• GB
  • DK
  • < tilbage 01-10-2024 - 14:17

    Helle 50 år.....

    ...og tøsetur til Fjelster

    Weekenden den 28. og 29. september havde Helle inviteret Partners-pigerne til weekendophold i Fjelster (https://www.fjelster.dk/) - en weekend med hygge, snak, spil, mad, vin og selvfølgelig hundetræning. 

     

    Vi mødtes til frokost om lørdagen og bagefter var der dømt hundetræning. Jeanette havde lavet nogle supergode poster, som trak lidt tænder ud på nogle af hundene. Vi startede i en lille smule regn, men det forsvandt i løbet af eftermiddagen, og søndag var det bare fantastisk vejr. Efter træningen var det tid til fødselsdagslagkage, og så var det tid til et spil Partners (som Helle og Majbrit) vandt ☹ Aftensmaden blev indtaget lidt sent, da lagkagen fyldte i maven, og vi skulle lige være færdig med spillet. Efter aftensmaden spillede vi igen, og der vandt Jeanette og jeg :-)

     

    Søndag formiddag var der igen dømt hundetræning. Denne gang havde Majbrit været ude og recognosere terrænet og havde lavet nogle spændende poster til os – bl.a. noget vandarbejde. Den del kunne Tsula dog ikke være med til, da hun er i løbetid.

     

    Vi tog lidt video af hinandens hunde, og her er nogle stykker af Tsula. Jeg var rigtig tilfreds med hendes arbejde.

     

    Tilbagesending 1: 

    https://www.youtube.com/shorts/asoIhAR20oY

    Tilbagesending 2: 

    https://www.youtube.com/shorts/NaSl-kC3VWU

    Tilbagesending 3: 

    https://www.youtube.com/shorts/X_4RCvU6fFw

     

    Det var en skøn weekend med præcis de rette mængder af hygge, hundetræning, mad/vin, spil og afslapning. Og så var det så dejligt, at vores i alt 6 hunde uden problemer kunne omgås hinanden. Power var naturligvis lidt interesseret i Tsula pga. løbetiden, men han besluttede hurtigt, at der ikke var noget at komme efter endnu, så ingen grund til at bruge for mange kræfter på det 😊  

     

    Kæmpe stort tak til Helle for at lade os fejre hende på denne – i vores bog – helt rigtige måde.

     

    Billederne er en blanding af de billeder, der blev taget af os alle i løbet af weekenden. 

    < Tilbage