et stort operationssår på maven, så ville jeg sikre mig, at vi fangede det i opløbet, hvis der skulle udvikle sig en betændelse i såret.

Så jeg fik en tid hos dyrlægen og pakkede Tsula og 8 hvalpe i bilen. Dyrlægen tjekkede Tsula og alt så fint ud. De tre af hvalpene blev også tjekket, og der var heller ikke noget at bemærke. For en sikkerheds skyld fik jeg modermælkserstatning med hjem (jeg havde købt før fødslen, men dette var bedre til helt nyfødte hvalpe).

Veterinærsygeplejersken beklagede, at det var lidt dyrere, end det jeg havde derhjemme. Jeg sagde, at efter at have kørt Dankortet igennem for et kejsersnit midt om natten, så var det peanuts 😊

Mælkeproduktionen er jo helt afhængig af, at tæven får masser af mad. Og Tsula var lidt småtspisende fra et par dage før fødslen, og appetitten var ikke rigtig kommet tilbage. Så Leif og jeg står på hovedet for at servere lækkerier for damen. Kogt kylling, leverpostej, æggesnaps, vanilleis, torskerogn, foderpiller overhældt med kyllingefond, starter mousse. Det går lige så stille fremad med den mængde af mad, hun spiser, og alle hvalpene tager på.

Onsdag havde jeg taget fri, så jeg kunne bruge al min tid på Tsula og hvalpene – og der var også tid til en lille middagslur i sengen ved siden af hvalpekassen. Det var tiltrængt.

Og så må vi jo ikke glemme Tiva i alt det her. Hun føler sig lidt overset. Onsdag fik hun lov til at komme ind i hvalperummet. Hun stak næsen hen til kassen for at se nærmere på de små kræ men blev stoppet af Tsulas knurren. Det reagerede hun straks på og fortrak sig på behørig afstand. Men hun må være der og følge med i, hvad der sker.

Jeg er sikker på, at Tante Tiva bliver en fantastisk tante for hvalpene, og jeg glæder mig til at se, hvilket forhold de får.

Utroligt så hurtigt det går med at hele

Vi er nu ved at være ovenpå efter nogle hårde dage.

Nu kommer det svære job med at finde ud af, hvem der skal have hvilken hvalp. Det bliver ikke let, for vi har godt nok haft fornøjelsen af at møde rigtig mange fine mennesker, der gerne vil have en af Tsulas hvalpe. Vi er sikker på, at alle ville være et godt valg, men vi har jo kun syv hvalpe at sende videre.

4. december 2024
Tirsdagen forløb stille og roligt med at Tsula skulle vænne sig til at være mor til ottelinger. Det er en opgave, som hun klarer fantatisk.

Hun var i hvalpekassen fra kl. 6.00 om morgenen og indtil vi skulle i seng. Vi kunne ikke lokke hende ud og tisse.

Til sidst måtte Leif bære hende ud i haven, så hun kunne få tisset m.m.

Jeg sov hos Tsula og hvalpene, og det blev ikke til meget søvn. Hvalpe er gode til at give udtryk for, når de er utilfredse og sultne, og det er de, når de vågner og ikke kan finde mælkebaren. Tsula var i starten lidt stresset over al den virak, men hun tager det meget mere afslappet nu.

Jeg arbejdede hjemmefra tirsdag, og da hvalpekassen står på mit kontor, havde jeg et perfekt overblik hele dagen.

3. december 2024 - Dag 62

Så er de endeligt landet – Tsulas og Rustys hvalpe.

Det blev ikke helt den fødsels, vi havde sat næsen op efter. Jeg havde forstillet mig, at vi skulle sidde og hygge os ved siden af hvalpekassen, mens Tsula gjorde det hårde arbejde. Vi skulle bare være klar til at hjælpe, når det var nødvendigt. Sådan foregår de fleste fødsler heldigvis – men ikke lige denne.

Tsula begyndte at blogge op om mandagen. Det blev aldrig rigtig voldsomt, og der kom ingen veer. En opblokning kan tage lang tid, så vi var ikke bekymret over noget. Det var først, da hun kom ind fra haven og stordryppede med mørkegrønt flåd. Det er næsten aldrig et godt tegn. Det var på det tidspunkt omkring midnat, så vi skulle have fat i vagtdyrlægen, som heldigvis var et dyrehospital i Herning, som vi kender godt. Vi talte lidt frem og tilbage. Hun bad mig tjekke, om jeg kunne mærke en hvalp i fødselskanalen. Det kunne jeg ikke. Og nu, da jeg alligvel havde fingrende deroppe, skulle jeg prøve at aktivere Ferguson refleks (hvor man spreder de to fingre, så de presser let mod bækkenet. Det havde ingen virkning på hende. Vi kom en tur mere ud, og Leif havde hende også inde i bilen (efter råd fra dyrlægen, da dette ofte sætter gang i fødslen). Stadig ingenting – men mere mørkegrønt flåd. Vi besluttede nu, at vi skulle komme ind på dyrehospitalet. Selv om der kun er ca. 20 minutter fra Vildbjerg til Herning, så når man at tænke mange tanker på sådan en tur.

