Så er vi landet igen efter seks vidunderlige dage i Sverige - nærmere bestemt området omkring Hishult. 

 

Vi tog afsted tirsdag morgen og landede på Flammabadets Camping først på eftermiddagen. Resten af dagen blev brugt på at undersøge området lidt og slappe af. 

 

Onsdag begyndte campingpladsen lige så stille at blive fyldt op af små røde hunde og deres mennesker. Skønt. Vi fik trænet lidt med alle tre hunde på en nærliggende sportsplads.

 

Den svenske tollerklub havde arrangeret fællesgril onsdag aften, og den deltog vi i. En skøn aften hvor vi fik hilst på gamle og nye tollervenner. 

 

Torsdag skulle Tsula og jeg i ilden i åben klasse. Vi har næstsidst, så jeg havde god tid til at kikke på de andre hunde. Prøven var egentlig ikke særlig svær - selvom der jo altid er masser af ting, der skal spille, når det skal lykkes. 

 

Som altid startede man med en ansmygning og derefter tolling. Med hunden på venstre side af nettet, kom der en dobbeltmarkering på vand. Den første landede til højre for nettet, mens den anden landede bag en lille landtanke, så man ikke kunne se nedfaldsstedet men kun høre plasket. 

 

Dirigeringsanden lå til højre for søen oppe på en lille bakke bag en stensætning. Udfordringen her var, at hunden kunne låse sig fast på det sted, hvor den første markering faldt. 

 

Søget lå til den anden side og var delvist i vand og delvist på land. Det var et område, hvor man ikke hele tiden kunne se, hvad hunden lavede. 

 

Vi sluttede af med en enkeltmarkering, der landede på landtangen. 

 

Alt i alt en absolut fair prøve, som jeg egentlig tænkte, at vi ikke ville få de store problemer med. Så jeg var fortrøstningsfuld, da det endelig var min tur. 

 

Der var 10 hunde i min klasse, og  da det var min tur, var der kun to hunde, der var præmieret. Det var jo ikke særligt opmuntrende. Jeg var dog stadig positiv - men det skulle ændre sig. 

 

Ansmygning og tolling var der ikke noget at sætte en finger på fra dommeren side. Jeg oplever, at Tsulas fri ved fod ifm. ansmygningen bliver lidt mere ivrig. Jeg tror ikke, der er andre, der har lagt mærke til det, men for mig er det et faresignal, og jeg skal have styr på det. For jeg vil ikke ende i en situation, hvor hun ender med at gå af hånd. 

 

Vi gør os klar til dobbeltmarkeringen. Jeg sidder bag skjulet, som jeg skal, og Tsula sidder udenfor skjulet - en lille halv meter foran mig. Når hun sidder der, føler jeg ikke, at jeg har den samme føling med hende, som når hun sidder på niveau med mig. Så her er også noget, der skal arbejdes på. 

 

Først bliver der skudt - Tsula sidder fint - og så kommer kastet og køteren knalder. Jeg råber op, hun stopper og kommer tilbage - og ser ikke, hvor de to dummyer lander. Jeg sender hende på nr. 1 (som jeg på det tidspunkt tror, hun har styr på). Hun går meget målrettet i vandet og svømmer i rigtig retning - men hun fortsætter og går op på land. Og så går hun fuldstændig af hånd. Jeg fløjter hjemkald, og hun ignorerer mig. Jeg prøver at stoppe hende, og hun ingorerer mig - hun ignorerer alt, hvad jeg gør. På det tidspunkt kommer hun op til venstre for søen og lander lige i færten fra dirigeringsanden. Jeg fløjter, til jeg er blå i hovedet for at undgå, at hun går derop (og jeg råber også lidt :-)). På en eller anden måde får jeg hende i vandet igen, og det lykkedes mig til sidst at få anden hjem. Det eneste positive ved den markering er, at jeg får en fin aflevering. 

 

Jeg sender hende så på anden anden vandmarkering, som jeg er helt sikker på, at hun ikke så. Jeg tager mig god tid til at pege ud, og hun vælger ikke at svømme i den retning, jeg peger. Jeg prøver at få hendes opmærksomhed på vandet, men hun ignorere mig. På et tidspunkt begynder hun dog at svømme i den rigtige retning. Selv om jeg ved, at vinden kommer forkert, håber jeg, at hun på en eller anden måde har fået færten af anden. Men nej. Hun går på land. Jeg får hende stoppet efter lidt fløjteri. Jeg laver hjemkaldsfløjt, og hun vælger at løbe den modsatte retning. Jeg puster og puster som den store stygge ulv - og der kommer også et "Tsula, for satan" - men hun ignorerer alt, hvad jeg gør. Jeg siger til den søde dommer, at hun stopper jer. Hun siger "hun er også næsten ved at gå af hånd". Nej, hun var for længst gået af hånd!!!

