Så gik der endnu en uge, som bød på nye evertyr i Tsulas verden.

Mandag var vi ude og gå en lille tur i Haunstrup med en potentiel tollerejer. Vi gik ned til søen, og Tiva fik en lille svømmetur. Tsula løb lidt rundt uden line og måtte selv bestemme, hvad hun ville. Jeg tror ikke, at hun havde tænkt sig at skulle svømme, men hun trådte ud i vandet og måtte erkende, at det ikke kunne bære hendes vægt 😉 Så plask, så var hun i vandet og svømmede, som gjaldt det livet. Så nu ved vi, at hun kan svømme. Hun havde travlt med at komme i land og væk fra vandet. Men mon ikke hun kan lokkes til at tage en svømmetur senere på sommeren: 

Tirsdag var vi til hvalpetræning hos Casa Gjøtterud. De to andre havde meldt afbud, så det blev en enetime – og det var jo ikke så ringe 🙂 Vi kom videre med at finde pladspositionen ved mit venstre ben. Og jeg fik en masse gode fif af Aase. Og så fik jeg også noget andet – en tørret fisk som godbid. De, der kender mig, ved, at jeg overhovedet ikke bryder mig om fisk. Og at tage denne ildelugtende ting i min hånd, var noget af en overvindelse. Men jeg gjorde det (stor pige :-), og hold da lige fast, hvor den faldt i Tsulas smag. Hun fik kun små stykker af den, men det havde en god effekt. Så når jeg på onsdag skal til DyreCentret i Brande for at købe Mush, bliver jeg nok nødt til at købe en pose af de her små tørrede fisk.

Efter min enetime var der tematræning med en flok tollere. Jeg udnyttede muligheden for at lave lidt ro-øvelser med Tsula. Det var hun god til.

Tsula er dygtig – og mor er klar med godbidderne (for man må nemlig godt bruge godbidder hos Casa Gjøtterud 😉 )

Vi havde en dejlig lang weekend på Gals Klint pga. St. Bededag. Fredag gik vi en tur på voldene i Fredericia sammen med Helle, Kim og Prima. Vi nåede både en is og en lækker frokost – så vi fik også lavet lidt café-træning. Turen blev måske lidt for lang for Tsula. I hvert tilfælde var hun træt, da vi kom tilbage til campingvognen, og både hende og Tiva fik en ordentlig skraber.

Lørdag gik turen til Kolind på Djursland. Vi skulle mødes med nogle af mine gamle kollegievenner (jeg flyttede på kollegie i 1983, så det er virkelig et langt venskab). Vi havde taget hundene med. De blev i bilen, mens vi spiste frokost. Men de var naturligvis med, da vi skulle ud og gå en tur. Da vi havde gået lidt, ville jeg vende om, så turen ikke blev for lang for Tsula. Jeg fik at vide, at den letteste møde at komme retur til sommerhuset på, var at gå til højre ned af en sti. Jeg gik til venstre og fortsatte, indtil stien sluttede. Hmmm, så måtte jeg tilbage til udgangspunktet for at gå til højre. Jeg havde min mobil med og satte navigationen til. Men…..jeg glemte lige at indstille den til, at jeg ikke var i bil, så jeg fik ikke vist den korte ture via de små stier. Så det blev pludselig en lang tur; alt for lang for Tsula. Så jeg endte med at bære hende en stor del af vejen. Og da de andre kom tilbage før mig, satte de en eftersøgning i gang :-D. Leif kunne finde mig via appen “Find”, så han satte sig i en bil og samlede mig op. Det var godt nok dejligt, for Tsula er ved at være tung.

Tsula er vågnet temmelig tidligt denne weekend (mellem 4.30 og 5.30). Så når hun har været ude og tisse, så er det tilbage i seng – vores seng denne gang. Og hvor er det dog hyggeligt at ligge og nusse med hende. Hun elsker at lægge tæt – og jeg elsker det også. Og hun sover gerne et par timer ekstra, når bare det foregår i vores seng.

Selv om det ikke ligefrem er et flatterende billede af mig, så har jeg valgt alligevel at lægge det ud, for det var det her, jeg vågnede op til sådan en søndag morgen.