Så fik vi taget hul på jagtprøverne. Tsula var ellers tilmeldt en prøve den 26. april men valgte at gå i løbetid tirsdagen før. Og selv om vores nye reglement tillader løbske tæver at deltage, så er det ikke noget, jeg kommer til at benytte mig af. Så jeg måtte melde fra.
Heldigvis var der en dobbeltprøve i Nordsjælland den 17. og 18. maj. Her skulle Tsula gerne være færdig med at løbe, så jeg fik meldt os til. Der er langt fra Midtjylland til Nordsjælland, så vækkeuret ringede kl. 4.30. Jeg følte, at jeg lige var gået i seng 😊 Det var en lille prøve med 8 deltagere om lørdagen og 7 om søndagen. Det pudsige var, at begge dage var der én deltager fra Sjælland, mens de øvrige var fra Jylland – en enkelt endda fra det allernordligste Jylland. Vejret var perfekt hundevejr – ikke for varmt og med en del vind. Og selskabet var som sædvanligt hyggeligt. Prøveoplæggene var gode, og dommeren var sød og rar 😊
Tsula var tilmeldt i åben klasse, og jeg var primært spændt på dirigeringerne, hvor vi jo har kæmpet en del med tilliden siden sidste sommer.
Lørdag:
Ansmygning og tolling var rigtig flot. Så kom der to dobbeltmarkeringer – en på vand og en på land. Tsula klarede begge fint. Nr. 2 fik jeg ikke markeret ordentligt – jeg vidste dog nogelunde hvor den lå - så jeg måtte krydse fingre for, at Tsula havde markeret den bedre. Ellers måtte jeg håbe på, at jeg kunne flytte lidt rundt på hende, når hun var kommet op på den anden side. Da jeg sendte hende, kom hun en del for langt til højre. Og da hun gik i land, forsvandt hun i de høje siv, lå ved kanten af søen, og jeg kunne overhovedet ikke se hende. Jeg kunne dog se, at hun bevægede sig rundt i sivene den korrekte vej, og vi havde vinden med os. Og hun fandt da også frem til anden og kom fint tilbage og afleverede den.
Så kom en forholdsvis kort landdirigering. Jeg skulle sende hende over en kæmpestor træstamme. Til højre for træstammen på den anden side i forhold til mig, så en meget stor bunke kvas. Inden jeg sendte, sagde dommeren til mig, at jeg ikke skulle ønske, at Tsula forsvandt til højre. I mit hoved gav det mening, da hun jo så ville være ude af syne og jeg dermed ikke kunne handle hende. Men....det viste sig, at én af ænderne fra søget – som ellers lå bag ved os - var blevet lagt her. Og med vinden lige i snotten, så fik hun færten, så snart hun var på den anden side af træstammen. Jeg reagerede først ikke, da jeg ventede på, at hun skulle komme frem, så jeg kunne se hende. Og da hun så kom frem, havde hun til min store overraskelse en and i munden. Så var den prøve jo ligesom slut. Jeg fik dog lov til at lave dirigeringen (hvor hun ikke var lydhør men selv løste opgaven), og jeg fik også lov til at tage det frie søg. Jeg blev også tilbudt at tage en dirigering over vand, men det afslog jeg, da jeg var lidt nervøs for, om hun ville stole på mig. Og hvis jeg måtte opgive at få hende derover, ville det være en dårlig start på næste dags prøve.
Bortset fra den fuc...g and, som hun ikke skulle være kommet med, så arbejdede hun rigtig fint og sat faktisk ikke en pote forkert. Så det var rigtig ærgerligt. Jeg har tænkt meget over det, dommeren sagde, og jeg tror ikke, at jeg ville komme frem til, at der kunne ligge en and – uanset hvor længe jeg havde tænkt. Det viser jo så nok, at jeg er uerfaren i åben klasse. Så både Tsula og jeg er i gang med noget læring. Så lørdag endte vi på Not Sufficient, som svarer til et 0.
Trine havde taget en video af en del af søget. Den kan ses her: https://www.youtube.com/shorts/eb6Zf2Tk6qo
Lørdag aften med tilbragt med Trine i et lille hus, hun havde lejet 9 minutter fra prøveområdet. Jeg havde lavet lasagne, og hun havde taget hvidvin med af egen produktion. Det blev til en del snak, og det var superhyggeligt.