 

Dommeren spørger, om jeg ikke vil sende hende på en and i søget, og det tænker jeg, er en god idé, så vi forhåbentlig kan gå derfra med en lidt mere positiv følelse. Jeg sender hende, hun søger effektivt og kommer tilbage med en and. Jeg får lov tl at sende hende på en mere, og igen - flot søg og aflevering til hånd. 

 

Vi har haft vores udfordringer det seneste år, men det her er alligevel noget andet. Jeg har aldrig oplevet, at hun har ignoreret mig på den måde. Jeg ved ikke, hvad der udløser det. Der er en, der har foreslået, at det kan have noget at gøre med, at jeg temmelig surt stopper hende i knaldapporteringen. Det er et bud. 

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var utrolig ked af det og skuffet, da vi forlod prøven. Alt kan ske på en prøve, men jeg tænkte selv, at jeg kunne gå derfra med et Very Good eller måske endda et Excellent. Det skete så ikke. 

 

Leif tog lidt video af prøven, men jeg har simpelthen ikke haft overskud til at se den endu. Og jeg ved ikke, om jeg får det. 

 

Senere på dagen mødte jeg en hjemløs, som syntes, at Tsula så sød ud. Jeg tilbød ham, at han kunne få hende, men måtte smide 5.000 kr. oveni for at få ham til at acceptere. Og sådan fik Tsula et nyt hjem - troede jeg. For et par dage efter returnerede han hende, fordi hun var ulydig. Jeg fik dog ikke de 5.000 kr. tilbage 😀

 

Torsdag aften var vi ude og spise med Maria, Trine og Anders, Jung og Odd og Doris og Siegfried. En rigtig hyggelig aften, som fortsatte, da vi kom hjem på campingpladsen, hvor Johanna, Ingrid, Hege og Lena indbød til et glas eller to. 

 

Fredag var jeg hjælper i Eliteklassen hele dagen. Det var en hård prøve, og der var da også kun en enkelt hund, der blev præmieret den dag. Det var især dirigeringen og det frie søg, der voldte problemer. Den lige linje til dirigeringsgåsen gik langs søgeområdet, og vinden den dag kom, så hundene fik fært af ænderne i søget. Det var meget svært for de fleste, og der var da også en del hunde, der endte med at hente en and fra søget. Selve søgeområdet var meget stort og med få ænder. Det var et område, hvor der normalt går køer, så det var trampet godt igennem og meget ujævnt. Og så var der en masse store tuer af en eller anden slags strid græs, der gjorde det svært fremkommeligt. Ænderne var lagt ifm. tuerne og var mere eller mindre dækket af græsset. Så de lå ikke frit fremme, og hundene kunne ikke bruge øjnene for at finde dem. 

 

Jeg fik muligheden for at se Rusty, og han og Iris gjorde et fint stykke arbejde. Men de blev stoppet, da Rusty endte med at hente en and fra søget i stedet for gåsen i dirigeringen. Rigtig ærgerligt. 

 

Jeg så også et par hunde, der havde debut i eliten. De arbejdede begge så fint - og ind i mellem knoklede de. Ingen af dem blev præmieret, da der var adskillige småfejl undervejs. Men begge førerer kan være stolte af deres arbejde, og det bliver spændende at følge dem fremover i den klasse. 

 

Mens jeg var hjælper i eliten, holdt Leif "fri". Han slappede af på campingpladsen og tog sig af hundene. Det var vist også tiltrængt med lidt afslapning til ham. 

 

Fredag aften var vi inviteret til ostefondue hos Iris og Michael. Det er jo ikke noget, man siger nej til. Hvem kan ikke lide hvidt brød og varm ost??? Vi fik muligheden for at hilse på en masse andre skønne schweisiske tollerfolk. Det er jo altid dejligt at møde nye tollerfolk. 

 

Lørdag var "fridag", hvilket for mit vedkommende betød en hektisk løben rundt mellem de forskellige klasser for at se på forskellige hunde. Jeg havde i forvejen lavet en liste over de hunde, jeg gerne ville se, hvor de skulle op henne og hvad tid. Så der kom lidt skridt på tælleren den dag (hvilket der faktisk også gjorde de andre dage). Jeg kikkede på interessante hanhunde, og på gode venner, der skulle op. 

