Lørdag den 6. juni var der tollerjagtprøve i Fjelster, og jeg havde igen meldt Tsula til.
Vi kæmpede i går men løste alle opgaverne. Det flyttede nogle ting i mit hoved, og jeg gik egentlig til denne prøve med troen på, at vi kan gøre dette her sammen. Og det kunne vi. Vi gjorde det faktisk så godt, at vi endte med Very Good - kun en my fra et Excellent.
Vi startede som vanligt med en ansmygning. Vi tollede 12-15 gange men fik så at vide, at der ikke var nogle ænder her, så vi skulle snige os hen til et andet skjul. Her tollede vi videre til den store guldmedalje. Og her var ænderne åbenbart mere nysgerrrige, for vi skulle hente to stk. i en dobbeltmarkering. Jeg skulle sende fra højre side af nettet. Vi har trænet på det, og det går bestemt bedre. Men det er stadig en smule underligt for Tsula. Hun sad dog pænt under begge skud/kast, men kom med et pib, da jeg sendte hende.
Den første and landede på blankt vand. Den anden landede bag et lille landudspring, og jeg kunne ikke se den.
Inden jeg sendte, fortalte dommeren - som igen var Håkan Linde - at der et stykke længere ude end nr. 2 markering lå en and, som IKKE skulle hentes nu!
Første and hentes fint på vandet. Ved den anden valgte hun landvejen men fandt selv ud til anden. Jeg blev lidt nervøs for, om hun skulle gå for langt, så jeg skulle lige til at fløjte. Men hun fandt and nr. 2 og kom hjem med den.
Så rykkede vi lidt frem i terrænet og blev bedt om at hente fire stk. vildt i søget på højre side af søen. Det første, hun røg ind i, var en kortnæbbet gås, som hun uden tøven samlede op og afleverede til mig. Dernæst kom hun med en and. Jeg sendte hende en tredje gang men fik at vide, at jeg skulle kalde hende hjem, for der var en anskudt fugl, som skulle hentes først. Jeg kaldte på hende, og hun kom fint hjem til mig.
Den anskudte fugl var den and, der lå lidt længere ude end dobbeltmarkering 2. Jeg ville sende hende ad vandvejen, men hun valgte landvejen. Vi er ikke der, hvor jeg ville begynde at protestere og rette, så jeg lod hende gå landvejen. Hun fik et signal til højre, da hun var kommet et stykke derud, og et områdesøg fik hende hurtigt til at finde fuglen. Jeg var godt nok i tvivl om, hvorvidt hun havde noget i munden, da hun løb hjemad, men det viste sig, at det var en lille krikand, hun havde samlet op. Og selv om Tsulas "næb" er ret kort, så forsvandt krikanden næsten. Den kom fint hjem til hånd.
Så var det ud i søget igen og hente de sidste to ænder. Hun arbejdede virkelig godt. Det var et dybt søg, og hun var over hele området, og de to sidste ænder kom forholdsvis hurtigt hjem.
Vi sluttede af med endnu en dobbeltmarkering. Den første faldt på blankt vand og den anden på en lille landtange. Jeg sendte hende, og hun havde retning mod den and, der faldt på vandet. Men på vej derud skiftede hun retning flere gange og endte med at hente den, der faldt på land. Da jeg så ville sende hende på and nr. 2, virkede det som om, at hun havde glemt den and, der lå på vandet. I stedet for at svømme direkte ud, valgte hun landvejen. Jeg lod hende løbe og fik hende stoppet, da hun var på højde med anden og sendt hende til højre, og hun svømmede fint ud og hentede den.
Denne handling på den sidste and i dobbeltmarkeringen var det, der kostede os et excellent. Og det er helt ok. Prøven var noget lettere end den i går, så kravet om perfekthed var højere.
Dommer skrev om helhedsindtryk: "En tæve, der løser alle prøvens opgaver med lidt førerhjælp på dobbeltmarkeringen. Stort fint søg". Han skriver også "hurtige opsamlinger, gode returløb og fine afleveringer".
Det var en helt vidunderlig følelse at være på prøve i dag. Jeg stolede på Tsula, og jeg er helt sikker på, at hun stolede på mig. Der var ingen tøven på nogen af opgaverne.
Der er stadig masser af ting, vi fortsat skal kikke på. Hvis jeg beder hende tage en linje via vandet ud til en and, så nytter det ikke, at hun går landvejen. I dag var bare ikke tidspunktet, hvor jeg skulle presse og korrigere hende. I dag skulle være en dag, hvor vi forhåbentlig lavede en god prøve og havde en god følelse. Og det gjorde vi, og det havde vi🙂