Søndag:
Søndag var prøveoplægget flyttet over på den anden side af søen. Igen var Tsula virkelig god. Flot ansmygning og god tolling. På dobbelmarkeringen på vand, rykkede hun lidt frem, da den første blev kastet. Dette gjorde, at hun ikke så nr. 2 – men jeg går ud fra, at hun hørte plasket. Jeg sendte hende først på den førstkastede. Den kom hun fint hjem med. Den næste var jo så mere eller mindre blind, så jeg var lidt spændt på, om hun ville tøve, når jeg sendte hende. Det gjorde hun ikke! Hun gik lige så fint i vandet og svømmede direkte over på den anden side. Hun landede 1 meters penge til venstre for anden, som lå i vandkanten under et træ og ville op på land. Jeg prøvede at stoppe hende og sende hende en smule til højre, men hun ignorerede mig. Og jeg skulle bare have haft is i maven, for vinden var helt perfekt til, at hun havde fået anden i næsen. Og hun havde da heller ikke nogle problemer med at finde den. Igen – direkte tilbage og fin aflevering til hånd.
Så blev der skudt til en dirigering, som lå på den anden side af søen – 2-3 meter oppe på land. Denne gang skulle hun skråt over søen. Igen var der ingen tøven, da hun gik i vandet. Denne gang kom hun i land for langt til højre, hvilket betød, at hun ikke ville få færten af anden. Jeg prøvede at handle hende lidt, men hun ignorerede mig! Hun søgte dog selv op i vinden, fik færten, samlede anden op og kom flot tilbage og afleverede fint til hånd.
Så var det tid til søget, som lå i en masse siv. Det meste af tiden var det svært at se, hvad hun lavede, men jeg kunne høre hende i sivene. Hun brugte næsen rigtig fint og kom hurtigt tilbage med to ænder, som blev afleveret flot til hånd. På vej tilbage med nr. 3, lavede hun to grebskifte, og ved 2. grebskifte sagde det ”knak”, da hun samlede den op. Og det var jo bestemt ikke så godt og udløser endnu et Not Sufficient. Hun fik lov til at hente det par stykker mere i søget, og her var der ikke noget. Hun afleverede pænt og havde en blød mund.
Hvad var så godt på de to prøver? Det var hendes støre lyst og evne til at arbejde og bruge næsen – men samtidig have den ro, der kræves. Hendes tollinger er med masser af fart, men hun er totalt rolig og lydløs, når hun skal ligge stille i pauserne. Jeg er superglad for, at hun på dirigeringerne gik i vandet uden nogen som helst tøven. Og en stor forbedring fra sidste år er, at hun ikke længere har alle de grebsskifter på ænderne (bortset fra den i søget på dag 2 og et par stykker på vand, som hun lige skulle have ordentligt fat på, da hun kom op på land). Hun er overordnet set en drømt at arbejde med.
Hvad var mindre godt? Primært at vi endnu ikke er der, hvor hun lytter til mig på dirigeringerne. Jeg har ét skud på at flytte på hende på vand. Hvis jeg fløjter igen, vil hun oftest vende rundt og komme i land. Og hun hører ikke særlig godt på afstand – og især ikke, når hun har noget i næsen eller hun tror, hun ved, hvor ænderne er.
Hvad var virkelig skidt? Ja, det var naturligvis den and, der blev knækket. Det er noget, alle hundeførere frygter. Jeg har valgt, at jeg i første omgang tager det med ro og ikke går i panik. Jeg ved ikke, hvad der forårsagede det. Hvis det er en konflikt mellem Tsula og jeg, så har vi et reelt problem. Hvis det er en tilfældighed, eller en hund, der er ved at være træt og presset, så er det lettere at håndtere. Så indtil næste prøve, så vil jeg se lidt på hele afleveringssituationen – og jeg vil bede andre se på det. Er der tegn på, at hun ikke er glad for at komme ind og aflevere? Jeg har ikke opdaget det. Faktisk havde hun nogle fine afleveringer i weekenden – og som sagt stort set ingen grebsskifter.