 

Bl.a. skulle Maria og Naika op i juniorruten. De gjorde de rigtig fint, men Naika er lidt i sin egen verden, når der er ænder involveret, så Maria havde i perioder lidt svært ved at blive en del af Naikas verden. Og der var afleveringer, der kunne være bedre. Hun er ung og har ikke ret meget prøveerfaring. Men der  er ingen tvivl om, at de to bliver et stærkt par, når Naika får mere erfaring. Og det er jo altid skønt at se Maria føre hund - stille og roligt og altid positivt. 

 

Vi så også Odd og Baxter i juniorruten. Vi har ikke set Baxter arbejde før, så vi var spændte. Han har gjort det rigtig godt på de prøver, de har været på. Og det gjorde han bestemt også lørdag. Han satte ikke en pote forkert, og han og Odd blev helt fortjent belønnet med et excellent - hvilke betød at de var med i konkurrencen om titlen "Juniortollermester". 

 

I åben klasse fik jeg set Siegfried og Doris. Deres hunde arbejdede rigtig fint, men der var mangler, og de endte begge med et Good. 

 

Jeg fik som skrevet også kikket på interessante hanner, som jeg vil følge næste år. Vi forventer at parre Tsula i foråret 2027, så der er god tid til at orientere sig. 

 

Lørdag aften var vi inviteret af Johanna til at fejre Håkan og Ipa. Ipa fik med sit danske tollerjagtcampionat i sidste måned også titlen Nordisk Tollerjagt Champion, da hun i forvejen er champion i Norge og Sverige. Den første toller med den titel. Ipa er opdrættet af Johanna fra Kennel Inlicio. Og hun er jo naturligt nok utrolig stolt af de to. 

 

Det var en hyggelig aften, og det blev temmelig sent, inden vi kom i seng (og vi nåede også at få en enkelt klage ud på aftenen af en af de andre campister, da vi var lidt højlydte). 

 

Søndag handlede som altid om udstilling. Både Tsula og Peta var meldt til. Peta var først i ringen i Hvalpeklasse 2 sammen med 5 andre hvalpe. Hun fik HP (hæderspris) og blev placeret som en samlet nr. 3. Hun var supersød i ringen, selv om hun helt sikkert mangler noget ringtræning. Jeg var især glad for hendes reaktion overfor dommeren, da et par af de andre hvalpe ikke var så vildt med at blive berørt af ham. Hun var vild med ham (som hun er med alle mennesker) og kravlede nærmest op i skødet på ham. 

 

Da det var Tsulas tur, kom regnen. Det var sådan et ok, for hun ser ikke helt så tyk ud, når hun er gennemblødt. Men så meget regn kom der så alligevel ikke :-) Hun fik en fin kritik men ingen HP, så det var hurtigt ud af ringen igen. 

 

Da der var lovet regn hele dagen, valgte Leif og jeg at sætte næsen sydover, og vi var hjemme igen ved 20-tiden søndag aften. Det betød jo så, at vi ikke havde mulighed for at være med til at fejre, at Odd og Baxter rendte med titlen Tollerjuniormester. Det er simpelthen så flot, og det er jo anden gang, Odd er rendt med den titel. Første gang var med Honey.  Håkon og Ipa - som blev Tollermester sidste år - rendte også i år med titlen. Sikket et år de to har haft. 

 

Som altid var det en fantastisk oplevelse at være på Tollerspecialen. Det er fire dage med fuld fokus på tollere og tollervenner. Det var skønt at møde gamle venner, lære nye venner at kende, at se på fine hunde (ikke mindst hanhunde),  at se en masse flot arbejde fra en masse dygtige tollere. Og så er jeg - som hvert år -blæst bagover af at svenskerne hvert år formår at stable sådan et arrangement på benene. Udover at der er jagtprøver i tre dage med 3-5 klasser kørende samtidig hver dag, så afholdes der også rallylydighed og til slut den store udstilling om søndagen. Der har været mange mennesker involveret i et sådant arrangement, og mange har brugt flere feriedage på det. Alt kører som smurt, og hvis der har været bump på vejen, så er det ikke noget, man som deltager lægger mærke til. 

 

Næste års Tollerspeciale bliver afholdt i Karlstad - og der skal ske noget alvorligt, hvis vi ikke deltager. Og jeg glæder mig allerede.