Jeg havde et stykke tid ledt efter en ny hund, som jeg kunne begynde at træne op, så den var klar, når Vixen skulle på pension. Jeg havde kontakt med en rigtig god opdrætter, som jeg har stor tillid til, Johanna Järnegren fra Kennel Inlicios i Norge, og vi aftalte, at jeg skulle have en tæve fra hendes næste kuld.

Desværre kom der kun hanner, så den idé gik i vasken. Jeg var selvfølgelig ked af det, men jeg havde jo stadig Vixen, så det var ikke noget, der hastede. Eller det var det ikke, lige indtil vi fandt ud af, at Vixen havde kræft maven og kun nogle få måneder tilbage. Så blev det lige pludselig mere presserende, og jeg begyndte at se mig om efter andre kuld, der kunne være interessante.

Jeg vendte mig mod Anette Björgell, som har Kennel Vildandens i Sverige. Hun var den, der ledte mig til Kennel Lech-Toller Nest i Tyskland, hvor jeg jo fik Vixen fra. Og hun ved lidt om, hvilken type toller, jeg leder efter. Hun foreslog et par opdrættere men nævnte også, om jeg ikke kunne være interesseret i et hvalp fra hendes næste kuld. Efter at have kikket på hendes hvalpeplaner var jeg ikke i tvivl om, at en hvalp fra det kuld, kunne være noget for mig. Og så gik ventetiden i gang.

De havde håbet på løbetid i august. Der skete ikke noget. Heller ikke i september, oktober og november. Men...i begyndelsen af december var det tid til parring. Og dermed også tid til at sætte sig til at vente. Scanningen viste, at der var hvalpe, men ikke så mange. Men....der skulle jo bare komme to tæver; så var der en til mig. Kuldet blev født denn 6. februar - og der kom kun én tæve, som skulle gå til ejeren af tæven, der var blevet parret. Hold da fast, hvor blev jeg skuffet og ked af det.

Men midt i skuffelsen gik jeg i gang med at finde ud af, hvad der så skulle ske. Og her er det jo fantastisk at opdage, at man har et godt netværk.

Jeg havde selv holdt øje med to kuld, som jeg fandt interessante. Ingen af opdrætterne kendte mig, så jeg måtte bede folk, som kender mig, om at gøre opmærksom på, at det kunne være en idé at sende en hvalp til mig i DK. Senere samme aften blev jeg kontaktet af Johanna, der kunne fortælle mig, at der var blevet født et kuld i Sverige med tre tæver og to hanner. Faderen til kuldet var hendes Aron (Inlicios Rimfrost), og tæven fra West Cost Tollers Diana (Disa). Det mest interessante for mig var, at Disas far er Silver, som er Vixens kuldbror. Tænkt at kunne få lidt Vixen ind i linjerne på sin nye hund - på godt og ondt. Jeg ved jo, at der er meget autoimmunt i de linjer, men omvendt så ved jeg jo også, at man nok ikke får bedre arbejdshunde. Og efter at have kikket stamtavlen igennem, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville have en hvalp fra det kuld.

Johanna kontaktede opdrætteren, Ann. Jeg ved ikke, hvad hun har sagt til Ann, men næste morgen fik jeg at vide, at der var en tævehvalp til mig, hvis jeg ville have en. Det ville jeg! Det var lidt svært for mig virkelig at tro på, at det skulle lykkes, så jeg var lidt tilbageholdende med at udbrede det for meget i begyndelsen. Men efter at have været i Sverige og se kuldet, da de var 4 uger, blev det hele pludselig virkeligt. Og så var det bare at være tålmodig og vente på at finde ud af, hvilken af de tre tæver, der skulle med mig til Danmark.

Den 25. marts blev spændingen udløst - og det blev Drömhultets Chiquitita, der skulle flytte til Danmark.

Den 2. april kørte vi til Sverige og hentede hende. Lidt pudsigt var det på Vixens 10 års fødselsdag. For mig er det ikke en tilfældighed.

Nu glæder jeg mig til at se, hvilken hund, Tsula bliver. Jeg glæder mig til at udvikle mig med hende.