Dyrlægen undersøgte Tsula og prøvede også at aktivere Ferguson refleks, og heller ikke her var der nogen reaktion. En scanning viste, at de tre hvalpe, der skulle fødes først, var ved at blive stressede, og deres hjerterytme var faldet. Dyrlægen foreslog derfor et kejsersnit – hvilket vi sagde ja til.

Det er slet ikke sjovt, når dyrlægen tager ens hund med ind til en operation, og det blev en meget lang ventetid, indtil vetrinærsygeplejersken kom ud og sagde, at hun var alle otte hvalpe ude, og de havde det godt. Vi kunne komme ind og se dem og Tsula, når hun var blevet lappet sammen igen og vækket fra narkosen.

Læk mærke til hendes tunge - den var tør som et gammelt stykke brød

Det første vi så, var hvalpene. De hyggede sig i en vamekasse. Dyrlægen havde ikke tjekket køn, da de blev taget ud, så Leif og jeg gik i gang med at vende bunden i vejret på dem én for én. De første 3 var hanner. Hmmm, ville der mon være nogle tæver – og gerne nogle stykker. Og det var der heldigvis, for Tsula har fået 3 tæver og 5 hanner. De var meget ens at se på – kun én af dem (en tæve) havde en lille hvid blis. Ellers var der ingen hvide afteninger i hovederne. Der er flere med hvidt bryst, og der er sikkert også nogle med delvist hvide poter.

Hvalpene blev lagt til, inden Tsula var helt fit for fight. Jeg er ikke sikker på, at hun overhovedet lagde mærke til det. Efterhånden kom hun så meget til sig selv, at vi følte, at hun vidste, vi var der. Og sulten vendte tilbage. Hun fik tilbudt noget mad, som hun ikke sagde nej til – faktisk måtte de åbne flere bøtter til hende.

Da hun var kommet helt til hægterne, var det tid til at køre hjemad. Og vel hjemme, blev hvalpene lagt i hvalpekassen; Tsula hoppede ind til dem og lod dem die ved sig. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt hendes instinkter var stærke nok til at stimulere hvalpene til at tisse og skide. Jeg stak bagenden af én af hvalpene op til hende, og så gik hun ellers i gang med at få dem alle vasket grundigt igennem. Dejligt at se.

Da klokken var 6, lagde jeg mig i sengen i hvalpeværelset, men jeg var alt for adrenalinfyldt til at kunne falde i søvn.

2. december 2025 - dag 61

Vi er klar og venter nu kun på, at Tsula går i gang med at føde hvalpe.

Den 28. november blev hun røntgenfotograferet af Kathrine i Hinnerup. Hun så 8 hvalpe, så nu ved vi, hvad vi kan vente os.

Mit kontor er blevet indrettet til fødestue/hvalperum. Leif tager nattetjansen her i december, og hvalpekassen er placeret ved siden af sengen, så han let kan holde øje med, hvad der sker. Jeg kan så - forhåbentlig - få min nattesøvn, da jeg jo skal arbejde i december. I januar skifter vi så, og det er mig, der er hvalpepasser, mens Leif tager på arbejde.

Jeg havde Tsula på vægten i dag: 19,3 kg. Det vil sige, at hun har taget 4,9 kg på siden første progesteronmåling i Hinnerup.

Maven er også vokset. Fra den 1. november er hun blevet 16 cm større om bugen og 20 cm større lige bag ved ribbenen.

Næste opdatering bliver forhåbentlig en positiv én, hvor vi kan fortælle om en let og hurtig fødsel og 8 sunde hvalpe.

4. november 2024 (dag 32)

Tsulas talje bliver lige så stille større og større. Hun ser stadig ikke særlig drægtig ud ovenfra. Men det kommer :-)

28. oktober 2024 (dag 25)

Tsula blev scannet på dag 25 i efter 1. parring.

Som ved de tre foregående progesteronmålinger var hun total afslappet og tillidsfuld og lå så fint og lod Kathrine barbere og scanne hende. Hun fik meget ros af Kathrine 😊

Scanningen viste, at der er hvalpe i hende. Vi har også en idé om, hvor mange hvalpe der er. Men for det første er en scanning ikke en 100% sikker måde at tælle antal hvalpe på, og for det andet er der en reel risiko for, at et antal hvalpe går til fra nu og indtil fødsle. Så derfor holder vi antallet tæt til kroppen.